Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Historien om Københavns Havn

December 6, 2009

Engang var det Danmarks største arbejdsplads.
Det har været både krigshavn, masser af værfter og frihavn. Nu er
det hele forandret. Krydstogtskibe og passagerbåde mod Polen og Norge
afgår fra havnen. Men det pulveriserende liv er afløst af mondænt
boligbyggeri. Læs om havnens op –
og nedture.
 

Købmændenes Havn

Det var ikke tilfældigt at vores hovedstad
dengang blev kaldt for Havn.
I vikingetiden var farvandet ved Havn
et lidt afsides farvand. Men mellem Sjælland
og Skåne var der masser af sild.

Hvert efterår stævnede hundredvis af
skuder ud på Sundet til det store eventyr – sildefiskeri.   

Fra gammel tid blev havnen kaldt Købmændenes
Havn.
Det store sildeeventyr, konkurrencen med Hansestæderne og
øresundstolden har haft stor betydning for havnens udvikling. Også
sejladsen på Tranquebar er et led i historien om havnen i København.  

Den førende søfartsnation

Danmark var dengang dominerende som søfartsnation.
Der blev sejlet til oversøiske destinationer. Ved Helsingør
ankrede en masse skibe op og betalte told til den danske konge.  

 Hvordan den har set ud før
Christian den Fjerde,
er svært at vide. De ældste kort stammer
fra omkring år 1600. Udgravninger afslører gamle bolværk og gamle
gadenavne afslører havnens forløb.  

Købmagergade
var engang byens nordgrænse, hvorfra et vandløb løb ud i stranden.
Kattesundet
mundede ud i havnen ved Vandkunsten.
Indsejlingen østfra lå mellem Holmens Bro
og Boldhusgade og et dybt løb førte gennem Dybensgade. Knabrostræde
var havnegade og syd for denne var man ved den åbne strand mod Kallebodsund
(oprindelige navn).
 

Christianshavn anlægges

Efterhånden fyldtes op mellem de utallige
holme. En masse land blev inddæmmet, da Christian den Fjerde
anlagde Christianshavn og udvidede mod nord. Anlæggelsen af
Christianshavn
blev iværksat for at sikre havnen mod Amager.

Gaderne blev anlagt efter skakbrætmønster
med 6 gader på langs og 4 på tværs. Torvegade
skulle være bydelens hovedvej. Et kvadratisk torv skulle samle byen.
En kanal med gader på begge sider skulle gennemskære stedet. Desuden
blev der anlagt bastioner og grave. 

Christian den Fjerdes omfattende byggeri

 Kongen anlagde også sin krigshavn.
Tøjhuset
og Proviantgården
blev bygget. Mellem disse to bygninger, blev gravet et dybt bassin,
hvor orlogsskibene kunne ligge i vinterleje. Hvor Slotsholmsgade
gik, blev der gravet en kanal, hvor den nyopførte børs fik sejlløb
på begge sider. Bremerholm
blev ligeledes udvidet med opfyldninger, så den kun var adskilt fra
byen med en smal kanal Holmens Kanal.
I en rejsebeskrivelse fra 1629 kan vi læse: 

  • Paa den anden side af denne
    Havn paa højre Side er Holmen langs skibsbroen, der er der, hvor de
    største Skibe ligger og kommer for at hejse Mast. Der er 3 store lange
    Huse, i det ene Spinds Tov og Reb. I det andet er Smedie til at forfærdige
    Nagler og Tværstænger til store og smaa Ankre og alle andre Nødvendighedsgenstande
    for Skibe. I det tredje Hus arbejdes paa Master, Sejl, Raaer, Telte
    og Tønder. Der er altid et stort antal Arbejdere, som arbejder med
    at reparere eller kalfatre eller bygge nye Skibe.

 

I 1630 blev Toldboden
flyttet ud til Sct. Annæ Bro,
omtrent hvor Sct. Annæ Plads
ligger. Der tog man tillige fat på at bygge en skanse, som dog først
blev færdig efter mange års arbejde. Dermed var hele strækningen
fra Bremerholm til Sct. Annæ
Bro
inddraget i havnen.  

I 1654 blev havnen uddybet med en såkaldt
hestemølle.
Det var en muddermaskine,
der blev drevet af heste.  

Christian den Femte
fortsatte det omfattende byggeri.  

Den usikre bro

I 1728 blev Knippelsbro
ombygget. Dengang hed den Amagerbro.
Oprindelig var den bygget som en dæmning med en stor vindebro på midten
af. Det var ikke let, på grund af den stride strøm. Men der er frygtelige
historier om heste og kuske, der under stærk storm blev væltet. Nogle
af dem forsvandt i strømmen.  

Masser af udvidelser

Med Christianshavns
udvikling fulgte anlægget af Wilders, Krøyers og Grønlandske handelspladser.

Værfter blev anlagt ved Gammel Dok
og på Nyholm. St. Anna Skansen
som Christian den Fjerde anlagde, blev til Kastellet.
Da Frederik den Femte opførte Amalienborg blev St.
Anna Plads
ryddet for tømmerpladser. Store pakhuse i blå og gule
farver rejste sig. Og også et vestindisk pakhus rejste sig ned mod
det nuværende bomløb.  

Christian den Sjette
fortsatte byggerierne og udvidelser ved havnefronten. Efterhånden fyldte
den kongelige marines område en fjerdedel af byen.

En stor begivenhed var indvielsen af
Nyholms
dok i 1739 nord for Asiatisk Kompagnis
plads.  

Mangler i havnen

Københavns Havn
led af forskellige mangler. Den blev hele tiden forurenet. Alle uhumskheder
havde frit afløb. Skibe, der havde en dybdegang på mere end 17 ½
fod måtte ligge for anker ud for Kastellet.
Ud for Toldboden lå et skibsvrag Den sorte Rytter
med kun to fod vand over sig. Skipperlauget
havde advaret mod dette.

Det kostede, at holde det hele i en god
stand. Broerne var heller ikke for gode og havnekassen var tom.

Højbro
havde allerede i 1730 været igennem en hovedreparation, som havde kostet
2.500 rdl.  

Havneforordningen fra 1744

En havneordning fra 1744 skulle sætte
lidt styr på det hele. Fartøjer med brændsel og byggemateriale
skulle fremover ligge ved Nyhavn
og Frederiksholms Kanal indtil Marmorbroen.
Mellem denne og Højbro skulle ligge fiskerbåde og pramme. Mellem
Højbro og Holmens Bro
skulle ligge de både, der førte tørret
og saltet fisk. I kanalen langs Børsen skulle ligge Finlapperne,
skibe, der førte korn og Kjøbmandsgods.
 

Storhedstiden

Årene 1792 – 1806 var en glimrende
handelsperiode. En strøm af skibe stod år efter år ind gennem Sundet.
De forlod også byen igen belæsset med varer. Langs toldboden blev
til tider kostbare varer opmagasineret. Der blev handlet med handelspladser
overalt i Europa og i Det Fjerne
Østen.

Europas
førende søfartsnationer, England, Frankrig, Holland
og Spanien forsøgte gensidig at ødelægge hinandens handel.
Det betød gode tider fra den danske søfart.  

Nedgangstider

Englændernes angreb i 1807 blev starten
på en række år med lavkonjunktur, der prægede havnen. Søkrigen
mod England indtil 1814 blev en brat afslutning på en række
rige økonomiske år. Efter at landet var blevet krigsførende, kunne
man ikke længere deltage i den udbytterige neutrale skibsfart mellem
de udenlandske handelspladser.

Københavnerne måtte nøjes med de eksotiske
varer, som det lykkedes for de dristige kapere, at opsnappe, når de
erobrede et fremmed skib. Ikke mange er klar over, at sørøveriet var
genopstået i de danske farvande.

Fra 1807 – 1810 blev der opretholdt
handelsforbindelser til Sverige, Preussen og
Østersø – staterne.
 

I 1813 gik den danske stat bankerot,
og i 1814 sluttedes freden i Kiel,
hvorved Norge blev udskilt fra Danmark.
Begge begivenheder ramte søfarten meget hårdt.  

På 
vej frem

 I 1840 begyndte udviklingen at
vende. Fra 1843 måtte dampskibene lægge til. Indtil da havde man været
bange for brandfaren. Men havnen var ikke velegnet til den moderne trafik.
Således var gennemsejlingen ved Knippelsbro
kun 10 meter.  

Men vanddybden ved bolværket var kun
10 fod på Christianshavnssiden. Først i det 19. århundrede fik
man 14 fod vand ved Søndre Toldbods bolværker.
I 1848 – 50 byggedes den første beskedne lille Kvæsthusbro,
samtidig med anlægget af den egentlige St. Annæ
Plads.
 

Uddybning nødvendig

Da dampskibstrafikken begyndte, bliver
savnet af større vanddybde ved bolværkerne meget føleligt. En udvidelse
og uddybning af havnen var nødvendig.

I 1862 tog Havneforvaltningen
fat på udarbejdelse af planer. Uddybningen til 22 fod blev sat i gang.  

Reftshaleøen (Revshaleøen)
blev dannet af en regulering af Gammelholm
samt ombygning af en del broer blev sat i gang.

Den gamle Børsgrav
blev udfyldt og i fortsættelse af denne rute blev en ny Knippelsbro
bygget over til Torvegade Christianshavn. Burmeister &
Wain
leverede broen i 1869. Men snart skulle det vise sig at broen
var underdimensioneret.  

Holmen

Holmen
udviklede sig fra 1690 til 1850 til en by i byen. Området var lukket
for civile personer Holmen passede sig selv. De havde også det hele.
Her blev marinens materiel fremstillet, opbevaret og vedligeholdt. Det
militære område omfattede også Gammelholm, Nyholm
samt Frederiksholm.

Holmen,
der først blev åbnet for offentligheden i 1990erne fortjener en selvstændig
historie. Derfor vender vi senere tilbage.  

Frihavnen

Diskussionen om en frihavn tog til. Nord
– Østkanalen, som tyskerne havde bygget var egentlig tænkt som en
militær foranstaltning, men kunne selvfølgelig også bruges til handelstrafik.
Og det var en god mulighed for Hamburg og Bremen.
I 1891 vedtog rigsdagen så endelig loven om Frihavnen.

Starten var ikke god. Tietgen
forbød DFDS skibe at anløbe Frihavnen.
Men da Nord – Østkanalen (Kielerkanalen) skulle indvies, syntes man
at verdenspressen skulle inviteres til Frihavnen.
Da der overhovedet ikke var nogle skibe i havnen, indvilligede Tietgen
dog i, at havnen blev fyldt med skibe fra DFDS. Journalisterne undrede
sig dog over, at der slet ikke var nogle varer til stede. 

DFDS enestående position

Siden grundlæggelsen i 1866 havde DFDS
opnået en enestående position på den danske indenrigstrafik.
På få år gik rederiet fra 19 skibe til 100 skibe. Daglig gik der
dampere med gods og passagerer fra Ålborg og
Århus.
Flere gange om ugen gik der skibe til landets andre havne.
Kun Bornholm blev ikke besejlet af DFDS. 

Nye udvidelser

I 1874 søsatte Burmeister & Wain,
det store jernskibsværft på Christianshavn
de to første skibe.  

Men ak i 1880 viste det sig, at dybden
ikke slog til. Skibenes dybdegang tog til. I havnens sydlige del var
det yderst vanskelig at foretage en yderligere uddybning. Det skyldtes
den hårde kalkgrund.  

I 1889 begyndte man uddybningen til
Larsens Plads til
26 fod af hensyn til Amerika
– trafikken.
Udvidelsen mod nord blev iværksat med anlæggelse
af Frihavnen i 1891 – 94. Kalkbrænderihavnen
blev udvidet i 1895 – 97.

Dæmningen ved Frederiksholm
med et sluseanlæg anlægges. Det skulle sikre mere stabile strømforhold.  

Fra 1903 – 1907 blev det store
areal ved Islands Brygge anlagt. Fiskerihavnen ved Kalvebod
Strand (Kallebodstrand)
som blev anlagt omkring år 1900, blev udvidet
i 1907.

Boulevardbanen
og den nye Strandvej anlægges.  

I 1915 vedtog man en udvidelse af
Frihavnen
mod nord. Og i 1920erne blev Frihavnen
udvidet med endnu to bassiner. Derefter begyndte nedturen lige så langsom
at indfinde sig.  

Krigen satte sine begrænsninger

Under anden verdenskrig måtte danske
skibe kun sejle i begrænset omfang. Forbindelsen til den største handelspartner
Storbritannien blev fra den ene dag til den anden skåret over. Forbindelsen
til østlandene forsvandt bag jerntæppet.

De store fuldlastede kulskibe, der kom
til havnen efter krigen måtte lægge til ved Langelinie. 

Der var engang en havn

I 1970erne var der stadig 4.000 arbejdspladser
plus toldere, speditører og chauffører 
 

Nedgangen for Københavns Havn
var tydelig. En gang var det Danmarks største arbejdsplads. Grønlands
– og Landbrugstrafikken forsvandt. Olie og benzin tog Fredericia
sig af og Århus er blevet landets største containerhavn. Bornholmerbådene
udgår nu fra Køge.  

Tilbage er lidt containertrafik i
Nordhavnen,
krydstogtskibe og passagerskibe til Norge og Polen.

Et mondænt boligbyggeri kendetegner
nu store dele af havnen. 

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Mere søfarts
– og havnehistorier på 
dengang.dk:
Se

  • Gamle havne på Østerbro
    (under Østerbro)
  • Kastellet (under Østerbro)
  • Langelinie dengang (under
    Østerbro)
  • Livet i Nyboder og Østerbro
    (under Østerbro)
  • Nyboders Historie (under Østerbro)
  • Skibe fra Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Flere skibe fra Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Bådfolket i Rudbøl (under
    Højer)
  • Heltene i Vadehavet (under
    Højer)
  • Højer – som havneby (under
    Højer)
  • Søslaget ved Højer (under
    Højer)
  • Travlhed ved Højer Sluse(under
    Højer)
  • Øen Jordsand – engang nord
    for Højer (under Højer)
  • Soldater på Jordsand (under
    Højer)
  • Drømmen om en havn i Tønder
    (under Tønder)
  • Kanal gennem Tønder (under
    Tønder)
  • Vikinger i Vadehavet (under
    Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København