Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Købstæder i Sønderjylland – dengang

December 6, 2009

Sønderjylland i 1600
– tallet. Mange borgere var utilfredse med rådmændene. Stormflod
og svenskekrigene havde sat deres spor.
 

Magthaverne ville ikke afgive magt 

De enkelte byer havde ikke meget, at
skulle have sagt. Magthaverne holdt på deres. Man hjalp heller ikke
når borgerne syntes, at adelen tog til sig.  

Inden for den enkelte bys retspleje og
forvaltning, fortsatte Raadstyret.
Det var inden for en meget snæver kreds, at der blev valgt borgmestre
og rådmænd. Den almindelige borgerforsamling Allemandstinget
samledes en gang om året, for at høre på Rådets beslutninger. Borgerne
havde en hvis indflydelse i Borgerudvalget.
I Flensborg var dette indført allerede i Middelalderen. I
Tønder
blev det indført i 1590.  

Amtmanden fik mere magt

I Tønder
så det ud som om de 16 mænd var udpeget af borgerne. Men fakta var,
at de deputerede borgere supplerede sig selv, eller blev udnævnt af
rådet. Pladsen i rådet gik også i arv.

Men i Flensborg
gik magthaverne ind og indførte udvidelser af amtmandens kompetence.
I Tønder gik kongen flere gange ind og udnævnte en borgmester.  

I år 1600 drog borgerne i Slesvig
By
ud med fanerne for at generobre en bymark, som Magistraten havde
overtaget.  

Både i Husum
og Tønder var der anklager mod byens styre. I Husum anførte
håndværkerne i 1656 over for hertugens udsendte, at  

  • Borgerudvalget foruden
    at gøre sig skyldige i Ødselshed og Vilkaarlighed –
    ”banketter herligt på Bekostning af Byens Pengepung” 
    og ”har drukket mere op og spist flere Smørkringler på
    offentlig Bekostning end i alle andre hertugelige Byer”.

 

Flensborg forblev den største
søfarts – og handelsby i Sønderjylland.  

Rådmændene var på 
søen

I Tønder
førte købmændene selv deres både. Det hændte ofte at alle Tønder’s
rådmænd var på søen, så rådsmøderne måtte aflyses. Fra ca. år
1600 til Kejserkrigen opnåede Tønder
sin store glansperiode. En storkøbmand som Berend de Behr
havde forbindelser fra Holland
til Stralsund. Hans handel omfattede varer son klæde, vin, krydderier
o.s.v. Den vigtigste vare, var dog udskibning af stude. Det var hele
erhvervslivets grundlag i datidens Tønder
og omegn.

Antallet af stude udskibet fra Højer
steg fra ca. 1.400 til 2.000 i 1631. Det hele kulminerede i 1638, hvor
der blev udskibet 3.400 stude.  

Aabenraa
– et lystigt sted

Fra den lille by Tønning
udgik der i 1624 191 skibe. I Aabenraa var der endnu ikke nogen søfart
af betydning. Her beskrev organisten Claus Møller
byen således: 

  • Et lysteligt skønt Sted,
    hvor Smaafuglene synge lifligt Sommeren igennem, med Humlehaver, godt
    Øl og herligt Fiskeri.

 

Da den hertugelige avlsgård til Brundlund
blev nedlagt i 1649, blev grundene uddelt til bymændene.  

I Slesvig
var der problemer med, hvem der havde rettigheder til sildefiskeriet
i Slien.  

Industri i Flensborg

I Flensborg
begyndte den første industri. Der fandtes krudtmølle, hammermølle
og savmølle. Klokkestøberierne i Flensborg og Husum
levnede varer til udførsel. På den frisiske vestkyst oprettedes teglværker,
saltkogerier, sæbesyderier m.m.  

I Tønder
klagede Jac Hunneus over øvrigheden. Han var indvandrer fra
Husum
men havde giftet sig ind i en rig og indflydelsesrig familie.  

Befolkningen inddelt i seks klasser

Dengang var hertugdømmernes befolkning
delt i ikke mindre end 6 klasser.

  • 1.klasse bestod af lærde
    ”Raader” og gejstligheden
  • 2. klasse bestod af Borgmestre
    og Rådsmænd
  • 3. klasse bestod af borgere,
    som have ”9.000 Mark på Rente samt større købmænd
  • 4. klasse bestod af borgere
    og handlende af ringere formue, samt fornemme håndværkere
  • 5. klasse af almindelige
    borgere og håndværkere
  • 6. klasse af Tyende, Daglejere
    og lignende. Til den sidste klasse hørte også
    kniplerske og syersker, som nedsatte sig
    ”paa egen Haand”.

 

Ved århundredets begyndelse havde
Flensborg
4 – 5.000 indbyggere. Husum cirka det samme.
For Tønder og Haderslev var det cirka 1.800.  

I Husum havde man sølvtøj 

Der kom forskellige advarsler mod unødvendig
luksus. Den rigelig brug af sølvkæder og sølvkrus kan i sikre tider
være en form for kapitalanbringelse, mente man. Borgerne i Husum
forsvarede i 1624 denne form for overdådighed over for regeringens
forbud med denne begrundelse: 

  • det vidner om tillid til
    ægtemanden – at ”en kone ikke så 
    let overlader sin mand sine sølvsager”, hvorfor sådanne er at foretrække
    for rede penge.

 

Mange fester

Det selskabelige samkvem dyrkedes overalt.
Fastelavnsgilderne i Tønder og Slesvig.
St. Knuds Gilde (Papegøjegildet) i Flensborg
og Skyttegildet i Husum.

Nikolajgildet i Flensborg
omfattede ikke kun købmændene med også de forskellige lav. Spil og
tobaksrygning var forbudt. Men så kunne man i stedet drikke, danse
og høre musik.  

Hjemmeindustri fandtes også. Således
fandtes der masser af lærred på bøndergårdene på Barsø
og i Uge.

Ved vestkysten trivedes handelen også 
mere eller mindre lovligt. En del havne opstod uden myndighedernes tilladelse.  

Ved østkysten eksisterede Kliplev
Marked
allerede dengang. Her drev bønderne hovedsagelig oksehandel.
Landbruget fik stigende betydning, efter at mejeribrug blev udvidet.  

Masser af skovbrug

Skovbrug havde også stor betydning.
Farris Skov
strakte sig fra Ribe
til østkysten. Ved Møgeltønder
fandtes omkring 1650 den store Tved Skov.
Vest for Flensborg, ved Bredsted
og Husum var der store skovstrækninger.

Trækulsbrænding og det store forbrug
af brændsel og tømmer ikke mindst til digerne satte sine spor. Under
krigene led skovene stor overlast.  

Planer med
Rudbøl og Ballum

Christian den Fjerde
havde store planer med Ballum.
Men svenskekrigene satte en stopper for dette projekt. Også en fristad
ved Rudbøl var der planer om. Men en stormflod i 1634 ødelagde
disse planer.  

Hollandsk indflydelse

Især hollandske forretningsmænd og
håndværkere blev kaldt til Sønderjylland. De satte sandelig også 
deres præg på kulturen i landsdelen.

Korneksporten var dalende, og krigene
havde sat deres spor i Sønderjylland.
Stormfloden i 1634 satte kraftige spor. Skattetrykket blev endnu højere.
Pengene skulle hives hjem.  

Mange købstæder i knibe

Slesvig By
var allerede forgældet i 1618. Aabenraa
blev ødelagt af en ildebrand i 1610. I 1634 var byen nogenlunde kommet
til kræfter. Haderslev blev ødelagt under Kejserkrigen.
Husum
blev ramt af en kongelig forordning, der gjorde ende med den
livlige handelsforbindelse til Emden.
Byen kom op at stå igen, men stormfloden i 1634 gjorde et alvorligt
indhug. Krigen 1643 – 1645 kostede Husum
192.000 Rdl.  

Tønder
var for længst afskåret fra havet. Oksehandelen var ikke mere så
indbringende. Knipleindustrien satte først ind i slutningen af århundredet.
Højer
og omegnens marksbønder udgjorde en stor konkurrence til
Tønder.

Svenskerne ville ikke mere give skibe
fra Flensborg toldfrihed og byen mistede en del af sit opland. Handelen
med Norge og Island var aftagende.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
dengang.dk

indeholder mange artikler fra perioden


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland