Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Besættelsen på Østerbro 4

Juli 24, 2008

Til
Befrielsen.

Kæmpe flyangreb blev aflyst
p.g.a. dårligt vejr. En lægefrue blev voldtaget af tysk soldat. Kendt
modstandsmand nær dræbt af en af sine egne. Mange træfninger på
Østerbro efter befrielsen. Fabrikant spændte guld på mørklægning.
Hemmeligt kartotek i Hesseløgade.
 

18. marts 1945

Sundhedskommissionens Kontors
Kontrolstation havde fået ca. 16.000 uldtæpper og 16.000 pakker med
personlige ejendele fra tyske flygtninge til behandling med Cimol –
pulver. Denne aflusningsproces foregik i et lokale i Frihavnen. 

En ukendt mand blev om eftermiddagen
ramt i hoved, arme og ben af skud ud for elektricitetsværket i Øster
Allé.  

23. marts

Randersgades Skole var igen
blevet frigivet, mens Klostervængets Skole blev inddraget. Her var
det påtænkt at skolen skulle indrettes som lazaret.  

I Frihavnen strømmede det
til med sårede soldater og flygtninge. 

24. marts

Om eftermiddagen foretog Hipo
– folk razzia i Nordisk Studenterkollegium på Strandboulevarden.
Alle elever blev kommanderet ned i gården, hvor de i 3 ½ time måtte
stå med hænderne på ryggen og hovedet vendt mod muren, mens kollegiet
blev gennemsøgt. 

Hos en kaptajn Strandboulevarden
40 blev der foretaget ransagning. Vagtværnet blev tilkaldt, da kaptajnen
ikke var hjemme. Da de tilstedeværende var bevæbnede, trak Vagtværnet
sig tilbage. Det blev bebrejdet af Hipo. Det meddeltes at kaptajnen
havde forbindelse til frivillige korps.  

2. april

Denne dag var der lettet 708
sværere bombefly og 618 jagerfly på vej mod Danmark.. Målet var ikke
den tyske flyindustri, men derimod Danmark. Målet var de store tyske
flyvepladser. Kun et tilfælde gjorde, at angrebet aldrig blev gennemført.
Ude over Nordsøen fik flyene besked på, at målområderne var dækket
af skyer. Normalt ville man have fulgt radarerne. Men Danmark var et
venligsindet land, så derfor blev angrebet aflyst. Og det var godt
for Østerbro.

For man ville uvilkårligt
have angrebet Frihavnen, og den tyske krydser ”Nurnberg, der lå her.
Det ville have betydet død og ødelæggelse omkring Frihavnen.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 

4. april

En lastbil med halm til Randersgades
Skole blev antændt af en forbikørende cyklist.  

6. april

Et lig, der blev fundet i Nørreskoven
har vist sig at være en fabrikant, hvis bopæl var Marstalsgade 26. 

En af de dræbte fra eksplosionen
på Hærens Arsenal var fra Østerbro, en maskinarbejder fra Willemoesgade
6. 

8. april

Ved 22 – tiden trængte 4
bevæbnede mænd ind på Nordhavn Station. Personalet blev ”holdt
op” og der anbragtes bomber på sporet. Kort efter skete eksplosionerne.
Det var i et fjernspor. Kort efter kom det tyske politi til stede, og
der var livlig skydning i kvarteret.  

9. april

I løbet af natten lød der
på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej flere skud. En ukendt mand
blev fundet dræbt af flere skud.  

13. april

En kvinde, bosiddende Vibborggade
36, var blevet anholdt af vagtværnet. Hun havde over for det tyske
sikkerhedspoliti angivet en ung mand i ejendommen, som værende sabotør.
Dette bevirkede, at den unge mand blev arresteret og ført til Vestre
Fængsel. Kort tid efter blev han løsladt, idet sigtelsen var ubegrundet.
Lige efter sin løsladelse henvendte han sig til Vagtværnet og sigtede
kvinden for falsk anmeldelse.  

Anders Holm var taget fra Høng
til København med nogle illegale papirer. Han havde dog misforstået
adressen. Han tog en taxa til Lipkesgade for at overnatte hos sin moster.
På hjørnet af Lipkesgade og Classensgade blev taxaen stoppet af nogle
Gestapo – folk. De havde lige anholdt en massøse. Anders Holm blev
trukket ud af taxaen. Han havde endnu illegale papirer på sig.

Han blev afhørt på Birkedals
kontor på Politigården. Først blev han slået med gummiknippel, siden
hundepisk og en tyk jernstang med kugle på enden. Når han besvimede
af slagene, blev han vækket ved at der blev brændt med cigaretter
og tændstikker i næseborene, knæhaserne og under fødderne. På et
tidspunkt kunne de ikke vække ham. Han blev derfor fragtet i en båre
til Politigårdens arrest.

Anders Holm forsøgte med den
skarpslidte metalkant af en skobeskytter at skære pulsåren over på
sit håndled, men det mislykkedes.

Næste dag fortsatte mishandlingen
med blandt andet håndjern med sakselignende lås. I flere dage efter
forhøret kunne Anders Holm ikke rejse sig fra cellegulvet.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

16. april

Kl. 2.40 eksploderede en bombe
i Ismejeriet Kastelsvej 8, og en del ruder i kvarteret knustes. 

17. april

Ved middagstid rykkede et større
antal sabotører ind i skur 1 i Frihavnen, hvor tyskerne havde fryserum.
Vagtposterne blev i forvejen overmandet, og der anbragtes 2 bomber i
skuret. Ved eksplosionen væltede en gavl, og der opstod ild.  

18. april

I en hærberetning som den
tyske Værnemagt offentliggjorde, meddeltes der, at det store flygtningeskib
som ofte anlagde Frihavnen ”Pretoria” havde været udsat for et
flyverangreb fra russerne. Det menes at ”Pretoria” fik 3 fuldtræffere
ind. Den havde 3 – 4.000 mennesker ombord.  

19. april

I Københavns nærfabrik måtte
al toggangen indstilles ved 8 – tiden. Der sprang tre bomber i tre
godsvogne mellem Hellerup og Østerbro. Alle passager blev beordret
på gaden, mens en anden bombe blev demonteret.  

Café Luna, Vibehus Runddel
blev midt på natten udsat for sabotage.  

20. april

Om natten blev der kastet en
håndgranat ind i en kiosk på Vibenhus Runddel.  

Hipos terrorgrupper var sure
over, at modstandsbevægelsen havde skudt deres chef, tidligere kriminalbetjent
Erik V. Petersen, så de brugte natten til en række terrorangreb. Det
gik blandt andet ud over en assurandør på Sankt Kjelds Plads 2, der
blev dræbt i sit hjem med seks skud gennem hovedet. En ukendt mand
blev desuden fundet dræbt i kvarteret ved Ragnhildsgade.

Cykelforretningen på Sankt
Kjelds Plads 2, blev også udsat for et bombardement.  

21. april

For nogle dage siden begyndte
tyskerne at støbe huller til sprængladninger i kajerne ved 10 –
meter bassinet og ved kroneløbsbassinet i Frihavnen. Mineringen ville
dog ikke udgøre nogen fare for

beboerne i området. 

24. april

Modstandsbevægelsen BOPA havde
planer om at sprænge krydseren Nürnberg i luften. Operationen skulle
gennemføres om natten. En bombe skulle anbringes af en dykker. Under
forberedelserne blev de opdaget af tyskerne. Men de redede situationen..
Bomben blev placeret, men svigtede. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nûrnberg overlevede krigen.
Den blev senere udleveret til den russiske flåde, hvor den sejlede
under navnet ”Admiral Markarov”. 

25. april

En beboer i Collinsgade 4 blev
til aften anholdt af nogle uniformerede folk fra Politigården. Ved
anholdelsen blev han skudt bagi, men ikke desto mindre taget med til
afhøring på politigården. Her fik han senere lov til at gå. Ved
hovedbrandstationen sank han sammen og blev så kørt til Kommunehospitalet
til behandling.  

26. april

Om eftermiddagen forsøgte
nogle sabotører at stjæle nogle biler fra garageanlægget, Strandvejen
72. De blev imidlertid overrasket af nogle hipo – folk. Det udviklede
sig til en voldsom skydning. Sabotørerne forskansede sig bag en benzintank
og skød derfra ud på gaden. En Hipo – mand blev alvorlig såret,
ligeledes mentes en sabotør såret. Så længe skydningen stod på,
var Strandvejen spærret.  

29. april

Ved 23 – tiden blev en læge
og dennes frue, der kom på cykel i Classensgade, standset af en tysk
soldat, og anmodet om at vise legitimationskort. Lægen viste sit kort,
hvorefter soldaten trak sin revolver og beordrede ham til at fortsætte.
Soldaten tvang så fruen til at følge med sig. Lægen alarmerede øjeblikkelig
vagtværnet. Området blev gennemsøgt, men uden at man fandt fruen.

Et kvarter efter midnat var
fruen kommet hjem og samtidig var den tyske Overfaldskommando kommet
til stede. Fruen forklarede til vagtværnets rapport, at soldaten havde
prøvet at få hende ned i en bunkers på hjørnet af Kastelsvej og
Classensgade. Da dette mislykkedes, prøvede han at få hende ind i
opgangen, Kastelsvej, hvilket også mislykkedes, fordi døren var låst.
Soldaten slog så fruen i ansigtet, flåede tøjet af hende og forøvede
voldtægt. Bagefter kørte han bort på fruens cykel. En repræsentant,
som tilfældig kom forbi, fulgte fruen hjem. Fra hjemmet blev fruen
kørt til Kommunehospitalet og straks indlagt.

Politisoldaten begik senere
voldtægt på Nørrebro, og skulle i gang med en ny på Slotsgade, da
han blev anholdt af den tyske Overfaldskommando.  

30. april

Tyske soldater beslaglagde
lastbiler flere steder i byen, hos større firmaer samt ved trafikknudepunkter.
Også på Svanemøllebroen blev lastbiler beslaglagt.  

I Rosenvængets Sidealle´
5 blev der i nat foretaget en razzia, hvorunder en formentlig engelsk
faldskærmsjæger blev skudt og dræbt, idet han søgte at undslippe
gennem et vindue. Forinden sårede han en Hipo – mand, der blev ramt
i venstre knæ. Hipomanden blev bragt til Militærhospitalet.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Den dræbte blev transporteret
ind til en garage ved Politigården, hvor Hipo opbevarede døde.  

Fra 2. maj skiftede Hipo
– folkene uniform. De var nu optaget i det tyske Sikkerhedspoliti
og bar deres uniform
 

1. maj

En kunsthandler på Strandboulevarden
60 blev såret af et skud. 

2. maj

Fire unge mennesker blev standset
af en tysk patrulje på hjørnet af Løgstørgade og Nøjsomhedsvej.
De blev visiteret og herunder søgte en af dem, at kaste en pistol fra
sig. Tyskerne kunne ikke få oplyst, hvem af dem, der havde smidt pistolen,
og beordrede dem til at løbe. Der blev skudt efter dem, og en af dem,
en arbejdsmand fra Skanderborggade, blev dræbt. En anden bosiddende
i Nyborggade 40 blev ramt i begge lår.  

Kort efter blev en bil beskudt
på omtrent samme sted. Den blev ramt af 8 skud, og et af dem ramte
chaufføren i venstre ben.

En kvinde i en taxa blev ramt
efter at være blevet beskudt på hjørnet af Århusgade og Strandboulevarden.   

3. maj

På Emdrupvænget blev en ung
mand dræbt af et varselskud fra en tysk patrulje. 

En taxa kom ind i et skyderi
på Østerbrogade. Et projektil ramte passageren. Han døde senere på
Kommunehospitalet.  

Ud for Ryesgade 84 blev to
ukendte mænd såret og bragt på hospitalet. 

4. maj

Københavnerne var allerede
begyndt at glæde sig, forlydender ville vide, at allierede tropper
allerede var på vej mod den dansk
– tyske grænse. Men de var kun nået til Kieler
– kanalen.
 

Indbyrdes mellem tyskerne foregik
der nu ildkampe. Dette var bl.a. tilfældet ved 21 – tiden omkring
Vibenhus Runddel.  

En 25 – årig ukendt mand
blev fundet dræbt af skud i Frihavnen ud for Nordisk Kaffekomapagni.
Ligeledes blev en mand på ca. 22 år dræbt ved skud gennem hovedet.
Det var ud for Østerbrogade 110.  
 
 
 
 
 
 

Befrielsen

Mange fik udleveret det blå
– rød – hvide armbind for dermed at være med til at bevare roen.
For selv om krigen var slut, var urolighederne langt fra slut. For Hipoerne
var krigen ikke slut.

Og Den Tyske Boghandel fik
brændt alle deres bøger.  

Modstandsmanden Jørgen Røjel
begav sig om aftenen ind mod hovedkvarteret i København i bil.. På
Strandboulevarden trådte der pludselig en skikkelse ud på kørerbanen,
for at standse bilen I skumringen kunne han ikke se, om det var ven
eller fjende. Jørgen Røjel havde allerede fingeren på aftrækkeren
på sin maskinpistol. En nybagt frihedskæmper erklærede, at han var
chef for vejspærringen, og havde ordre til at standse alle køretøjer
og fange eventuelle hipoer eller snigskytter. Den nybagte frihedskæmper
var nær blevet skudt af modstandsmanden. Armbindet kunne ikke ses.
Her gik det godt. Men mange steder gik det ikke så godt. Her kostede
misforståelser og fejltagelser mange uskyldige livet.  

Den 4. maj kostede alene i
København 11 dræbte og 62 sårede. Skyderierne fortsatte den 5. maj.
Der var ildkampe mod de tyske forlægninger på Gardehusarkasernen og
Ingeniørkasernen. Det var modstandsfolkene fra Holger Danske og BOPA
på den ene side og SS og Hipo – folk på den anden side.

De såkaldte varulve spredte
skræk og panik. Der var også træfninger på Østerbro. Mere eller
mindre voldsomme kampe gav faldne på begge sider. Det var den Danske
Brigade fra Sverige der blev indsat i kampene. Blandt ofrene på Østerbro
var den senere kendte forfatter, Leif Panduro. Han blev skudt i maven
og sat ud af spillet for en tid.  

Den første uge efter de glade
befrielsesdage var status i Storkøbenhavn. 94 dræbte, 396 indlagte
og 393 sårede. Mange var omkommet ved vådeskud, andre ved bagholdsangreb,
eller ved direkte hævntogter eller likvideringer. 

Få dage efter befrielsen opdagede
man i Ryvangen i en fjern afkrog af Ingeniørkasernen på Østerbro
det sted, hvor mange tilfangetagne modstandsmænd var blevet henrettet
af tyskerne. Tre træpæle var det synlige bevis på besættelsesmagtens
hårdhændede politik. Der lå stadig rester af de hvide klude, de dødsdømte
havde fået påsat på brystet i øjeblikket inden nedskydningen.

I en lund i nærheden fandt
man gravene med over 200 dræbte og senere på sommeren blev de gravet
op igen for identifikation. 

20. maj

Det var modstandsbevægelsens
store dag. Pinsesøndagen startede med solskin. En tribune var opsat
til lejligheden på Vognmandsmarken. Uniformerede herrer og pyntede
damer skabte trængsel. Medlemmer af Danmarks Frihedsråd var der også.
Mere end 15.000 mennesker gik forbi tribunerne.  
 
 
 
 
 
 
 
 

De fleste bar de rød – hvide
– blå armbind. Her gik også de markante folk fra modstandsbevægelsen.

Pladsen i Fælledparken var
omkranset af røde faner, fagforeningsfaner og Dannebrog blandet med
grønne grene. 

Det største erhvervsmirakel

Ingeniør J.H. Larsens fabrik
i en kælder i Stockholmsgade oplevede en massiv omsætningsfremgang.
Fabrikken, der lå i en kælder i Stockholmsgade, fremstillede mørklægningsgardiner.
Ingeniøren havde opfundet en maskine, der foldede papir, og på den
fremstillede en mellemting mellem et rullegardin og en persienne. Inden
aften den 9. april havde fabrikken fået bestillinger på 60.000 stk.
Pludselig var der arbejde til bekendte og bekendtes bekendte. 
Bude, kontorfolk og arbejdsmænd faldt indenfor og gav en hånd med.
I tre døgn var de ikke af tøjet og fabrikerede og fabrikerede.

Ned ad Stockholmsgade holdt
en kø af 25 taxaer og et lignende antal budcykler. I løbet af nogle
uger lykkedes det at komme på højde med efterspørgslen. Larsen blev
en velhavende mand på et halvt år. 

Den mest effektive sabotagegruppe

Den mest effektive sabotagegruppe
var Afdeling KK under sabotageorganisationen BOPA. Det var Østerbro
– drengen Jørgen Jespersen, der som nittenårig gymnasieelev blev
leder af denne. Han stod i spidsen for aktionerne mod B&W Maskinfabrik,
Hærens Våbenarsenal, Torotor og Globus.

Jørgen Jespersen voksede op
i et borgerligt hjem med en meget nationalt og kongetro indstillet far.

En kusine var gift med en østrigsk jøde.

Jørgen gik på Østre Borgerdyd.
På eget initiativ begyndte han og andre klassekammerater at dele løbesedler
ud mod den tyske besættelsesmagt.  

I 1942 kom en ny dreng i Jørgens
klasse, Hans Edvard Teglers.
Hans far var blevet dræbt, da tyskerne torpederede det skib, han var
maskinmester på. De kom i kontakt med BOPA. Og de meste erfarende lærte
dem kunsten i at sabotere. 1. november 1942 spredte de unge mennesker
fra gymnasiet 1.450 løbesedler rundt over hele Østerbro.

Deres første aktion var en
brand mod et bilværksted på Lyngbyvej. De reparerede tyske biler. 

På vej hjem fra en aktion
mod en elektronikfabrik på Østerbro, blev de passet op af to danske
betjente. Jørgen undslap, mens Hans Edvard blev arresteret. Det lykkedes
ham at spille sindssyg. Han blev overført til Skt. Hans Hospital, hvor
han senere blev befriet.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det hemmelige kartotek

Fra London var der kommet et
ønske om, at der skulle laves et kartotek over dem, der samarbejdede
med tyskerne. Frihedsrådet nedsatte derfor et arrestationsudvalg, og
der blev oprettet et kartotek. Ved besættelsens afslutning rummede
kartoteket navne på ca. 40.000 danskere, der samarbejde med besættelsesmagten.
En af samarbejdspartnerne var de københavnske vagtværn.

Det var tidligere politifolk,
der opdaterede kartoteket. En sygeplejerske blev tilknyttet.

Hun skulle samle oplysninger
fra hospitalsvæsnet. Informationsholdet fik fast adresse i Hesseløgade
31.

Det var her fra Østerbro,
at modstandsbevægelsen også fik deres oplysninger, når nogen skulle
likvideres. Men som tidligere nævnt skete der også en del fejltagelser. 

29. august

Den 29. august 1945 – på
toårsdagen for regeringens endelige brud med tyskerne, blev 106 kister
med dræbte modstandsmænd kørt fra Christiansborg gennem byen i et
storstilet sørgetog, inden de atter blev stedt til hvile i Mindelunden,
som blev anlagt i Ryvangen.  

De
sørgelige kendsgerninger

  • 1.728 modstandsfolk
    omkom
  • Tyskerne arresterede
    15.720
  • De sendte 5.975
    til koncentrationslejrene i Tyskland
  • Tabstallene lød
    på godt 3.500 dræbte. Her har man dog glemt at medregne de faldne
    danskere i tysk tjeneste på Østfronten.
  • Der blev forøvet
    2.830 sabotageaktioner mod fabrikker.
  • Der blev foretaget
    7.680 sprængninger mod jernbaner
  • 17.565 mennesker
    blev illegalt transporteret til Sverige
  • De 550 forskellige
    illegale blade udkom i et oplag på ikke mindre end 24 millioner eksemplarer.
  • 164 danskere blev
    dømt for at have begået drab i tysk interesse
  • Af disse blev 72
    idømt dødsstraf
  • I 36 tilfælde blev
    dette ændret til livsvarigt fængsel

 

Den 5. maj kunne man i en notits
i BT læse: 

  • Tyskerne skylder
    os ca. 8,6 milliarder kroner.

 

Se under Litteratur:

  • Besættelsestiden
    – Litteratur A – L
  • Besættelsestiden
    – Litteratur M – Å

 

 

     
     
     
     
     
     

Relevante artikler om
Besættelsen:

  • Besættelsen
    på Nørrebro 1 – 5
  • Besættelsen
    på Østerbro 1 – 4
  • Likvideret
    på Nørrebro
  • Nørrebro
    9 dage i sommeren 1944
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Bombeangreb
    mod Tønder
  • Tønder under
    besættelsen
  • Obersten fra
    Tønder
  • Historien
    om Jeppe K. Christiansen
  • Højer 1935
    – 1945
  • Mordet i Vordingborgade
    1942
  • Sabotørere
    og stikkere på Østerbro
  • Baraklejren
    i Højer
  • Sønderjylland
    9. april 1940

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro