Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønderhus – slot, borg og fæstning

December 12, 2007

Når du kører ud af Ribe Landevej,
ja så kører du oven på det gamle Tønderhus. Dette Tønderhus var
egentlig ikke tænkt som en fæstning. Det blev det senere. Oprindelig
skulle det kun beskytte købmændene i byen.  

Borg fra gammel tid

Og borgen stod der allerede
i 1100 – tallet. I grunden er det mærkeligt, at den arabiske geolog,
der omkring 1130 besøgte Tønder ikke nævner borgen. Han fik Tønder
på verdenskortet i 1153.

Men ifølge Dansk Atlas nr.
8 fra 1781, så skulle Tønder allerede i 1017 have haft en betydelig
havneplads. Måske var borgen også bygget for at inddrive told fra
de anløbende skibe.  

Små øer i Vidåen

Borgen var placeret på tre
banker af to meters højde i Vidåen. Nordligst gik en bro over til
hovedborgen, der sikkert var omkredset af en ringmur. Fra hovedborgen
har der været en bro over til beboelsesbanken, det var omtrent, der
hvor Tønder Museum nu ligger.

Ja, det kan være lidt vanskelig
at forestille sig slottet og omgivelserne i dag. Vidåen var dengang
meget mere vandrig og havde et andet forløb. 

Omgivet af vand

Tønder var omgivet af vand
til alle sider. Mod syd, Vidåen, Mod nord og vest, Laurentiusstrømmen.
Og mod øst var der marsk og sump, der dengang var helt ufremkommelig.  

Tønderhus genrejst

I 1248 skal Kong Erik have
indtaget Abels borg, Tønderhus

I 1271 lod Kong Erik Glipping
borgen sløjfe. Men 1285 indtog han det genrejste Tønderhus. Ved et
forlig i 1286 kom borgen tilbage til hertugen.

Herfra styrede hertugens lensmænd
flere herreder. Hans opgave var at sørge for det militære forsvar,
forvaltning, skattevæsen og retsvæsen. Fra omkring 1500 – tallet
blev lensmanden kaldt for amtmand.  

Omskiftelig tilværelse

Tønderhus havde en omskiftelig
tilværelse, se blot her:

  • 1340 blev borgen
    pantsat til de Holstenske greve
  • 1355 var den i kongens
    eje
  • 1357 blev den stormet
    af de holstenske grever
  • 1360 havde hertugen
    den igen
  • 1375 blev borgen
    overgivet til kongen
  • 1375 erobret af
    de holstenske grever
  • 1405 pantsat til
    Dronning Margrethe
  • 1417 Grev Henrik
    indtager borgen
  • 1420 Atter i hertugens
    eje
  • 1422 Kongens hær
    led et alvorligt nederlag i forsøg på generobring
  • 1435 Hertugen har
    borgen 24 år
  • 1460 Kong Christian
    bliver valgt som hertug
  • 1490 Hertug Frederik
    af Gottorp

 

Frederik den
1. kunne lide Tønder

Hertug Frederik, den senere
Frederik den 1. opholdt sig meget i Tønder. Han kunne godt lide stedet,
og satte pris på befolkningen. Han var også kendt som en ivrig bygherre.
Frygten for Christian den 2. fik ham til at udvide og forstærke volde
og grave.

Når Frederik den 1. og senere
hans søn Christian den tredje besøgte slottet måtte de og deres følge
bo i byen, vel sagtens fordi Tønderhus endnu ikke var helt udbygget.

En stor stormflod i 1532 ødelagde
en del af slottet, der måtte store reparationsarbejder i gang.  

I 1533 fremstod Tønderhus
som en moderne fæstning.

Christian den 3. foretog også
en del ombygninger. 

Landbruget udskilt

Tønderhus havde det hele på
holmene. Men i 1533 blev landbruget skilt ud. Ladegården Hestholm blev
indrettet. Nordøst for Tønder lå teglgården med kalkbrænderi. Her
blev muslinger – og østersskaller brændt til kalk. Det gav nu aldrig
et overskud. Det skyldtes, at der næsten konstant blev foretaget ombygninger
på slottet/borgen.

Sydøst for holmene lå den
uundværlige mølle. 

  • 1544 Hertug Hans
    den ældre

Fra 1574 til hertugens død
i 1580 blev der foretaget omfattende byggerier med en hollandsk bygmester. 

De fattige skulle betale

I 1577 kunne slottets artelerimester,
Laurens Dehn anrette et Streich
– und Brustwehren.

De omfattende byggerier skulle
betales. En skribent fra den tid formulerede det således: 

  • Det dermed sandedes,
    at Herrens Huse og Slotte maa vandes med Fattigfolks Sved og Blod.

 

De ansatte fik deres egen
”kommune”

Et slot skulle selvfølgelig
også have en slotsgrund, hvor slotstjenerne
skulle bo. Hertug Hans købte derfor i 1579 den grund, hvor Franciscanerklostret
lå. Han erhvervede yderligere en grund ved siden af. Det hele blev
ret administrativt og juridisk lagt ind under slottet. Til borgernes
store harme var slots – og frigrunden undraget Tønder By og Tønder
Stadsret. Dette afstedkom mange besynderlige hændelser. Mange erhvervsdrivende
mente også, at dem der boede på slots – og frigrunden havde større
fordele, når de kunne faldbyde deres varer i Tønder by.

Først i 1933 blev området
100 % indlemmet i byen.

Slottet havde mange ansatte.
Nogle boede på slottet, andre fik bopæl på den nye grund. Tønder
Slot var ikke bare en stor herregård. Det var også sæde for administration
og retspleje. Det var desuden en stor fæstning. 

  • 1581 Hertugen af
    Gottorp

 

Den nye mølle

I forbindelse med den nye mølle,
blev Vidåens mølle omdannet. Den nye mølle blev den største i hele
amtet. 

Da det store kloster blev nedlagt
i 1530, blev materialerne brugt til at befæstige Tønderhus. Under
syvårs krigen mod Sverige brugte Hertug Hans den ældre store summer
til at omdanne Tønderhus til en fæstning. 

Overgav sig til svenskerne

I 1627 blev Laurentiusstrømmen
uddybet. ”Bymuren” var lavet af palisander, man fandt resterne af
dette ved en udgravning i Vidågade i 1920’erne.

Borgen var efterhånden godt
befæstet, endda med kanoner. Man amtmand Wolf overgav by og borg uden
sværdslag til svenskeren Wallenstein.

I 1629 belejrede danske tropper
slottet/borgen. Ved freden i Lübeck samme år tilfaldt Tønderhus til
hertugen. 

Forsvarsværker revet ned

Under svenskerkrigen 1643 –
1645 blev borgen igen overladt til Danmarks fjender. Fra 1659 – 1659
sad brandenburgerne på borgen.

Efter at kong Christian den
5. i 1675 havde inddraget den gottorpske del, lod han volde og rondeller
rive ned, idet det blev betragtet som en stor trussel for den danske
udenrigspolitik med så stærk en fæstning i hertugens eje.  

  • 1679 fik hertugen
    sin del af Sønderjyllands tilbage
  • 1684 inddrog kongen
    igen den gottorpske del
  • 1689 kongen blev
    tvunget til at give alt tilbage til hertugen

 

Slottet bliver misligholdt

Fra 1706 omtales slottet som
et spøgelsesslot med utætte lofter, vinduer uden glas og døre der
ikke kunne lukkes.

Den Store Nordiske Krig medførte
at kongen endelig fik hele Sønderjylland. Den 12. september 1721 lod
Frederik den Femte sig hylde af sine undersåttere i Tønder by og Amt..
I 1721 udarbejdede den slesvigske bygningsinspektør O.J. Møller forslag
til restaurering af det misholdte slot. Men arbejdet kom aldrig til
udfoldelse. 

Efterhånden forfaldt slottet.
Vandløbene uden for slotsholmene var stærkt tilgroet. I 1716 blev
den store bro erstattet med en dæmning. 

Nyt porthus

I 1740 blev der dog opført
et nyt porthus. 1750 – 1751 blev hele slottet jævnet med jorden,
bortset fra porthuset.

Amtmanden mistede dermed sin
bolig, men i 1768 lod amtmanden, grev Holstein opføre en ny amtmandsbolig
i slotshaven.

I 1811 indrettede man byfængsel
i porthuset. 

Resterne brugt til veje

Kampstene og andet fra slottet
blev brugt til vej – og brobygninger, og så sent som i 1862 blev
20.000 Rigsdaler. Sten brugt til Tønder – Ribevejen. I en notits
i Berlingske Tidende den 9. december 1862 kunne man læse: 

– Vejvæsenet
har i den senere Tid, efter dertil indhentet Tilladelse ladet foretage
Udgravninger i den sydvestlige Udkant af byen Tønder på det Sted,
hvor tidligere Tønder Slot og dets stærke Fæstningsværker have været
beliggende. Disse Udgravninger foretages for at skaffe et mere billigt
Steenmateriale til den vestslesvigske Chussee end det, der ellers tilbyder
sig i denne Egn.
 

I 1922 indgik porthuset som
del af en ny museumsbygning. Voldgraven og havnen blev i 1924 – 1935
fyldt. 

Vi kunne selvfølgelig have
nævnt alle amtmænd i slægten Ahlefeldt eller Rantzau, der residerede
på slottet og borgen.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder