Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Novo på Nørrebro

Oktober 10, 2007

Lige ved Nordre Fasanvej 215
opstod Novo Terapeutisk Laboratorium og Enzymfabrik.Her var de allerførste
bygninger på Fuglebakkevej, Nordre Fasanvej og Hillerødgade. 

Da insulinet var opfundet
skabte Arne Jacobsen her den hvide fabrik
i 1934 – 1935.

Her ville man eksperimentere
med biokemi, ja det gjorde man jo allerede på Carlsberg. 

Arne Jacobsen., blev firmaets
husarkitekt helt til sin død i 1971. Han var også med til de store
udvidelser i 1960’erne 

Starten

Hvordan startede det hele ?
Jo, vi skal tilbage til 1920, hvor professor August Krogh modtog nobelprisen
for sin forskning i stofskiftesygdomme. Sammen med sin kone, Marie tog
han i 1921 til USA. Her mødte ægteparret diabetikere, der blev 
behandlet med insulin. Den blev opdaget af de to canadiske forskere
Barting og Best. Parret rejste til Toronto, hvor verdens første insulinekstrat
blev fremstillet.

Marie Krogh, der selv led af
sukkersyge, skrev til dr. H.C. Hagedorn i København, og bad ham om
hjælp til at starte en insulinproduktion i Danmark.  Man fik rettighederne
til at producere insulinen. 

Insulin Leo

August Kongsted, som ejede
den famaceutiske virksomhed Løvens Kemiske Fabrik tilbød at betale
for forsøgene og hjælpe med at starte en produktion. Han stillede
dog den betingelse, at Krogh og Hagedorn kaldte deres første insulinprodukt
for Leo.

De første eksperimenter fandt
sted i Hagedorns villa og hos Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium,
og den 21. oktober 1922 lykkedes det at udskille en lille mængde insulin
fra en okses bugspytkirtel.

I marts 1923 behandledes de
første patienter med insulin fremstillet af Krogh og Hagedorn. Ikke
alle behandlinger var lige heldige. Dog skrev Hagedorn om en ni –
årig pige: 

  • Det tidligere
    meget stille barn er blevet livligt og kvikt, er næsten ikke til at
    styre.

 

Nordisk Insulinlaboratorium

I Foråret 1923 flyttede Krogh
og Hagedorn til nye og større lokaler, og Hagedorn opgav sin lægegerning,
for at blive leder af laboratoriet som får navnet Nordisk Insulinlaboratorium.
Samtidig markedsførte de Insulin Leo på det skandinaviske marked. 

Maskinmester Harald Petersen

Allerede i 1910 startede maskinmesteren
på Frederiksberg Elektricitetsværk, Harald Petersen med at assitere
Krogh på Dyrefysiologisk Laboratorium i sin fritid. Han var et naturtalent
til at opfinde ting. Efter, at han i 1917 mistede et øje ved en ulykke
på værket, stoppede han som maskinmester, og blev leder af det mekaniske
værksted på Dyrefysiologisk Laboratorium. Han var den ideele mand
til at bygge maskinerne til insulinproduktionen. 

Broderen ansættes

Det var nødvendigt, at ansætte
en person, der kunne analysere de kemiske processer, og her anbfalede
Harald sin bror, Thorvald. Han var farmaceut og arbejde på Dansk Soyakagefabrik.

Men Hagedorn og Thorvald kunne
ikke arbejde sammen, og det endte med at Hagedorn fyrede ham. I sympati
valgte Harald så også at stoppe. 

Brødrene starter selv produktion

De to brødre valgte nu selv
at udvinde insulin i Harald Petersens villa. I foråret 1924  lykkedes
det, at fremstille Insulin Novo. Samtidig konstruerede Harald en speciel
sprøjte – Novosprøjten,
som patierne kunne injicere insulinen med.

Inden brødrene sendte produkterne
på markedet, tøvedede de. De var ikke så sikre på, at de kunne klare
markedsføringen alene. De henvendte sig til Nordisk, og tilbød et
samarbejde. Men Krogh og Hagedorn afviste ethvert samarbejde. Så måtte
brødrene klare det selv. 

Novo strater

I 1925 danner brødrene Novo
Terapeutisk Laboratorium, der producerer Insulin i skarp konkurrence
med Nordisk Insulinlaboratorium. Man sender et introduktionsbrev til
landets apoteker. 

Bugspytkirtler på cykel

Friske bugspytkirtler fra okser
og grise blev transporteret fra Københavns Kvægtorv med cykelbud til
laboratoriet til en villa på Fuglebakkevej. Kirtlerne blev kørt gennem
en hakkemaskine, hvorefter insulinen blev udtrykket som sur alkohol.

Den livsvigtige medicin blev
hurtig en eftersourgt eksportvare. Gennem en årrække skete der en
kæmpe forskningsindsats på fabrikken på Nørrebro.

Pencilin, farmaka, og stor
indstruel enzymgærring fulgte i kølvandet på insulinen. 

Længere virkning med insulin

I begyndelsen af 1930’erne
indser forskerne, at insulinprodukternes virkning var for kortvarig.
I 1935 lykkedes det for brødrene at forlænge insulinets virkning.
Men det var på Nordisk det egentlige gennembrud fandt sted.

Hvis der blev tilsat et proteinstof,
protamin, udviklet af regnbueørredens sæd, så var virkningen bedre.
Ulempen var dog, at der skulle tilsættes en neutraliserende væske.
Det blev canadierne, der kom med den helt rigtige insulin.  

Brødrene taber sag

En retssag følger. Hagedorn
mente, at Novo havde fremstillet ZPI – insulin ved hjælp af en metode,
som Nordisk havde patent på. Harald og Thorvald afviste beskyldingerne
og sagen endte i retten. Brødrene vandt i første omgang. Men i Højesteret
vandt Hagedorn og Nordisk. Dette betød, at Nordisk nu skulle have andel
i de penge, som Novo tjente ved salg af ZPI – insulin. 

Bagsværd bliver hovedkvarter

I 1958 blev en industrilaborant
oplært direkte på arbejdspladsen, eller kom på et kort, tre måneders
kursus efter realeksamen. I dag tager uddannelsen to et halvt år.

I 1959 byggede Novo de første
laboratorier i Bagsværd, en by som i løbet af 1960’erne bliver hovedkvarter
for virksomhedens mange aktiviteter. 

I 1969 indvier Novo en enzymfabrik
i Kalundborg. 

Nordisk i knibe

I begyndelsen af 1970’erne 
var Nordisk i knibe. Virksomheden havde næsten ingen eksport, og satsede
mest på det lille hjemmemarked. Forklaringen var, at ledelsen med den
karismatiske Hagedorn i spidsen ikke ønskede en udvidet markedsføring
af de ellers konkurrencedygtige produkter 

Novo udvikler sig

I midten af 1970’erne havde
Novo 14 datterselskaber, hvortil kom informations og salgskontorer rundt
om i verden. En fabrik blev åbnet i Franklinton, North Carolina i USA. 

I slutningen af 1980’erne
havde Novo udviklet sig til verdens tredjestørste insulinproducent
og en af verdens tørste producenter og eksportører af humant væksthormon. 

I 1985 lanceredes den nye NovoPen.
Med den kunne diabetikere nemt injicere sig med den helt præcise dosis
insulin flere gange dagligt. Dette gav en bedre kontrol med blodsukkeret,
og komplikationer formindskedes.

I 1986 byggede virksomheden
en fabrik i Japan, et af verdens største markeder for industrielle
enzymer. 

Fussionen

1989 fusionerede de to selskaber
i Novo Nordisk. I dag laves der insulin til mere end 150 millioner sukkersygepatienter.
Endnu en enzymfabrik blev bygget i Curtiba i Brasilien.

I dette år lykkeds det Novo
også at fremstille human insulin ved hjælp af genteknologi, men virksomheden
når ikke at markedsføre produktet før fusionen. 

Der
satses på hovedområderne

Novo satsede også på at udvikle
lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet.. Dette
forskningsområde blev styrket, da Novo i 1986 overtager medicinalvirksomheden
Ferrosan. Som resultat af denne overtagelse, startede Novo produktionen
af Seroxat, som et middel mod depression. I 1995 vælger Novo Nordisk
at afhænde Ferrosan. Man ønskede at koncentrere sig om hovedområderne. 

At være redelig

I 2001 blev salget over en
femårig periode fordoblet.

Og Novos motto er at være
redelig.
 

Og det hele begyndte på Nørrebro.
En række af de lægemidler, som blev udviklet på Novo er ikke medtaget
i denne artikel.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro