Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Arbejdere og Industri på Nørrebro 2

September 4, 2007

Det var ikke udsædvanligt,
at der på en grund, blev plads til både et forhus, et baghus og måske
en lille fabriksbygning med stald til. Fantasien kendte ingen grænser,
når det gjaldt om, at undgå de få byggevedtægter, der var dengang,
da byggeboomet på Nørrebro startede.

Nørrebro, var ikke blot stedet,
hvor den nye arbejderklasse boede. Det var også her, de arbejdede.

Vi kan endnu se rester af dette.  

I Guldbergsgade lå maskinfabrikken
Schmidt, Mygind og Hüttemeyer
. I Meinungsgade lå Nørrebros
Håndværkergård
, her havde fabrikant Geddes Damvæveri
til huse. 

Store vinduer sparrede på
elektriciteten

Industribygningerne havde store
vinduer. Det skulle gøre produktiionen mindre afhængig af elektrisk
lys. De meget store  og rummelige rum, skulle have plads til de
store dampmaskiner. Store skorstene vidnede om dampproduktion. 

Store fabrikker på Ydre
Nørrebro

På Ydre Nørrebro var man
ikke berørt af byggeforbud på grund af demarkationslinien. I midten
af 1800 – tallet var området præget af landelig idyl, gartnerier
og enkelte lyststeder. Som resten af Nørrebro blev området præget
af små lejligheder, og et rigtig arbejderkvarter.

Virksomheder som Maskinfabrikken
Titan, Elektronikvirksomheden Lauritz Knudsen, den multinationale bilkoncern
Generel Motors, samt De Forenede Papirfabrikker i Borgmestervangen,
Holger Petersens Tekstilfabrikker og Rugbrødsfabrikken Schulstad og
Ludvigsen.

Hovedparten af virksomhederne
havde forbindelse til rangerterrænet omkring Slangerupbanen. Det var
herfra en del af varetransporten udgik. 

En tur i Råsmandsgade

Men især omkring Rådmandsgade
kan man stadig se rester af små knopskudte bagindustrier. I sidehuse
og baghuse har der været virksomheder og værksteder. I forhusene har
der samtidig været beboelse, og ofte med en butik ud til gaden. 

I Rådmandsgade 28 har det
tidligere været systue, cykelfabrik og trykkeri. Forhuset blev revet
ned i 1997 og lavet om til legeplads. Kun det lave baghus vidner om
den tidligere bebyggelse. I baghuset havde Hovedstadens Manufakturindkøb
tidligere haft deres lagerbygning. Huset er nu bygget om til børnehave. 

I baggårdene til nummer 30
– 34 er der i dag autoværksteder. Her er det dog spor af hejseværk.
Gamle porte og tilmurede vinduer vidner om bygningernes forhåndværende
funktioner. 

I Rådmandsgade 30 blev autoværkstedet
i 1942 afløst af akkumulatorfabrikken Dana.
Her ombyggede man baghuset til den ny fabriks behov. 

Rådmandsgade 43 fremstår
ud mod gaden som en smuk og symetrisk bygning, hvorimod baghuset og
baggården bærer tydelig præg af at have været industri. I modsætning
til forhuset er kældernedgange, vinduer og porte ikke placeret efter
æstetiske overvejelser, men efter de behov virksomheden, der længe
var en leverpostejfabrik, havde. 

De forenede Papirfabrik

Mjølnerparken ligger på et
område, der tilhørte De Forenede Papirfabrikker

Fragtmandshallerne
blev opført i begyndelsen af 1920’erne . Området omkring Borgmestervangen
overtog funktionerne fra den gamle godsbanegård ved Nordbanevej. 

Holger Petersens tekstilfabrik

Holger Petersens Tekstilfabrikation
startede i St. Kongensgade i 1878. I 1880 flyttede man til Kastelsvej.
Fra 1883 påbegyndtes opførelsen af anlægget på Tagensvej. Til fabrikken
opførtes i 1885 en række arbejderboliger, og der opstod et lille fabrikssamfund
efter forbillede af den engelske industriherre, Robert Owen.
Som noget nyt samlede man i stueetagen en sal, hvor arbejderne kunne
samles. Der var også et lille bibliotek, hvor aviser og bøger frit
kunne lånes. Her blev også afholdt fester. Der var også tilknyttet
småhaver og et marketenderi.  

I årene mellem 1885 og 1905
udbygges anlægget med få års mellemrum med adskillige nye bygninger
med forskellige karakter. Anlægget står i dag næsten indtakt, idet
kun småbygninger er nedrevet efter fabrikkens ophør i 1966.  

I 1903 ver der ansat 300 arbejdere
i virksomheden. Mænd, kvinder og børn lavede alle mulige former for
bånd, lidser, kraveindlæg og stofknapper. I uldspinneriet og – farveriet
tilvirkes især strømpegarn. På søsterfabrikken i Malmø var der
på et tidspunkt ansat cirka 250 medarbejdere. 

Nørrebros Sporvejsselskab

Efterhånden blev transportsituationen
bedre for arbejderne. De eksisterende hesteomnibuslinier, der kørte
til byens udkantsområder blev løbende forbedret. I 1863 lagde man
første spor til Frederiksberg.

I 1867 kunne Nørrebroes
Sporvognsselskab
åbne Nørrebrolinien, der udgik fra hovedstationen
ved Lygtevejen ved Bragesgade. Den fortsatte videre ind ad Nørrebrogade,
gennem Gothersgade til Kongens Nytorv. På linien kørte 2 – etagers
vogne med dobbelt hesteforspand. 

Sporvognene blev elektrificeret

Da Københavns Kommune i 1896
overtog koncessionen fra Nørrebroes Sporvognsselskab
blev det begyndelsen på elektrisk sporvognsdrift i byen.

Nørrebrolinien
var den første linie i byen, der eletrificeredes og de ændrede omstændigheder
krævede nye pladsforhold for de moderne vogne.

En ny sporvognsremise blev
ved overtagelsen bygget på hjørnet af Nørrebrogade og Bragesgade.
Det var også den første, der blev bygget til elektrisk drift. Remisen
kunne rumme 18 vogne. Remissen indeholt vognhal med gasmotorer til opladning
af vognene. Der var også værkstedsrum, smedje og kontorlokaler.

I 1918 tilføjedes en ny vognhal
nordvest for de eksisterende anlæg, og remissen fik plads til op mod
200 vogne. Med nedlæggelsen af sporvognslinie 5 i april 1972 nedlagdes
den store vognremise på Nørrebro. 

Nørrebrohallen summer af
aktivitet

I dag sker der masser af aktiviteter
i bygningerne. Nørrebrohallen er samlingssted for både idræt og kultur.
Man kan stadig fornemme storheden, når man befinder sig både inde
og ude i området. Det bliver spændene at følge udviklingen. også
i kraft af, at man påtænker at opføre et internationalt kulturhus  

Socialister og arbejdere
på Assitens Kirkegård

Mange førende socialister
fra den tid blev bisat og begravet på Vestre Kirkegård, men en del
blev faktisk også begravet på Assitens Kirkegården. Men du skal kigge
godt efter, for at få øje på stenene. Siden 1760 er der begravet
mellem ¼ og ½ million mennesker på Assitens Kirkegård. Der ligger
sikkert mange arbejdere og tillidsfolk begrevet her. 

Vi skal også lige huske, at
parti og fagbevægelse blev adskilt i 1878. de arbejdede dog tæt sammen
og dannede sammen med kooperationen arbejderbevægelsens trekløver. 

Danmarks ”første socialist”
Frederik Dreier
(1827 – 53) ligger på Assitens. Han forsøgte
i 1851 at omdanne Foreningen for Arbejderclassens vel til et
politisk parti. I Tidsskriftet Samfundets Reform
agiterede han for en udvidelse af demokratiet ved afskaffelse af Landstinget
og kongemagten. Dreier oplevede aldrig den moderne arbejderbevægelses
gennembrud. Han døde kun 26 år gammel. 

Også handelsrejsende Anthon
Mundbjerg
(1837 – 1901) kaldte sig Danmarks første socialist.
Han søgte også i 1860’erne at organisere dan danske arbejderbevægelse. 

P. Knudsen
(1848 – 1910) var handskemager og med til at organisere sine fagfæller
i skandinavisk målestok. Han blev  Socialdemokratiets første
forretningsfører og bevægelsens førende ideolog. Knudsen blev valgt
til Borgerrepræsentationen i 1897 og året efter til Folketinget. I
1909 blev han borgmester for Magistratens tredje afdeling.

Jens Jensen blev landets
første Socialdemokratiske borgmester i København i 1903 efter at have
grundlagt LO i 1898.  

Skomager Chr. Hørdum
(1846 – 1911) var med til at oprette en produktionsforening i 1870’erne.
Han fik sæde i fagforeningernes Centralbestyrelse og partiets ledelse.
I 1884 var en af Socialdemokratiets to første mænd på tinge. Han
organiserede den socialdemokratiske presse og bidrog til bladets store
oplag. 

Snedker C.C. Andersen
(1849 – 1932) var partiveteran og aktiv allerede i 1860’ernes spæde
organisationer. Han var med til at stifte Snedkernes og Stolemagernes
Fagforening og var formand 1873 – 1884. Andersen var foregangsmand
i kooperationen og sad en overgang som leder af Arbejdernes Fællesbageri
og i bestyrelsen for bryggeriet Stjernen og Arbejdernes Landsbank. 

Sigvald Olsen(1854 –
1919) var cigarmager, og formand for tobaksarbejderforbundet Enigheden.
Han arbejdede i slutningen af 1870’erne i Tyskland, hvor han blev
socialist. Fra 1880 var han aktiv i den københavnske arbejderbevægelse,
blev næstformand i socialdemokratiet. Han beklædte mange tillidsposter
og blev i 1895 valgt til Folketinget på Nørrebro. I 1903 blev han
leder af kooperationens flagskib – Bryggeriet Enigheden.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro