Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Jagten på det perfekte menneske

Februar 25, 2018

Jagten på det perfekte menneske

Sen danske racehygiejne var ikke et nazistisk udryddelsesprojekt. Men vi praktiserede Eugenik (forbedring af befolkningens kvalitet) herhjemme. 13.000 blev tvangssteriliseret og 4.500 fik det ”hvide snit”. Danske forskere samarbejdede med tyske arvelighedsforskere både før, under og efter besættelsestiden. Europæiske forskere var interesseret i resultater af forsøg i KZ – lejre. Det er moralsk og etisk forkert. Nazisterne roste danskerne i deres arvelighedsforskning. Sigøjnere blev også forfulgt herhjemme. I Tyskland blev de udryddet. Nobelprisen blåstemplede det ”hvide snit”. Folk fik ændret deres personlighed og fik andre skavanker. I Norge fik man erstatning, men ikke herhjemme. I Tyskland gik man på jagt efter arierne med nordisk blod.  Man tog den nordiske kultur med i nazismen. SS-soldater og deres kommende hustruer skulle aflægge prøver. Man havde både i Tyskland og herhjemme blind tiltro til videnskaben og folk i hvide kitler. Tvangsindgrebene herhjemme fortsatte til 1983.

 

”Eugenik” – forbedring af befolkningens kvalitet

Det er sikkert mange, der ikke mener, at denne artikel hører hjemme under besættelsestiden. Måske nok den tyske del af det, der bliver skrevet, men ikke den danske del. Men det handler om, at vi havde blind tillid til dem i de hvide kitler. Videnskaben havde stor indflydelse både på befolkningen og på politikerne. Det gjaldt både i Tyskland og i Danmark.

Ja i videnskabelige kredse kaldte man det for ”Eugenik”. Og det kan oversættes med at forbedre befolkningens kvalitet.

 

Lignede den nazistiske raceideologi

Herhjemme havde vi heller ikke så meget til overs for dem, der ikke lignede os. Vi havde vænnet os til jøderne. Men vi har bestemt ikke altid elsket dem herhjemme. Og i Norge og Sverige blev der indført restriktioner over for sigøjnerne.

Og læs vores artikel om, hvad der skete efter besættelsen i Sydslesvig blandt det danske mindretal. Her blev der indført regler om, hvem man måtte gifte sig med. Og de regler nærmer sig den nazistiske raceideologi. Den havde vi trods alt ikke indført herhjemme. Men inden for racehygiejne indførte vi dog trods alt nogle tvangsordninger, som skulle skabe det perfekte menneske bl.a. for at mindske udgifter for vores samfund.

 

Ikke et nazistisk udryddelsesprojekt

Men vi gik dog ikke så drastisk til værks som vores nabo mod syd. Danske videnskabsmænd samarbejde med tyske videnskabsmænd før, under og efter krigen. Vi leverede vaccine til Buchenwald og vi havde også en dansk læge Værnet, som udførte tvivlsomme eksperimenter. Og kære læsere, vi kan ikke komme helt i dybden i denne artikel, derfor henviser vi til andre artikler i slutningen af denne artikel.

Den danske variant af racehygiejne var ikke et nazistisk udryddelsesprojekt. Det var et velfærdsprojekt. Forplantning var nu ikke mere et personligt spørgsmål. Det blev samfundets anliggende.

Man kan sige at ligheden mellem den danske og tyske stat, var at bruge genetiske viden til at forbedre befolkningskvaliteten og begrænse de offentlige forsorgsudgifter. Fra dansk side ville man jo også bekæmpe lidelser og sygdomme.

Forskerne lavede eksperimenter på rotter og mus, men den menneskelige arvelighed blev undersøgt af slægter og almindelige lægelige undersøgelser.

 

Ca. 13.000 tvangssteriliseret

Begge stater indførte tvangssterilisation. Og de gamle love blev først afskaffet i 1960erne og 1970erne. Man ville reducere fremkomsten af skadelige arveanlæg i befolkningen.

De fleste, der blev steriliseret efter loven af 1929 var lettere åndssvage. Mellem 1929 og 1967 blev 11.000 og 13.000 danskere tvangssteriliseret.

En læge J.H. Leunbach skrev allerede i 1923 en bog med titlen Racehygiejne. Her udpegede han de grupper, der havde negative arvelige egenskaber:

  • Alle åndsvage, epileptikere og sindssyge, psykopater, folk med antisociale tilbøjeligheder eller med perverse drifter, kvartalsdrankere og andre alkoholister.
  • Afgørelsen af, hvorvidt åndssvaghed er arveligt eller ikke, spiller ikke så stor en rolle. Det er ingen ulykke sket ved at hindre åndssvage ved at forplante sig, selv om lidelsen ikke er arvelig.

 

Ægteskabsforbud

Allerede i 1824 havde man herhjemme en ægteskabslovgivning, hvor der blev påpeget, at dem der ikke var ved ”Fornuftens brug” ikke måtte indgå ægteskab. Og ægteskabslovgivningen af 1922 blev der anvendt racehygiejniske overvejelser, idet man ikke mente, at sindssyge måtte gifte sig.

Personer, der led af medfødt døvhed, arvelig blindhed, sindssygdom, åndssvaghed, epilepsi, alkoholisme, tuberkulose, legemlige misdannelser og kræft var kandidater til ægteskabsforbud.

Blødersygdomme og sukkersyge var også under mistanke for at være arvelige.

En læge skulle også attestere, at den nærmeste familie ikke led under veneriske sygdomme (kønssygdomme). Fra USA kom budskabet om, at kriminalitet og vagabondering også var arvelig belastet.

 

De åndssvage fik for mange børn

Den grundlæggende tanke i racehygiejne var, at dem man kaldte åndssvage fik mange børn, og man mente, at deres børn blev kriminelle eller fattige på grund af deres nedarvede lave intelligens. Målet med racehygiejne var så, at disse grupper fik færre børn. Dem, der havde gode gener, skulle så have flere børn.

Racehygiejnens teori og praksis blev en del af socialpolitikken, fordi dalende fødselstal og videnskaben om arvelighed vakte stor bekymring. Man henholdt sig til forskeren Morèl der fremsatte den såkaldte ”degenerationsteori:

  • Hvor syge og marginaliserede reproducerede sig hurtigt, og de kloge og rige fik få børn, blev teorien for politikere, lægevidenskaben og menigmand et ubestrideligt faktum.

 

Velbegavede mænd og velhavende kvinder skulle gifte sig

I 1869 fremkom der en bog af den britiske arvelighedsteoretiker sir Francis Galton. Han forestillede sig, at man ved ar arrangere ægteskaber mellem velbegavede mænd og velhavende kvinder kunne skabe en race af begavede mennesker og derved imødegå den fare for degeneration, som mange af 1800-tallets samfundsdebattører anså for et problem.

 

At afværge den truende befolkningsforringelse

En alliance mellem Socialdemokratiet, åndssvage – lægerne og kvindebevægelsen sigtede mod en reduktion af den offentlige forsorgsbyrde, højnet sædelighed og bedre sociale forhold. Dette var også baggrund for, at socialminister K.K. Steincke i 1924 nedsatte en sterilisations-kommission. Steincke mente, at der skulle ske indgreb for:

  1. At afværge den truende befolkningsforringelse
  2. At reducere statens forsørgelsesudgifter
  3. Undgå lidelser hos de ”degenerere”

 

Nazisterne: Vi er ikke alene

I 1929 ved Danmark den første sterilisationslov i Europa, dvs. en lille schweizisk var hvis nok kommet os i forkøbet. Jo vi gik foran herhjemme. Og de tyske nazister brugte også Danmark i deres propaganda. Således optræder det danske flag på en nazistisk plakat fra 1934:

  • Vi er ikke alene

Jo Steincke var bannerfører, men han var nu langt fra alene om synspunkterne. Der var bred enighed om, at undermålernes antal skulle begrænses.

Stort set alle bakkede op, selv venstrefløjen, feminister, socialister og kulturradikale. Man havde en fælles pligt til at sørge for, at samfundet og befolkningskvaliteten var i orden.

Forsorg og anstalter var meget udgiftskrævende. Og i Folketinget var økonomien et ofte benyttet argument, sammen med det kriminalpræventive aspekt.

Man allierede sig med Chr. Keller, som fra 1884 var forstander for de kellerske anstalter i København, men især på Nørrebro. I 1900 flyttede man til Brejning ved Vejle.

 

Samfundsmæssig skavank

Fra dansk side var man meget begejstret for den tyske lov om racehygiejne, der fremkom i 1934. Man regnede nu med herhjemme, at man kunne gå i gang med at tvangs – sterilisere 25.000 åndssvage. Disse åndssvage blev betragtet som en ”samfundsmæssig skavank”.

De fleste danske læger tog ikke afstand fra den tyske sterilisationslov, snarere tværtimod. I Danmark praktiserede vi vores egen version uafhængig af naboerne mod syd. I Sverige var arvebiologerne meget mere pro-nazistiske end herhjemme.

Den danske sterilisationslov fra 1934 gav ingen anvisning på, hvordan arveligt belastede åndssvage skulle identificere. Den tyske lov fra 1933 krævede, at der forelå dokumentarbar, arvelig belastning før en åndssvag kunne steriliseres.

 

Den danske lov mere vidtgående end den tyske

Loven af 1934 var et resultat af åndssvagelægernes effektive lobbyvirksomhed. Denne lov kom til at indeholde ganske stærke tvangsmidler. De danske læger var nok for uvidenskabelige og overdrevne i deres vurdering af åndssvages arvelighed. Man ville ikke afvente en mere omfattende viden.

Bevisbyrden påhvilede den enkelte åndssvage eller familierne herhjemme, hvis man ville undgå tvangssterilisation. Ja egentlig var den danske lov mere vidtgående end den tyske.

 

Steincke måtte forsvare sig for sympatier for nazismen

Efter en skærpelse af ægteskabsloven i 1938 måtte ikke blot sindssyge og åndssvage, men også psykopater, epileptikere og kroniske alkoholister kun indgå ægteskab efter tilladelse fra Justitsministeriet.

Også generel ”Sociale afvigere” skulle tvangssteriliseres. Det gjorde man allerede i Tyskland.

Men nu måtte K.K. Steincke også forsvare sig mod beskyldninger om regeringens sympatier for nazismen.

 

Positiv og negativ racehygiejne

I Nazi-Tyskland brugte man den ”positive racehygiejne”, som gik på at fremavle mennesker med gode egenskaber. Det kan nærmest sidestilles med den avl, der foregår med dyr for at fremme egenskaber som hurtighed, udseende m.m.

Den ”negative racehygiejne” som blev anvendt i Danmark, foregik ved fravalg af afkom. Det vil sige et skøn over, hvilke mennesker med specifikke skavanker, man ikke ønsker reproduceret, og som derfor skulle tvangs steriliseres.

 

100.000 mentalt retarderede blev myrdet

Allerede i 1939 havde Hitler taget initiativ til, at der i al hemmelighed blev givet ordre til at 100.000 anstaltsanbragte mentalt retarderede og sindssyge. Det var læge Werner Heyde, der var leder af nazisternes ”Eutanasiprogram”. Det var mentalt syge og udviklingshæmmende mennesker, der ikke var ramt af en livsfarlig sygdom, der blev brutalt myrdet.

Og denne læge skaffede sig i Flensborg en ny identit som Fritz Sawade og fik et vellønnet job som reservelæge. Naboerne vidste det godt, men de gemte sig bag gardinerne.

 

Københavns Kommune opdaget ”mærkværdigheder”

I 1932 havde man anbefalet ”ufrugtbargørelse” af sigøjnere. I Sverige måtte man i 1937 at tatarerne udgjorde ”undermålere”. Sterilisation over for disse ville være relevant.

I 1930erne var sigøjnerne blevet genstand for større opmærksomhed fra de danske myndigheders side. I Københavns Kommune havde man observeret en række ”Mærkværdigheder”, hvad angår boligform, erhverv og livsstil hos bestemte forsorgskrævende familier, ”der bar et særligt udenlandsk præg”.

De levede i husvogne og ernærede sig ved så eksotiske erhverv som kludekræmmere, spåkoner, skærslippere og cirkusartister. Man mente, at de havde sigøjnerblod i årerne.

Kommunen mente, at disse asociale særheder skyldtes arvelige defekter og tog i 1938 initiativet til en undersøgelse af disse familiers forhold.

I København var de sociale og økonomiske problemer ganske massive under krisen i 1930erne, og man var også her begyndt at interessere sig for de særlige grupper af økonomisk belastende asociale, der var eugenikkens hovedmålgruppe.

 

I Danmark stolede man mere på en nazistisk undersøgelse

Den tyske sigøjnerforsker, Robert Ritter indsamlede en masse materiale om sigøjnerfamilier og hævdede, at deres asocialitet kunne spores tilbage i generationer. Han mente, at disse familier fødte børn med belastende egenskaber.

Brun og Bartels undersøgelser førte i en helt anden retning end Ritter. Livsstilen var et resultat af en medfødt rejsetrang, men mente blot ikke, at det var tale om en abnorm eller asocial tendens.

Sigøjnerne i Tyskland havde samme tendens som jøderne, mente Ritter. Fra dansk side afviste man Brun og Bartels konklusioner. Man valgte fra dansk side en nazists konklusioner. Arvebiologisk Institut offentliggjorde i 1943 en bog om sigøjnere. Og man oplyste for offentligheden og tyskerne, at man havde et omfattende register over sigøjnere i Danmark.

 

Himmler sendte sigøjnerne til Auschwitz

Ja i 1942 gav Himmler ordre til, at alle sigøjnere skulle sendes til Auschwitz. Hvor mange sigøjnere, der her omkom, ja det er man uenige om. Men hvis vi regner romaer med, ja så nærmer det sig nok et par hundrede tusinde.

 

Registreringer og overvågning

Og det med registreringer og overvågning, ja det kendte man også dengang. Og her havde man et register over sociale afvigere. Således rapportere politiet om en anholdelse:

  • Sigtede er smaat Begavet, maa Intelektuelt placeres i Sinkegruppen. Han er indolent og ustadig af Karakter og mangelfuldt moralsk udviklet, mangler social Opdriftstrang. Diagnosen: Inf. Intellekt (dårlig begavelse)

 

4.500 fik det ”hvide snit”

Glemt er det også herhjemme, at fra 1939 til 1983 fik knap 4.500 udført et omstridt hjerneindgreb. 70 pct. af disse gik ud over kvinder. Man kan vel ikke direkte overføre dette til begrebet ”Racehygiejne” og dog.

Påfaldende er at det ofte gik ud over helt unge piger. Disse havde ofte været indlagt i 5-6 måneder. De blev ofte erklæret som psykopater. Dengang blev dette ikke anset som en sygdom, men nærmest en karakterafvigelse.

 

Man betragtede det som en ”hjernesygdom”

De var aggressive og vendte sig ofte mod personalet. De bandede og var seksuel aktive. De kunne være svært at styre og brugte et forfærdeligt sprog. Det var nok til, at de skulle have det ”hvide snit”. En af hensigterne var, at få dem hurtigst muligt udskrevet.

De kunne komme i familiepleje eller blive ansat som hushjælp. Og det hele skete alt sammen mod deres vilje. Før Folketingets Ombudsmand kom til i 1955 var der ikke nogen kontrolinstanser, der kunne varetage borgernes interesse i forhold til psykiatrien. Herhjemme betragtede man psykiatriske lidelser som en hjernesygdom, som man skulle opereres for.

 

Jubelpressen hyldede det ”hvide snit”

Der var også kun seks psykiatere til 1.000 patienter. Der var ingen, der reagerede over, at 30 pct. af de opererede udviklede epilepsi eller på anden måde fik det værre end før. Frem til midten af 60’erne betragtede man sundhedsvæsnet for et område, hvor der kun skete fremskridt. Også jubelpressen hyldede det ”hvide snit”.  Folketinget og skiftende ministre var begejstrede,

Vi sende åndssvage patienter ud på øde øer. Borgerskabet ville fjerne mentale lidelser fra det offentlige liv.

Det var suverænt overlægen på de psykiatriske afdelinger, der bestemte, hvem der skulle have det hvide snit, også selv om patienten var imod.

 

Nobelprisen blåstemplede det ”hvide snit”

Det hele startede med en portugisisk kvinde i 1935. Hun fik en lokal bedøvelse. Med en skalpel blev der lagt to snit tre centimeter i hver side af kvindens isse, og her blev boret to huller, hvor ren alkohol blev sprøjtet ind for at ødelægge udvalgte steder i den hvide substans forrest i kvindens hjerne.

To måneder efter kunne psykiaterne meddele, at kvinden tilsyneladende var blevet mindre angst, rastløs og paranoid. Men hun var stadig nedtrykt og kom aldrig til at forlade hospitalet. Lægen skiftede alkoholindsprøjtningen ud med en spids kniv. Det endte med, at Danmark blev de flittigste brugere af det ”hvide snit”. I 1939 kom behandlingen til Danmark og i 1949 fik behandlingen det ultimative blåstempel, da Egas Monitz fik nobelprisen for sin opfindelse.

 

Til forhindring af ”åndelige undermålere”

Og det ”hvide snit” sammen med elektrochokket sikrede psykiaterne anerkendelse. Operationerne sikrede ro på afdelingerne, som var overfyldte.

Hjerneoperationerne lå nærmest i en logisk forlængelse af andre tiltag som i årene forinden var indført fra politisk side. Blandt andet lovgivningen om tvungen sterilisering og kastration af såvel psykisk syge som åndssvage og kriminelle for at forhindre ”åndelige undermålere”, som man kaldte det.

 

Patienterne forandrede personlighed

Men lægerne handlede i blinde. Man var allerede tidlig klar over bivirkningerne – inkontinens, hæmningsløshed, følelseskulde, apati, epilepsi m.m. Der var en dødelighed på omkring seks procent. Denne var muligvis højere, da man kun registrerede dødsfald umiddelbart i forbindelse med operationerne, selv om mange først døde efterfølgende. Ydermere er dødsfald efter 1950 slet ikke opgjort.

Den største bivirkning var dog, at der skete en forandring i patientens personlighed, idet de blev mere sløve, ligeglade, mister hukommelsen eller blev mere aggressive.  De mistede også evnen til at planlægge ting.

Familiemedlemmer kunne ikke mere kende dem. De kunne måske heller ikke mere få kontakt med vedkommende. Patienten befandt sig i en anden verden end før.

Journaler og tidsskrifter havde omtalte bivirkningerne, men der var ingen, der protesterede. Anerkendte tidskrifter som Ugeskrift for læger skrev rosende om det ”hvide snit.

Ved fremkomsten af psykofarmaka faldt antallet af operationer drastisk. Men det havde dog en opblomstring i 1970erne.

 

Modsat Norge, ingen erstatning i Danmark

Efter en meget kritisk rapport fra en gruppe psykiatere blev det vedtaget, at psykokirurgi krævede godkendelse. Siden 1983 er denne form for operation ikke blevet godkendt i Danmark. Efter en tv-dokumentar om emnet lavede Sundhedsstyrelsen en kortlægning af omfanget af ”lobotomier” i Danmark. Men yderligere undersøgelser og eventuel erstatning blev afvist modsat i for eksempel Norge.

 

På jagt efter arierne

Himmler var tidlig i gang med jagt efter den ariske race. Det var den mest sunde og raske af alle racer. Og snart opstod der et institut ”Ahnenerbe” i velhaverkvarteret i en af Berlins velhaverkvarterer. I 1939 var der ansat 137 tyske videnskabsmænd og forskere. Foruden dette var der beskæftiget 82 assistenter, filminstruktører, fotografer, malere, billedhuggere, bibliotekarer, laboranter, bogholdere og sekretærer.

Ideen om en arisk race var bestemt ikke nazisternes ide. Den blev allerede fremsat i midten af 1800 – tallet af en franskmand. Og en engelsk filosof fremkom i 1899 med tanker, som nazisterne senere tog til sig.

Ja ”Arierne” var egentlig en fiktiv race bestående af høje slanke mænd med hørgult hår fra det nordlige Europa.

 

Jøderne var en farlig bacille

På den modsatte side anbragte Hitler og Himmler jøderne. De to mente at alle jøder kom fra samme race. De udgjorde en alvorlig trussel mod menneskeheden. De sammenlignede jøderne med en farlig bacille. Og for dem var det meget irriterende, at mellem 1901 og 1939 havde 21 jødiske videnskabsmænd og forskere vundet nobelprisen.

Nazisterne praktiserede både racehygiejne og raceudskillelse som udviklede sig til raceudryddelse. Hitler sagde flere gange, at nationalsocialismen kender kun tyskheden og er ikke beregnet til eksport.

Ja alle ikke-arier udgjorde en trussel mod det tyske blod og ”Volksgemenschaft”.

Det var de germanske arier, der var først i verden. Og disse arier skulle producere masser af børn. I det tredje rige blev faderskabet anset som en af de vigtigste ting.

 

Homoseksuelle blev jagtet

Og homoseksuelle blev i den grad betragtet som afvigere. Det gav Himmler allerede udtryk for i 1937. De blev jagtet på badeanstalter, på barer. Deres adressebøger blev taget fra dem og de blev smidt i fængsler og KZ-lejre.

De blev udstyret med uniformer og lyserøde trekanter. Og så blev de ellers udsat for diverse forsøg. Den danske læge Værnet stod for nogle af disse.

 

På jagt efter ”nordisk blod”

Forskere skulle finde beviser for, at et oldgammelt imperium fra Norden havde bosat sig på Krim. Det kunne så retfærdiggøre Hitlers planer om at henrette eller deportere det meste af befolkningen og bosætte SS – mænd og deres koner.

Raceteoretikeren Hans E.K. Günther anså, at kun 6-8 pct. af tyskerne var af nordisk blod. Ved 45 -50 pct. kunne der måske spores nordisk blod. Disse betragtninger kom allerede frem i 1925.

 

Himmler havde ”en nordisk hjerne”

Himmler mente, at SS kort tid efter oprettelsen, at SS kun skulle tage unge mænd med nordisk blod. De egnede fik et grønt kort, mens de afviste fik et rødt kort. Man kunne bestemt ikke kalde rigsfører Himmler som en mand med nordisk blod. Men som han sagde:

  • Jeg har en nordisk hjerne

Det var Hugo Boss, der leverede uniformerne. Og de skulle være bedre end hvad man ellers forventede.

 

Hustruerne skulle også gennem en prøve

De kommende hustruer til SS-soldaterne skulle også gennem en prøve. Jo og SS skulle rigtig udvikle sig til en nordisk adel. Normalt måtte SS – soldaterne ikke pleje omgang med de lokale i de besatte lande. Men de blev opfordret til at pleje omgang med danske og norske piger.

Det gjaldt om at få så mange børn som muligt. De skulle helst se nordiske ud og være sunde og raske. Man skulle føre en detaljeret genealogisk stambog over sine forfædre. Man skulle forske i klansymboler eller i familiens våbenskjold.

 

Et nordisk akademi

Himmler oprettede også et nordisk akademi. Og det skulle selvfølgelig være på et slot. Der skulle bygges en masse, ja så kunne man jo bare oprette en KZ – lejr i nærheden, der så kunne levere arbejdskraft.

En af de mere kontroversielle historikere mente, at han havde fundet et gammelt hellig skrift som henviste til en nu tabt nordisk civilisation. Han mente også at kunne afkode det til den gamle ariske religion. Nu var det chancer for at genrejse Tyskland som noget stort.

Videnskaben var blevet forladt til fordel for ønsketænkning og drømmen om hæder. Og tænk engang man fandt et gammelt hagekors i Sverige.

Jo alt blev undersøgt. Også Nazismens erklærede fjender. Jøder, Pavestolen, Jesuitter, Frimurer og bolsjevikker. Så havde man hele tiden noget man kunne bruge mod dem. Og så kunne det også retfærdiggøre deres handlinger mod dem.

 

Den nordiske kultur fandt plads i nazismen

Jo den finske sauna-kultur fandt også indpas i nazismens kultur. På Helgoland var der helbredende kilder, der kunne forbindes til Atlantis. Det kunne også bruges i den nazistiske kultur.

SS lånte også det som man kaldte for Thingplatz. Det skulle være en efterligning af det skandinaviske ”Ting”. Men den nazistiske udgave var mere konstrueret end demokratisk. Sådan et sted skulle ligge ved en naturskønhed eller et arkæologisk fundsted. Af mytologisk eller historisk betydning. Her skulle SS – familierne opmuntres til at gå med fakler og fejre solhvervsfester.

Her skulle oprettes skydebaner og lokale afdelinger af SS og Hitler Jugend skulle holde til her.

Himmler havde sikkert ikke forestillet sig, at mod slutningen af krigen var halvdelen af soldaterne i Waffen SS udlændige. Ja man kan sige, at det var Tysklands første multikulturelle styrke.

 

Jøder og sigøjnere blev andenrangs borgere

I 1935 havde Ahnenerbe gang i 18 udgravninger i forskellige steder i Verden. Det var resterne af den nordiske kultur og arierne, som man ledte efter.

Himmler ønskede at skille sig af med alle jøder. Også de såkaldte mischlinge, det vil sige personer med blandet jødisk blod.

Med Nürnberg-lovene den 15, september 1935, blev jøder og sigøjnere udnævnt til andenrangs – borgere. De var uden politiske rettigheder, og efterhånden blev flere og flere rettigheder taget fra dem. Seksuelt samvær mellem en tysker og en jøde blev anset som kriminel.

 

Forsøg med sociale afvigere

I KZ- lejrende blev der gjort masser af forsøg med de såkaldte ”Sociale afvigere”. I racehygiejnes navn blev der myrdet 6 millioner jøder. Dertil kom sigøjnere, homoseksuelle og andre, der ikke passede ind i den nazistiske raceideologi.

Nazisterne mente, at udryddelsen af jøder og andre af racehygiejnens målgrupper var teoretisk legitimeret, moralsk understøttet og til dels udført af akademisk anerkendte tyske videnskabsmænd, der nød høj international prestige.

Man lavede undersøgelser med underafkøling, fosfor, tyfus og mange andre frygtelige ting.

Himmler gik i gang med at lave forsøg i KZ – lejre. Man ville skabe det perfekte menneske. Og har var det især Blok 28 i Auschwitz, der blev brugt. Her blev der udført skrækkelige eksperimenter på ellers raske mennesker.

 

Ekstra forsyning til SS’ er, der var med til massemyrderi

SS-officerer betragtede stedet som et godt sted at være. Lige i nærheden var der en god restaurant, hvor man kunne få svinekød og de lavede Tysklands bedste is. Her var også mulighed for at stjæle juveler og andre skatte fra de forsømte.

Når der blev kaldt op til massemord, stod soldaterne i kø. Ja de kappedes om det. For dette fik man en ekstra bonus:

  • To deciliter vodka, fem cigaretter og 100 gram pølser og brød.

Man havde efterhånden fundet et effektiv middel til at myrde med. Det var gassen Zyklon – B. 600 sovjetiske krigsfangere og 250 polakker var i Auschwitz forsøgskaniner.

 

Himmler mente, at han skulle spille en rolle efter krigen

Himmler mente helt bestemt, at kunne overtale de allierede til at se gennem fingrene med alle hans forbrydelser, som han havde begået. Han var sikker på, at han kom til at spille en afgørende rolle i efterkrigstiden.

Da de allierede nærmede sig blev Ahnenerbes mange afdelinger sprunget i luften, men det lykkedes for de lokale beboere rundt omkring at kapre vin, møbler, tæpper, porcelæn, arkæologiske fund, kunstskatte m.m.

 

En kultur af løgne, undvigelser og fantasi

Nazismen havde bevidst fremmet en kultur af løgne, undvigelser og fantasi. Efterhånden gik det op for de allierede, hvad man havde haft gang i. Højtstående læger havde medansvar for grusomhederne begået på sindssygehospitaler, børnehjem og i KZ – lejre. Nogle af de mest grusomme eksperimenter fandt man beskrevet i dokumenter, der var gemt i huler. Mange af forsker, læger m.m. regnede med, at de kunne fortsætte efter et stykke tid.

I 1951 så 40 pct. endnu på Hitler med velvilje.

 

1971: 50 pct. var positive, skulle dog være udført anderledes

De allierede forlangte at alle i offentlige embeder skulle besvare et omfattende spørgeskema. Og svarene førte til en masse nye anholdelser. Således fyrede eller arresterede de allierede 100.000. Det betød at mange skoler pludselig stod helt uden lærere.

Mange af dem, der arbejdede på Ahnenerbe blev aldrig dømt. Og en tysk undersøgelse fra 1971 viste, at 50 pct. af befolkningen stadig mente, at nationalsocialismen var en fundamental god ide. Den skulle bare være udført på en anden måde. Den var bare blevet gennemført på en dårlig måde.

 

Blind tiltro til folk i hvide kitler

Videnskaben havde en frygtindgydende magt. Og den har i den grad manipuleret for at kunne retfærdiggøre de værste grusomheder under Holocaust. Ahnenerbe har vist os, at ting er blevet fordrejet og forvansket i katastrofal retning. Vi kan nu engang ikke tillade os at glemme denne lektie. Men hvad med den danske del af racehygiejnen. Den skal vi vel heller ikke glemme?

Her havde vi også blind tiltro til folk i hvide kitler.

 

Hvor er moralen og etikken?

Men mange af de forsøg, der blev udført, vakte almen interesse. Og andre lande fik fat i nogle af de læger, der udførte disse forsøg. Ja man kappedes om at få fat i resultaterne af de umenneskelige forsøg. Moralsk og etisk kan man næppe forstå sådan noget.

Ansete tyske forskningsinstitutter og universiteter deltog i forsøgene. Og de blev gennemført i intimt samarbejde med medicinalkoncerner som Bayer, Behring og Schering.

 

Herremennesket havde ret til at herske, udnytte og udrydde

Man havde åbenbart blind tillid til, at forsøgene skulle forbedre det tyske ”herremenneskets” genetiske” udrustning. Tyskerne foretog væsentlig flere tvangssterilisationer end danskerne, nemlig 400.000. Motivet var sådan set det samme. Man bar dårlige arveanlæg. Tusindvis af tvangsaborter blev gennemført.

”Herremennesket” havde ret til at herske over, udnytte eller ligefrem udrydde ”undermennesker”. Et folk er åbenbart af en højere racemæssig værdi, hvis det forholder sig rationelt til forplantningen og forbedre den gennem racehygiejne.

 

De tyske læger bakkede op om nazismen

Halvdelen af alle tyske læger var medlem af NSDAP, en fjerdedel var med i stormtropperne SA og 7 pct. var med i SS. Bortset fra juristerne var det ikke en erhvervsgruppe, der bakkede nazisterne så meget op som lægerne.

Det kan derfor ikke undre, at normale etiske og moralske hensyn blev tilsidesat i KZ – lejrene under de tyske lægers medvirken.

Himmler stillede gerne sin KZ – lejre til rådighed for de medicinske menneskeforsøg.

 

Danske forskere samarbejde med tyskerne

Helt op til besættelsen havde danske forskere arbejdet sammen med tyske arvelighedsforskere. En af disse var von Verschuer. Han var en meget anerkendt forsker. Han havde arbejdet sammen med Josef Mengele både før og under dennes mange forsøg. Således er der sendt massevis af blod – og vævsprøver af Mengeles forøg til von Verschuer i Berlin.

Men von Verschuer blev frikendt. Han blev udnævnt til professor i human genetik.

En anden forsker, som danskerne arbejdede meget sammen med var en højt anset antropolog Fritz Lenz. Han skrev lærerbøger om racehygiejne. Han beskrev jøderne, som en race, der udelukkende var ude på at kontrollere og udnytte andre mennesker. De var kriminelle og bedrev hvid slavehandel.

Trods disse racistiske beskrivelser blev bogen positiv modtaget i engelske og amerikanske kredse. Også herhjemme blev bogen anmeldt i ”Socialt Tidsskrift”. Her beskrev man bogen:

  • En samvittighedsfuld og grundig mands værk.

Også efter besættelsen fortsatte de danske forskere deres samarbejde med Lenz og von Verschuer. I 1956 deltog de to tyske forskere ved en kongres i København.

 

Tvangsindgrebene i Danmark fortsatte til 1983

Herhjemme fortsatte tvangsindgreb over for åndssvage indtil 1967 og overfor forbrydere indtil 1972. Og som skrevet blev det sidste ”hvide snit” foretaget i 1983.

 

 

Kilde:

  • Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920 – 56
  • Lene Koch: Nazismen, universiteterne og videnskaben i Danmark
  • Gunnar Dahlberg: Arv og Race
  • H. Leunbach: Racehygiejne
  • Albert Olsen: Den jødiske race – Arv og Race
  • Heather Pringle: Himmlers Herrefolk – Jagten på den ariske races oprindelse
  • Jesper Vaczy Kragh: Det hvide snit – psykokirurgi og dansk psykiatri 1922 – 1983
  • Diverse artikler på dengang.dk
  • Karl Christian Lammers: Vejen til Auschwitz
  • Cecilie Banke: Den Sociale Ingeniørkunst i Danmark
  • K. Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 219 artikler om Besættelsestiden før/under/efter Besættelsestiden:

  • Dansk Vaccine i Buchenwald
  • Værnet – lægen man lod flygte
  • Josef Mengele – dødens engel
  • Død over Babi Jar
  • Sverige og Jøderne
  • Mein Kampf – Er genoptryk nødvendig?
  • Waffen SS – engang en elitehær
  • Himmler og hans datter
  • Dansk Cementfabrik – med tvangsarbejdere
  • Hvad skete der i Borbruisk
  • Buchenwald – Rædsler og lidelser
  • De forfulgte jøder
  • Flugten over Øresund
  • I ondskabens tjeneste af Holocaust
  • SS – absolutte grusomheder
  • Tvangsarbejde i det tredje rige
  • Holocaust – aldrig igen
  • KZ – lejr Ladelund
  • Tysklandsarbejdere og Dansk Erhvervsliv
  • Syd for grænsen – under besættelsen
  • Mirjams Flugt
  • Flensborg – 20 dage som regeringsby og mange flere

 

  • De Kellerske anstalter på Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden