Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Mellem Højer og Ballum

Juli 24, 2013

Inden dæmningen Til Rømø 
og Sild var der masser af fiskeri og skibsfart mellem Højer og Ballum.
For 10 penning kunne man lave middagsmas til hele familien. pastor Jacobsen
fra Skærbæk satte en masse i gang, men ak, det hele led skib
brud. På Jordsand blev det høstet. Ejeren holdt fra Land øje med
en kikkert, om der blev lavet noget. Tre hjuldampere efter hinanden
sejlede kurgæster fra Højer Sluse til Sild

 

Dengang – masser af liv
i Vadehavet

Inden dæmningen blev
bygget til
Sild og Rømø var der masser af liv i Vadehavet. Om sommeren sejlede tre af
de fladbundede hjuldampere ofte efter hinanden til
Sild med badegæster. Det var
efter at badetogene var ankommet fra
Hamborg og Berlin via Tønder.

Ved
hver by langs kysten blev der mange se
jlbåde.

 

Jordsand
– sangen

Apoteker
Nagel
sejlede vandet tyndt med
sin lille skonnert med
Jens Møller fra Ballum som bedstemand. Ved Koldby kom skibe og hentede de stærke
klægsten fra teglværket. Af og til kom en båd gennem
Koldby leje på vej til Højer for at hente stykgods, brændsel
eller istag.

 

Det
sidste er tagrør, som til dels blev bjerget på isen og ellers
skåret fra båden, og sejlet til
Højer Sluse i de såkaldte to – gangs – både, som blev bygget
i
Rudbøl.

Det
var i
Koldby den berømte løjtnant Hammer engang lå med sine kanonbåde.

Når
det er flod kom vandet syd og nord om
Jordsand og mødes ved Koldby. Måske er var det årsag
til, at
det sander til.

 

På Jordsand var det dengang mulighed
for at samle terneæg. Dengang var der ikke måger, men de erobrede
den nu sunkne ø. Dengang blev
Jordsand takseret til 30 demat. Jordsandsangen lød således:

 

Langt
imod øst sig strakte

det
frodige, rige land

kun
ved et lille vandløb

adskilt
fra Hjerpsted strand.

 

Stakkels
enke

Dengang
var det også beboet, men utalli
ge stormfloder, som den i Misthusum, drev efterhånden indbyggerne
bort. Det var i 1634, at stormfloden skyllede en hel landsby bort. Det
vil sige, at
Markmandshuset, som hørte til landsbyen, står der endnu.

 

Vejen,
der fra
Hjemsted Kilde fører ud til det gamle hus, er nu en hård vej, som kan befærdes med bil.
Vejen hedder
den svorne vej. Det er efter sagnet om enken, der for at redde
sin uskyldigt dødsdømte søns liv, påtog sig at meje en kornager
(med segl) fra sol stod op til sol gik ned.

Hun
nåede det,
men sank død om, da de sidste
strå faldt for seglen. Marken hedder den dag i dag
Sorgageren og er udødeliggjort af Karen Blixen.

 

Man
fulgte med fra land

Da
øen,
Jordsand tilhørte Koldby, blev der bjerget hø på
den. Et par karle, en dreng og en pige boede så derover i høstens
tid. Ejerne i
Koldby kunne så følge med i deres
søkikkerter, om der blev bestilt noget.

 

 

En heltegerning

Man
kunne også vende blikket mod rutebåden fra
Rømø til Ballum. Engang for mange år siden
blev der givet eneret til en mand fra
Ballum til at drive denne færgefart.

manden
var ombord på 
Trefoldigheden under Christian den Fjerde. Manden udmærkede sig, og som belønning fik han
færgeriet mellem
Ballum og Rømø.

 

Skibene
bestod af den store og den lille skonnert, kreaturbåden og i
sjollen. Der blev kun sejlet med sejl. Sejlplanen
skulle nogenlunde følge flodtiderne. Passagererne blev kørt ud til
båden i en vogn med høje hjul.

 

Ubehageligt
– især for kvinderne

Om
vinteren, når alt var tilfrosset, gik to mand til fods med en slæde
m
ed postsagerne. men de måtte
først langt mod nord, inden de kunne gå over og mødes med to fra
Rømø. Med sig havde de naturligvis
kompas og tågehorn.

 

Men
når isen brækkede, og vandet var fuld af drivis, skulle de over med
isjollen. Den var beslået med kob
berplader. De rejsende, der
skulle med over, måtte først gå på isen så langt, de kunne gå
nogenlunde tørskoede, men blev så båret det sidste stykke vej ud
til jollen. Det var kolde og våde ture. Især for kvinderne var det
ubehageligt.

 

Men
om sommeren var
det et smukt syn, når skonnerten
krydsede sin vej mod vestenvinden til
Rømø.

Da Ballum Sluse blev anlagt sammen med diget,
blev færgefarten lagt derhen, hvor der kunne lægges til kaj, ligesom
der kunne lægges til ved en bro ovre ved
Kongsmark.

 

Den
init
iativrige præst

Det
var også dengang, at den initiativrige præst
C.J. Jacobsen fra Skærbæk oprettede et væld af foretagender
med det formål at sprede tyskheden. I 1890 oprettede han således
Skærbæk Bank, en arbejderforening, en væveskole,
en nybyggerforening, et rederi, kurbadet på Rømø, et teglværk, et
dampbageri, en tørvefabrik, en lervarefabrik, et selskab til anlæg
og drift af karpedamme.

Banken
og de forskellige foretagender blev ledet ganske uansvarligt. Selv om
Jacobsen fik masser af kapital på
sine agitationsture i
Tyskland, endte det hele i sammenbrud.

Jacobsen var ellers udset til, at skulle være nævnt som
kandidat til bispestolen i
Slesvig.

 

Det
var også i
Ballum Kirke placeret kanoner i tårnet, da svenskerne huserede
i området.

 

Rigt
fiskeri

I Vadehavet var der dengang et rigt fiskeri.
Fra
Emmerlev til Vesterende var der fiskegårde næsten
hele vejen. De bedste gårde blev lavet af kløvede fyrrepinde. men
ellers blev der brugt pil, moseris eller lignende. Til sidst blev der
udelukkende brugt granris.

 

Der
blev hovedsagelig fisket middelstore rødspætter, de såkaldte
Ballummer – skoll og Isinger (Bakskoll). Fiskene blev slæbt i land i lange lærredssække.
Udbyttet var varierende, men nogle gange var udbyttet så stort, at
man var nødt til at gå i land sammen med floden, således at vandet
kunne hjælpe med til at bære sækkene. Gårdene stod op til en halv
mils vej ude.

 

I
hver by var der flere fiskere, som fiskede indtil
æ slet, høhøsten begyndte. Så
tog de fat igen om efteråret.

En
bonde kunne godt
bruge en tønde fisk eller
to om efteråret. Fisken blev så slagtet, saltet og skrubbet, saltet
igen og skrubbet. Derefter blev de hængt til tørre, først ude, siden 
i den åbne skorsten, hvor de samtidig fik lidt røg.

 

Vinteren
igennem fik man så en dag om
ugen kogte fisk eller ristede
fisk med stuvede kartofler. Men de fleste blev spist, efter at de var
blevet ristede på gløder sammen med brød med svinefedt – en herreret.

 

Der
var mange, der tjente sig en skilling ved fiskeriet, og endnu flere,
der fik bi
llig føde. For en ti – penning
kunne en hel familie få en middagsmad.

De
fleste fisk blev solgt i landsbyerne langs kysten. men var udbyttet
stort, skete det, at der kom opkøbere længere inde fra.

 

De største
er de ældste

Således
købte
Laust Rebslager fra Rejsby sommetider et læs og drog
over land med det. Da fruen på
Trøjborg spurgte, hvor gammel fiskene
var, svarede
Laust, at det vidste han ikke, men
han gik ud fra, at de største var de ældste.

 

Boisen
– slægten

Vi
har i tidligere artikler beskrevet
Emmerlev med den berømte Boisen – slægt. En mindesten fortæller,
at:

 


Her levede biskop P.O. Boisens forældre, gårdmand og kniplingskræmmer
Boy Hansen død 1790 og hans trosstærke hustru, Geske Marie Outzen
1727 – 1783. Hendes valgsprog var: Gud sidder ov
erlig, men ser nederlig.

 

At Vorherre virkelig så ned til Geske forstås, for det var armod
og pest, der hærgede familien. Hun sendte sønnen
Peer til universitetet i Kiel. Og åbenbart hørte Vorherre hendes bønner, for han blev
senere biskop for
Lolland – Falster.

 

De var
bange – i Tønder

De
var bange i
Tønder, da Christian den Fjerde spekulerede på at anlægge en fæstning og bygge
en stor havn ved
Ballum. Vestkysten skulle udnyttes
økonomisk såvel som militært.
Hertugen havde anlagt havnebyen, Frederiksstad i 1621. Den fik en masse
privilegier og religionsfrihed. Den skulle hurtigt kunne vokse sig stor.

I Tønder var man ved at blive afskåret
fra havet. Man havde kun haft
Ribe som konkurrent. Og planer
om, at anlægge en fristad ved
Rudbøl med en kanal til Østersøen var næsten for meget for
dem i
Tønder, nu hvor planerne for Ballum også dukkede op.

 

Kilde: Se


Litteratur Tønder


Litteratur Højer


Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs

 

Under
Højer:

Apotekeren
fra Høje
r

Bådfolket
i Rudbøl 

Dæmningen
– syd for Højer

Emmerlev
Skole

Fiskeri
ved Højer

Heltene
i Vadehavet

Højer
– som havneby

Højer
– stormflod og diger

Rudbøls
historie

Soldater
på Jordsand

Stormflod
ved Vestkystem

Travlhed
ved Højer Sluse

Vadehavet ved Højer

Øen
Jordsand – engang ud for Højer

 

Under
Tønder:

Tønder
– egnen 1814 – 1848 (1)

Tønder
– egnen 1848 – 1858 (2)

Bondeslægten
fra Trøjborg

Bondeslægten
fra Trøjborg – endnu mere

Digebyggeri
i Tøndermarsken

Brorson
en præst fra Tønder

Drømmen om en havn i Tønder

Kanal
gennem Tønder

Svenske
tropper i Tønder

Sønderjyllands
Wild West

Trøjborg
Slot – nord for Tønder

Tøndermarsken
1 – 3

Vikinger
i Vadehavet

 

Under
Sønderjylland:

Ballade
i Sønderjylland

Ballum
– dengang

Det
vestlige Sønd
erjylland

Rømø 
– en ø i Vadehavet

Rømø 
– endnu engang


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer