Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Humlekærren i Tønder

Juli 24, 2013

Det var dengang svært at
komme helskinnet gennem Tønder. Der var en beværtning for hver 49
indbygger. Da undertegnede rejste fra byen var der kun 6 – 7 stykker
tilbage. Og tænk, engang var der 32 hoteller i byen – og 24 bryggerier.
bænken foran Humlekærren sad undertegnede ofte
med min far. Familien svigtede måske værtshusene i Tønder og tog
til Aventoft. Men det gjorde studehandlerne ikke. Dengang var der liv
og glade dage i Tønder. I denne artikel besøger vi \”Bedste\”
– Madam Hage i Humlekærren på Torvet.

 

Det svære drikkeri

H.V.
Clausen
skrev engang i en rejsehåndbog:


Tønder udmærker sig ved sit gode oksekød og sit svære drikkeri.

Men
han tilføjede også, at
Tønder var den smukkeste af de sønderjyske
købstæder.

 

Beværtning
for
hver 49 indbygger

Men
det var nu noget sandhed over det med drikkeriet, for i 1905 kunne man
i en tysk avis læse, at en lille købstad i
Baden havde den spøjse rekord
med at have en kro for hver 129 indbyggere. En journalist fra
Tønder var dog på sin bys vegne
fortørnet over denne notits. Han gjorde opmærksom på, at
Tønder kunne slå denne rekord.
Her havde man nemlig en beværtning for hver 49 indbygger. Denne notits
fandt også vej til en brasiliansk avis.

 

Største
erhvervsgruppe

Allerede
en opgørelse fra
1888 viste da også, at
gæstgiverne med 79 stykker var langt den største erhvervsgruppe. Derefter
fulgte 56 håndværkere, 29 købmænd, 16 høkere og 19 vognmænd. Imponerende
er også et tal fra 1925. Da havde byen hele 32 hoteller.

 

Begrebet
gæstgiveri anvend
tes om de kroer, som både
husede og beværtede gæster og rejsende. Såfremt disse kun udlejede
værelser, betegnes de som herberger, mens kroer alene solgte mad og
udskænkede drikkevarer. Disse kaldtes også beværtninger.

 

Man
kom ikke helskinnet gennem Tønde
r

Det
var svært, at komme helskindet gennem
Tønder – dengang. Særlig på markederne
var der masser af berusede. Berusede
tyende gjorde gaderne usikker, og
bønderne kørte hjemad i svingende vogne. Dette endte ofte med ulykker
i vejgrøfter eller ved broer. Datidens medier havde travlt med at gøre
opmærksom på denne uorden:

 


Man trækker penge af bøndernes karle og piger, drukkenskab og gadeuorden
er følgerne.

 

Tondernsche
Zeitung
henstillede, at dette marked
simpelthen blev ophævet, hvad der dog ikke skete:

 


Tønder var en gemytlig lille stad, hvor der sviredes meget. Kaffepunch
og grog hørte til det daglige brød, og det gik lystigt til.
Ja sådan skrev en ung alsing, under sit seminarieophold
i byen.

 

Kun
6 – 7 beværtninger tilbage

Inden
undertegnede forl
od Tønder foretog vi en inspektion af forholdende. Dengang var
der vel kun 6 – 7 kroer tilbage. Men det var da nok til at vi slingrede
hjem til sidst. Nogle af kroerne fra storhedstiden er omtalt i artikelserien
Ture i Tønder 1 – 4.

Men
jeg kan huske, at
vi – den yngre del af Familien Brodersen en overgang tog til Aventoft, søndag formiddag til Frühshoppen. Og det faldt brænde, hvis
vi ikke nåede hjem til søndags – middagen.

At
vi skulle drikke
støvle i Aventoft var naturligt. Men det var
vel mere som mandomsprøve, da vi var yngre. Da gik vi også til bal
i
Süderlügum. Her oplevede vi topløs musik og The Lords.

Vores
favoritsted blev en overgang
Slusen under Tønderhus. Det var nok, fordi Onkel Jacob var udsmider. Det benyttede
min kammerat
Ingolf sig af, flere gange.

 

En hård tur

De mange studedrivere
kom om foråret til
Tønder. de har sikkert været lettet,
når de har set kirkespiret. Snart ville de nå rejsens ende, og få
hvilet ud. Befolkningen var vant til den massive tilstrømning og tog
godt imod gæsterne.

 

Der
var masser af beværtninger i byen. Og dette antal blev stærkt udvidet.
Mange småkårsfolk havde ved den lejlighed fået udskænkningsret mod
at betale en lille afgift.

De
fleste af de gamle gæstgivergårde er borte og andre er indrettet til
andre fo
rmål. Til denne kategori
hører
Humlekærren.

 

På en bænk – foran
Humlekærren

Den
gamle gæstgivergård er enkel i sin byggemåde uden arkitektonisk pryd.
Men der er ro og hygge over den. Den pynter oppe på 
Torvet. Og på bænken foran sad
jeg ofte med min far, når jeg endelig var på besøg. Efterhånden
var det ikke så mange af hans gamle kammerater, der kom forbi. Dem
havde han overlevet. men så kom der andre forbi og fik en sludder.
Vi kunne sidde der i flere timer. Sådanne øjeblikke glemmer man aldrig.
Måske var han stolt af sin søn?

 

Bygningen,
der rummede
Humlekærren ligger som et hjørnehus ud mod Lille Torvet. Og det er typisk Tønder – stil. Disse smalle, langstrakte grunde, med gavlen ud
mod gaden eller pladsen.

 

Humlesælgere
fra Tyskland

Humlekærren blev søgt af studeprangere og – drivere. Man
navnet stammer tilbage fra den tid, hvor humlesælgerne kom kørende
i deres kærrer hertil for at sælge deres humle.

De
kom faktisk helt fra
Hannover og Saksen for at falbyde humlen. Det
var dengang, hvor øllet var hvermands – drik. Øllet var en nødvendigheds
artikel i datidens husholdning. 

 

Nydelsen
af saltmad gav en helt naturlig tørst. Det var ikke små mængder,
der gik til i en husholdning.

På 
landet var man som regel selvforsynende med humlen. den snoede sig o
p langs havehæk og – skel. Men det var strengt
forbudt at fremstille øl med salg for øje. Det var byen, der gjorde
fordring på handelen.

 

En by
med 24 bryggerier

I
1710 fandtes der i
Tønder 24 bryggerier og 63 gæstgivergårde.
Man tallet var senere betydelig højere. Forsyningen af humle fik man
gennem de tyske handelsmænd, der som regel kom til
Tønder omkring Mikkelsdag (den 29. september).

Helt
op til vores tid har man også kaldt
Mikkelsmarkedet for Humlemarkedet.

 

Nøje
kontrol med handelen

Byens
råd h
oldt nøje kontrol med salget
af humle, og det overvågede handelen. Måske var det derfor, at sælgerne
holdt til på den gæstgivergård, der lå lige i nærheden af
Rådhuset.

På 
de tre dage kunne byens borgere få deres forsyning. Derefter måtte
de øvrige beboer
e indlade sig på handelen.
De måtte først aftage skæppevis. Når markedet ebbede ud, kunne der
købes i sækkevis.

 

I
gamle toldlister kan der ses, at der i 1654 var 112 kærer. I 1677 var
der 95, i 1742 var der 38 og i 1812 var der 8 vogne med humle.

Senere var det fynske humlesælgere, der overtog handelen.
Men efterhånden gled humlen ind i butikkernes varelager og humlesælgerens
tid var forbi.

 

Liv
og glade dage i Tønder

Humlekærren kom dog ikke til at savne besøg. de blev vedvarende
tilholdssted for de mange markedsgæster.

På 
de store markedsdage i for – og efterårsmånederne, myldrede det med
folk og fæ på torvet og i gaderne. Jo, da var der liv og
glade dage i
Tønder.

På 
gårdspladsen stod heste og vogne, og i stuerne bænkede sig købere
og sælgere.

Gæstgivergården havde et godt ry som madsted blandt
handelsfolkene. Det var
madam Hage, der i over halvtreds år
selv stod for styret i køkkenet.

 

Et godt
madsted

Hun
fremstillede nogle efterhånden berømte boller til den ferske suppe.
Og det var gæstgivergår
dens specialitet.

Når
markedsdagene nærmede sig, købtes der 15 – 20 overgemte franskbrød.
De fik en ekstra tørring ved komfuret, så de blev sprøde. Så 
knustes de og blev bagt op med smør, æg og lidt mælk. Kødbollerne
blev foruden med salt og peber også kr
ydret med nelliker. Og der
blevet lavet boller i tusindvis.

En
markedsdag kunne bringe over 200 middagsgæster, og når hver fik 20
– 30 boller, forstår man, at der skulle et godt håndelag til.

 

Madam
Hage
forstod at optræde som værtinde.
Hun kunne være med i lystigt lag. Dette fordredes af en krokone, men
når gæsterne blev for højrøstede, viste hun myndighed og kunne optræde
ret impulsiv.

 

Bøller
i 1864

Under
optøjerne i 1864 kom der en aften en bande berusede mænd ind i skænkestuen,
hvor de for voldsomt
frem og truede med at slå
alting i stykker. Men
Madam Hage viste sin snarrådighed.
Hun gik hen til anføreren, en kendt bølle, og udbrød glædestrålende:


Gud ske lov, at De kom. De er en mand, der sikkert nok kan få 
alle drukne mænd ud af huset.

Og
bølle
n følte sig smigret, og
gik straks i aktivitet:

Herut I lømler, hvad vil I egentlig her?

Et
øjeblik efter var huset ryddet, og freden sænkede sig atter over stuen.

 

De
to sognefogeder,
Laust Aabling fra Borrig og Knud Hansen fra Ballum var blevet afhentet af østrigerne
og indespærret i
Rådhusets tyvehul. ved siden af Humlekærren. Hver dag bar hun mad ind
til de to fanger og smuglede også aviser og breve ind til dem.

Da
de danske tropper fastelavnssøndag i 1864 på deres tilbagetog
fra
Frederiksstad nåede til Tønder, blev et halvt hundrede soldater
beværtet på
Humlekærren.

 

En hest
under inspektion

I
1848 havde man mistænkt værten,
Hans Hage, for at stå i forbindelse
med landstormen, og gennem et stykke tid mødte politiet hver morgen
for at tage hans hest i øjesyn. de ville se, om den var blevet brugt
om natten.

Hans
Hage
sluttede sig til den såkaldte Klosterbevægelse. Helt naturligt blev hans
hjem mødested for
Klosterbrødrende, ligesom det blev tilholdssted for danske bønder
og embedsmænd. Det var også her, at der en sensommerdag i 1901 mødte
omkring 70 af egnens mest fremtrædende danske mænd for at realisere
oprettelsen af en dansk bank. De stiftede da
Tønder Landmandsbank. Dette pengeinstitut skulle komme til at betyde
meget for danskheden på egnen.

 

Plads
til ejendommeligheder

Efter
det berømte valgmøde i 1898, hvor egnens folk ønskede at være sammen
med deres rigsdagsmand, J
ens Jessen. Man kunne dog ikke finde
et sted, hvor mødet kunne afholdes. Så da opstod tanken, at indrette
Humlekærren som forsamlingshus. Tanken
kom dog aldrig til udførelse.

Ejendommen
bevarede sit krohold, som det havde haft gennem århundreder. Foruden
de mange markedsgæster havde den sine stamgæster, bl.a. redaktør 
Skovrøy og den livsglade dr. Jersild. Om dennes metierer i den
hyggelige krostue går der adskillige fornøjelige beretninger. De hørte
til en tid, da der levnedes plads til mennesker med personlige ejendommeligheder.
Denne
dr. Jersild kan du læse en artikel om,
under
Højer (Den mærkelige læge fra Højer).

 

Tre
hundre
de år tilbage

Husets
ejerrække kan føres over tre hundrede år tilbage. 1636 nævnes
Gunder Nisses, 1682 Casper Rossen, I 1705 ejedes Humlekærren af Johann Tychsen og bestod da af et beboelseshus på 6 fag, en
stald på 12 fag og et halvtag på 2 fag.

Omkring 1750 hed ejeren Peter Marcussen Hieronimus, og omkring år 1800 blev ejendommen overtaget
af
Ewert Ewertsen. Han drev samtidig kornhandel og et brændevinsbrænderi.
Ved hans tiltrædelse havde han en pige. Men i året 1835 beskæftigede
han fire piger og en karl.

 

Hans
datter,
Hanna Marie blev gift med Otto Lohmann, der stammede fra Hannover. Han blev ejer af huset i
1837, men kom ret hurtig i økonomiske vanskeligheder. Han måtte optage
lån, og disse fik han hos to pengestærke mænd,
Knud Lausten Knudsen, der lånte han 1.440 daler og Jens Wulff, af hvem han lånte 800 daler.

 

Knud
Lausten Knudsen køber Humlekærren

Kniplingskræmmer
Jens Wulff
fortæller i sin dagbog:

 


1845 26/3 var med Ferdinand i Tønder, hvor Humlekærren blev stillet
til aktion indsat til 10.
000 mk., men der var slet
ingen liebhavere, ingen bød.

Den
blev dog senere købt af
Knud L. Knudsen, og han indsatte Hans Hansen Hage som bestyrer.

 

Denne
bestyrer var født 1814 i
Forballum, som søn af Anders Hansen og hustru Anne Bothilde født Badske. Han blev gift med Mette Marie, der var datter af Andreas Petersen, Ottersbøl. Som ung tjente hun hos Knud L. Knudsen i Forballum.

 

Sønnen køber Humlekærren

Efter
at ægteparret i en årrække fungerede som bestyrer på 
Humlekærren overtog de ejendommen i 1851.
Året efter beskikkede magistraten ham som brandadministrator. Han afgik
ved døden i 1873 og efterlod sig fem børn og enken, som af personalet
altid gik under navnet
Bedste.

 

Gamle
Bedste er død 

I
1897 blev den ældste søn,
Anders Hage, der var dyrlæge gift med en datter af Ferdinand Wenstein, ejer. Men moderen blev altid
betragtet som husets værtinde, indtil hun døde i 1906.

 

Husets
nære ven, redaktør 
Skovrøy, skrev i den anledning:

 


Gamle Bedste er død. Det var det budskab, som løb med nordvestenstorm
en gennem byens gader i morges. Alle i byen og
vid omegn kendte enkefru Hage under dette navn – med hende er det gået
et stykke levende sønderjysk historie i graven.

 

En pryd
for øjet

Nogle
år efter blev huset stillet på tvangsauktion, og det blev overta
get af gårdejer Skak Jensen i Ballum, der så et årstid efter
solgte ejendommen til
Tønder By for 33.000 mark.

Tondernsche
Zeitung
som bragte denne meddelelse
tilføjede:

 


Efter forlydende skal huset nedrives. For en gangs skyld en ret fornuftig
tanke, s
om man allerede længst skulle
have udført.

 

Ejendommen
fik heldigvis lov til at stå. Den er en pryd for
Torvet. I en årrække fungerede
forhuset som socialkontor. Og her foran sad jeg som skrevet så mangen
en stund og snakkede med min far.

 

Kilde: Se


L
itteratur Tønder

 

Hvis
du vil vide mere:
Læs:


Ture i Tønder 1- 4


Vajsenhuset i Tønder


Studehandel i Tønder


Drengestreger i Tønder 1920 – 1930


Schweizerhalle


Bondefamilien på Trøjborg


Bondefamilien på Trøjborg – endnu mere


Den mærkel
ige læge fra Højer (under
Højer)

 

Hvis
du vil vide mere
: Om Værtshuse/Drikkevarer/Lystigheder:

 

Under
Aabenraa:

De tre Makreller fra Aabenraa


Toldsted på Hærvejen

 

Under
Padborg/Kruså/Bov


Bommerlund – snaps, kro og skov

 

Under
Sønderjylland:


Det drikker vi – i Sønderjylland


Sønderjyske Drikkeopskrifter

 

Under
København:


Flere gamle værtshuse i København


Forlystelser i København


Frederiksberg – dengang


Frederiksbergs Lystigheder og Folkeliv


Gamle Værtsh
use i København


Nyhavns Historie


Sidder på et værtshus


Tivoli

 

Under
Nørrebro:

Det Lystige liv på Nørrebro


Forlystelser på Nørrebro – dengang


Spiritusprøve på Fælledvejens Politistation


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder