Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Emmerlev Skole

Maj 23, 2013

Hele tre skoler havde sognet.
Der var krav fra greven på Schackenborg til lærernes og degnens
duelighed. I 1889 døde syv søskende af diteritis. Der var 12 inspektioner
på fem år. Der var protestskrivelse mod tyskundervisningen. Og
en lærer
nægtede at aflægge ed til Prøjsen. En masse
adelige hørte til i sognet, Rantzau, Ahlefeldt og Rosenkrantz. Emmerlev
gamle skole er i dag fredet.

 

Fiskeri og søfart

Emmerlev blev nævnt første gang i 1292. Dengang hed det Emberløf. Søfart og fiskeri spillede
en stor rolle for byen. Fiskeriet foregik ved, at man med hestevogn
kørte ud på vaden og satte garn ved ebbetid. Ved næste ebbe kunne
man så hente fangsten ind på samme måde.

I
dag er det så mange spor tilbage af dette. Og heller ikke mange
spor af søf
arten. På et tidspunkt udgjorde Emmerlev udehavn for Tønder.

Emmerlev var også udskibningssted for okser i 1600 –
1700 – tallet. Som ballast medbragte skibene stykgods fra
Holland. Det var blandt andet hollandske
fliser. Disse fliser kan man endnu se i ældre huse og gårde i
Emmerlev.

 

Til Højkro, der ligger ved kirken hørte
der oprindelig også et landbrug, ja der har engang hørt omkring 100
tønder land til.

 

Adelige

Det
var her vi som unge
gik til bal Emmerlev Klev og lyttede til Silver Boys og dansede med smukke piger.

Men
det var også i denne by, der huserede mange adelige gårde. Således
tilhørte
Kogsbøl omkring 1400 Familien Rosenkrantz.

Kogsbøl
og Søndergård
tilhørte statholder Geert Rantzau, som overdrog det til sin
søn,
Grev Christian Rantzau. Disse to gårde blev senere kongelige.

 

Inden
da delte arvingerne efter
Fr. von Ahlefeldt gårdene mellem sig. Christian Albrecht von Ahlefeldt fik Kogsbøl og Søndergaard, mens broderen Frederik von Ahlefeldt fik Solvig.

 

Sognets
stolte sønner

Og
vi skal
da vel også lige nævne
et par af sognets stolte sønner.
Biskop over Lolland Falsters stift Peter Outzen Boisen blev født den 16. november 1762 i Emmerlev. Faderen var landmand og bestyrer
af kniplingshandel.

I
1784 fødtes
Niels Nicolai Falck i Emmerlev, etatsråd og professor ved
universitet i
Kiel. Han udgav en del juridiske
og historiske skrifter.

Men
inden vi kommer for godt i gang, så er det bare en af de fredede
bygninger, vi vil koncentrere os om. Det er den
Gamle Skole. Det vil sige, at vi begynder længe før, denne
skole blev bygget.

 

Tre skoler

Sognet havde i 1735 tre
skoler. I 1737 fortalte præsten,
J. Claudius, at de tre byer, Sønder – og Nørre Sejerslev samt Emmerlev hver havde deres eget skolehus.

Hvert skolehus havde egen skoleholder, der selv skulle holde husene vedlige.

Man
må virkelige sige, at det var ganske imponerende, at man kunne
mønstre hele tre skoler herude i
Emmerlev skoledistrikt.

 

Fattigfolks
børn fik betalt skolegangen

Elever
fra
Kærgård, Nyland og Gammelby søgte Emmerlev Skole. Skoleholderen fik som løn for hvert barn to danske skilling
om ugen, som forældrene selv skulle betale.

Fattigfolks børn fik skolegangen betalt. Og det skete ved
at

 

  • en Armbøsse
    i Kirken, hvorudi mange af Lofitenterne legger en liden Almisse

 

Pastor Claudius konkluderede:

 

  • at Ungdommen ikke tør fattes Skolegang og fornøden Undervisning, men efter
    hs. Mejts. Allernaadigste Villie og gudelig Intention i deres Christendom
    og Salighedskundskab bekvemmelig kan blive undervist og anf
    ørt.

 

En biskole
ind
til 1824

Skolen
i
Emmerlev var indtil 1824 en biskole,
mens skolen i
Sønder Sejerslev var hovedskolen, fordi den var betroet degnen.
Skolen og degnen var knyttet tæt sammen.

Efter
en forordning fra 1739 fulgte en bestemmelse om, at det var godsejerne,
de
r afgjorde , hvor mange skoler,
der skulle oprettes rundt i deres distrikter. Det var også godsejerne,
der fastsatte lønningerne.

 

Under
Schackenborg

Emmerlev
Skole
hørte under Schackenborg. Og greven her havde ikke
travlt med at få en ordning. I 1775 tog han dog sagen op, og skærpede
kravene til degnens og skoleholdernes duelighed. Og lønningerne blev
derefter fastlagt efter
Lærerens Omhu i at undervise.

 

Per
Skolemester

Skoleholderen
holdt skole i tre fag af sit eget hus, som kunne rumme tredive børn,
men i 1793 købte byen et hus og anvendte det
til skole og lærerbolig. I 1816 blev det sognets ejendom, da det ifølge
lov af 29. juli 1814 blev en skolekommune.

 

Den
første skoleholder, der kendes, hed
Peter Juul, der i en gammel regnskabsbog
omtales som
Per Skolemester. Han afgik ved døden 1759 og efterfulgtes af sønnen Johannes Petersen Juul, der døde i 1793. Hans død
har nok været årsag til byens køb af et skolehus.

 

Læreren
med kun en arm

Den
næste lærer var
Hans Petersen, der stammede fra Højst. I 1797 – 1798 blev han
kaldet til degn i
Felsted. Han efterfulgtes af Hans Christensen, der er født i Sønder Sejerslev 1771. Før sin ansættelse
her, havde han været skoleholder i
Bodsbøl – Ballum.

I
1806 flyttede han til
Ringkøbing. Hans efterfølger hed Christian Knudsen Hansen. Han bestred embedet fra 1806 til 1813. Han var
gårdmandssøn fra egnen. Hans far hed
Hans Peter Christensen. I sin ungdom var han sømand. Men ved et uheld,
blev hans arm kvæstet så meget, at den måtte amputeres.

Da
han i 1813 fratrådt
e, blev han gårdmand og
koncessioneret høker under
Schackenborg. Han døde i 1839, men da havde han i de sidste
17 år lidt af sindssyge.

 

Duelig og nidkær 

Knud
Jacobsen
blev den næste lærer. Han
blev født i 1791 som søn af gårdmand
Jacob Christensen i Kærgård. Før sin ansættelse i Emmerlev havde han været skoleholder
i
Abterp. I Emmerlev Sognekrønike siges det om ham:

 

  • Ligesom Knud Jacobsen var
    en meget duelig og nidk
    ær skolelærer, således
    var hans offentlige livsvandel elskelig. Han var en retsindig mand
    , en god ægtefælle og en trofast ven. Han
    blev gift den 4. juli 1829 med pigen Christiane Petersen af Nyland og
    havde med hende 4 b
    ørn, at hvilke de to sønner er døde unge, mens døtrene lever. Hans enke købte hus i Sønder Sejerslev og giftede
    sig 1849 med
    rebslager Niels Hansen Mørk.

 

Lave,
fugtige og mørke

Da
skolehuset var blevet for lille, købtes der i 1836 et nyt hus et stykke
øst for den forrige. Der blev indrettet skolehus og lejlighed, men
begge dele var
lave, fugtige og mørke.

Fra
1847 til 57 fik
Christian Frederik Kaysen ansættelse. Han blev født 1806 som søn og degn
af skolelærer
Knud Kaysen i Vesterende – Ballum. Han besøgte seminariet i Vesterborg, og var fra 1832 – 36 substitut
ved skolen i
Døstrup, fra 1836 til 1839 lærer
i
Drengsted. Siden blev han kirkesanger
og skolelærer i
Tirslund indtil 1841.

Han
blev gift i
Døstrup med Johanne Koch, en datter af fhv. pastor Koch i Døstrup og søster til provst Gabriel Koch. Kaysen døde i 1886.

I
1857 købte skolekommissionen en grund og lod opføre en ny
skolebygning. Det er såden bygning, der er fredet.

 

Fra
lærer til kirkesanger

Kaysens efterfølger blev Frederik Nielsen Bøttcher, søn af gårdmand og værtshusholder Niels Nielsen Bøttcher i Arrild. Han blev født i 1821 og
dimitterede 1843 fra
Snedsted seminarium. I to år var han lærer i Lindtrup, derpå i tre år ved Lovrup skole i Døstrup sogn. Siden blev han ansat i Bodsbøl – Ballum, hvor han virkede i 6 ½ år. Efter to års ophold
i
Emmerlev blev han kaldet til kirkesanger
i
Ballum og skolelærer i Vesterende.

 

Nægtede
at aflægge ed

Det
ledige embede i
Emmerlev blev i 1860 søgt af seks
seminarister. Valget faldt på
Hans Bendix Jensen, der er født i Arnum 1837 som søn af gårdmand
og sognefoged
Andreas Hans Jensen. Han dimitteredes fra Lyngby seminarium 1858 og var derefter i 1 ½ år i Højrup, inden han kom til Emmerlev.

Da
han i 1867 nægtede at aflægge ed til den prøjsiske konge, blev han
afskediget. Han solgte sit indbo ved auktion og flyttede med sin familie
til sin kones hjemsted i
Galsted, Agerskov sogn.

 

Udpræget
dansksindet

Efter
at
Hans Bendix Jensen var blevet afskediget , indstillede skolekommissionen
et nyt forslag til direktionen. Men det blev forkastet. Der var i alt
25 ansøgere til embedet. Det blev den 36 årige
Kristian Paulsen Hansen, som bestred embedet til sin død 1877. Han var
født i
Rens den 11. april 1831 og dimitteret
1862 fra
Tønder seminarium med karakteren meget duelig. Han var søn af af skrædder Peter Hansen og Anna Catharina Paulsen i Rens.

Efter
hans død, bosatte hans kone og børn
sig i Tønder. Paulsen Hansen har været udpræget dansksindet.

 

Protestskrivelse

Det
tyske sprog indførtes nu i skolen. Det skete ved et dekret i 1871.
Dette førte til en protestskrivelse i
Emmerlev skoledistrikt med 47 underskrifter (det var på det tidspunkt
ca. 74 børn i skolen.

Men
skrivelsen hjalp ikke, P
aulsen Hansen måtte undervise på tysk.

Dette
førte til mange forsømmelser. De mange dansksindede var ikke begejstret
for, at lade deres poder undervise på tysk.

Man
forsøgte fra myndighedernes side
at aflive uvæsenet ved idømmelse
af større multker

Forældrene
blev også vrede over, at der blev grebet til udpantning, hvis
man ikke kunne få tilstrækkeligt med skolepenge til de tyske
undervisningsmidler.

 

Tyske
børnebiblioteker

Efterfølgeren
blev den
28 – årige H.J. Hansen fra Nørrejylland. I 1849 havde han fået sin seminarieuddannelse
på J
elling seminarium.

Han
forlod embedet i
Emmerlev i 1881, fordi han blev syg.
Derefter flyttede han sammen med sin kone og barn til
Horsens, hvor han døde samme år.

I
hans embedsperiode dalede børnetallet til 59 i 1881. Der blev oprettet
tyske børnebiblioteker samt indskærpet alle lærere, at de skulle
anvende tysk som undervisningssprog.

 

Mange
skoleinspektioner

Den
næste lærer i
Emmerlev (1881 – 1888) hed Jacob Friedrich Andreas Petersen. Han var født i Lundbæk, Tinglev sogn.

I
1888 blev han degn i
Ravsted. Han blev dekoreret med Hausorden von Hohenzollern. Han var tysksindet. Og i Emmerlev påbegyndte han en Schulchronik, som den efterfølgende lærer
førte op til 1920.

I
hans embedstid havde der været 12 inspektioner på 5 år. En del
sygdom gennemgik børnene i hans periode, blandt andet tyfus og mæslinger.

Den
16. juli 1886 var 57 elever på udflugt til
Møgeltønder. En årlig eksamen blev der også afholdt.

 

Lærer
in
dtil Genforeningen

Petersens håndskrift ophører i 1887 i Schulchronik. Lærer og degn Iversen i Sønder Sejerslev tog sig af historien og undervisningen indtil
en ny lærer indtrådte.

Lærer
nr. 13 i rækken, blev
Christian Jensen Westergaard
.
Han blev i embedet helt indtil Genforeningen i 1920.

Han
blev født den 26. maj 1861 i
Stenderup, Toftlund sogn.
Westergaard
blev gift den 10. september
1884 med
Christine Caroline Haase.

Westergaard blev dimitteret fra Tønder Seminarium, den danske
afdeling
i 1883. Han aflagde prøve
i
Haderslev i 1886.

 

Kommuneforstander

Som
kommuneforstander førte han kommuneprotokollen på dansk indtil
1906, hvorefter han vekslede mellem dansk og tysk indtil 1910. Derefter
var det udelukkende på tysk. Kommuneforstander – jobbet
var meget tidskrævende, hvorfor han ind imel
lem også inddrog skoletiden
til arbejdet.

Han
stod sig godt med befolkningen. Han mestrede det danske sprog. Han førte
en streng disciplin, men var også en god fortæller. Der var masser
af hjemmearbejde.

 

Syv
søskende døde af difteritis

I
skolekronikken
kan man se, at et ondartet
tilfælde af difteritis i 1889 kostede 7 søskende livet. En del forældre
tog deres børn ud af skolen, fordi de ikke ville leve under et fremmedherredømme,
og nogle af disse udvandrede til
Amerika. Dette kan også ses på børnetallet.
Ved
Westergaards tiltrædelse var den på 72 men allerede i 1892
var den nede på 46.

 

Religionsundervisning på 
dansk

I
1894 fik
Westergaard en løn på 786,18 mark om
året. Allerede i 1898 kom der en ny lærerlønningslov, der betød
at lønnen nu steg til 1.280 mark årligt. I 1903 skete der igen en
lønforhøjelse, nu var man oppe på 1.607,56 mark. Og i 1909 steg lønnen
yderlige 300 kr. Ifølge skolekrøniken var
Westergaard udmærket tilfreds med sin
løn.

 

Stadig
flere elever ønskede dansk religionsundervisning,
så de kunne blive dansk
konfirmeret. Denne undervisning lå uden for det egentlige skema, og
som oftest tidlig om morgenen.

Der
var nu foretaget en klassedeling. Man opererede nu med
Unterstufe, Mittelstufe og
Oberstufe.

 

Tilegnelsen af det tyske
sprogs
rigdom forsømmes

Westergaard var en energisk lærer. Han tog ofte på kursus
for at dygtiggøre sig. Hvert år blev der arrangeret et møde med lærerne
fra
Emmerlev, Nørre – og Sønder
Sejerslev, Hjerpsted, Skast, Ballum og Rømø.
De blev ledet af kredsskoleinspektøren.
Her blev der givet gode tips til, hvordan man kunne gøre undervisningen
bedre. I et referat fra 1902 kunne man læse følgende:

 

  • Prøven
    (l
    ærerens
    undervisning af b
    ørnene)
    vandt alsidigt Bifald fra L
    ærerne.
    Men Hr. Kredsskoleinspekt
    øren
    kritiserede
    med rette den sædvanlige Læsebogsbehandling, hvorved
    L
    æreren stiller sig over for
    Stoffet, og B
    ørnene holdes til at gengive
    L
    æsestykkets Hovedindhold i
    lette S
    ætninger, mens Tilegnelsen
    af det tyske Sprogs Rigdom paa Former, som den giver sig tilkende i
    L
    æsebogens Prøvestykker, negligeres og forsømmes.

 

Westergaard mistede to sønner

I
skolekrøniken kunne man læse, at
Westergaard mistede to sønner i Første Verdenskrig, mens det tredje blev hårdt
såret.

Efterhånden
blev
Westergaard klar over, at krigen ville
blive tabt, og at området ville blive dansk. Han sagde farvel til
Emmerlev med disse ord den første
december 1919, før afstemningen:

 

  • Nordschleswig ist unsere
    Heimat gewesen. Wir haben hier viele frohe Stunden erlebt, aber auch
    Schweres durchfechten m
    üssen und jetzt! Jetzt sind wir
    in unsere Heimat heimatlos

 

En skuffet
mand

Det
var en skuffet mand, der konstaterede, at der kun var 18 tyske stemmer
mod 146 danske ved afstemningen den 10. februar 1920. Den 15. april
begyndte han lærergerningen i
Estrup i Store Solt Sogn Angel.

 

I
1920 fik
L.A. Larsen ansættelse i embedet, og
det ses af kildeangivelser til denne fremstilling, at han med sin omfattende
sognehistoriske viden har ydet stor hjælp. Han blev pensioneret i 1955,
og derefter var det
Henrik Petersen, der overtog embedet.

 

Kilde: Se

Litteratur
Højer

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

Sønderjysk
Månedsskrift 

 

Hvis
du vil vide mere:

En
vandretur mod vest – dengang

Det
vestlige Sønderjylland (under Sønderjylland)

Ned
med de dan
sksindede (under Sønderjylland)

Tønder
– egnen 1849 – 1858 (2) (under Tønder)

Adel
og Storgårde i Tønder Amt (under Tønder)

I
skole i Tønder (under Tønder)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer