Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Haderslev 1917 – 1918

April 30, 2013

Hvordan påvirkede Første
Verdenskrig livet i Sønderjylland. Det kigger vi på gennem Haderslevs
briller. Der var knaphed på alt. Livet var også præget
af censur. Meldinger fra fronten og sænkning af skibe nåede også 
befolkningen. Det
var ikke altid sandheden kom frem i dagspressen.
Syd for grænsen var der hungersnød. Midt i det hele kunne man glæde
sig over en ”Kaptajn fra Køpenick” – historie i Sønderjylland.
Til sidst ventede man på den officielle våbenhvile, der var ret hård
over for tyskerne. 

 

26.000 sønderjyder tvangsudskrevet

Mange sønderjyder måtte
trække i den tyske trøje. De var jo borgere i det tyske kejserrige.
Visse årgange af krigsduelige mand fra 18 – 45 år måtte møde
op på de tyske kaserner., hvorfra de blev sendt vider
e til fronterne. I alt blev 26.000 tvangsudskrevet.

 

  • 5.270 vendte aldrig hjem
  • De efterlod sig 1.500 enker
  • De efterlod sig 5.000 faderløse børn
  • 7.000 blev såret.

 

Kunne
man også mærke krigen i byerne? Her kommer svaret. Vi dykker
godt nok ned i
Haderslev, men artiklen bringer hændelser
fra hele
Sønderjylland. Og i denne artikel følger vi afslutningen af
krigen. I en senere artikel fokuserer vi på begyndelsen af krigen.

 

Fængselsstraf for at spille
kort

De allierede havde svaret
på tyskernes fredsnote.
Det blev et dundrende nej.

Det var knaphed over hele
linjen, især syd for grænsen. Børnene havde ikke brød med i skole,
men roer. Og fra
Hamborg forlød det her i januar,
at børnene havde fået tre ugers ferie på grund af kulmangel.

Og
herhjemme var togene
ikke opvarmet. Der gik heller
ingen efter klokken 7 om aftenen på mange strækninger.

Masser
af krigsfanger var der over det hele, og skulle man følge reglerne
måtte man overhovedet ikke tale til dem. Således fik en kone og en
pige på landet fængselsstraf
og bøde, fordi de havde
spillet kort med en krigsfange hjemme på gården.

 

Masser af militær i Haderslev

Mange
sønderjyder sendte levnedsmiddel til deres kære ved fronten, og der
blev modtaget masser af takkebreve. Pludselig kunne
Haderslev opleve en masse soldater.
Hele linjen fra
Bevtoft til Skærbæk var blevet befæstet. Og der var blevet bygget jernbaner
så krigsmateriel kunne komme hurtigere frem.

 

Det
kneb også med foder til de stakkels heste, som soldaterne kom
på. De var efterhånden meget tynde og
forkomne.

Der
kom stadig mere militær til
Haderslev, befolkningen var ikke rigtig
klar over, hvad der skete.

 

Endnu
flere smalbaner blev bygget. I slutningen af januar blev endnu en stikbane
indviet fra
Arnum. Ca. 1.000 fangere arbejdede
der. Måske var prøjserne bange for, at russerne ville besætte
Jylland.

 

Protest mod landråden fra
Aabenraa

I Berlin var kulden ulidelig. Her
manglede man også almindelige fornødenheder.

I Aabenraa havde landråd Siemon ikke sørget for forråd.
Der var således ikke nogen spor af kartofler. Men man kunne få masser
af sure sild. Nogle vakse
Aabenraa – borgere havde hængt en død kat på landrådens dør
og skrevet:

 

  • Sorgst du nicht für die Bürger
    als Vater, wird es dir gehen wie diesem Kater

 

Uindskrænket
u – båds krig

I Haderslev var der efterhånden mangel
på smør. Også mælk blev der efterhånden mangel på. Ja mejerierne
fik at vide, at de skulle aflevere deres skummetmælk. Det var et hårdt
slag, for de fattige lavede ost af dette.

Og
midt i det hele omkring 1. februar erklære
de tyskerne ”Uindskrænket u – bådskrig”. Nu lukkede Børsen også. Stemningen blev mere
alvorlig.

Godt
nok var der kommet masser af soldater til
Haderslev, men der var også afgået
en masse soldater, heste og kanoner vest på.

 

Danske
skibe sænket

Det
dansk
e skib Lars Kruse med 17 mand var blevet sænket
af tyskerne. Det var på vej med levnedsmidler fra
USA til Belgien.

En
zeppelin strøg over
Haderslev. Og fra Hamborg blev det nu meddelt, at der
ligefrem var udbrudt hungersnød. Børnene var helt udsultede.

Det var nu blevet forbudt for bladene at bringe
døds – anmeldelser af børn under syv år. Og nu måtte man heller
ikke mere opvarme kirker og andre lokaler. Alle varieteer og biografer
samt skoler var blevet lukket.

 

Soldater
sultede

En
masse soldater i
Haderslev havde pludselig fået besked
på afmarch. De havde fået udleveret brød til tre dage. Det gik rygter
om, at de skulle til
Frankrig.

Efterhånden
frøs man i
Haderslev. Tæpper og varme frakker
måtte man have på, når man sad inde i stuen.

 

Soldater
hjemm
e på orlov kunne fortælle
de mest frygtelige ting. Således blev nogle kommanderet til fronten
med musik og det hele. Generalen stod parat, men pludselig lød der
nede fra mandskabet:

  • Wir wollen lieber Essen
    haben, Schafft uns essen

 

I Haderslev var der kun gas få timer
dagligt, kul og koks kunne næsten ikke skaffes. Folk sad og frøs,
og de gik rundt med jordfarvede ansigter, tavse og forknyte.

Butikkerne
var efterhånden tømt for fødevarer. Det eneste, der var tilbage var
citroner, ansjoser og fiskeboller.
Drenge og piger på 12 –
14 år meldte sig til landarbejde, så kunne de sikre sig i føden i
disse knappe tider.

 

Kvinde
– revolte

Kvinderne
i byen ville ikke finde sig i det mere. Der var ligefrem tale om en
Kvinde – revolte nede ved rådhuset. Kvinderne
forlangte brændsel og føde. Politi og militær måtte splitte dem.

Den
18. marts meddelte
Deutsche Tageszeitung, at der ville blive prædiket i Jerusalemskirken i Berlin over teksten, Det sjette tyske krigslån i religiøs og moralsk
betydning.
Det var vel noget blasfemisk.

Ribe
Stiftstidende
var i to dage blevet tilbageholdt.
Åbenbart stod der noget i avisen, der ikke måtte komme frem.

 

Krigslån 

Folk
blev opfordret til at tage
krigslån. Og soldaterne fik ikke deres
løn – 33 pf. om ugen. Ja man talte om, at soldaterne måtte betale
for deres orlov.

En
soldat havde rejst i fire dage, for at se sin familie. Men han blev
af en gendarm sendt tilbage uden at have set de kære.

Der
var inspektion fra myndighederne. Man måtte ikke hamstre noget som
helst mad.

 

Korruption

En
sygeplejerske havde sendt 85 pund kartofler til sine nødlidende slægtning
og havde angivet det som køkkenredskaber. Hun blev dømt for det, men
straffen blev eftergivet, hvis hun ville lade dem gå til
Hindenburg – Spenden. Og hvor endte disse kartofler?
Naturligvis hos en eller anden højere embedsmand. Der var masser af
eksempler om lignende korruptioner.

Et
par ældre mennesker på lidt over 80 år  mente at deres
fedt – ration var for lille. De havde henvendt sig til kommuneforstanderen
for at få fo
rhøjet deres ration. De
henviste til en lægeattest. Men kommuneforstanderen svarede dem:

 

  • Nein durchaus nicht. Ihr
    geh
    ört
    dem Kirchhof

 

Indsamling
af messing

Ribe
Stiftstidende
var blevet beslaglagt. Avisen
havde offentliggjort nogle artikler om
Tysklands hungerblokade.

Kejseren
havde lovet almindelig valgret. Der var blevet skudt mod ham ved fronten.
Og rygter gik på, at han ville abdicere. I
Flensborg havde der været store uroligheder.
Alle bagerbutikker og brødfabrikker var blevet plyndret. Og i butikkerne
var alt spiseligt blevet stjålet.

 

I Rigsdagen blev u – bådskrigen diskuteret.
Der var blevet sagt, at
England var færdig efter 6 
måneders u – bådskrig. Men det var ikke tilfældet. Tilstanden i
Østrig var forfærdelig. Der var
ingen hjælp at hente fra forbundsfælden. Og ved fronten var der mangel
på mandskab og ammunition. Lazaretterne var overbefolket af 17 –
årige.

 

Ved
grænsen var der flere krigsfangere, der forsøgte at flygte. Også 
dansksindede, der ikke ville aftjene værnepligt, flygtede. De tys
ke soldater var lovet 50 Rmk. hver gang de fik
ram på en, og det skete ikke så få gange.

Der
blev flaget i
Haderslev den 5. september. Riga var blevet taget. Myndighederne
var nu i gang med en indsamling af messing. Folk måtte aflevere gardinbøjler,
ringe og kroge.

 

Smugleri

Det
2.500 mand store rytteri, der havde ligget i
Haderslev og omegn var nu taget syd
på. Den 2. oktober blev der igen flaget i byen,
Hindenburg havde fødselsdag.

En
kæmpe smuglerhistorie blev afdækket. Det drejede sig om levnedsmidl
er smuglet fra Danmark til en værdi af 70.000 Rmk.
Skinker, flæsk, smør og fedt.  Det var en hel jernbanevogn, 
omgivet og skjult af roer. Flere er blevet arresteret.

 

Og
så holdt pastor
Treplin fra Løjt to taler i Haderslev, en i kirken og en i en gymnastiksal.
Et par dage efter blev de gengivet i
Grenzpost. Og det var noget med, Gott hat uns Belgien gegeben, og tyskerne var det udvalgte
folk.

 

300 nordmand druknet

Fra London lød meldingen, at fem norske,
to danske og tre svenske skibe var sænket af kanonild, og to engelske
torpedo – jagere var blevet skudt ned. De to danske skibe var
Margrethe og Stella. Ni danske sømænd mistede
livet. Fra det ene af skibene viftede to kvinder med et hvid klæde.
Men det tog tyskerne ingen notits af, de skød uden varsel. Også redningsbådene
beskød tyskerne.

Fra Norge meddeltes det, at 250 –
300 mennesker var druknet.

 

Måtte ikke tale dansk i
telefonen

Der
lød også advarsel til dem, der talte dansk i telefonen. Åbenbart
blev telefonerne aflyttet. Skete det en gang mere,
blev de respektive telefoner
konfiskeret.

H.P.
Hanssen
blev atter engang beskyldt
for spionage. Og
Tønder Bank fik ordre til hver lørdag at sende sine rede
penge til
Rigsbanken. De fik dem igen hver mandag.

 

U
– båds krigen gik ikke helt, som tyskerne ø
nskede. En engelsk flåde
slog en eskadre lette tyske krydsere og forfulgte dem ind til
Helgoland. Langs Sønderjyllands vestkyst kunne der høres stærk kanon
– buldren.

 

I
slutningen af året var alt steget i pris. Således kostede en julegås
hele 50 Rmk.

 

1918

 

Den
2. januar var der et større opløb. Det var aftalt, at på slaget
10 skulle alle vrimle ud af fabrikkerne og bryggeriet. De begav sig
alle mod rådhuset. Hurtig fik man der tilkaldt borgmester
Schindelahauer. Han måtte have politieskorte
for at komme gennem mængden af kvinder. Han talte ud gennem vinduet
til forsamlingen, og lovede dem marmelade, sirup og et pund gryn. De
fik også lovning på sukker, og at mælken fremover ikke blev sur.

Ja Haderslevs mælk blev sendt til Hamborg.

 

Tyskerne beskyldt for at være djævle

Den
10. februar blev der igen flaget – denne gang på grund
af freden mod
Ukraine. Pludselig kunne man risikere
uanmeldt husundersøgelse. Det kunne være kornet og melet, myndighederne
ville have fat på. Næste gang var det spisekammeret og flæsket.

 

I
marts måned får beoerne at vide, at en norsk damper er sænket af
tyske u – både. Kaptajnen udtalte, at selv djævle fra helvede
ikke kunne have optrådt med mere brutalitet og umenneskelighed. I 50
timer drev de søfolk rundt, der ikke straks va
r druknede.

 

Et
opråb blev annonceret i de lokale blade. Man kunne få op til
3.000 Rmk. i belønning, hvis man angav folk, der opfordrede til oprør
eller strejke. Opråbet var underskrevet af
General von Falk.

Rundt
omkring i egnen var myndighederne begynd
te at fælde skove m.m.,
for at få brændsel.

 

Røre
i tysk presse

Den
tidligere tyske gesandt i
London, Fyrst Lichnowsky, skabte røre i den tyske presse, da han påstod,
at det var tyskerne, der ville krigen og fremkaldte den.

Paris blev beskudt af langtrækkende kanoner. Og det
var firmaet
Krupp, der havde udviklet kanonen.
.

Der
var lutter tyske sejre i
Frankrig. Reims var blevet besat af tyskerne. Den 3. juni havde
franskmændene bremset tyskernes fremfærd flere steder. Nu gjaldt det
kampen om
Paris. Den 7. juni så det ud som
om, at franskmændene havde gjort fremskridt.

 

Køpenick
– affære

Den
9. juli foregik en ganske morsom
Køpenick – affære i Sønderborg. En ung styrmand fra Bremen, mistænkt og fængslet for
spionage, så sit snit til at flygte. Han blev efterlyst i blade og
politibekendtgørelser. Hans billede blev opsat på rådhuse og i togene.
Der var en belønning på 3.000 Rmk. for hans pågribelse.

 

Historien
var således:

Til Sønderborg kom en ung flot flyverløjtnant. Friherre von Schmettau kaldte han sig. Han fik talt
med landråden og andre prominente personer. Han boede på det fineste
hotel og omgikkes officererne. Han fik visit hos kommandanten, og fik
forevist torpedo – stationen i havnen. Han fik lov til at inspicere
fyrskibene.

 

I Varnæs spiste han en fin middag
på hotellet. Da værten kom med regningen, bad han denne sendte regningen
til
Flyverskolen i Aabenraa.

Værten
bukkede og så, at flyverløjtnanten satte kursen mod
Assens. Værten fattede mistanke
og ringede til
Flyverskolen. Et par flyvere blev sendt ud, men de nåede ham
ikke. Han var kommet på dansk grund. Det viste sig at flyverløjtnanten
var identisk med den såkaldte spion.

Historien
vakte stor morskab blandt de dansksindede i
Haderslev.

 

Ingen
brød i Aabenraa

Den
20. juli var en stor fr
ansk offensiv begyndt. Tyskerne
havde trukket deres tropper ud af
Marne. Flyverhallen i Tønder var blevet ødelagt, 2 -3
zeppeliner var blevet ødelagt og gasværket var ligeledes blevet ødelagt.
Man talte om 2 dræbte og 11 sårede.

I Haderslev var der afholdt et præstemøde.
Man fortalte om forholdene i
Tyskland. Og meningen var, at befolkningen
skulle afse alt, hvad de kunne undvære.

Og
i
Aabenraa var der slet ingen brød
at opdrive.

 

Blandt
rigsdagsmændene blev der uddelt et skrift, der beviste at tyskernes
krigsførelse var præget af løgne og opspind.
Skriftet var forfattet af
Hauptmann Beerfelde.

Den
21. august havde nogle
Landstormsmænd fra Bayern efterladt deres fire geværer
ved grænsen. De havde sat geværerne op i en pyramide med en seddel,
hvor der stod:

 

  • Fest steht uns treu die
    Wacht am Rhein

 

Røveri
mod franske landsbyer

Grenzpost og de andre tyske blade prøvede at skjule nederlagene.
Man bildte læserne ind, at alt foregik efter planen. Og igen måtte
læserne høre på
Ein Sieg – ein grosser
Sieg.

Bladene fortalte heller ikke, at tyskerne brændte
deres forråd, inden de trak sig tilbage. Mange franske landsbyer blev
ødelagt under tilbagetrækningen.

I
byen
Cambrai blev beboerne bedt om at
forlade byen. De måtte hver tage 60 pund med sig. Resten blev overgivet
til soldaterne. Officererne valgte først. Hele møblementer, malerier,
værdigenstande, pianoer m.m. blev sendt til
Tyskland.

Frugttræer
blev savet over, brøndende blev tilstoppet eller forgiftet.

 

Revolution

En
masse i
Haderslev blev ramt af Den Spanske Syge. Mange var også døde af
den. Alle hospitaler var overfyldte.

Der
var store uroligheder på skibene i
Kiel. Matroserne havde gjort oprør
og afvæbnet officererne. De havde dannet et soldaterråd, og forelagt
militærguvernøren en række fordringer. Kammerater var blevet befriet
fra fængsler. De var draget i store masser gennem gaderne og hejst
det røde flag på skibene. Det var kommet til blodige sammenstød med
de tropper, der blev sendt imod dem. Flere officerer blev dræbt og
mange blev såret. Resten af officererne var blevet interneret. Nogle
af de forordninger som blev indrømmet over for matroserne var, ingen
hilsen på officerer, og samme forplejning som officererne, ingen officerskasino
m.m.

I Flensborg var der også oprør og butikkerne
blev plyndret. Trafikken blev standset og pludselig kørte der ingen
tog.

 

Soldaterråd
i Haderslev

Urolighederne
spredte sig til
Berlin. Også i Flensborg var der dannet soldaterråd,
som havde overtaget hele kommandoen. Alle de ansatte på
Marinestation Mørvig havde måttet underkaste
sig.

Den
7. november kom turen til
Haderslev. Matroser, soldater og arbejdere
holdt et stort møde i
Juhls lokaler. Derefter blev rådet
dannet. Alle officerer blev afvæbnet. Og gjorde de det ikke godvilligt,
blev de internerede. Vagter blev placeret på posthuset, telegrafstationen
og jernbanestationen.

Alle
soldater havde forladt kasernen uden tilladelse og tilsluttet sig soldaterrådet.
I alle byer, hvor der var marinestation vajede det røde flag.

Efterretning
om våbenstilstand havde nået
Haderslev, men endnu var intet officielt.

 

Den
9. november ha
vde den officielle melding
endnu ikke nået
Haderslev. Men der var dog sket ting
og sager. Således var
Bayern blevet republik, og der kom
løbesedler om kejserens og kronprinsens abdikation.

Masser
af rygter var i gang. Således skulle englænderne være i
Kiel og på vej dertil.

 

Endelig
var der officiel våbenstilstand. Og den var ret hård over for tyskerne. 

Den
17. november 1918 var der et stort folkemøde i
Aabenraa.

I
en senere artikel vil vi fokusere på begyndelsen af Første Verdenskrig
i Haderslev.

 

Kilde:

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

Litteratur
Haderslev (under udarbejdelse)

 

Hvis
du vil vide mere:
Om Haderslev: Læs

Et
Apotek i Haderslev (4)

Haderslev,
handel og søfart (2)

Haderslev
i Begyndelsen (1)

Haderslevs
Historie (3)

 

Hvis du vil vide mere: Om Første Verdenskrig/ Genforeningen
m.m.:

 

Under
Sønderjylland:

Da
Als var republik

Flugten
over Grænsen 1914 – 1918

Krigsfanger
i Sønderjylland

Jordekamp,
Vogelgesang og Domændegårde

Ned
med de dansksindede

Sønderjylland
efter
Genforeningen

Sønderjyder
i Første Verdenskrig

Sønderjylland
i knibe

 

Under
Aabenraa:

Aabenraa
– under de to krige

Folkehjem
i Aabenraa

Jomfru
Fanny fra Aabenraa

Jomfru
Fanny – myte eller virkelighed

 

Under
Padborg/Kruså/Bov:

Første
verdenskrig i B
ov

Genforeningen
i Bov Sogn

 

Under
Tønder:

Bombeangreb
mod Tønder

Da
Tønder igen blev dansk

Dagligliv
i Tønder 1910 – 1920

Hvorfor
var Tønder tysk?

Militæret
i Tønder 1920 – 1923

Minder
fra Tønder 1864 – 1920

Tønder
– på en anden måde

Tønders
Dans
ksindede

Tønders
Historie – efter 1900

Tønders
Politistyrke: 1 mand

Zeppeliner
i Tønder

Om
gamle dage i Tønder og Højer

Sagaen
om lokomotivfører Anders Andersen, Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland