Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa

April 5, 2013

Kaptajn C.C. Fischer var
udsat for mange forlis. Tre af hans børn blev født ombord. I fem år
arbejde han i Japan, hvor han tog japansk kaptajn – eksamen.
Også i Siam, arbejdede han.  I Aabenraa arbejdede han for
danskhed
en. Han var med til at købe Folkehjem og oprette
en frikirke. Ikke overraskende forsøgte prøjserne at udvise ham. Vi
skal også kigge på Frederik Fischer, redaktør af en legendarisk ugeavis.

 

Tipoldefar

Kaptajn C.C. Fischers tipoldefar var Magnus Fischer. Han var ikke sømand lige som en stor del af familien.
Han døde tidlig, og hans enke,
Margrethe Amalie giftede sig senere med løjtnant Dormeier. Hun talte plattysk og første
ægteskab var der to børn,
Christopher Conrad og en datter, der blev gift med en Nielsen ved Nørreport.

I
ægteskabet med
Dormeier, fødtes en søn, Jørgen David Dormeier, som blev ritmester ved dragonerne
i
Itzehoe.

 

Oldefar

Oldefar Christopher Conrad Fischer (1736 – 1810) blev efter sin fars død opdraget i Aller. Han kom tilbage til Aabenraa, hvor han blev skibsfører
for en af
Cornelius Cornelsens skibe. Cornelsen var en af Aabenraas første købmand. Han havde
været i
England og der lærte han hvordan
man skar tobak ved hjælp af hestekraft.

Dengang
blev der dyrket en del tobak i
Aabenraa.

 

Efter
krigen mod
England mistede Cornelsen alle sine skibe. Han kaldte
sine kreditorer sammen og forelagde dem sin situation:

 

  • Kan I få det
    til at sl
    å til,
    ellers har I her mit guldur

 

Han
boede på 
Storetorv, men grundet sin økonomiske
situation, måtte han flytte. Når han gik sine gåture gik vejen altid
forbi sin tidligere ejendom.

 

Christopher
Conrad Fischer
var en myndig og en hidsig
person. På en prøvetur ude på fjorden med et nyt skib, hvor hans
medredere var med blev han uenige med dem og jog dem i land.

Hos Cornelsen traf Christopher en ung pige Marie Dorthea Festersen, der senere blev hans hustru. De fik fem børn, Magnus, Margrethe Amalie, Fester, Christopher
Conrad
og Maria Dorthea.

Efter
sin kones død blev
Christopher gift med Cecilie Bahnsen, der fødte ham tre sønner, Martin Bahnsen, Jørgen David og Jes Fester.

 

Ni dage
på en øde ø 

I
året 1790 førte
Christopher briggen Fortuna. I Middelhavet led de skibrud ikke langt
fra
Tyrkiet. Bedstefar Fischer var med som kahytsdreng.
De kom i land på en øde ø, undtagen en dreng, som druknede. De opholdt
sig på øen i 9 dage. Ved hjælp af lidt krudt, som de fandt i et krudthorn,
en sten og en kniv lykkedes det dem, at få tændt ild. Fra fastlandet
blev man på den måde opmærksomme på de skibrudne.

 

I Kanalen blev Christopher påsejlet og forliste. Også
dengang var hans søn
Fester med. Denne kom op på det
fremmede skib, og blev sejlet til
Hamborg. Christopher reddede sig på anden måde.

Stor
var glæden, da
Fester ankom. Man havde anset ham
for omkommet.

 

 

Bedstefar

Bedstefar, Fester Fischer (1774 – 1863) var gift med Cathrina Regina Callesen, der også var af en berømt Aabenraa – slægt.

Fester kom tidlig til søs med sin far. Som kaptajn kom
han til at føre skib for
købmand Kopperholdt.

Senere
førte han
Industri, der dengang var det største
skib i
Aabenraa. Det forliste ved Anholt på rejse fra Newcastle til København. Billedet af dette skib har
været model til
Aabenraa Statsskoles segl.

Han
købte derpå en gammel grønlandsfarer i
Glückstadt, briggen Anna Cathrina. Efter at skibet var blevet efterset og istandsat
hjemme gik turen til
Sønderborg og Fåborg,hvorefter det indtog et læs
korn. Men skibet forliste i Læsø
Rende med lods ombord. Skibet kom
selv fri med blev boret af en englænder.

 

Senere
købte
Fester briggen, Die Hoffnung, som han sejlede med i flere år, indtil den forliste
ved indsejlingen til
Bremen, mens Festers søn var styrmand ombord.

 

70 skibe
på Reden

Fester havde på en af sine mange ture set Napoleon holde parade over sine tropper.
I
Stockholm havde han været vidne til
blodige uroligheder på gaderne.

Ligesom
de andre kaptajner lagde
Fester op om vinteren. Sejl og tovværk
blev da brugt til hus. Han boede dengang på
Søndertorv.

De
kaptajner, der boede i
Slotsgade, førte skibsmaterialet i
både op ad åen, der dengang var sejlbar, hvorefter det så blev ført
i hus. Om foråret gik skibene så ud igen. Der kunne dengang ligge
ca. 70 – 80 skibe på reden.

 

Veninde
med Fanny

Festers søster, Maria Dorthea blev gift med kaptajn Mathias Kock, der forliste. En datter, Marie af dette ægteskab var gamle Fru Cornett, gift med sejlmager Jørgen Cornett. Hun var efter faderens forlis
kommet i hus hos
Fester, og blev opdraget her.

Fru
Cornett
var Fannys gode veninde og døde i en
alder af 94 år i 1910. En af hendes døtre,
Anna blev først gift med kaptajn Frederik Callesen. Efter hans død blev hun
gift anden gang med rigsdagsmand,
J.P. Jungreen.

 

Fester havde syv børn, Maria Dorthea, Frederik,
Christopher Conrad, Christine, Fester, Carl Ludvig og Cecilie.

Maria
Do
rthea blev gift med rebslager, Casper Garben. Hendes datter Cathrine blev gift med sin morbror, Fester Fischer. En søn, Johannes Garben overtog faderens rebslagerforretning og blev gift
med
Maria Hansen

Festers næstældste barn, Frederik er det også meget at fortælle
om.

Det
tredjeældste barn var
Christopher Conrad Fischer
(1811 – 1884).
Han var far til kaptajn C.C. Fischer, hvis erindringer vi er dukket
ned i. Moderen var
Anna Elisabeth Callesen.

 

På 
Barsø 

Christopher fik briggen, Anna Cecilie bygget i Lybeck. Denne blev overladt til sin
bror,
Fester. Og han solgte den i Hamborg og fik derefter i 1857 barken, Farvel, bygget på Reimers Værft.

 

Kaptajn
Fischer
er født på Posekær Teglgård. Det var morfars ejendom.
Men den første ejendom, han kan huske, lå i
Slotsgade.

Krigen
i 1848 bevirkede, at faderen lige som andre danske mænd i
Aabenraa var blevet udvist. Nu sad
han over på
Barsø sammen med sin bor, Frederik Fischer, Farver Bahnsen og andre.

Under
krigen var der både indkvartering af danske og tyske t
ropper.

 

En
nat i vinteren 1848 – 49 flygtede familien ud af
Aabenraa. Faderen havde sendt bud fra Barsø. Den følgende sommer sejlede
de til
Assens, hvor de blev boende til krigen
var forbi.

 

Prøjserne
fyrede far

Hjemkommet
til
Aabenraa var det snart svensk indkvartering.
Faderen var blevet udnævnt til havefoged og i 1856 udnævnt til agent.
Det var på den tid, hvor
Nyvej blev anlagt. Indtil da var
der kun en vej, der førte til havnen, og det var
Skibbrogade. Midt i 1850erne blev den første dæmning over
til
Lindsnakke anlagt. Samtidig blev der
bygget en mølle til at udtørre
Kilen.

 

Kaptajn
Fischer
gik først i Borgerskolen og siden i Deichmanns Privatskole, der havde til huse i to skolestuer i Hotel Rudebeck, det senere Royal Nørretorv. Skolen flyttede senere hen
i et gammelt hus på kirkepladsen. Her havde det tidligere været pigeskole
under
Rektor Buch. Der var to klasser i skolen.

Deichmann var en ejendommelig lærer. Han kunne bruge de
væste skældsord, men var meget afholdt af eleverne. Han morede sig
over, når eleverne sloges indbyrdes, men det kunne
Pastor Leth ikke tolerere.

 

Under
krigen i 1864 blev faderen afsat af de tyske myndigheder. Han deltog
i oprettelsen af
Den Nordslesvigske Bank i 1872.

 

En tur
til Sydamerika

Christophers søster, Christine blev gift med boghandler
og bogbinder
Nikolaj Sørensen, der overtog bladet Freja fra Frederik Fischer, mens sønnen Richard Sørensen blev redaktør.

En
boghandel dengang var meget primitiv indrettet. Bøgerne stod nemlig
i et skab inde i stuen. Når der
var marked, blev den benyttet
som skænkestue.

 

Frederik
Fischer
var handikappet, og boede
Ramsherred. På gaden kørte han rundt
i en lille vogn forspændt med en hund.

 

Farbror Fester Fischer havde lært drejerhåndværket,
og må have været ret dygtig til sit fag. En rig mand fra
Sydamerika var kommet til Aabenraa og overtalte Fester til at tage med ham til Sydamerika. Kort efter ankomsten dør
manden og
Fester stod nu helt alene i det
ukendte. Han tog så hyre og går til søs og kommer tilfældigvis til
Hamborg, hvor han møder en bekend
fra
Aabenraa.

Han
lod sig overtale til at tage hjem, men havde også fået lysten
til søen. Han blev gift med sin søsterdatter,
Catharina Garben, der drog ud med ham til Buenos Aires. Han forliste i 1867 ud for Singapore og druknede.

 

Deres
eneste datter var
Marie Fischer, der døde et par år før krigen, og som stiftede
et legat for byen. Hun var ugift, men havde været forlovet med
Andreas Cornett, der døde før de blev gift.

 

Skibsværfter
i Aabenraa

Dengang var der masser
af ski
bsværfter i Aabenraa. Michelsens blev senere overtaget af Jacobsen. Endvidere Thorkild Andersens, Rabens, Reimers og Poulsens. Foruden disse, var der også Lunds og Holms værft. Sidstnævnte blev senere en store reder i København. Byens absolut største reder og bygmester var
dog
Jørgen Bruhn, der havde sit værft på Kalø. Han byggede i 1850erne Danmarks dengang største handelsskib Cimber. Tidligere hade han bygget Calcutta, der forliste ved Læsø. En del af materialet blev dog brugt til at bygge Cimber. Jørgen Bruhn var i mange år byens eneste Agent. Han ejede Nymølle, Knappen, teglgården, villaen Scotland,
vejrmøllen
og flere huse i byen.

 

Japan
åbnede sig

Byens befolkning var indirekte
afhængig af skibsfarten. Efter at den blev indstillet, så blev
også forsk
ellige håndværk i byen indstillet.

Japan blev åbnet for amerikanerne i 1856. Hollænderne
havde dog for alle andre europæer adgang til en japansk havn,
Nagasaki, en gang om året, idet de, som man sagde, ikke
regnedes for kristne, men for hollænderne . Efterhånden kom de andre
europæer dog også til
Japan.

Da Kaptajn Fischer sejlede for Japan var der kun fire åbne havne, Nagasaki, Kobi, Yokohama og Hakadati.

 

Styrmands
– eksamen

Kaptajn Fischers slægt på moderens, Anna Elisabeth Callesen side var også udpræget Aabenraa – familie. Den kunne føres tilbage til midten af det 17.
århundrede. Morfar,
Hans Jesper Callesen var også kaptajn.

Fischer stak tidligt til
søs. Allerede som 15 – årig tog han afsted. Skibet han tog
med, var
Farvel, med farbror Fester Fischer som kaptajn. Den første tur gik til Buenos Aires.

 

Da han kom hjem tog han
på styrmandsskolen, der lå bag den gamle folkebank på 
Skibbroen. Han fortsatte med at gå på navigationsskolen.

Styrmands – eksamen
blev taget i
Flensborg.

 

Frederik
Fischers u
geavis

Fischer fik også en masse at vide fra farbror Frederik Fischer. Han kunne en masse omkring astronomi og matematik.
Han havde lavet sine egne logaritmer.
Frederik laede også sine egne kikkerter og andre astronomiske
apparater. Lige så dygtig han var til at konstruere sine egne apparater
lige så ubehjælpsom var han til at styre sin egen økonomi. Han forstod
slet ikke på penge.

Han besørgede selv det
redaktionelle på sit blad
Freja. Han hjalp også til på trykkeriet, der lå i
baggården til hans hus i
Ramsherred.

Han hjalp mange med at
udfylde dokumenter m.m. uden at tage penge for det.

 

I 1839 var han startet
med
Königlich privilligiertes Apenrader Wochenblatt
på tysk men med dansksindet indhold. I 1840
skiftede bladet sprog og navn til
Kongelig privilegerede Ugeblad for Aabenraa. Det vakte dog stor forargelse, at Frederik Fischer brugte byens gamle navn i stedet for Apenrade. Så han måtte igen skifte titel til Kongelig privillegeret Apenrader Ugeblad.

 

Frederik Fischer tog ikke direkte del i det kommunale arbejde, men som rådgiver spillede
han en stor rolle. Byens fremtrædende danske borgere samledes i hans
stue for at diskutere dagens spørgsmål med ham.

 

Om bord på krigsskib

Da krigen i 1864 brød
ud, blev kaptajn
Fischer indkaldt og kom til Sønderborg den 5. februar. Her kom dagen efter meddelelse
om, at
Dannevirke skulle rømmes. Oprindelig skulle han være blevet
sendt til
København. Men skibet var blevet forsinket. Han blev så
med et par andre sendt til
Kegnæs, hvor de fter 3 – 4 dage gik ombord i krigsskibet Geyser. Her var general de Meza om bord. Alle de indkaldte blev så ført til København.

Kaptajn Fischer kom tilbage til krigsskibet, som var en hjuldamper fra 1848

 

I Siamesisk
tjeneste

Efter krigen gik kaptajn Fischer selv i gang med at rigge barken Catharina til. Den var under bygning på Tømmergården. Dannebrog blev hejst. Da redderne ikke ville sejle under
tysk flag, blev kursen sat mod
Svenborg, hvor det blev registeret under dansk flag.

Derfra gik turen til Nikolajowsk, hvortil skibet kom i maj 1866.

 

I 1868 gik Kaptajn Fischer i siamesisk tjeneste. Han blev styrmand om bord
på barken
St. Georg. Der var dengang mange danske søfolk i Siam.

Handelen dengang foregik
hovedsagelig via kinesere. Først da
H.N. Andersen kom herud kom der gang i handelen i Siam.

Kaptajn Fischer kom om bord på briggen Rebekka, som blev ført af danskeren kaptajn Ravnkilde.

I Bangkok traf Fischer styrmanden på det tyske skib, Filicia, der var for hjemgående. Så gik det rundt om Kap det gode håb til Bremerhaven. I 1869 var han hjemme i Aabenraa igen.

 

Frederik Fischer var på det tidspunkt flyttet ned ved den gamle Folkebank Skibbroen. Han reparerede Kaptajn Fischers sekstant.

 

Fischer fik sit papir

Det var ikke lang orlov.
Snart gik turen med
Charlotte Christine til Østasien igen. Det var bygget hos Skifter Andersen. Skibet skulle gå under tysk flag. Kaptajn Fischer havde nu sit eget skib. Men han skulle bevise,
at han havde de nødvendige papirer. Helt så let var det dog ikke.
Han måtte gå til
Landråden:

 

  • Hvor var De i 1866, da landet blev preusisk
  • Da sejlede jeg på Kina kysten om bord på fremmede skibe
  • Ja så er jeg i tvivl om, hvorvidt
    De er blevet preussisk unders
    åt
  • Men hvordan skal jeg da forholde mig for at
    f
    å mine papirer i orden
  • Det mest simple ville være, at De søger om at blive preussisk undersåt.

 

Landråden ville hjælpe Fischer. Så denne måtte skrive under på, at han havde opteret for Danmark. Dette gav så problemer senere, men Fischer fik sine papirer.

I Singapore kom meldingen, at der var udbrudt krig mellem Tyskland og Frankrig.

 

I Shanghai fik han i 1871 melding om Frederik Fischers død. Frederik havde holdt på det danske. Embedsmændene talte
tysk, og tysk var også skolesproget. På gaden i
Aabenraa talte man dog dansk.

 

Til kina og Japan

I de følgende år sejlede Fischer Kina – kysten og Japan. I 1872 kom hans forlovede derud og brylluppet
blev afholdt i
Shanghai. Den første datter, Anna blev født ombord.

Det var lidt usikkert område
at sejle i. Farvandet var hjemsøgt af kinesiske sørøvere.

I 1873 gik Fischer mod Wladiwostok. Både hans kone og lille Anna var med ombord. Men i september forliste skibet.

Under dramatiske forhold
lykkedes det for mandskabet at redde sig i land på en ø. Ti dage
efter blev de reddet af
Kaptajn Nasimoff, der tidligere havde ført zarens lystjagt.

 

 

Tre døtre døbt samme dag

Datter nummer to, Sara blev født i oktober 1874 om bord på vej fra Makassa til Hongkong midt under Ækvator mellem Borneo og Celebes.

Da den tredje datter Marie blev født, blev hustruen i land i Amoy. I 1877 rejste hustruen hjem med tre småpiger
og fødte
Jenny hjemme, hvor alle fire piger blev døbt på en
dag.

 

Japansk
kaptajn – eksamen

Nogle måneder senere forliste Kaptajn Fischer med Catharina i en taifun på vej fra Hakadati til Yokohama. Mange andre skibe led samme skæbne. Også denne
gang blev han reddet.

Med japanerne gik det så 
på vej mod
Yokohama. På vej mødte man et tysk orlogsskib Königen Elisabeth, der var sendt ud for at bjerge mandskabet fra
de forliste tyske skibe. Ombord kom
Fischer under lægebehandling.

Da han var kommet til sig
selv tog han til Tokyo for at tage japansk kaptajn – eksamen.
Japanerne var det modigste og mest tapre folk, som
Fischer kendte. Dengang gik de endnu alle med to sværd.
Flid og nøjsomhed kendetegnede japanerne.

 

Fem år i japansk tjeneste

Fischer  sejlede en gammel engelsk postdamper Aden. Den blev rigget til som sejlskib. Og den første
tur gik til
Kobe. Flere japanere ombord blev uddannet til sømænd.

Senere blev Fischer styrmand på nogle japanske dampskibe. Indtil
1882 var
Fischer i japansk tjeneste. I fem år varede eventyret.

 

Hustruen døde

Med en fransk postdamper
gik han til
Marseille. Og over Svejts gik det nu hjem ad mod Aabenraa. Hustruen og børnene boede hos Peter Callesen i Nygade. Hustruen ville gerne have at Fischer blev på landjorden og foreslog, at han skulle
oprette et vaskeri og strygeri.

Han købte derefter en
ejendom i
Slotsgade og indrettede et stort dampvaskeri og en badeanstalt.
Hustruen blev alvorlig syg og måtte opereres flere gange. Hun døde
i 1888 og da var den ældste datter
Anna 15 år gammel. Den yngste Thoma var da et år gammel.

 

Borgmester kunne ikke anerkendes

I Aabenraa samledes de danske stemmer på Vreden. Og til tyskernes store forundring blev han valgt
til borgmester. Og dette gentog sig i 1894. I
Slesvig ville man ikke godkende valget. I stedet var Michael Jepsen fungerende borgmester.

Fra den tyske regering
forsøgte man at vælte
Vreden. Denne bad nu Fischer om at hjælpe sig. Og det hele endte med, at en
deputation rejste ned til regeringen med krav om, at valget blev stadfæstet,
hvilket så endelig skete.

 

Folkehjem og Frikirke

De dansksindede købte Schweitzer – Halle for 30.000 Mark. Og Fischer var selvfølgelig med i handelen. Det blev som
bekendt til
Folkehjem. Og myndighederne prøvede på alle mulige måder
at chikanere de dansksindede. Ikke engang øl måtte de servere, men
Fischer sørgede for en ølvogn.

Frederiksklubben blev erklæret politisk, men også det fandt Fischer en løsning på.

 

Ved århundredeskiftet
havde past
or Thomsen holdt gudstjenester på Colosseum og senere i en lille sal på Folkehjem og samlet en lille menighed. De dansksindede slog
sig sammen og ville bygge en kirke.
Folkehjem gav grunden. Der var kun adgang til marken bagved
ad markvejen fra
Frydendal ved Gartner Jacobsens grund. For at kunne få adgang fra Chausseen måtte Villa Emmy købes. Den blev så skrevet i Fischers navn.

 

Bryllup
måtte afholdes i Danmark

Fischers datter, Jenny var blevet forlovet med en søn af den gamle kaptajn, Martin Drescher. Fischer gik til landråd Uslar og forklarede landråden, at han ville gerne have
sine to brødre med til brylluppet. Landråden mente godt, at det kunne
anbefales. Der blev sendt en ansøgning. Men det blev til afslag, og
brylluppet blev afholdt i
Danmark.

 

Fischer – forsøgt udvist

En morgen i 1902, kom der
en politibetjent.
Fischer skulle give møde hos borgmesteren. Og det var
et vigtigt møde.
Borgmester Rickmers rejste sig op med et papir i hånden og sagde:

 

  • De har i 1870 søgt om at blive preussisk
    unders
    åt. Og hvad landråden gjorde dengang er ugyldig. De skal være ude af landet inden for 14 dage. Går De ikke frivillig, blive de transporteret. Hvis
    De vender tilbage, bliver de arresteret.

 

Da de 14 dage var omme
kom
Betjent Matzen for at ledsage Fischer til banegården. Fischer overnattede på hotel i Vamdrup. Det var trods alt bedre end fængslet i Aabenraa. Men han tog dog med morgentoget  hjem. På
Rådhuset klagede han over udvisningen, da han sagde, at han var preussisk
undersåt. To retsindstanser talte ham imod. Men
Distriktsudvalget i Slesvig erklærede, at Fischer ikke var udlænding. Det at mønstre et dansk
skib var ikke det samme, som at flytte til
Danmark. Men dermed var sagen langt fra afgjort. Fischer havde også en del problemer med sine pas.

 

Fischers
b
ror, Anton

Kaptajn Fischers bror, Anton sejlede som kaptajn på Kinakysten. Han forliste med jernskibet, Anna Cecilie. Så rejste han hjem og tog afsked med søen. Han
købte derefter en gård i
Skovby og blev gift med datter af naboen, Doris Michelsen.

I 1884 blev de udvist med 8 dages varsel. Han måtte
overlade gården til svogeren
Jep Michelsen som bestyrer.

Anton rejste til Korsør, hvor en anden bror, Harald var rejst ti for at slippe for militærtjeneste.
Her oprettede han et bryggeri og døde i 1900.

 

Kaptajn Fischers søster, Christine blev gift med kaptajn Chr. Michelsen.

 

Kilde: Se Litteratur Aabenraa

 

Hvis
du vil vide mere – Om Søfart i Aabenraa :
Læs

  • En skibskaptajn fra Aabenraa
  • Aabenraa som
    s
    øfartsby
  • Skibe fra Aabenraa
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Aabenraa før Prøjserne
  • Briggen Chico fra Aabenraa
  • Aabenraa, skibe og søfart

 

Hvis
du vil vide mere – Om relevante ting i artiklen:
Læs

  • Aabenraa 1800 1850
  • Aabenraa 1864
  • Boghandlere i Aabenraa
  • Folkehjem i Aabenraa
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
  • Jomfru Fanny myte eller virkelighed
  • Mennesker i Aabenraa
  • To kirker i Aabenraa

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa