Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Det Lystige Liv på Nørrebro

Marts 7, 2013

Del af et foredrag afholdt
i Stefanskirken den 21.02.2013. Drikfældigheden var stor. Tidligt kunne
man more sig med ”Den Stærke Mand”. Man kunne få ”anstændig
moro” i forskellige borgerlige bevægelser. Masser af fyrværkeri
var d
er herude. På Blågården var der kampe mellem
hunde og bjørne. Og så sendte Radio Merkur fra Nørrebro. Man gik
til bal i swinger – påklædning i Folkets Hus. Og skolebørn kunne
beskue bare damer i Zigøjnerhallen. I 1965 var der 123 udskænkningssteder
på Nørrebro.

 

Mange lystigheder på 
Nørrebro

I historiebøgerne kan
man læse, at
Nørrebro – borgerne tog sporvognen, for at gå i Alhambra på Frederiksberg. Men man kunne nu godt selv på Nørrebro. Og her skulle man heller
ikke spørge
Hoffet om lov, hvis man ville etablere
sig med noget lystigt, som visse steder på
Frederiksberg.

Og
selvfølgelig kan man på denne korte tid ikke fortælle alt om
Nørrebros Lystigheder. Men så gå endelig ind på
dengang.dk og læse mere.

 

Datidens guide

I
en af datidens guider kunne man
læse følgende:

 

  • Om Sommeren søger Håndværks og Kjældermanden
    og unge Bursher til V
    ærtshusene
    paa Vester
     Nørre og Østerbro.
    Om S
    øndagen,
    n
    år Vejret
    f
    øjer,
    vrimler det Sommeren igjennem paa disse Steder med pyntede Mandfolk
    og Fruentimmer, som ved Kegles
    pil, Musik og Dans nyde Livet
    med en Fryd og Gammen som Mennesker i h
    øjere Regioner intet Begreb
    kunne gj
    øre om.

 

Drikfældigheden var stor

Drikfældigheden
var stor på 
Nørrebro. Det var et udtal af værtshuse
og kælderbeværtninger.  Slagsmål og skænderier hørte til dagens
orden. Og det mærkede man især op til lønningsdagen. Mange arbejdsgivere
udbetalte lønnen på udvalgte værtshuse, og de havde faktisk også
selv indrettet værtshuse, så de kunne få en bid af kagen. Og det
var også på værtshusene at fatter investerede sin løn.

 

Lystigheder på Blågården

Men
vi skal længere tilbage i tiden, for på 
Blåggården skete der mange lystigheder. Ikke kun dem, hvor Støvlet Cathrine var indblandet.

Nej
her havde de kongelige og de næsten kongelige arrangeret vilde kampe
mellem bjørne og hunde. Man håbede så på at
hundene ville vinde, for det døde dyr skulle de fine nemlig fortære
om aftenen.

 

Ridekunst og fyrværkeri

Italieneren Pelotti lavede senere teater på Blågården. Det var et kæmpe udstyrstykke
med lys og lyd. Men for borgerskabet var det en kamp overhovedet at
nå frem. Først skulle man over en meget smal bro over en vejgrøft.
Og det sidste stykke var nærmest bundløs.

 

Pelotti kunne præstere alt lige fra pantomime – teater
til elefanter.

 

Kunstneren Jean Lustre fik her tilladelse til at
undervise borgerskabet i ridekunst og legemsøvelser. Der var noget
at komme efter.

 

Den stærke mand

Ja
egentlig kan vi gå helt tilbage til 1722 omkring
Skt. Hans Plads. Her havde van Eckenburg indrettet et forlystelsessted. Han optrådte som Den Stærke Mand. Og han levede sandelig op
til sit navn. I en folder kunne man læse om hans bedrifter:

 

  • En Armbolt på 5  600
    Pund blev lagt paa hans Bryst og to Smedesvende huggede en Jernstang
    derpaa.
  • Han sønderriver
    et Tov bestaaende af 312
    Traade
  • Han løfter
    en Kanon paa 2.000
    2.500
    Pund V
    ægt
    med den ene Haand og drikker et Glas Vin med den Anden
  • Han staar paa et Stillads
    og l
    øfter
    med den ene Haand en Rytter med Hest eller 12 Personer, medens han drikker
    et Glas Vin med den Anden Haand e
    ller blæser i en Trompet.

 

Ubetalte
regninger og hyldende kvinder

Men
ak. Teateret i
Lille Grønnegade mente, at Den Stærke Mand brød et privilegie. Og han optrådte i kirketiden.
Det kunne
Magistraten ikke sidde overhørig. Og
da han også havde lovet sit hjerte væk til adskillige kvinder, udstedte
de en proklamation:

 

  • For Meddelst det Foragerlige,
    syndige Levned derved
    øves
    og for den Lejlighed det giver for Tjenestefolk og unge Mennesker til
    Liderlighed og Ulykkes Tildragelse.

 

Og
pludselig var han væk ef
terladende ubetalte regninger
og hyldene kvinder.

 

Det
Forenede Musikalske Selskab

I
1790 dannede en række intellektuelle
Det Forenede Musikalske Selskab Landstedet Solitude.

 

Kunstfyrværkeri og Slynggynge

En
kunstner ved navn
Piere Magito forvildede sig i 1804 ud på Nørrebro. Han afbrændte nogle flot Kunst – Fyrværkeri.

I
1820 blev der importeret en slynggynge fra
Rusland og opsat på Nørrebro. Det vakte dog  forargelse,
da man kunne se noget af kvindernes
Forbudte klæder.

 

Anstændig
moro

Den
Bes
tandige Borgerlige Forening rykkede i 1827 ind på Store Ravnsborg. Foreningens formål var

 

  • Ved Samtale og passende
    Forn
    øjelse
    at s
    ørge
    for Mand og Borgere anst
    ændig
    Moro efter deres Arbejde.

 

I
1835 kom der rigtig gang i
Store Ravnsborg. Nu skulle der være aftenunderholdning og optræden
af datidens kunstnere. Bagefter spillede
Husorkesterets 14 mand op til dans. De ældre foretrak dog spillebordene
og punchen.

I
1856 blev hele herligheden solgt til
Det Overgaarske Varité Selskab.

 

Holbergs
Minde

Det
Borg
erlige Fornøjelsesselskab
Holbergs Minde
indfandt sig på Nørrebro. Deres Punchesold var berømt i sin tid. Her
kunne man opleve
Borgermajor Gaarbrechts taler og hymner til Borgerdyd, Krigsdaad og Venskab.

 

Bvilling
til dramatiske forestillinger

Ferdinand Schmidt fik bevilling til at give dramatiske forestillinger Store Ravnsborg. Schmidt var berømt for at gå fallit, og ofte sad han
i cellen på
Blegdamsvej. Her gav man navn på den celle, som han mange
gange sad i. Den fik navnet
Sindshvile.

Men Ferdinand Schmidts initiativ var faktisk begyndelsen
til
Nørrebro Teater.

 

Fire afholdsforeninger

På 
hjørnet af
Fredensgade/Dosseringen lå traktørstedet Søfryd. I de lukkede lysthuse, var
der flerfarvede ruder ud mod søerne.

Det
var her at den daværende LO – to
p i 1899 fandt frem til det
berømte
September – forlig.

 

Der
var koncerter i
Café le Rheine og i Søpavillonen.

Foreningslivet
kunne byde på solistoptræden og humoristisk oplæsning. Masser
af regimentsmusik blandt andet på legepladsen på 
Kapelvej.

Ja
man
kunne også deltage i en
af de fire afholdsforeninger, der var dengang. De havde hele 1.200 medlemmer.

 

Druk
under cirkus – forestilling

Nede
ved
Ladegårdsåen opererede Cirkus Bech – Olsen i et telt. Den tidligere mesterbryder kunne byde
på lidt af hvert. Under forestillingen blev der drukket tæt. De fleste
af tilskuerne kom fra
Rabarberlandet.

 

Grams
Have

På 
hjørnet af
Nørrebrogade og Fælledvej Grams Have. Det var en afdanket kaptajn,
som havde erhvervet dette lystige sted. Her sad hver eftermiddag fem
kvinder og ventede på
Ridderen af Nørrebro, forfatteren
Christian Winther (Hjortens Flugt) 
Men det blev ikke en af Grams smukke døtre, der løb med
ridderen, men derimod den 19 – årige
Marie Hansen, datter af enkefrue Hansen.

 

Lille Ravnsborg

Dansestedet Lille Ravnsborg havde på et tidspunkt et værtspar, der hed Pattge. De fik ni børn. Og en af
disse blev en af tidens største skuespillere. Jo det var sandelig
Johanne Louise Heiberg.

 

Nørrebros
Teater

Omme
i
Ravnsborggade på det berømte Nørrebros Teater optrådte den lige så berømte Frederik Jensen og Olfert Jespersen som musikdirigent.

Senere
var det så 
Fuglekræmmeren med Hans Kurth og Else Marie, man kunne fornøje sig med.

En
ung mand forsøgte sig allerede som 18 – årig, at komme ind
på teatret. Det
lykkedes ikke. I 1919 fik
han hele seks replikker. Mandens navn var
Osvald Helmuth.

En
anden kendt person fik sin debut her, nemlig
Poul Reichard. Og Buster Larsen fik sin debut her som 12 – årig.

 

Radio
Merkur

Senere
var der ingen, der ville overtage
bevillingen.

Ejendommen
blev overtaget af
Alex Brask Thomsen. Det var ham, der ville købe sin barndomsgade, Nørrebrogade for 250 millioner kroner.

Lokalerne
blev brugt til at producere underholdings – udsendelser til piratsenderen
ude i
Øresund, Radio Merkur.

 

Zigøjnerhallen

Zigøjnerhallen brændte for et års tid siden. Det vil sige,
at her var der indrettet
Teltmission. Den berømte Zigøjnerhal blev lukket omkring 1953.

Her
optrådte
Wandy Tvorek, troldmanden på en violin. Her kom også Børge Rosenbaum, senere kendt under navnet Victor Borge. Her sprang folk op på bordene,
når den berømte
Blomstersang klingede ud i lokalerne.

Leo
Mathiesen
optrådte her i 1940 –
41. Og
Otto Brandenburg havde sin debut her. Minsandten om ikke også Lilli Broberg og Raqel Rastenni optrådte her.

 

Lysmester
var
Citronen, kendt fra Flammen og Citronen.

Og
børnene fra skolen overfor, havde stor glæde af, at kigge ind af vinduerne
til de bare piger. Skuffet var de, da der pludselig en dag ikke mere
kunne kigge ind af vinduerne.

 

Folkets
Hus

Ikke
langt derfra lå 
Folkets Hus, Jagtvej 69. Selv Nørrebro Handelsforening var medejer af huset på et tidspunkt. De arrangerede
blandt andet et foredrag om
De Dansk Vestindiske Øer i huset. Senere var her masser af aktiviteter,
blandt andet boksestævner, juletræsfester og meget mere.

 

Huset
lå på 
Nørrebros minefelt, hvad angår lystighed.

Her
arrangerede DSU lørdagsballer.

 

Swinger
– påklædning

Hr.
Gundemann
havde her danseskole i 30erne
og 40erne. Undervisningen foregik om aftenenen og søndag formiddage.
Lørdag aften var der teaterforestilling, bagefter var der bal. Her
spillede orkesteret tidens slagere som
Stakkels Gigolo, Ti små
snavsede fingre, Det var på Capri.

Til
venstre for scenen havde stampublikummet samlet sig. Deres påklædning
var en nydelig habit, altid nypressede benklæder.
Jakken var kort med store reverser. Også lidt vat i skuldrene. Benklæderne
var vide forneden.

Skjorten
var gerne stribet, et smart slips og et lille lommetørklæde i brystlommen.
Og så skulle man have et pa
r smarte sko. Sådan var swinger – påklædningen dengang.

 

Håret
var tætklippet i nakken og i spidsen.

De
unge begyndere blev kaldet for
turister. De kunne ikke rigtig begå
sig på dansegulvet. De blev mødt med forargelige blikke fra de garvede.

 

En
hvis s
kjorte med sorte prikker
var det store julehit. Slipset var fremherskende. Men også pyntelommetørklæde
i en slags silkekvalitet kunne bruges. Noget billigere var poloskjorten.
Den kunne fås i forskellige kvaliteter. Mest moderne var en rød poloskjorte
med hvid slips.

 

Her
i
Folkets Hus kunne opleves Paul Wendelboes Teaterselskab. De optrådte med Tante Jutta fra Calcutta. Bagefter var der så dans
til
Emil Løftgreens orkester til klokken 2.

 

Tyroler
– kroen

Ikke
langt derfra lå 
Nordre Bodega. Lige ovenover blev Københavns Brugsforeninger dannet.

Der,
hvor
Posthuset i dag ligger, lå Tyroler – kroen. Den blev senere til Nyroler – kroen. Og på hjørnet af Fensmarksgade og Jagtvej Heidelborg.

 

Resi

Nede
i
Stengade Prater. Det blev senere til Mickeys Dance Hall. I Hillerødgade Resi. Deres slogan var

 

  • Hvorfor sidde hjemme med
    Thesi
  • Når man
    kan more sig i Resi.

 

Bolero

På Fælledvej Bollero. I folkemunde blev det hurtig
omdannet til
Bol I Ro. Det blev senere til Odeon Biografen. Man havde Danmarks – premiere
I Amazons Vildnis. Folk stod i lange køer. Men ak, den 17. 9. 1958
var det slut. Det hele brændte, selv om brandstationen var lige i nærheden.
Stedet blev efterfølgende nedgradueret til offentlig toilet.

 

Danas Have var Dødens Pølse

Så 
var det
Danas Have, Nørrebrogade
11.
Stedet blev også kaldt for Dødens Pølse. Folk styrtede hertil fra
hele
København, for at høre saxofonen. The Sheik of Arabia og Serenaden fra Halekins Millioner lød flot på saxofon. Jazzen havde holdt sit
indtog på
Nørrebro.

Jo
her spillede
Otto Lingtons Orkester også. Her blev Københavns Politiorkester dannet.

 

Nørrebro
Handelsforening
holdt deres bestyrelsesmøder
her. Men på et tidspunkt fortrak man til
Aahuset i stedet for. Man mente at
ventilationen og smørrebrødet var for dårlig. Det var dengang, bestyrelsen
røg cigarer under møderne. Det gør de ikke mere.

Helt
til 1983 eksisterede
Danas Have.

 

Aahuset

Og
dette
Aahuset lå idyllisk nede ved Ladegårdsåen. Det var et sted, man valfartede
til. Her befandt sig små lysthuse, fjernt fra byens larm og støj.
Det var et besynderligt gammelt hus. Muren ud til vejen bugtede sig
ud og ind. De grønmalede skodder blev sat på, når mørket indfandt
sig.

Tegltaget
var mosbevokset og nåede helt ned til jorden.

Bag
den underlige facade lå en udstrakt have med æble – og
pæretræer. Her var små lyseblå borde og bag ved et virvar
af vildnis af løv, vin og gul
dregn. Man kaldesde stedet
for eventyrenes hus. Hvis man vovede sig indenfor, var der masser af
øl fra fad.

Det
var en særegen stemning, her på hjørnet af
Jagtvejen. Man kunne høre dampfløjternes
skrigende piben fra
Nørrebros fabrikker, når middagspausen
var over eller når der var fyraften.

 

Lygten kro

Vi
kan sikkert godt regne
Lygten Kro med til Nørrebro. I 1903 var der stadig stråtag
over rejsestalden. På kroen serverede man stadig
Gammelt Øl i Kjælderstuen mod landet, og Bayersk Øl i Gjæstestuen ind mod byen. Men ligesom der ikke var stor forskel
på lokalerne, så påstod sagkyndige, at øllet var påfaldende ens.

 

Der
var masser af muligheder for at få stillet sin tørst på 
Lygtevejen, som nu hedder Nørrebrogade. En af lokaliteterne havde
indrettet sig med flag og vimpler. Stedet kaldte sig
Orfeum. De havde fået malet deres
lysthuse grønne.

 

Automat – caféer

Fremtiden
var sandelig kommet til
Nørrebro. Nu kunne man forlyste sig
med noget helt nyt. De såkaldte
Automatcaféer holdt sit indtog i bydelen i 1906. Det startede
med etablissementet på
Nørrebrogade 32.

Her
kunne man få et bestemt stykke smørrebrød for 10 øre.

Glædelig
var også, at man kunne få skattefri ølsorter i større kvanti.

 

Klunserne
byttede koner

Klunserne havde deres faste tilhørssted. Det var Det Grønne Hjørne på hjørnet af Jægersborggade og Stefansgade. Stedet var en værre bule. Klunserne byttede koner. Og de sloges
såmænd også om dem.

 

Syngepiger

I
den anden ende af
Jægersborggade ud mod Jagtvejen optrådte fra 1889 til 1893
syngepiger ligesom ude på
Bakken. Men stedet fik en ny ejer
og syngepigerne blev udskiftet med billardborde. Stedet kom til at hedde
Café Jægersborg.

 

På 
hjørnet af
Fredensgade og Blegdamsvej lå et kendt traktørsted.
Rygter vil vide, at her logerede zarens hof, da han var på besøg med
over 20.000 soldater. Man troede dengang, at han ville erobre hele hovedstaden.

 

Stefans
Biografteater

Der
var masser af biografer. En af dem var
Stefans
Biografteater.
Den
lå på hjørnet af
Hillerødgade og Nordbanevej. Det skrånede nedad til
børnerækkerne. Og det var altid en kamp om pladserne. En håndsprøjte
udgjorde det for datidens luftrensning.

Sidste
forestilling var i 1928.

 

Nora

Vi
kan også nævne den store
Nora
– Biograf.
Det
var et af fagbevægelsens kooperativer. Hele 1.184 røde stole var her.
Her optrådte
Holger
Fællessanger
og Det Borende X (Johannes
Hval).
Her
var chokoladekiosk, udstillingsmontre og telefonboks.

I
1977 blev det hele omdannet til et supermarked.

 

Nørrebro
Biograf

Nørrebro
Biograf
eller Biografteater, Nørrebrogade 217 var en af de første
biografer. Den rummede senere Kalejdoskop
,
Teater Grob.

et tidspunkt blev etablissementet ejet af filmmanden
Just
Betzer.

 

Colloseum

Colloseum Jagtvej havde plads til 1.000 tilskuer.
Tilstrømningen til den første tonefilm med
Al
Jelson
i
1922 var enorm. I 1971 fjernede
Gunnar
Obel
de
1.000 stole, og erstattede dem med 650 bløde stole. Biografen udviklede
sig senere til en knaldbiograf med pornofilm. Sidste forestilling var
1982/83.

 

Alle
ville være Zorro

Og
søndag eftermiddag var i børnenes tegn. Det var i tidspunktet 14 til
16. Der var film med amerikanske gentlemen fra kolonierne og cowboys
og indianere. Under kyssescenerne råbte børnene buh. Og mens det så
allerværst ud for de hvide, så dukkede det amerikanske kavaleri op
over bakkedraget, for at hjælpe de hvide i allersidste øjeblik.

 

Og
pludselig ville alle på 
Nørrebro være Zorro. Og alle Zorroer stillede op på Blågårds Plads og håbede på et kys af
heltinden. Der var ikke mange tørresnorer tilbage i kvarteret. De var
blevet brugt til
Zorros pisk. Legetøjs – butikken Alhambra i Blågårdsgade havde udsolgt af halvmasker.

 

Lystigheder
på Fælleden

Mange
deltog i de gratis lystigheder på 
Fælleden. Man kiggede på Borgervæbningens øvelser. Her var masser
af brændevin. En masse tapre soldater faldt i den store grav langs
Blegdamsvejen. Og ikke alle er endnu kommet
op.

 

Lystigheder
på søerne

På 
søerne kunne man enten leje en robåd eller tage en med i en båd,
hvor man også kunne blive bespist og underholdt af orkestrere.
Om aftenen var bådene illumineret. Tidligere kunne man dyrke sejlsport
på søerne.

Om
vinteren kunne man løbe på skøjter ved Søpavillonen
. Alt
imens kunne man blive underholdt af et hornorkester. 

 

123
udskænkningssteder

Ja,
tænk i 1965 var der 123 udskænkningssteder på
Nørrebro. Nogle af danseresturanterne
havde så eksotiske navne som
Palma
de Mallorca
og Barcelona.

 

Kilde: Artikler på dengang.dk,
herunder:

 

  • Blaagaarden  på en
    anden m
    åde
  • De vilde på Nørrebro
  • Farvehandleren, der ville
    k
    øbe
    N
    ørrebrogade
  • Forlystelser på Nørrebro dengang
  • Johanne fra Lille Ravnsborg
  • Kampen på Fælleden
  • Nørrebro dengang
  • Søerne
    foran N
    ørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro