Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

En festival over 1950' erne

August 30, 2012

I anledning af Golden Days Festivallen har Gad igen udgivet en flot gavebog. Dengang fokuseres det på 1950′ erne. Læs bogen og gå til de over 400 arrangementer. Denne sides redaktør bidrager også med et arrangement. Genopfrisk også minderne fra dengang vi var unge i 1950’erne. Du kan blandt andet gøre det med denne bog. Minderne forstærkes, hvis du samtidig lytter til Elvis.

 

Vi var der

Kigger man på Golden Days – programmet for 2012 så kan man som nysgerrig sagtens få et indblik i dette spændende årti. Vi andre har oplevet noget af det, godt nok i København, men alligevel. Vi var der.

Og i år har man så den særlige glæde, at må optræde til festivallen.

 

En smuk gavebog

Og som sædvanlig kommer der smukke gavebøger fra Gad i forbindelse med dette festival. Og i år er ingen undtagelse. Der er spændende folk, man har fået med.

 

Erindringer og kulturglimt

Vi læse erindringer af Klaus Rifbjerg, Hanne Reintoft, Maria Marcus og Hans Hertel. Og Pernille Steensgaard fortæller om hverdagsliv, forbrug og boligbyggerier i de nye forstæder. Et andet tema er amerikaniseringen af det danske samfund, og den kolde krigs Danmark i 1950erne. Og så står kulturlivet også til debat dengang.

 

Fra Far til Fire til Raquel Rastenni

Der skete en masse, Rock and Roll, Far til Fire og bolignød. Men når man nu kigger på den flotte gavebog, så er der også de flotte fotos, der springer i øjnene. Mange af dem vinder genklang. Tyggegummi, Brylcreme og Cola er med til at amerikanisere vores lille samfund. Jo og der var jo også Gustav Vinkler og Raquel Rastenni.

Men i de københavnske baggårde var der stadig masser af elendighed.

 

Leve op til tidens standard

Andre oplevede børneværelse, have og bil. Husmødrene brugte meget tid på at leve på til tidens standard.

 

Sig Jollyy til din Cola

Amerikansk var lig med at være smart. I den varme sommer i 1959 var hver fjerde sodavand, der blev drukket en cola. Men de fleste danskere sagde dengang jolly til sin Cola.

 

Morten Korch – film

Det var årtiet med Morten Korch – filmene. Tænk engang 2,3 millioner så De Røde Heste.

 

Indoktrinering med Jan – bøgerne

Og så kom alle seriebøgerne, som Jan, Sussy og Puk – bøgerne.

Med disse seriebøger fulgte en del indoktrinering med. Jagten gik ind på skumle venstreorienterede. De mistænkte var altid dem, der var grimme, ubegavede og uuddannede.

 

Gitte sang duet med farmand

I 1954 sang Gitte duet med farmand, da var hun kun 8 år gammel. Jeg kan huske, at jeg så hende optræde med farmand på Torvet i Tønder.

Så fik vi også Jan og Kjeld med Banjo Boy.

Og hvem husker ikke Four Jacks med John Mogensen og Otto Brandeburg.

 

Fra bagerjomfru til sangstjerne

Katy Bødger sang sig fra bagerjomfru til sangstjerne med Fiskerpigens Sang.

 

Datidens forfattere var Martin A. Hansen. Men i anden halvdel af årtiet var fornyeren, Klaus Rifbjerg. Og ham med de mest absurde historier var nok Leif Panduro.

 

Radio Merkur

Fjernsynet var på vej ind i hjemmene hos dem, der havde råd. Men ellers var det jo Radio Merkur, der i fire år sendte, inden Folketinget i 1962 ved lov gjord det ulovligt.

 

Parcelhus – boom

Da parcelhus – boomet for alvor tog fat, var kvinderne igen på vej til arbejdsmarkedet. Og så kunne man trække sig tilbage til ens mini – pradis, ens eget parcelhus.

 

Nødration – i tilfælde af krig

Den kolde krig var i gang. Man havde hele tiden indtryk af, at 3. verdenskrig ventede forude. Man fik også anvisning på en nødration til 8 dage, hvis krigen brød ud. Den bestod af:

 

       5 dåser minutkød

       3 dåser frikadeller i fedt

       2 pakker knækbrød

       3 pakker kiks

       8 plader chokolade

       1 pakke rosiner

       100 gr. Melis – eller 40 stk. sukker

       1 dåse Bordsalat.

 

Til Mallorca

I slutningen af 1950erne havde kun én ud af tre teenagere været uden for København. Men det skulle snart ændre sig, da charterrejserne tog fart. De første rejser med bus og fly gik til Mallorca, Costa Brava og Rhodos.

 

Læs bogen og tag til Golden Days

Kan man nu nå at læse denne bog samtidig med, at man skal nå de 400 arrangementer

 

Den store flotte bog 1950*erne kan varmt anbefales, den vækker mange gode minder fra dengang.

 

1950’erne (Gad) udgivet i anledning af Golden Days festivallen.

 

Hvis du vil vide mere:

Læs undertegnedes bidrag til Festivallen:

       Barn på 1950′ ernes Nørrebro (snart på www.dengang.dk )


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København