Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Et batteri fra Østerbro

Februar 27, 2012

I 1857 blev springvandet ved Christiansborg
Slotsplads belyst. Mange havde forsøgt at få
fremstillet et tørbatteri. Men det lykkedes først for danskeren Hellesen.
Og det kom rigtig gang i produktionen, da Ludvigsen kom til. På
et tidspunkt havde koncernen 2.000 ansatte med eksport til 60 lande.
I 2005 relancerede den nye ejer Duracell det berømte Tiger
– batteri, skabt på Østerbro med den nyeste teknologi.

Op til 2.000 ansatte

Man kan godt se det stadigvæk, der hvor
Jagtvejen
møder Lyngbyvejen.

For her ligger Aldersrogade,
og bygningerne er meget genkendelige. Her lå fabrikken med verdensry.
Her blev størstedelen af Danmarks
forbrug af tørelementer fremstillet. Virksomheden beskæftigede på
et tidspunkt ikke mindre end 700 ansatte. Ja med folk på hjemmearbejde
var der nok tale om 2.000 ansatte.

Firmaet hed Hellesens Enke & V.
Ludvigsen A/S.
Men hvordan begyndte det?

Oplyst springvand i 1857

Ja vi går tilbage til 1857, hvor et
oplyst springvand ved Christiansborg Slots
Ridebane vakte vild begejstring. Man forlangte entre. Og strømkilden
var et våd – batteri, hvor man ved en kemisk proces havde lagret
elektricitet. Lyset blev frembragt med en kulbuelampe.

Alessandro Volta

Men allerede i 1800 havde italieneren
Alessandro Volta
præsenteret sit galvaniske element. Han havde
opdaget, at når man dypper to forskellige metaller ned i vand, som
gøres ledende ved hjælp af salt, så opstår der en spændingsforskel
mellem metalstykkerne og derved skabes elektricitet.

Hellesen løser batteriets gåde

Vi skal tilbage i en periode omkring
1880 og 1890. Dengang spekulerede man meget på elektriciteten
og dens anvendelse.

Man forsøgte, at fremstille elektriske
batterier. Men det var store vanskeligheder. De rummedes i skøre glas
eller lerkrukker og lugtede ganske fælt. Der skulle hele tiden hældes
vand eller kemikalier på. Ofte skulle de skilles ad og renses.

På et eller andet tidspunkt skulle
det moderne tørelement opfindes. Og det var så W. Hellesen,
der først af alle løste den opgave.

Eksperimeter i en vognport

Hans udgangspunkt var franskmanden
Lecklanche’s
elemt, der bestod af en kulstang omgivet af brunsten
og en zinkplade med salmiakopløsning som elektrolyt.

Det første tørelement som Hellesen
fremstillede var i 1887. Det var anvendeligt med ikke særlig holdbart.
Det var endnu lang vej til de batterier, som vi kender i dag. Eksperimenterne
foregik ofte i en vognport ved Hellesens
bopæl på Frederiksberg.

I 1889 blev det første tør –
batteri leveret til Københavns Telefonselskab.

Ludvigsen involveres

W. Hellesen

var ellers smørgrosserer. Ved siden af, var han dog meget interesseret
i fysiske eksperimenter. Det kaldes hvis også amatør
– opfinder.

I 1889 kom Hellesen
i forbindelse med den hjemvendte kemiker V. Ludvigsen.
Han havde opholdt sig i Amerika
en del år.

Denne Ludvigsen

kom med de afgørende ideer til en industriel produktion af tørelementer.
Men den egentlige opfinder af batteriet oplevede aldrig at se sin opfindelse
i masseproduktion. Han døde i 1892, 56 år gammel.

Fabrikant
i Odense

Men hvem var denne Ludvigsen,
der fortsatte eventyret? Ja, Hans Waldemar Ludvigsen
var født 1861 i Odense. Han fik afgangseksamen fra Odense
Katedralskole
i 1877. Han tog derefter undervisning i kemi og praktisk
anvendelse af kemi.

Sammen med vor kastede han sig over fremstilling
af sæbe, skriveblæk, smør – og ostefarve og lignende kemisk –
tekniske produkter. Udbyttet var dog ikke ret stort.

En tur til Island og England

I 1880 flyttede familien til København
.
Man startede en fabrik ved navn Jettadam Fabrikker.
Forretningen kom godt i gang, men efter et par år solgte familien fabrikken.
Waldemar
fik derved et par tusinde kroner i hånden og fik den ide,
at starte en Fiskeguanofabrik

Island.

Han rejste derop i et lille sejlskib,
men ideen kunne ikke realiseres. Han rejste derfor tilbage til Danmark
i 1884, og straks videre til England.
Han tilegnede sig det engelske sprog og viden om handel.

Blandt halvvilde cowboys

Derefter tog han videre til USA.

I hans optegnelser, fortæller han om, at Chicago
var en lille by ved Michigan –
Søen. Detroit
var en lille flække og Florida
en sump.

Der var endnu kampe med indianere. Der
eksisterede rigtige Wild West mænd
og halvvilde cowboys. Ludvigsen

nåede rund i næsten alle stater i Mexico
og Mellemamerika. Han oplevede mange farlige eventyr. Han iagttog,
at telefonvæsenet var i fremgang. Han tog jobs ved forskellige fabrikker.

Hjemvendt til Danmark 1888

Da han kom hjem til Danmark
i 1888 var han klar over sine mål. Han ville være industrimand. Han
koncentrerede sig om fremstillingen af forskellige genstande. Elektrokemien
blev hans speciale. Derfor var det naturligt, at han i 1889 kom i forbindelse
med Hellesen.

Sådan fremstillede man et batteri
– dengang

Driftsingeniør Nyegaard
forklarede i et foredrag i Elektroteknisk Forening,
hvordan man fremstillede et ”Hellesen Batteri”:

  • Kulstangen er fremstillet
    af pulveriseret Retortkul æltet med Tjære, formet i lange Stænger
    og brændt. Uden om Kulstangen er presset en Klump, den saakaldte Elektrode,
    bestaaende af en Blanding af pulveriseret Brunsten og Grafit. For at
    holde sammen paa denne Elektrode er der svøbt et stykke Lærred eller
    Papir udenom. Det hele er snøret sammen med Garn. Den færdige Elektrode
    skal anbringes i et Zinkbæger paa en saadan Maade, at den ikke paa
    et eneste Punkt rører Zinkbægeret. Dette kan foreksempel ske ved at
    holde Elektroden og Zinkbægeret udhældes med Elektrolytpasta. Dette
    bestod af en vandig Opløsning af Salmiak og Klorzink tilsat Hvedemel
    eller Stivelse. Ved Henstand eller i
    nogle Tilfælde ved Opvarmning stivner den Pasta, saaledes at Elementet
    kan ligge ned eller staa paa Hovedet, uden at Elektrolyten løber ud
    .

Kæmpe succes

Det tog et par år, inden Ludvigsen
turde sende produktet ud i handelen. Men i 1896 viste det sig, at et
parti havde kunnet holde sig i to år. Hovedvægten for ham, var at
produktet skulle være bedre, end noget andet tilsvarende produkt i
udlandet.

Ludvigsen
holdt ikke på patentrettighederne. Allerede i 1890 blev rettighederne
for Tyskland og Østrig – Ungarn
overdraget til det tyske firma Siemens & Halske

og i England til Siemens Brothers.
Fabrikker blev opført i London, Berlin
og Wien.

Laboratoriet i København
samarbejdede med fabrikkerne.

Anerkendelse på
Verdensudstillingen

De første el – værker dukkede
frem i 1890erne. Men det var en fordel, at man kunne bruge apparater
uden at have indlagt strøm.

Allerede i 1897 fandt Ludvigsen
på, at fremstille 1.000 stk. håndlamper med tørelementer. Dette produkt
gik sin sejrsgang over hele verdenen. Flere typer og størrelser af
batterier blev fremstillet på adressen Åboulevarden 14.

Ved Verdensudstillinger
i Stockholm i 1897 og Paris

1900 opnåede han guldmedaljer. Det var dengang en fantastisk hæder,
og betød virkelig meget.

Scherlock Holmes anvendte Hellesens

Hjemmemarkedet blev erobret og efterhånden
var der eksport til 60 lande. Der blev skabt et godt ry om Hellesens
batterier fra Danmark.

Conan Doyle
lader således Sherlock Holmes
omtale sine batterier som Hellesens

uden anden nærmere angivelse.

Den svenske marine

I 1890erne fik firmaet en ordre fra den
svenske marine
på elementer til søminer med krav og garanti på
holdbarhed i mindst to år. Flere år efter forespurgte den svenske
marine om elementerne ikke skulle udskiftes for en sikkerheds skyld.

I
et gammelt bryggeri

Den første egentlige fabrik blev anlagt
i Blågårdsgade. Men i 1905 flyttede virksomheden til en ejendom
som Ludvigsen købte i Aldersrokvarteret.

Det var den eneste store bebyggelse, der dengang fandtes i kvarteret.

Her havde det tidligere Aldersro Bryggeri
haft til huse. Her var der god plads til udvidelse. I 1905 var der 71
ansatte.

I kælderen var der formerværksted,
lagerrum og baderum til arbejderne. Der var maskinrum med to dampmaskiner.
Her var også en gasmotor.

I stueetagen var kontor og det store
fabrikslokalem hvor man smeltede de galvaniske elementer. Her fandtes
fem isolerede jerngryder, hvor man kogte harpiks (beg) ved damp, smeltede
voks ved gasapparater og loddede. Der gik drivremme gennem gulv og loft
til første sal.

På første sal fremstillede man
pap – og metalbeholdere til elementerne. Fabrikken havde også
stald med fire heste.

Kraftige udvidelser

I 1906 blev W. Hellesens
enke og Ludvigsen eneindehaver. I 1918 overgik virksomheden til
et aktieselskab.

I 1911 og i 1916 blev fabrikken voldsomt
udbygget. Først med lagerbygning, fabrikationsrum, pakkerum, harpikssmelteri.
Større maskiner blev benyttet og et særligt kedelhus blev indrettet.
En stor to – etagers bygning blev bygget. Den kom til at rumme laboratoriet.
Siden lejede man sig ind i lejede lokaler.

10 kr. i julegave

I 1907 blev Ludvigsen

konsul og i 1926 generalkonsul for Guatemala.

Da firmaet overgik til aktieselskab trak
Ludvigsen
sig tilbage. Men han virkede som formand for selskabets
bestyrelse til sin død i 1939. Hans store interesse var nu automobilismen
og luftfarten.

Ved juletid blev arbejderne samlet i
gården. De blev stillet op i to rækker. Ludvigsen
kom og trykkede hver medarbejder i hånden og ønskede Glædelig
Jul.
Så var der en gave til alle på 10 kr. Det var en ganske pæn
gave – dengang var ugelønnen 28 – 30 kr.

Produktion i Vangede

Under første verdenskrig manglede man
råstoffer. Man begyndte selv at fremstille kulstænger til elementerne.
Det skete i en lille bygning i Vangede.
Bygningerne var i brug indtil 1960. Derefter begyndte man at købe kullene
i Frankrig.

Mange ansatte hjemmefra

Radioen kom frem i 1925. Det betød at
man skulle fremstille radio – og lommebatterier. Elektrodebinding
til disse blev bundet i et lejet fabriksrum i Ryesgade 3.
Det var et hårdt håndarbejde.

Mange bandt elektroder derhjemme i privatboligen.
Fabrikken sørgede selv for levering og afhentning. Mange af disse ansatte
var kvinder.

Fabrikken udvidede faktisk mange steder
i København, Gerdasgade, Tomsgaardsvej, Vangede, Teglværksgade
og Hejrevej samt Søborg.

Tiger
– Batteriet

I 1924 blev Tiger
– batteriet
skabt. Den var skabt af tegneren Palle Wennerwald.

Den kravlende tiger blev symbolet på kraft og lydløshed. Det var et
stærkt symbol på det danske batteri.

I 1930 tegnede arkitekten Gunnar Biilman
en ny tiger.

Hele 150 forskellige former for batterier
blev fremstillet. Og mange af disse blev benævnt med dyrenavn.

Penge til en vuggestue

A/s Nordisk Metalvarefabrik
opkøbte aktiekapitalen og ansatte W. Jacobsen

som direktør. Der var op – og nedture på fabrikken. Også i udlandet
blev der bygget fabrikker. I 1944 gav firmaet endog penge til etablering
af en vuggestue. Den blev dog i 1956 overdraget til Københavns Kommune.

En periode lå selskabet dog noget
i dvale.

Aldersrogade nedslidt

Marshall
– hjælpen
gav mulighed for at indkøbe moderne produktionsudstyr.
Man indledte samarbejde med en amerikansk batteriproducent. Man rejste
verden rundt for at generobre tabte markeder.

Trods moderniseringer var den gamle fabrik
Aldersrogade nedslidt omkring 1960. Man havde også fået
vanskeligheder ved at finde arbejdskraft.

Man besluttede for at købe en grund
i Køge. Og her startede produktionen i 1965. Og vejen hed selvfølgelig

Tigervej.

Nye behov for batterier

Pludselig steg behovet for batterier.
Transistorradioer, båndoptagere, grammofoner, diktafoner og høreapparater.
Alle havde brug for batterier. I 1972 startede Hellesen
endnu en fabrik op i Thisted.

Forskellige ejerskab

I 1957 havde Store Nord

også kaldet GN som står for Great Nordic
købt størstedelen af aktierne. En kort overgang hed firmaet Tudor
– Hellesen,
forsi man var fusioneret med det svenske firma
Tudor.

Men allerede i 1977 købte et amerikansk
batteriselskab Tudors aktier. I 1986 hed firmaet en kort overgang
GN Hellesen.

I 1986 solgte GN
alle Hellesens salgsafdelinger i Danmark, Norge, Sverige
og Finland til det konkurrerende firma Duracell,
der samtidig købte retten til at bruge navnet Hellesen
og tigerbomærket.

Tiger . Batteriet genskabt

Dermed forvandt tigeren og Hellesen
– navnet.
Ja, det troede man. Men pludselig relancerer batteriproducenten
Duracell
det klassiske Hellesen
– batteri
med tigeren. Nu sidder den pludselig i MP – 3 afspillere.
Batterierne blev relanceret med den nyeste teknologi og med den velkendte
tiger – logo.

Navneforandringer

Afdelingen i Køge

fik navnet GN Batteries, mens den ny fabrik i Thisted
kom til at hedde GN Akaline Batteries.

I 1988 solgte man fabrikken i Køge
til et svensk firma. Den øvrige batteriproduktion blev flyttet til
fabrikken i Thisted.

Således blev Tiger
– batteriet fra Østerbro igen vakt til live. Kig engang ned
ad Aldersrogade. Så meget har nu ikke forandret sig.

Kilde: Se

  • litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • litteratur Østerbro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro