Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Den sidste badeanstalt

Februar 2, 2012

Sjællandsgades Bad blev opført som
led i et renlighedsprojekt ved siden af Simeons Kirken. Nu kunne man
få renset både sjæl og legeme. Brusebade blev betegnet som Nødtørftige
renselsesbade . Fælles dampbade var kvinderne ikke meget
for. Stedet udviklede sig til værested, hvor man hyggede sig i bar
røv. Og som man sagde, For Gud og Bademesteren er alle lige. Men København
ville ikke bevare den gamle kulturskat.

Renlighedsprojekt

Den sidste kommunale badeanstalt er
Sjællandsgade – badet.
Den blev opført som led i et renlighedsprojekt
for byens arbejdere.

Den personlige renhed

Den personlige renlighed eller snarere
mangel på denne, havde være på dagsorden i en længere
årrække. I andre storbyer rundt om i verden havde man opført flere
såkaldte Varmtvands – badeanstalter.
I København eksisterede der kun nogle få selvejende og private
bade. Her kunne københavnske arbejdere få sig et billigt bad.

Man diskuterede til stadighed, om det
at få et vad var en kommunal sag, eller om det skulle overdrages
til private. Men her var der dog ikke den store interesse.

I 1899 kom den socialdemokratiske gruppe
med den senere borgmester, Jens Jensen

med et forslag om en kommunal badeanstalt på det tætbyggede Vesterbro.

Den første badeanstalt i Saxogade

I 1903 blev den første kommunale
varmtvands – badeanstalt
opført i Saxogade.
I de følgende år, blev der opført badeanstalter i Sofiegade
Christianshavn. Også i Helsingørgade

i Borgergade/Adelgadekvarteret
blev der opført en badeanstalt. I 1917 kom turen så til Nørrebro.

Det skulle dog en længere diskussion
til, inden man besluttede at badeanstalten skulle ligge udmiddelbart
op af den den nyopførte Simeonskirke (1914).

Bygningen skulle harmonere

Hans Wright, Københavns

stadsarkitekt tegnede badeanstalten. Han lagde meget vægt på, at bygningen
skulle harmonerer med kirken. De to bygninger måtte ikke trykke
eller skade eller trykke hinanden.

Det smarte var nu, at Nørrebros arbejderbefolkning
nu kunne få renset såvel sjæle som legeme.

Sjællandsgades Bad
er lige som kirken opført i røde mursten. Symetrisk anbragte vinduer
og rene linier afspejler netop det, der var dens funktion, at bringe
orden og renlighed i arbejderklassens liv.

Den høje skorsten var karakteristisk
for de tidligere badeanstalter. De benyttede sig af kuldrevne kedler
til opvarmning af badevandet. Den sorte kulrøg skulle sendes så langt
til vejrs som muligt.

Badeanstalten var opdelt i en kvindeafdeling
i stueetagen og en mandeafdeling på 1. sal. I kælderen lå
kedel – og kulrummet. Kvistetagen var indrettet som bolig for
bademesteren.

Nødtørftige renselsesbade

Kvindeafdelingen bestod af 6 brusebade
og 6 karbade. Mandeafdelingen havde 16 brusebade og 4 karbade. Man diskuterede
meget de forskellige badeformer. Tilhængere af den ældst benyttede
badeform, karbadet opfattede de hurtigere og billigere brusebade som
nødtørftige Renselsesbade.
Modstanderne påpegede, at brugen af
karbade var uhygiejnisk og uøkonomisk.

Dampbad for kvinder

Der var også indrettet finsk inspirerede
dampbade med fælles baderum for henholdsvis kvinder og mænd. Sjællandsgades
Bad
var den første kommunale badeanstalt, hvor der var indrettet
et såkaldt dampbad for kvinder.

Uvilje mod denne badeform

Og dette dampbad for kvinder skabte også
debat. Således udtalte repræsentant og landstingsmand C.F. Sørensen
under debatten i Borgerrepræsentationen
i marts 1915, at han

  • havde talt med mange Kvinder
    om dette Spørgsmaal, og de allerfleste havde ytret Betænkelighed,
    ja nærmest Uvilje og Mangel paa Forstaaelse overfor denne Badeform.

Det var dampbadets fælles baderum, kvinderne
fandt utiltalende.

Lørdagen var stor badedag

En opgørelse fra en uge i oktober 1924,
viser at der på ugens fem hverdage var mellem 200 og 300 mænd,
der brugte brusebads – afdelingen i Sjællandsgades Bad.
Om lørdagen lå tallet på omkring 750.

Også hos kvinderne var lørdagen
den store badedag. Omkring 400 havde valgt den dag til det ugentlige
brusebad, mens antallet på ugens øvrige hverdage lå på
mellem 150 – 200.

Det hurtige brusebad stod i højest kurs
hos mændene, mens kvinderne foretrak karbadet.

Var mændene mere renlige?

I en artikelserie i BT

i 1923 blev københavnernes renlighed diskuteret. Her blev det påpeget,
at mændene brugte badeanstalterne flittigere end kvinderne. Det følte
en kvindelig badegæst sig provokeret over. Hun skrev:

  • Du skriver, at Mændene
    er mere renlig end Kvinderne., men det tror da pokker
    – det er nemlig mange flere Baderum for Mænd efter hvad min
    Mand og Bror siger, og de maa da heller ikke vente mere end højst
    ½ Time.

Karbadet populært hos kvinderne

Karbadet var som skrevet meget populært
hos kvinderne. Her var ventetiden ca. 2 timer. Så længe havde
arbejdende kvinder med mindre børn ikke tid til at vente på et
bad. De måtte derfor nøjes med etagevask ved håndvasken.

Penge gik til et godt formål

Kommunale badeanstalter har aldrig været
en overskudsforretning. Men ifølge C:F: Sørensen
fra Borgerrepræsentationen
så var det ikke grund til bekymring, så længe pengene gik til et
godt formål:

  • Renlighed er jo af allerstørste
    Betydning for alle Mennesker og ikke mindst for Befolkningen i de store
    Byer, som ofte lever tæt sammenpakket i smaa Lejligheder, i snævre
    Gader o.s.v. Jeg tror, at de Penge, der ofres saavel paa Sø
    – som Varmtvandsbadeanstalter, for en stor
    Del spares paa Hospitalerne og andre Steder.

Fokus på
boliger

Der blev fokuseret yderligere på
sundhed. Men blikket blev rettet mod boligforhold. Fra 1940erne blev
der sat ind med saneringer af den gamle boligmasse. Der blev nu etableret
badeværelser i de renoverede og nyopførte beboelsesejendomme. I takt
med dette fik de kommunale badeanstalter nye funktioner.

Huset med ro og velvære

Ud over traditionel karbad lokkede
Sjællandsgade – Badet
nu også med karbad med æteriske olier,
bademælk eller salt fra Det døde Hav.
Der var saunagus for kvinder, wellness fra top til tå eller
massage.

Det var ikke uden grund, at Sjællandsbadet
til sit navn havde føjet:

  • Huset med Ro og Velvære

Hygge
– i bar røv

Sjællandsgade
– badet
fik en anden betydelig funktion i den multikulturelle
bydel. Det fungerede som socialt værested, hvor brugere faldt i sank
og kunne mødes på tværs af kulturelle skel.

Her kom folk og hyggede sig –
i bar røv.
Diskussionerne var livlige. Alt blev diskuteret lige
fra religion til politik.

Funktion som kulturhus

Blandt de mange protester mod lukningen
af badeanstalten blev netop denne funktion som kulturhus fremhævet.
Det var ikke første gang, dette argument blev brugt, når en badeanstalt,
blev lukket.

Det gjorde det også, da den gamle badeanstalt
ved Rundetårn blev lukket i 1918. I Social Demokraten
i 1918 blev lukningen betagnet som et indgreb mod byens badeliv og

  • et Tilbageskridt i Kultur

10
års diskussion om lukning

I nyere tid brugte kommunalpolitikerne
så 10 år på at diskutere om det gamle badehus skulle lukke.
Det var for dyr i drift var begrundelsen, og det fik dødsstødet.

Badet lukkede og slukkede i november
2010.

Københavns Kommune

lukkede stedet som led i en sparerunde. Det blev blandt andet begrundet
med faldende besøgstal. Det koster kommunen 3,6 millioner kroner årligt
at drive badeanstalten.

Besøgstal faldt

De seneste ti år faldt antallet af gæster
på badeanstalten fra ca. 90.000 til 44.000. Men måler man tilskuddet
fra kommunen til hver gang en borger tager et bad, ja så er det
kun på 80 kr.

Vil ikke bevare de gamle kulturskatte

I Københavns Kommune
er det ikke råd til at bevare de gamle kulturskatte. Fortsætter man
på denne måde, oplever vi sikkert et samfund uden rødder. Alt skal
være strømlinet uden identitet. Nørrebros
mangfoldighed bliver efterhånden truet af denne strømlinethed.

Tyrkisk bad
– syltet

For et par år siden havde man planlagt
en haman (tyrkisk bad) i forbindelse med badet. Finansieringen
var på plads med fondsmidler. Men planerne blev fra højere sted syltet.
Mulighederne forsvandt og pengene måtte tilbagebetales.

For Gud og bademesteren er alle lige

Der har været stor folkelig modstand
mod at stedet skulle lukkes. Det vigtige sociale mødested var guld
værd. Og som man sagde på Sjællandsgades Bad:

  • For Gud og bademesteren
    er alle lige

En vigtig del af Københavns historie

Badeanstalten er en vigtig del af
Københavns
historie, ikke mindst i et gammelt arbejderkvarter som
Nørrebro.
Mange af bydelens beboere har boet i små lejligheder
uden bad. Badeanstalten var en del af deres hverdag. Det gjaldt ikke
kun at blive vasket. Badeanstalten handlede også om velvære og fællesskab
– et frirum fra stress og jag.

Sjællandsgades Bad
var

  • en blanding Den Gamle By,
    en indvandrerklub og Ungdomshuset

Stedet blev fredet

Men stedet blev fredet. Nu må det
hverken rives ned eller ombygges. Kulturarvstyrelsen

begrundede fredningen med at badet

  • har de arkitektoniske og
    kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.

10.000 har stadig ikke eget bad

Og mange frivillige har kæmpet for bevarelse
og for at få genåbnet stedet.

Kommunen vil ikke bruge stedet til badeanstalt.
Stedet er kaldt for en vigtig historisk institution. Den var en del
af en større kommunal plan i 1900 – tallets første år.

Og så er der stadig mange på Nørrebro,
der ikke har sit eget bad. De kom også på badeanstalten. Ja man regner
med, at 10.000 borgere på Nørrebro
stadig ikke har eget bad.

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • Litteratur Nørrebro
  • BT 4. juni 1923
  • Stadsarkivet
  • Arkitektur 6/7 1986
  • Social Demokraten 27. juni
    1918
  • Nete Balslev Wingender:
    En renlighedsprojekt (2006)

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Badeanstalter på
    Østerbro
  • I flere artikler på www.dengang.dk beretter vi om private badeanstalter på
    Vesterbro og Østerbro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro