Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

En digter på Østerbro

December 13, 2011

Hvordan så 
det ud på Rolighed i gamle dage, og hvordan så
det ud? Vi besøger familien Melchior, som plejede H.C. Andersen de
sidste år af hans liv. Han fik besøg af en engelsk forfatter på
Rolighed. Ud fra H.C. Andersens dagbog kan vi følge ham, men i hans
sidste dage, var han ikke selv i stand til at skrive den. Læs her om
den dansker, der nok er mest kendt i verden.
 

Artiklens indhold

Denne artikel indeholder følgende hovedafsnit:  

Rolighed
– længe før 

Familien Melchior

H.C. Andersen på
Rolighed

Hvor lå 
Rolighed?

Engelsk besøg på 
Rolighed

H.C. Andersens død 

Kilder

Læs mere om H.C. Andersens liv her
på siden
 

Et supplement

Vi har tidligere bragt artiklen H.C.
Andersens sidste dage på Østerbro.

Denne artikel er et supplement til denne artikel. Bagerst i artiklen
vil vi bringe en liste over, hvor H.C. Andersen
i øvrigt optræder her på siden.  

De sidste ti leveår tilbragte H.C.
Andersen
meget af sin tid hos Familien Melchior

på landstedet Rolighed Gammel Kalkbrænderivej.

Den 9. september 1866 vender H.C.
Andersen
tilbage fra en rejse fra Portugal og den 4. august
1875 dør han på Rolighed.  

Inden da havde han opnået stor international
berømmelse og fået udgivet sine bøger på mange sprog. Hans
rejselyst bragte ham ud på mange herregårdsbesøg og 30 europarejser.

H.C. Andersen
er nok den mest kendte dansker i udlandet.  

Rolighed
– længe før 

Hvis man i begyndelsen af 19. århundrede
gik fra Trianglen ad Kalkbrænderivejen ,
som i dag er Nordre Frihavnsgade,
ville man have St, Petersborg

på højre hånd og Hjørnelund
på venstre.

Man ville befinde sig i en allé,
som var anlagt som adgangsvej til den smukke ejendom Rolighedsdal.
Drejede man fra alléen ad vejen til venstre, stødte man kort tid efter
på en anden vej til højre, Gammel
Kalkbrænderivej.
Vejen førte gennem en gammel bondegård, Krauses
Gård
og endte ved Kalkbrænderierne

ved lysten.  

Kalkværker

I 1732 havde det været et kalkværk
ved Blåtårn nær ved Langebro,
som blev nedlagt. Felix du Sart
og Anthoine Bonfils fik rettigheher til at anlægge et nyt kalkværk
på et stykke jord, der i sin tid blev kaldt Baadsmands Skanse,

og som lå ved stranden udenfor Østerport.  

1736 sælger Felix du Sarts
sin halvpart til Kongelig Køkkenmester Matieu Torp
som igen i 1749 sælger den videre til Kongelig Majestæts Heede
– Ridder Peter Abraham Oberkampff.
 

Da dette gamle kalkværks monopol udløb
i 1776, blev det ikke fornyet, og en nyt kalkværk blev anlagt ligeledes
udenfor Østerport nær ved det gamle værk.

Kalkbrænderiets
tre interessenter blev Peter Abraham Oberkampffs
søn, regimentsquarteermester Andreas Oberkampff, professor Harsdorff
og justritsraad Lassen.  

Kassesvig

Oberkampff, der i 1784 blev udnævnt
til Overkrigskommisær, begik i 1788 kassesvig og dømtes til
at have: 

  • Charge,
    Ære og Kaarde forbrudt. Hans Navn skulde slaas op paa Galgen, og han
    selv, der var undveget, hænges deri, om han blev paagreben.

 

Oberkampffs
lyststed og vænge blev i 1796 tilskødet stenhugger Jens Karleby
og gik i 1804 over i admiral Lorenz Fiskers
eje.

En anden parcel tilhørende familien

Bonfils, blev 1784 – 86 tilskødet viceadmiral, højesteretsadvokat
Caspar Gottlob Schmidt
for den ret betydelige sum af 11.886 Rdl.
Ved et overdragelsesdokument i 1789 overlades Schmidt
de to resterende parceller, som han lægger til sin have.  

Det var sidstnævnte Schmidt,
der på denne grund i 1790 – 91 lod opføre den gård, som senere
blev til landstedet Rolighed,
beliggende omtrent midt på Gl. Kalkbrænderivej. 

Søren Gyldendal

 
I 1795 solgte Schmidt sin ejendom til agent Søren Gyldendal.
Det var nu første gang vi støder på navnet Rolighed.

Det var den samme Gyldendal,
som var stifter af Den Gyldendalske Boghandel. Søren Gyldendal

boede på Rolighed til sin død i 1802.  

Familien Hegermann
– Lindencrone

Enken afhændede ejendommen til daværende
Captain og senere Generalliujtenant Johan Henrik Hegermann

med tillagt navn Lindencrone
og adlet i 1818.

Hegermann
– Lindencrone er
hvervede i 1844 et jordlod på 1 ½ tdr.
land vest for haven og et lod på 2 ½ tdr. land nord for haven og fik
det lagt til Rolighed.  

Louise Hegermann
– Lindencrone
var nær tilknyttet til den Heibergske
kredse. Hun var født 1778 og var datter af Kammerherre Lindencrone
til Gjorslev 
og hustru Bolette Marie.

Louise Hagermann
– Lindencrone
samlede i tidens løb en stor kreds af personligheder
i sit smukke hjem på Rolighed,
mest fra den litterære og kunstneriske verden. Til husets faste gæster
hørte således biskop Mynster, Oehlenschläger, Ingemann, Sibbern
m.fl.
 

Fru Gyllembourg

Ligesom fru Gyllembourg,
hvis veninde hun var, fremtrådte fru fru Hegermann
– Lindencrone
først som en moden kvinde i litteraturen. Nogen
større litterær værdi kan man dog næppe sige, at hendes værker
havde, men hendes kendskab til datidens high life,
giver fortællingerne en vis kulturhistorisk værdi.  

I forfald

Familien ejede landstedet i 48 år. I
de sidste år i perioden forfaldt ejendommen meget. En beretning fra
dengang fortæller, at vandet dækkede gulvet i kælderen.

Bygningerne var tilholdssted for rotter
og mus som frit løb rundt i værelserne. Havens tilstand var også
slem. Der stod vand på jorden, og det var kun på stierne, man kunne
gå tørskoet. Gik man udenfor stien kunne man synke i til knæene.  

Tvermoes overtager ejendommen

Tvermoes
overtog ejendommen. Han ofrede meget tid og en anselig sum på at restaurere
ejendommen. Han begyndte med at få gravet grøfter, så fugtigheden
igen kunne komme ud af huset. 

Et radikalt eftersyn

Hovedbygningen fik også et radikalt
eftersyn fra øverst til nederst. Der blev opsat nye trapper, både
til gården og til haven.

I Køkkenet kom der et nyt Komfur,
Spisekammer, Fadebuur og Frugtkjelder.

Der blev ofret nye vinduer med store ruder i stueetagen og på kvisten
og nye kakkelovne i hele bygningen. Alt blev malet og tapetseret.  

I gården blev der lavet et nyt grundmuret
udhus til stald, vognremisse og brændehus. Selve gårdspladsen blev
brolagt med pudsede sten, og ladegårdsbygningen på den anden side
af vejen fik et eftersyn.  

En hilsen til tidligere ejere

Efter en meget lang gennemgang af alt,
hvad denne restaurering omfattede, slutter den gode Tvermoes
med ordene:  

  • Jeg vil hilse en kommende
    Ejer med de samme kjerlige Ord, som dem Hegermann
    – Lindencroneske Familie hilste mig med: Gid De maa finde Dem
    saa lykkelig ved Rolighed, som vi have været det!

M. Tvermoes, Rolighed Octbr. 1850.

 

Det var denne ejendom Moritz G. Melchior
købte til sin familie, og som vi skal følge nærmere.  

Familien Melchior

Moritz Gerson Melchior
blev født 1816. Han var en meget respekteret person indenfor samtidens
erhvervsliv. Allerede i sin tidligste ungdom var han beskæftiget i
familiefirmaet Moses & Søn G. Melchior.

Han blev grosserer i 1840, og da faderen døde i 1845 blev han firmaets
seniorchef.  

Vanskeligheder ved at få 
borgerrettigher

Firmaet Moses & Søn G. Melchior,
blev grundlagt i 1761 af Moses Melchior.
Han var taget til København

for at søge lykken og evt. skaffe sin far, en jødisk købmand i gaden
Hinter den Hütten
i Hamborg
forbindelser der. Jøderne havde vanskeligt ved at få borgerrettigheder
i Danmark på dette tidspunkt.  

Melchior får tilladelse

Det 18. århundredes enevoldskonger var
opmærksomme på den betydning, disse mennesker havde for handelslivet,
med forsøgte samtidigt at undgå, at der dannedes et sluttet jødisk
samfund i staten.

Man søgte at undgå dette ved at
tilbyde dem borgerret i provinsbyerne, især i Fredericia og Nakskov.

I København
var det betydelig vanskeligere at få denne ret. Det kunne som regel
kun opnås ved at ægte en allerede her bosat jødinde. Det lykkedes
for Moses Melchior, og i et dokument kan vi i oversættelse læse:  

  • Jöden Moses Marcus Melchior
    Af Hamborg, Bewilling at maa Nedsætte Sig i Kiøbenhavn, Naar Hand
    först undlader Sig udj Egteskab med en Dotter af Deiche afgange Nathan
    Rusbachs Efterleverske, Imod at betale 100 Rd til Politie Cassen –
  • Dater, Christianborg Slot
    d. 22 ds Martii A 1760.

 

Dygtig og fremsynet

Som tredje generation i firmaet ser vi
Moritz G. Melchior
som en dygtig og fremsynet købmand, der deltog
i det offentlige liv og havde adskillige tillidsposter. Han var blandt
andet med i C.F. Tietgens kreds og medstifter af Privatbanken,
Frihavnen
og direktør i Store Nordiske telegrafselskab.  

Melchior
var formand for Mosaisk Troessamfund,

borgerrepræsentant, medlem af Grosserer
– Societetets Komité
fra 1849. Fra 1873 til sin død var han
dets formand. Det var blot for at nævne nogle af hans tillidsposter.  

I Landstinget

Han var i perioden 1866 – 74 medlem
af Landstinget uden at han rigtig kom til at spille en rolle
i det politiske liv. Han savnede evnen til at klare sig i en diskussion,
og det var yderligere vanskeliggjort af, at han var ret tunghør.  

M.G. Melchior
interesserede sig levende for tidens kunstneriske udtryk, og han havde
så nær kontakt med de mest kendte navne indenfor malerkunst, musik
og litteratur, at disse ofte var gæster i Melchiors

hjem.  

Den yngre bror

Vi bør ikke undlade at omtale Moritz
Melchiors
ni år yngre bror Moses Melchior Jun.
Samtiden betragtede ham som den dygtigste købmand af de to. Til trods
for at han lige som broderen havde talrige tillidsposter, nægtede han
konsekvent at modtage offentlige dekorationer og titler. Morits Melchior
var bl.a. etatsraad.  

Filantropi

Moses Melchior

var kendt for sin filantropi og en anselig del af hans kontorpersonales
arbejde bestod i at bogføre og registrere gaver og lån, der aldrig
krævedes tilbagebetalt. Der verserede talrige anekdoter om hans velgørenhed.
En dag fik han besøg af en agent, der var kendt som en ret misliebig
person. Denne ville låne 5.000 kr. Da Melchior
spurgte om, hvad pengene skulle bruges til, svarede han, at det var
til en forretning, på hvilken han regnede, at han skulle tjene 500
kr.  

  • De forventer at tjene,
    svarede Moses og gav ham pengene. I sin dagbog noterede Melchior:
    Uventet tjent 4.500 kr. som nu skal bruges til et mere værdigt Formaal.

 

Handel med Dansk Vestindien

På denne tid var firmaet et af
Danmarks mest betydelige
handelshuse, som i stort omfang drev rederi
og oversøisk handel – navnlig på St. Croix.
Efter at man i nogen tid havde sejlet til De Vestindiske
Øer
med indkøbte skibe, begyndte man selv at bygge skibe. Man
kunne så indrette skibene efter de forskellige størrelser på sukker
– og romfadene. Disse skibe kunne så sejle fuldt lastet ud og hjem,
som regel kunne de gennemføre to rejser om året.  

Da handelen var på sit højeste,
indførtes der årligt ca. 8.000 tønder sukker og 1.000 – 1.500 fade
rom. Sukkeret blev solgt her i landet. Rommen gik til Tyskland.  

De danske Sukkerfabrikkers
støtte fra staten fortrængte efterhånden det importerede råsukker,
og rederivirksomheden måtte opgives. Derimod var firmaet i slutningen
af det 19. århundrede vel nok den største importør af te til Danmark.
Hvert år tog firmaets medarbejdere til London
og købte det meste af Danmarks
teforbrug på teauktionerne.  

Dorothea Melchior

Moritz Melchior
ægtede den 17. juni 1846 sin kusine, Dorothea Henriques,født
1823, datter af vekselerer Ruben Henriques.

Hun fødte otte børn. Ægteparret førte
et særdeles gæstfrit hus, såvel i deres store lejlighed på 
Højbro Plads,
som i deres sommerbolig på landstedet Rolighed
ved Kalkbrænderierne. Navnlig samledes der bestandig en stor
kreds af kunsterne og forfattere.  

Den samlende faktor

På trods af Moritz Melchiors
interesse for samtidens kunstnere var det vel især Dorothea Melchior,
der var den samlede faktor for kredsen af forfattere, malere og musikere.  

H.C. Andersen på 
Rolighed

H.C. Andersens

venskab med den velhavende jødiske familie Melchior,
indledes i begyndelsen af 1860erne, da H.C. Andersen
var på sin karrieres højdepunkt. På Højbro Plads
og fra 1866 også på Rolighed
fandt H.C. Andersen sit andet hjem her. Ofte skrev han, at han
tog hjem, når han tog til Rolighed,

selvom han havde sin egen lejlighed.  

Hjemmets hjem

Han fandt i Rolighed
sit Hjemmets Hjem. En betegnelse han tidligere havde brugt om
Collins
hjem.

Når familien Melchior

gradvis overtog familien Collins
tidligere rolle som forfatterens hjem, skyldtes det i høj grad,
Dorothea Melchior.
 

Verdensmanden

H.C. Andersen
var verdensmanden. Der havde fået udgivet sine eventyr jorden rundt.
Han havde på den anden side også behov for den omsorg, som Fru
Melchior
kunne give ham. Hun havde overskud til at lytte til ham
og rådgive ham. Man kan læse, at hun ofte måtte hjælpe den upraktiske
digter, for eksempel når han skiftede bolig.  

H.C. Andersen møder familien

Dororthea Melchior
bliver den sidste af H.C. Andersens
moderlige veninder og beundrerinder. Første gang Fru Melchior
optræder i hans dagbog er i 1862, idet han sender en buket blomster.
De mødes hos vekselerer Martin Henriques 
og dennes hustru Therese i hjemmet i Tordenskjoldsgade,

der også var et samlingssted for danske og udenlandske sangere, musikere
og komponister. Til disse musikalske soriéer bliver H.C. Andersen
sammen med August Bounoville
faste gæster, og her møder han Melchior.
Selvom H.C. Andersen nu er et nationalt klenodie og hyldes som
det geni han er, har han i høj grad brug for hjerterum og åndelig
opmærksomhed.  

Sammenkomster

Han bliver inviteret til sammenkomster
i Familien Melchiors hjem, og indtræder med tiden i den højt
kultiverede jødiske familie som dens kæreste husven. På Rolighed

får han sine egne værelser med balkon til haven og med udsigt over
Øresund.
Haven er et andet af hans foretrukne steder. Her har han
det godt. Børnene er glade for ham på grund af hans opfindsomme lege
og spøgefulde omgangsform.

Så 
op til Fru Melchior

Vi kender i dag mange af de klip og billedbøger,
som han har skabt til børnene. På rejserne, der stadig er mange
af, optræder Dorothea som en inspirerende korrespondancepartner.
De skriver mange og lange breve, og han er sikker på altid at få en
varm modtagelse, når han vender hjem fra sine rejser.  

  • Kjære Fru Melchior!

Hvor De dog er god og velsignet mod

mig. De. Deres Mand og alle Deres,

jeg bliver bøiet ved al den mageløse

Godhed!  

Således indleder H.C. Andersen
sit brev skrevet i Paris den 2. april ved midnatstid 1866, og
det beskriver glimrende hans forhold til Melchior
– familien.
 

Første gang på 
Rolighed

Første gang H.C. Andersen
ankom til Rolighed for en længere periode var den 9. september
1866. Han var netop vendt hjem fra Portugal
og skriver i dagbogen:  

  • Søndag 9.Oppe henimod
    otte. Smukt Veir. ….kom i første Klasse til Kjøbenhavn, hvor paa
    Banegaarden Melchior og Frue med deres Vogn hentede mig og vi kjørte
    til Gammel Rolighed ved Kalkbrænderiet. Trappen var smykket med Blomster
    og Dannebrogs Flag. Børnene strøede Blomster for mig.
  • Jeg fik to Værelser, det
    ene ud til Sundet. Efter Frokost gik jeg til Drewsens….Hjemme blev
    min Skaal drukket i Champagne, Broderen Melchior photographerede Folkene
    opstillet i Gaarden, jeg satte mig paa Vognstrinet og kom med i Billedet,
    Før Bordet photographeredes jeg med Familien i Haven.

 

Det var ikke let at tyde H.C. Andersens
dagbog. Dem blev ofte ført, når han kom hjem sent om aftenen.  

Hvor lå
Rolighed?

Der findes i dag intet spor efter
Rolighed.
I 1898 blev alt jævnet med jorden og området udlagt
til etageboliger.

Vi har derfor måttet søge efter gamle
kort, som viser os den præcise beliggenhed.  

Stor udstrækning

De fleste bliver nok forbavset over at
se, hvor stor udstrækning Roligheds have
egentlig havde, i perioden hvor Melchior
ejede stedet. Denne udgjorde, det der i dag udgør Marstalsgade,
Hobrogade. Grenågade
og en del af Nordre Frihavnsgade.
Haven udgjorde også den ene side af et stort stykke af Gammel Kalkbrænderivej

og Silkeborggade.  

Ved siden af Rolighed
lå stenhugger J.W. Krauses
firlængede gård. Han har givet navn til Krausesvej,
ligesom Melchiors Plads er opkaldt efter Moritz Melchior.
Østerbro Lokalhistoriske Forening

har i dag til huse indenfor havens område, nemlig Grenågade 6.  

Den højre del af huset af huset var
i Rosenborgstil. Den blev bygget i Melchiors
tid. Selve Rolighed var beliggende på Gammel Kalkbrænderivej.  

Engelsk besøg på 

Rolighed

En ung engelsk digter og litteraturforsker
Edmund Gosse
besøgte i 1872 København.
Han boede hos provst Fog, som bragte Gosse
ind i mange digteres og kunstneres stuer. Gosse
udgav disse optegnelser i bogen: To besøg i Danmark. 

Min vært havde hemmelig lagt planer
om at forestille mig for landets fornemste notabilitet, som endog var
en af de mest berømte mænd i det ganske Europa
dengang, nemlig Hans Christian Andersen.  

Boede på 
Nyhavn

Det var ikke hver mands sag ved et besøg
i København at få adgang til denne beundringsværdige diger.
Han var gammel og skrøbelig, og en livvagt af venner værnede om ham.
Fog
havde på vor morgentur ført mig op til H.C. Andersens

københavnske ungkarlebolig – jeg tror den lå i Nyhavn
med udsigt over kanalen tæt ved Charlotteborg.

Men her fik vi den korte besked, at han
var på landet. Ikke længere end det var til landstedet Rolighed,
som tilhørte hans venner, Melchiors.  

På 
Landet

Landstedet lå tæt ved kysten,
omgivet af yndige haver, ikke langt fra den nordlige fæstningsvold.
Man gik ud igennem Kastellet,
fortsatte langs med glaciset (volden)
og kom så gennem det spredt bebyggede villakvarter omkring kalkbrænderierne
ud til Rolighed. Provsten havde fra hr. Melchior
opnået en venlig indbydelse til at komme derned den eftermiddag og
tage mig med. Det ville være Andersen

kært at se mig. Rolighed lå ikke længere ude
landet,
end vi mageligt gik hele vejen og snart var derude.  

Andersen var altid velkommen

Her havde Andersen
lidt efter lidt fået sit andet hjem. Rolighed
svarede til sit navn, og det var denne egenskab ved stedet, som havde
bragt hans jødiske venner til at foreslå ham at bo der i længere
tid hvert år. På Rolighed

var Andersen altid ventet og velkommen. En del af huset, en tre
– fire smukke værelser, stod udelukkende til hans rådighed, og han
kom og gik, som han ville.  

Melchior
– energisk i lokale spørgsmål 

Hr. Moritz Gerson Melchior,
sm mødte os på tærskelen og førte os ind, var en smuk mand på hen
ved tresindstyve år, noget tunghør, noget genert. Han indtog en ledende
stilling i landets købmands – og bankier kredse, var måske dets
rigeste borger. Han havde på dette tidspunkt sæde i Landstinget,
men var, sagde man, ret ligegyldig over for politik. Han var derimod
overmåde energisk, hvor det gjaldt kommunale eller filantropiske spørgsmål.  

Rundvisning

Fru Melchior,
som også kom til stede, var en født Henriques.
Både de og deres børn talte fuldendt engelsk. De førte os rundt i
parken og gennem en del af huset, uden at der blev sagt et ord om det,
vi kom for.  

Med krøllet paryk

Men så da vi sad i dagligstuen,
gik døren pludselig op, og ind trådte en meget høj ældre herre,
klædt i tobaksbrun frakke og ditto benklæder, og med en krøllet paryk
af tilsvarende farve.

I første omgang følte jeg mig næsten
pinligt overvældet ved synet af dette ansigt og disse hænder og disse
umådelige lange og leddeløse arme, så hæsligt som det alt sammen
var. Men det var forbi så snart han begyndte at tale.  

Åndeligt arbejde

Hans øjne var ganske vist små, men
spillede af liv og venlighed., og alt, hvad han sagde, var fint og ligefremt.
Man havde forberedt ham på besøg af en ung englænder, og han tog
straks min hånd i begge store hænder og klappede og knugede den.  

Af ansigt var Andersen
en bonde. Et langt levnedsløb i åndeligt arbejde og kultur havde ikke
mægtet at udviske lerets oprindelige præg. Men forbavsende hurtigt
veg dette første indtryk for en følelse af hans indre fornemhed. Så
snart han talte, ja blot han smilte, var geniet der.  

Begejstret over Caharles Dickens

Det gik mig, som jeg havde hørt, at
det ofte gik børn, der var sammen med ham. Alt forbehold, al undseelighed
forsvandt. Jeg stræbte kun med brændende iver og uventet held at meddele
mine følelser på dansk. Andersen
havde engang været helt godt hjemme i engelsk og læste endnu sproget
flydende, men var blevet uvant med at tale det. De andre lod os hensynsfuldt
alene, og Andersen talte om de mange fornøjelige minder, han
havde fra England, om sine to festlige besøg hos Charles
Dickens,
den sorg, det havde været ham pludselig at høre, at

Dickens var død, og hvordan han stadig levede i håb om at se
London
endnu engang.  

Glad for udsigten

Så førte han mig rundt gennem
hele huset, fremviste dets pragt med barnlig begejstring og standsede
til sidst i sin egen lyse højloftede stue mod øst. Her tog ham mig
ud på altanen og bad mig lægge mærke til skibene, hvis lange rækker
drog forbi nede i Sundet – og som en flok vilde svaner – ,
sagde han – mens Malmø og Landskrona

glimtede med hvide mure på den svenske kyst og Tycho Brahes
ø lå badet i sol.  

En lang hånd

Så tilbød han at læse et eventyr
for mig, som han just havde skrevet. Han læste med dæmpet ryst, der
undertiden sank til en hæs hvisken. Han læste langsomt af hensyn til
min mangelfulde forståelse, og mens han læste, sad han ved siden af
mig med sin forbløffende lange og knoklede hånd, der næsten lignede
en gorillas – klamret fast om min skulder. Og imens han læste, blev
alt, hvad jeg så, de blinkende sejl, søen, Sveriges kydt og den blanke
himmel, sat i brand af solnedgangen. Det var som om selve naturen rødmede
af henrykkelse ved lyden af H.C. Andersens
røst.  

Stemmen forsvandt

Mens Andersen

nu sad og forklarede mig disse ting, blev hans stemme med ét helt borte,
til min store forskrækkelse. Vi ringede på en tjener. Han hentede
familien, og alle så på mig, som om jeg havde spildt blæk i en af
deres sjældne falianter eller tabt en af de pragtfulde vaser.  

Hengav sig i ståhej

Man vedtog imidlertid, at mesteren selv
havde forskyldt sit tilfælde ved den ubesindighed at læse højt i
aftenluften, og bragte ham til sengs under iagttagelse af alle mulige
forsigtighedsregler. Jeg kunne ikke lade være med at more mig over
denne smægtende måde, hvorpå Andersen
hengav sig i hele denne ståhej og med et stumpt blik til mig lod sig
halvvejs bære ud af stuen.  

Andersen vender tilbage

Nu mente jeg, vi skulle trække os tilbage,
men intet kan få bugt med den danske gæstfrihed. Vi tilbragte
tværtimod de næste to timer i livligt samvær med familien Melchior
ude i haven.

Ved aftenbordet viste Andersen
sig igen. Han sad på hæderspladsen, og jeg nød den gunst at sidde
ved siden af ham. Dog gav han mig et vink om, at han ikke måtte lokkes
til at tale ret meget, og da klokken slog ti, rejste provsten sig, og
vi anbefalede os.  

Langs søerne

Vi vandrede hjem langs ydersiden af
Søerne,
som dengang dannede byens grænse mod vest. Og med ét
sprang månen ud af trætoppene som en stor lysende blomst, en guldkugle
svævende i det violblå rum. De kastede sit lys midt ned i vor metafysiske
diskussion og tryllede os tavse.  

H.C. Andersens død

Den 19. juni 1875 var sidste gang
H.C. Andersen
selv kom til at skrive i sin dagbog. Herefter er dagbogen
til den 27. juli dikteret af H.C. Andersen

til fru Dorothea Melchior eller en af hendes døtre, Harriet
og Louise.
Enkelte ord og sætninger er skrevet af Nicolai Bøgh.  

De sidste notater

Fra 28. juli til 4. august nedskrev
fru Melchior
selv de daglige notitser.  

  • Onsdag den 4. august:
  • Fra 10 i Aftes har A sovet,
    nu klokken 10 ligger han endnu i fast Søvn, med tilsyneladende stærk
    Feber. Tjeneren hørte ham hoste engang i Nat, og da han senere kom
    ind laa han med et Kop Havresuppe i Haanden, hvoraf det meste af Indholdet
    var spildt paa Sengetæppet. Han har ikke haft Kræfter til at sætte
    den fra sig.
  • Han sagde til mig i gaar
    efter, at Doctor Meyer havde været her
    ”Doctoren kommer igjen i Aften”. Det er ingen gode Tegn. Jeg mindede
    ham om at han i de sidste 14 Dage, havde besøgt ham 2 Gange om Dagen,
    hvormed han beroligede sig.
  • Nu er Lyset slukket! Hvilken
    lykkelig Død. Klokken 11,5 Minutter, udaandede den kjære Ven sit sidste
    Suk.

 

På 
Assitens Kirkegård

H.C. Andersen

ligger begravet på Assitens Kirkegård
i et gravsted fælles med vennen Edvard Collin
og dennes kone Henriette. Da der omkring 1920 opstod en del offentlig
polemik omkring Collinernes
behandling af H.C. Andersen,
lod en efterkommer af familien, Edvards og Henriettes

gravsten flytte til det Collinske
familiegravsted, så kun Andersens
gravsten er på graven.  

Kilde:

Østerbro Lokalhistoriske Forening

Jens Andersen: Andersen, en biografi
1 – 2 (2003)

A. Bille og Nicolaj Bøgh: Breve fra
H.C. Andersen (2000)

Danmarks
ældste Forretninger (Krak)

Henrik G. Poulsen: Det rette udseende
– fotografernes H.C. Andersen (1996)

Erik Housted: Fattig
– Holm, tre guldalderskæbner (1994)

F. Zachariae: Før og nu, topografisk
tidsskrift årgang 1918,1921, 1922 og 1923

Erik Drigsdahl. H.C. Andersen på 
jernbane (1986)

Bjarne Nielsen Brovst: H.C. Andersen,
ensomhedens lod (1994)

Niels Oxenvad: H.C. Andersen, et liv
i billeder

Jackie Wullschlager: H.C.
Andersen – en biografi (2002)

H.C. Andersens Almanakker 1833
– 1873

Kjeld Heltoft: H.C. Andersens billedkunst
(1977)

H.C. Andersens dagbøger 1825
– 1875

H.C. Andersens Levnedsbog 1805
– 1831 (1962)

Johan de Mylius: H.C. Andersens liv,
dag for dag (1998)

H.C. Andersens Romaner og Rejseskildringer

Niels Birger Wamberg: Jeg er mæt
ad Dage – iaften (1986)

Hans Helge Madsen: København før
og nu – og aldrig bd. 13 (1993)

Bjørn Westerbeek Dahl: Mellem Nordre
Frihavnsgade og Jagtvejen (1994)

H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1985)

Carl Harald Melchior: Moses&Søn
G. Melchior 1761 – 1961 (1961)

Ida Dybdahl: Rosenvænget
– et gammelt villakvarter og nogle af de første beboere (Historiske
Meddelelser om København 1997)

Se også 
Litteratur – Østerbro
 

Flere H.C. Andersen
– bøger under artiklen Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)
 

Flere artikler, hvor du kan læse
om H.C. Andersens liv:

Her kan du læse om, da H.C. Andersen
besøgte kongen på øen Föhr i Vadehavet. Da han blev sat i forbindelse
med sin evt. halvsøster i Aabenraa, Jomfru Fanny.
Da han ikke forstod konflikten mellem det danske og tyske i Sønderjylland.
Og da han tiggede mad hos de velhavende i Rosenvænget
– kvarteret:
 

H.C. Andersens sidste dage på 

Østerbro

Rosenvænget på 
Østerbro

Nyhavns Historie (under København)

Tivoli (under København)

De sidste hertuger på 
Augustenborg (under Sønderjylland)

Föhr
– en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)

Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)

Jomfru Fanny
– myte eller virkelighed (under Aabenraa)
 
 
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro