Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Folk i Tønder

November 13, 2011

Paraplymager Zacchi. Herman Hieronimus,
Skomager Wegener, Borgmester Richtsens, Lappeskrædder Eichorn, En masse
sirup hos S.C. Lorenzen. Og så 
skal vi opleve kongens besøg.
 

Fra snedker til algter

Her boede snedker Cosmos.
Paraplymager Zacchi befandt sig i Vestergade.

Og i Søndergade havde vi pibemager Gerken.

Tønder og kar til saltet flæsk med
eget røgeri var der hos bødker Bertelsen
i Kogade. Heine Slaute var hesteslagter i Østergade.  

Herman Hieronimus

Herman Hieronimus

intelligens var måske ikke så stor. Han var glad, når Skyttekorpset
eller Æ Feuerwehr kom gående med orkester i spidsen. Alle gamle
tøndringer kendte ham og der blev hilst.  

Smed med 8 børn

Smed Steffen
boede i Kogade. Hans far havde fået tolv børn. Og rebslager
Reinholdt
kaldte sig for Tønders

sidste slesvig – holstener. Sidstnævnte fik hilst på kongen ved
Ringriderforeningens
jubilæum i 1937. Det var stort.  

Klippede inden han kunne gå

Skomagermester Wegner
i Smedegade havde to sønner. Det ejendommelige ved den yngste
var, at han kunne tegne og klippe, inden han kunne gå. Han sad ofte
i sin barnevogn og tegnede og klippede mænd og heste i papir. Den lille
knægt hed Hans Wegner.  

Han kom i lære hos møbelsnedker

Stahlberg her i byen. Siden blev han møbelsnedker. Hans produktioner
kunne senere findes på Museum of Modern Art
i New York. I Vandtårnet
i Tønder er der en permanent udstilling af hans ting.  

Guldsmede

Vi kunne også fortælle om alle
de mange guldsmede, der havde samlet sig omkring Slotsgade, Spikergade

og Uldgade. Og den der vidste mest om det, var Sigurd Schoubye.  

Kniplepigerne

I over 200 år kniplede pigerne i
Tønder
fra de var 6 år ofte 16 timer om dagen til en ussel løn
på kun 4 – 5 skilling om dagen. Selv under tranlampens svage skær
måtte de gøre det.

En af dem, der tjente en formue på 
kniplinger var borgmester Richtsen.

Han lod til sin kones store fortvivlelse fremstille tre store rokokoskabe.
De findes i dag på museet og danner højdepunktet i Tønders
snedkerkunst.  

Man skal lade mor råde

Lappeskrædder Eichorn
sad oppe på sit tagkammer i Richtsensgade
og talte om sin kone. Deres ægteskab havde været barnløst, men de
havde opdraget tre adoptivbørn. Han sagde engang:  

  • Det er rent galt, hvad
    præsten siger, når han gifter unge folk, at konen skal være
    manden underdanig. Nej man skal lade mor råde, man skal gøre som hun
    siger, så kommer der ”aller en Volk
    å æ himmel”

 

Hornorkester på 
Torvet

På byens torv var der i 20erne
regimentsmusik. Et hornorkester på en halv snes mand i deres blå 
uniformer. Der stod de søndagsklædte borgere så og lyttede på. Ovre
foran klosterbageren, det gamle gavlhus, og på sydsiden fra
apotekets hjørne ned til gæstgivergården Den hvide Svane,

og så videre på vestsiden ned foran den tyske borgmester Olufsens
købmandsbutik.  

Studene

Helt tilbage fra 1600 – tallet
drev man stude gennem Tønder.
De højtrøstede prangere kunne høres over det hele. Det var med at
undgå efterladenskaberne. En masse af disse stude blev eksporteret
syd på. Ofte foregik det over Vadehavet.
Og disse fladbundede både, hvormed transporten foregik kom ikke tomme
tilbage. De medførte manufaktur – og kolonialvarer, især krydderier,
tobak og kridtpiber. Og som ballast brugte de fliser.  

Kig bare på Tønder Museums
flotte samling af hollandske vægfliser. Og disse blev efterlignet på
en fabrik i Store Kongensgade.  

Købmandsgården

Helt unikt er den gamle købmandsgård
med indgang nede fra Skibbrogade.
Her hang endnu i min ungdom den gamle hejsekran. Med den halede man
varerne op på loftet, sække med mel og gryn, sukker og ris og andre
gode sager.  

På gårdspladsen lå tønderne
med tran og sidenhen med petroleum. Her var staldene og den gamle tobaksfabrik.
Man kunne finde en morsom figur i nichen op mod muren.. Det var en indianer
med bælte af tobaksblade. Jo det var den såkaldte tobaksmand.  

Tænk engang inde i den lille bygning
gik en hest rundt og rundt og trak skæreværket, hvor tobakken fik
den første behandling.  

”Dreje en tut”

Mange har sikkert gættet det,. Vi er
i S.C. Lorenzens gård. Min storebror var i her i lære. Det
var meget, man skulle igennem som lærling. Først skulle de lære at
dreje en tut.
Man skulle lave kræmmerhus til bom (bolsjer).
For nogle gik det let, andre lærte det aldrig. Nu tror jeg dog ikke
min storebror var igennem dette.  

Skulle man lære at regne, kunne det
godt vanke lussinger hvis der manglede en 1 øre, eller hvis lærlingen
var snutte (næsvis). Man skulle også lære at veje og meget
andet.  

En masse sirup

En lørdag aften blev en lærling sendt
ned på lageret med en kande for at hente sirup fra tønden. Det
var sent, og lærlingen havde travlt med at komme hjem. Hurtig fik han
spunsen
ud og kanden fyldt.  

Om søndagen var butikken åben fra 7
til 9 og atter fra 11 til 1. Lærlingen havde fri. Den gamle købmand
havde et ærinde på lageret. På gulvet flød det med sirup.
Alt var løbet ud af tønden og dækkede gulvet med et tyndt lag. Lærlingen
havde ikke fået slået spunsen helt ind og i nattens løb var
det hele så flydt ud.  

Hurtig gik der bud efter synderen, og
han måtte så møjsommeligt skovle al siruppen op og vaske gulvet.
Det tog det meste af søndagen i den gamle købmandsgård.  

 

Kongebesøg 

Selv om der var mange spændinger i byen,
så elskede man monarken. Frederik den Sjette
gæstede byen i 1824. På en indskrift ved Sønderport
stod følgende:  

  • Aller Herzen schlagen Dir
    entgegen.

 

Pebet ud af byen

Han blev hyldet af ringridernes Frederiksgarde,
af Skyttekorpset og jublende borgere. Om aftenen var byen illumineret.
Men kongen gik tidligt til ro.

Allerede kl. 5.30 næste morgen måtte
de kongelige embedsmænd stille med deres protokoller og hovedbøger.
Enevoldskongen var en lille brøsig mand, der godt kunne give en skideballe.  

Det blev en travl morgen. Kongen var
til gudstjeneste og til frokost hos amtmanden. Klokken 9 forlod han
byen ad Vesterport. Her blev han hilst af indskriften:  

  • Aller Hertzen folgen Dir

 

Vanskelighederne kom senere. Da en deputation
af slesvig – holstenere var i København
i 1848 nær ved at blive pebet ud af byen. Og imellem de to slesvigske
krige blev der fra dansk side begået fejl og overgreb 

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920
  • Dem fra Tønder
  • Dengang i Tønder
  • Minder fra Tønder 1864
    – 1920
  • Tog til Tønder
  • Ture i Tønder 1
    – 4
  • Tønderkniplinger
  • Anekdoter fra det gamle
    Tønder
  • Carsten Richtsen og Digegrevens
    hus
  • De stakkels kniplepiger
  • Kongeligt besøg i Tønder
  • Benne Blitz og andre
    øgenavne i Tønder


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder