Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Badeanstalter på Østerbro

Oktober 22, 2011

Tak til
Østerbro Lokalhistoriske Forening.
Tre forskellige Helgoland blev etableret ved Svanemøllen. Den ene forliste
på Saltholm. Den sidste blev lukket grundet forurening. Badeanstalter
dengang, blev bestilt hos en skibsbygger. Og et tip: Snaps fjerner lus.
En behjertet sjæl forsøgte sig med transportable badekar. Det var
nok lidt besværlig for vandet måtte bæres op.
 

Almindelig at bade i
Øresund

Udover at nyde udsigten var det også 

almindeligt at man badede i Øresund,
og der var oprettet flere badeanstalter i havnen og nord for denne. 

Vandet skulle bæres op

Et badekar i lejlighederne kunne der
nemlig ikke blive tale om i disse år, da vandet skulle bæres op ad
trapperne. Men også et bad ude i byen var en sjælden luksus.

Badeanstalter måtte ikke anlægges uden
efter tilladelse fra Vandkommissionen,
og denne vågede over sine pumpe
– og springvand.
 

Transportable badekar

Et bad kunne fås på Frederiks
Hospital
i Bredgade, og desuden fandtes fra ældre tid en
enkelt anstalt i Hotel du Nord.
Den var kongelig privilegeret, og badene var her meget dyre.  

I 1840 fik enken efter Herman Randulf,
krigsassessor og fregatkaptajn i brasiliansk tjeneste tilladelse til
at anlægge en badeanstalt i gården til nr. 230 ved Nørrevold,

men vandet dertil skulle man tage fra gårdens egen brønd.

Året efter ansøgte Dominico Capozzi
om bevilling til,  

  • ved hjælp af transportable
    badekar at betjene dem, som måtte attrå 
    sådant med bade hjemme i deres huse, såvel af brøndvand, søvand
    som kolde og varme samt svovl – og urtebade.

 

Magistraten anbefalede andragendet,  

  • da vi vil skønne, at noget
    herimod kan være at erindre, efterdi hverken Søbadeanstalten ved Rysenstens
    Bastion eller vognmand Jørgensen, der nu ejer Hotel du Nord, er i besiddelse
    af nogen eneret til at holde bade.

 

Dampbad

I 1846 anbefalede Magistraten ligeledes
et andragende fra hattefabrikant Feldberg
i Kronprinsensgade om at indrette et dampbad. Det fornødne dampanlæg
havde han allerede, da det brugtes til hans fabrikation af silkehatte.  

Søbadeanstalt fra 1824

Der fandtes en søbadeanstalt anlagt
ved Rynestens Bastion i 1824 og i 1840 fik gartner Rasmus
Limkilde
så tilladelse til at anlægge et badehus i Kallebodstrand
ud for sin ejendom Ratzeborg,
men de lå så langt ude på Vesterbro,
at de ikke fik nogen betydning for Østerbro
– borgerne.
 

Billedhugger Møens badeanstalt

Udenfor den gamle Østerport
blev den første badeanstalt opført i 1843 af billedhugger Møen
på kammerherre Classens strandjord. Møen
solgte i 1854 sit etablissement til forhenværende hovmester Engelbrecht,
der fik bevilling til at fortsætte forretningen.  

Badehuse ved Strandvejen

Bechs Badeanstalt
ved Kalkbrænderiet nævnes 1847, og samme år fik Jens Knudsen
tilladelse til at anlægge en badeanstalt ved siden af Møens.

Flere og flere begyndte at bygge badehuse
ved Strandvejen, så de bagved liggende grundejere protesterede,
da badehusene ville tage udsigten til Sundet.  

Offentlig badested

Som offentligt badested på Østerbro
benyttedes den søndre kaj ved Gamle Kalkbrænderi,
men til sidst klagede fabriksejer Krause
over det, og han tilbød at anvise et bestemt stykke af stranden til
gratis badeplads.  

Snaps fjernede lusene

Som sagt havde hygiejnen vanskelige kår
i hjemmet i starten af 1900 – tallet. Der var ikke toilet og
bad i lejlighederne. Badningen måtte ofte ske i køkkenet, og om vinteren
blev børnene vasket i en balje vand foran kakkelovnen.  

Det er fortalt, at en snaps skyllet i
håret kunne fjerne lusene. Mange københavnere benyttede havnen og
Øresund
til at holde hygiejnen i orden. Ved folketællingen i 1906
blev der oplyst, at 4.700 eller 3,8 pct. havde adgang til baderum. Af
to og tre værelses lejligheder havde 800 eller godt 1 pct. adgang til
et badeværelse.  

Svømning som fag fra 1814

Med skoleloven af 1814 indførtes svømning
som fag. De søbadeanstalter som blev opført i kystbyerne, skulle danne
rammen om denne undervisning helt frem til 1920 – 30, hvor de første
svømmehaller blev bygget.  

Østerbro Svømmehal

Den 1. november 1929 åbnedes Østerbro
Svømmehal
af Kong Christian den Tiende

og Thorvald Stauning efter et samarbejde mellem kommunen og
Københavns Idrætspark.
Hele anlægget kostede 1,6 mil. Kroner.
Derefter kom Frederiksberg Svømmehal
i 1934 og først i 1953 åbner Damsøbadet.  

Efterhånden som skolerne fik egne badefaciliteter
afsluttedes gymnastiktimen med det obligatoriske brusebad. Til badet
fik eleverne udleveret sæbe og træuld. Vandet var 37 grader og afsluttedes
med en kold douche på ca. 20 grader. Det føltes iskoldt.  

Svanemøllen

Svanemøllebugten
er navngivet efter Svanemøllen
som nedbrændte i 1892. Der havde før ligget en stubmølle her, den
var blevet opført i 1758. Den fik sit navn efter en svanedam, der lå
i nærheden, og som også gav navn til værtshuset Svanholm.  

Der var ellers kun få bebyggelser
i området, så Svanemøllen
kunne rigtig udnytte vinden fra Øresund.  

Den første Helgoland

Den første Helgoland,
søbadeanstalt lå på det gamle Svanholms
jorder, hvor Svanholms Tivoli
og Svanholm beværtningen i sin tid også lå.  

Ved siden af Svanemøllen

med indgang fra Strandvejen
lå et hus bygget i 1700 – atllet, ved navn Frederiksdal. Ejendommen
blev i 1883 overtaget af en kaptajn J.G.A. Nilsson,
der etablerede en søbadeanstalt, som han kaldte Helgoland.  
 

Hvorfor
– dette navn?

Grunden til at han brugte dette navn,
kan man kun gisne om, men øen ved Tysklands

nordkyst var blevet kendt som solskinsøen,
på grund af de mange solskinstimer, det milde klima på grund af golfstrømmen
og de helbredende kurbade. Denne sundhedsøs
renomme ville man sikkert gerne overtage. Øen havde for øvrigt i en
lang periode været dansk.  

Badeanstalt bestilt hos skibsbygger

Nilsson
var året før kommet til København
fra Stockholm med tyve svømmere for at give opvisning. Han fandt
imidlertid forholdene så primitive, at han fik ideen til at bygge en
badeanstalt. Af etatsråd C. Ferslev

købte han grunden på Strandvejen nr. 20
for 20.000 kr., og en badeanstalt blev bestilt hos skibsbygger Rosenfeldt.
I alt 30.000 kroner kostede badeanstalten.  

Søbadeanstalten Helgoland
var konstrueret, så den flød på pontoner af zink, og den åbnede
som en sommerforlystelse den 16. juni 1885.  

I huset var der også andre forlystelser.
Der var Café, Konditori og Krohave

med musik, ja selv em keglebane var der plads til.  

Mulighed for vinterbadning

Om sommeren lå badeanstalten for anker
i Svanemøllebugten, og den første vinter overvintrede badeanstalten
Orlogsværket.

Næste vinter ville Orlogsværket
ikke have det store skrummel liggende, og derfor måtte badeanstalten
ligge ude hele året.

Det gav mulighed for vinterbadning, og
så vidt man kan se, begyndte man allerede at vinterbade i november
1886.  

Der blev indrettet et kammer for damer
og et for herrer på 3 x 3 alen med en kakkelovn placeret så 
den kunne give lidt varme til begge rum.

Man kunne snakke sammen, men ikke se
hinanden, for allerede den gang brugte man ikke badedragt.  

Badeanstalt endte på 
Saltholm

Den 10. marts 1896 stak den flydende
badeanstalt til søs. Vinteren var udsædvanlig hård, og hele Sundet
var frosset til med store isflager. En kraftig vestenvind, rev med isens
hjælp, hele badeanstalten løs fra fortøjningerne, og drev under stor
dramatik i land først på Middelgrundsfortet,

og senere på Saltholm hvor den led totalforlis.  

Forretningen blev derefter døbt om til
Carlsberg – Pavillonen
med hovedagelig  øl – salg. I samme
område fandtes flere søbadeanstalter af forskellige størrelser, bl.a.
kan man læse på et skilt, at der til højre for Svanemøllens
grund lå Engelbrechs Søbadeanstalt.  

Helgoland 2

Helgoland 2
blev opført i 1897, og denne gang blev den bygget på pæle for at
gøre den mere stabil. Den lå omtrent der, hvor Solvænget
mødes med Strandpromonaden
i dag. Den nye og mindre Helgoland
blev bygget af resterne af den gamle badeanstalt og i folkemunde kaldet
Bondegården.
 
 

Vinterbadeanstalt

Tæt ved land byggede man i 1900 en vinterbadeanstalt
med hoffotograf Juncher Jensen
som initiativtager. Anstalten havde en sal omgivet af 8 værelser for
herrer og seks for damer. Desuden var der 5 store kakkelovne, et styrtebad,
en vægt og gymnastikredskaber.

Det var den tid, man gav disse gale
mennesker, der badede om vinteren navnet, vikinger.  

Beretning fra 1903

I Illustreret Tidende

den 1. februar 1903 har vi fundet følgende beretning:  

  • Den, der en vintermorgen
    kommer tidligt ud af Strandvejen vil da træffe en skare tættilknappede
    damer og herrer cyklende eller til fods med kurs mod badeanstalten Helgoland,
    hvor hver morgen – om vejret er aldrig så
    forrygende – tager deres bad i Øresunds salte vover. Dem har beboerne
    herude givet tilnavnet Vikinger og Strandmænd. De hengiver sig til
    et badeliv, så friskt og muntert, som ingensinde om sommeren. Et fuldtonede
    ”Godmorgen” fra samtlige tilstedeværende lyder den indtrædende
    i møde, og efter en hurtig afklædning går det lige på
    hovedet i søen. Nogle svømmer omkring, så
    de ligner hvalrosser, idet isen fryser på
    overskægget, men som regel tages der kun 5 a 6 dukkerter, så
    hurtigt op, hastig påklædning, og man skynder sig til dagens gerning.
    Der bader en 100 herrer og en 50 damer, næsten alle kendte københavnere,
    der kan glæde sig ved et godt helbred og godt humør. De er vist de
    eneste, der ikke vil indrømme, at Nansen udførte nogen storbedrift,
    da han sprang i vandet efter den bortrenve kajak, idet der jo i 25 graders
    kulde er helt lunt i vandet, der kun står på
    0 grad.
  • Årets store fest falder
    altid i januar, da bliver alle skjoldmøer og vikingerne, alle dem,
    der vinteren igennem har badet, optaget i laget og modtager deres vikingebrev,
    da serveres der med flæskekage og fosterbroderskålen drikkes på gammel
    vikingevis i mjød, da er begejstringen altid stor, og der drikkes skåler
    for, at den gamle heltekraft i Norden ikke må
    uddø.

 

En ny Strandpromonade

De to badeanstalter fik lov til at stå 
til 1914, hvor man ønskede at anlægge den ny Strandpromonade,

og derfor ville man flytte kystlinjen længere ud. Man brugte blandt
andet jorden fra Boulevardtunnelprojektet
til opfyldningen.

Man havde vedtaget en vejplan i 1917,
som førte Strandvejen langs kysten og videre nordpå, men det
viste sig umuligt at videreføre den over Tuborgs
grund, og her stopper den stadig i dag.  

Gode penge i badeanstalter

Firmaet A.W. Colding’s Efterflg.,

der boede i Kalkbrænderihavnsgade,
havde import af salt fra engelske og tyske saltværker  sammen
med, at de drev handel med koks og kul.  

Da badeanstalter på den tid igen
var blevet moderne, mente man, at det var gode penge at tjene i den
branche. Så i 1911 bad man, den tidligere skibstømrer J.P.V.
Hansen,
om at bygge en badeanstalt i Svanemøllebugten.  

Helgoland 3

Denne tredje Helgoland
blev bygget 3 – 4 hundrede meter sydligere end de foregående søbadeanstalter,
nemlig der hvor Svanemølle –
lystbådehavnen
i dag er beliggende og ca. udfor stedet, hvor
Café Jorden Rundt
ligger.

Den ny beliggenhed tog blandt andet hensyn
til, at man ikke skulle genere udsigten for, som ordførende for udvalget
i Borgerrepræsentationen sagde: 

  • ganske overordentligt prægtige
    villagrunde…..på det vistnok smukkeste udsigtspunkt byen har.

 

Det at gå på badeanstalt
var nu oppe i tiden og adspredelser var der ikke så mange af dengang.
I 1913 stod det tredje Helgoland
færdig.

Den blev Nordens
største badeanstalt, den hvide by på
vandet,
og blev også bygget på pæle. Ved de store idrætsstævner
kunne anlægget huse 2.000 tilskuere omkring 100 – meter bassinet,
som var et konkurrencebassin med vipper og udspringstårne. I alt bestod
den af syv lukkede bassiner, omklædningsrum og en stor restaurant.  

Kloakudløb 

I 35 år kom Helgoland
til at ligge i Svanemøllebugten.
Placeringen var mildest talt ikke heldig, idet Øresundshospitalet
,
der dengang var et tuberkulosehospital, havde kloakudløb direkte
i Øresund.  

Imidlertid var Københavns Kommune
begyndt at kloakere byen, men skidtet blev ført urenset gennem kloakledning
ud i Svanemøllebugten.  

Lukket på 
grund af forurening

Helgoland
blev lukket i 1932 på grund af forureningen og revet ned i 1937.
Helgoland
blev genopbygget ved Amager Strand,
hvor vandet stadig er rent. I Svanemøllebugten
blev der gjort plads til den nye lystbådehavn.  

En
åben kloak

En af Københavns
ældste åbne kloaker er nu lukket. Det var den gamle Lersøgrøft,
der løb langs S – banen (Ryparken Station)
under Lersøpark Allé og Lyngby
– motorvejen.

Det var en åben kloak med skrå 

betonfliser på siderne. Det var en spændende legeplads for drengene,
der kunne springe fra side til side ved at træde på fliserne. Det
gjaldt om at holde farten, ellers dumpede man i vandet (lortet).  

Lersøgrøften
var en del af Københavns første store kloaksystemer fra længe
før, byen fik sin nuværende form. Den oprindelige Lersø,
som var en naturligt skabt sø strakte sig i en stor bue om byen.  

Urenset ud i Svanemølle
– bugten

Søen blev brugt til både dag – og
natrenovation. Københavns Borgerrepræsentation
havde i slutningen af 1800 – tallet livlige debatter om søens anvendelse.
Det endte med, at den ad åre blev fyldt op, blandt andet med almindeligt
affald og senere brugt til park og kolonihaver.  

Den åbne rende brugtes først og fremmest
til overløb fra det almindelige kloaksystem, som 10 og 12 gange flød
over på grund af kraftig regnskyl. 

Regnen kunne være så voldsom,
at vandmasserne fik rensningsanlæggene til at blokere og kloakvandet
blev lukket urenset ud i Svanemøllebugten.  

Kunstig strand ved Svanemøllen

Borgerrepræsentationen

i København har etableret en kunstig strand i Svanemøllebugten
ved Strandpromonaden. Og nu er vandet rent. Det var det her i
sommers, hvor vi var ude og dyppe tæerne. Den kunstige strand trækker
virkelig mange mennesker til.  
 

Kilde:
Østerbro Lokalhistoriske Forening
 

Anvendt Litteratur:

  • Jørgen Kisbye Møller
    m.fl: Omkring Svanevænget, kvarteret ved Svanemøllebugten (1983)
  • Kongeriget Danmark, Statistisk
    topographisk Beskrivelse, J.P. Trap (1879)
  • Svend Aaakjær m.fl.: København
    Før og Nu – bd. 5 /Hassing 1950
  • Palle Lauring: Ude og inde
    i København 1850 – 1820 /Gyldendal 1965
  • Hans Helge Madsen:
    Østerbros Herligheder – en bydels identitet/ Nationalmuseet 1986
  • Hans Helge Madsen: København
    før og nu og aldrig /Fogtdal 1983
  • Illustreret Tidende

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Classens Have på
    Østerbro
  • Gamle Havne på
    Østerbro
  • Langelinie
    – dengang
  • Nord for
    Østerbro
  • Strandvejens Historie
  • Latriner og kloaker på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Med tog over Lersøen (under
    Nørrebro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro