Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro fra 1850

Juli 26, 2011

Østerbro fra 1850

Danmarks
ældste blodbøg blev fældet. Danmarks største have blev udstykket.
Det idylliske Østerbro forsvandt. Rolighed blev istandsat. Dyrehavekælderen
var kuskenes paradis. Og så var det
Harder, der indførte nyt stoppested på
sin hestesporvogn. De unge på Østerbro skulle lære dannelse. Midt
i stenørkenen lå Aggersborg stadig. Hele 8 lygter blev placeret ved
Østerport
 

1850erne

Rosendal
stod der endnu. Den var omgivet af høje popler. Det Hvide Hus

var her også endnu, omgivet af kratbevoksede stier. Heldts Beværtning
og Jespersens traktørsted lever i bedste velgørende.  

Unge mennesker går på Volden,
Kærlighedsstien og på Strandpromonaden.

Blomsterpigen ved Kærlighedsstien
har en god forretning.

Nye mennesker er flyttet ind i Rosenkildes
stuer. I det lave hus ved siden af, sidder magister Kierkegaard
og skriver breve.  

De unge lærer dannelse

Nede ved siden af Kalkbrænderiet

bor maleren Jørgen Roed. Her oppe ligger også petroleumsfabrikken.
Familien Roed flytter midt i 50erne op på Østerbrovejen
i det lave hus Dalen ved siden af Rosendal.

Den lille Marki
er død. Rosendal er overtaget af vinhandler Waagepetersen.

Han har planer om at udstykke den tuteinske have til villa – grunde.
Hans unge søn får danselektioner.  

Ja det var mange unge mennesker, sønner
og døtre til de pæne familier på Østerbro
der fik undervisning i, hvordan man skulle begå sig. Det gjaldt også
for landliggerne, der kun boede herude om sommeren.

Drengene skulle bukke med anstand, piger
skulle også lære at neje rigtig.  

Udstykningen begynder

I 1860erne var det Familien Skovgaard,
der dominerede. Det var P.C. Skovgaard, Joachim, Niels, Suzette.

Og de færdes både i Rosenvængets Haver
og på Aggersborg. Rosendals
udstrakte parhave blev efterhånden udstykt.

Fra begyndelsen af 60erne begyndte de
første villaer og dukke frem, der hvor den lille marki
havde duftet til sine roser.  

Rosenvænget

Lindealléen

blev fældet, skovsøer blev opfyldt og skovpartier blev udtyndet. De
første veje blev anlagt. Hele herligheden blev omkranset af stakitter.
Rosenvængets
villaby tog form. Den var højtidelig spærret inde
af tremmeporte. Kun ejerne havde nøgle.  

Blandt de berømte og vigtige ind i villabyen
går livet sin gang. Og familien Skovgaards
børn går hverdag helt ud til Frederiksberg
ud i Gregersens Skole.  

Classens Have og Aggersborg

Midt ude i søen i Classens Have

ligger Aggersborg stadig. Den er ejet af vekselmægler Christian
Aggersborg.
 

Men ak Classens Have
endte som en stor byggeplads. Lipkesgade, Livjægergade, Willemosegade,
Ringstedgade.
Søen var blevet reguleret. Sivskoven var forsvundet.
Kærlighedsstien
var ikke, som den var dengang.

Aggersborg

var omgivet af stenklodser. Rosendal
oplevede sine sidste dage med butikker i stueetagen. Det Hvide Hus
lysete op på hjørnet af Classensgade
med sine minder om Rosenkilde
og Julie Sødring.  

Garnisons Kirkegård

På Garnisons Kirkegård
lod De Danske Våbenbrødre
opsætte et monument i 1869 for dem, der faldt i De Slesvigske Krige.

Og når vi nu er ved den kirkegård,
ja så er det nok de færreste der ved, at på den smalle strimmel,
hvor nu Den Amerikanske Ambassade
ligger, ja da lå her fra 1770 til 1858 en fattig – kirkegård for
Almindelig Hospital
i Amaliegade.

Den nordligste del var kirkegård for
stokhusslaver
og henrettede forbrydere.  

Senere blev dette stykke hundekirkegård.
Mange af Østerbros velplejede mopser fandt her i forbrydernes
nedlagte grave deres sidste hvilested under gravsten af marmor.

Efter at denne del af kirkegården i
1916 blev nedlagt opførte arkitekten Carl Brummer
for trælastgrosserer Harald Simonsen Lille Amalienborg
på dens grund.  

Kapervogne

Oppe ved Nyboder,
hvor tidligere Østerport havde holdt stand til 1858, og hvor
den fri udstilling
kom til at ligge, holdt kapervognene og kørte
borgerskabet ud til Strandvejen
til Charlottenlund og Klampenborg.

Børnene blev sendt i forvejen som lokkeduer.
På den måde blev vognen hurtigere fyldt, og adgangstiden kunne
fremskyndes.

Senere kunne man tage med dampsporvognen
fra Trianglen. Man kunne altid vente i et Konditorværelse
hos Bager Larsen. 

Lys ved
Østerport

Og når vi nu lige har passeret Østerport.
Ja så blev den flyttet i 1703 fra Rigensgade

til hjørnet af nuværende Oslo Plads
og Folke Bernadottes Allé.
Den tidligere Helsingørgade
kom senere til at hedde Dag Hammerskjölds Allé.
Og senere blev det en del af Østerbrogade.  

Der lå dengang dybe grøfter. Og
det kunne efter mørkets frembrud især om vinteren væres særdeles
farligt at færdes her. Den 19. november 1801 befalede kongen simpelthen
, at vejen udenfor Østerport

skulle forsynes med hele otte lygter. Det var lysende tranlygter, så
hvor meget det har hjulpet var et spørgsmål. I 1801 havde Østerbro
såmænd kun 659 indbyggere.  

Harder fik sin morgenmad

Jo dengang var der en kusk, der hed
Harder.
Han var kusk på en hestesporvogn, der kørte fra Trianglen
op ad Øster Allé til København.

Om sommeren var der ikke et problem at sidde på bukken. Men om vinteren
i snefog og frost, kunne det være en barsk omgang. Her kunne man godt
tænke sig en hjertestyrkning, når man kørte ind med Østerbros
grosserere og embedsmænd.

Et stykke op ad alléen gjorde Harder
holdt. Det stod der ikke noget om i køreplanen. Her gik han hen til
sin forlovede, Marie, der tjente i Skjoldgade.
Her drak han sin morgenkaffe på Huggeblokken.
Imens ventede de frysende passagerer nede i vognen.  

Dyrehavnskælderen

Dyrehavskælderen
var kuskenes paradis. Men den blev sammen med resten af ejendommen revet
ned i 180erne. På tomten anlagdes Odensegade,
mens Petersborgvej var til minde om naboejendommen.

Trianglens
øvrige bebyggelse fra den tid er forsvundet. De bygninger, der blev
rejst måtte have undret de skovfarende.  

Rolighedsdal

Lige i nærheden lå det anseelige
lyststed Rolighedsdal. Det lå midt i det nuværende Nordre
Frihavnsgade.
Og den store villa Hjørnelund
blev senere revet ned, og her ligger nu Ingrid Jespersens Skole.

Den grænsede op til de store gartnerier,
som I.E. Ohlsen ejede på begge sider af Østerbrogade.
På det sidst udstykkede af disse grunde anlagdes i 1902, I.E. Ohlsensgade

og Carl Johans Gade.  

Nøjsomhed

En af de mest kendte landsteder var
Nøjsomhed.
Den var beliggende mellem Gustav Adolfs Gade
og Sankt Jacobs Plads. Da den blev købt i 1801 af student
Johannes Liebenberg
omfattede grunden 9 ½ tønder land.

Bygningerne bestod af et ti fag langt
en etages høj grundmuret stuehus og et otte fag langt bindingsværkshus
med forpagterbolig, stald, karlekammer, tærskekammer og kornloft.

På grunden var der omkring 300
forskellige frugttræer, foruden ribs – og stikkelsbærtræer,
samt en hel skov af vilde træer.

Der var to lindealléer samt 9 asparges
og 30 jordbærbeder. Ja så var der også et hav af grantræer.
Man sagde dengang, at det var Danmarks største have.  

Allerede i 1803 blev Nøjsomhed
købet af legationsråd Ernst Kirstein.

I mere end 100 år forblev ejendommen i slægtens besiddelse.

Sammen med sin kone, Emilie Henriette
Cramer
drev de et stort hus.
Enken overtog i 1862 Nøjsomhed.
I 1866 påbegyndtes af økonomiske grunde udstykningen.

Først i 1923 blev selve ejendommen nedrevet.  

Krebs Skole

En del gik i skole i Krebs Skole
hos Krohn henne i Stockholmsgade
Over indgangsdøren var en hane. Den stod også afbildet i læsebogen.
Havde drengene været artige og flittige, skulle de lægge bogen under
hovedpuden. Så skulle de næste morgen se efter om hanen havde lagt
et guldæg.
Og sådan et guldæg
kunne udløse en to – øre eller hvis det gik rigtig højt for sig,
en fem – øre.

Disse blev straks omsat til sukkekugler
eller kandisstænger fra slikmutter i Willemosegade.

Måske blev pengene brugt til de forbudte  og derfor eftertragtede
Duke – cigaretter.
 

Gadekamp

Knægtene stjal lange staver fra byggepladserne.
De kunne bruges til slagsmålene. Lipkesgade/Willemosegade
gik i krig mod Hinrichsensgade,
der senere kom til at hedde Ringstedgade.  

Gartner Hinrichsen
havde store asparges og rabarbermarker, der strakte sig langs Classens
Haver
ned mod Sundet.  

Rolighed

Rolighed
lå endnu på Kalkbrænderivej
ved Rosenvænget. Man kaldte bygningen for Det lille Rosenborg.

Her kunne man også støde på Georg Brandes
Det var ham, der påstod, at eventyrdigteren egentlig ikke kunne lide
børn. Men dengang kom Jonas Colin
sin gode ven til undsætning.  

I 1850 blev lyststedet overtaget af grosserer
Tvermoes.
Huset var meget forfaldent: 

  • Vandet stod over Gulvene
    i Kjælderetagen, tvende der anbragte Sumpe var forfaldne og formaaede
    desuden ikke at modtage den Mængde Vand, der tilførtes dem fra det
    hele Terrain, ja enddog Grøften udenfor Bygningen, hvis Bund af Mangel
    paa Oprensning laa ½ Alen høiere end Gulvet i Kjælderen. At dette
    under saadanne Omstændigheder maatte være totalt opraadnet kunde ikke
    være andet. Bygningerne var overfyldte med Rotter og Muus, som her
    havde fundet Fred i den Grad, at de ugeneert spadserede omkring i Værelserne,
    medens man var der. Siden Generalens død var Gaarden ubeboet og det
    Hele bar den uhyggeligste Præg af forfalden Storhed.

 

Ja sådan skrev Tvermoes.
Han fik det hele istandsat. I 1857 solgte han det hele til grosserer
Moritz Melchior.
Og det var her H.C. Andersen
udåndede den 4. august 1875.  

Smedelinjen

Smedelinjen

lå der som en rest af de gamle bastioner og raveliner. Over i Østre
Anlæg
var der rester af den gamle Kirsebærgang.
Det var stien langs voldgraven.

Fru Heibergs
røde villa stod der endnu på hjørnet af Næstvedgade
og Strandboulevarden.

Den var nu indlemmet under Finsens
Instituttet.
Og Drewsens villa,

ja den ligger på hjørnet af Drewsensvej
og Rosenvængets Hovedvej.  

Resterne af Aggersborg

Resterne af udsmykningerne på 
Aggersborg
havnede i Rosenvænget
hos Joachim Skovgaards søn, Johan Thomas.

Hvor Dancherts
lille rødtagede gartnerhus lå, knejser nu en højmoderne ejendom med
skråstillede vinduer og silkeundertøjsudsalg i butikken i stuen.. 

Forandringerne

Der er fodgængerovergang fra Dosseringen
over til Rosendal.Her er nu en mindeplade over indgangsdøren
til en høj boligkolods i 90ernes almindelige bygningsstil.

Der hvor vinden viftede i sølvpoplerne
på Købke – billedet

kan man nu købe visitkager.

Heldts beværtning
er veget for et rode – kontor. Og Det Hvide Hus
på det modsatte hjørne lyser endnu mildt, men dog i en anden skikkelse.
Nu rummer den en moderne bygning for lokaler for Sparekassen for
København og Omegn.

Og Sortedamssøen.
Ja omgivelserne er blevet mere kedelige. Det er blevet alt for regelmæssigt.
Vi savner siv og rør og de krogede stier.  

Historien om blodbøgen

Det idylliske Østerbro
forsvandt efterhånden. Ja det kan bedst illustreres med historien om
blodbøgen, fortalt af Benedicte Arnsen
– Kall:
 

  • Til intet af disse gamle
    træer i Classens Have har jeg næret en sådan kærlighed som den store
    blodbøg med de historiske minder fra Livjægernes udfald i 1807. Dette
    træ, der havde trodset så mange omvæltninger, stod endnu i fuld
    kraft og skønhed i 1885 som Danmarks
    ældste blodbøg. Fra et af mine mange vinduer i min mangeårig bolig
    på Citadelsvejen kunne jeg se det, og mangen morgen har jeg hilst på
    det og takket det for, at det endnu stod der, at det endnu var et forbindelsesled
    mellem hin fjern barndomstid på det gamle
    Østerbro og Alderdommens stille syslen med livets brogede og vekslende
    minder. Men heller ikke den glæde skulle vare ved. En morgen 1885 måtte
    jeg fra mit vindue se på, at vandalske
    øksehug fældede det herlige træ.
  • Ejeren, en for nylig afdød
    handelsgartner, der i mangt et år havde kælet for det og selv kendte
    dets historiske betydning, var falden på, eller var blevet opfordret
    til, at udpacellere grunden til nogle kedelige snorlige kasernegader,
    der nu står som grimme og kedelige monumenter over al den svundne skønhed.

 

Den store udstykning

I 1846 påbegyndtes udstykningen af
Classens Have.
De mest efterspurgte grunde langs Strandpromonaden
solgtes til grosserer Halkier
og vekselmægler Aggersborg.

Portrætmaleren A.C.
Lipke,
der havde erhvervet Rosendal

og drev det som gartneri lod det udstykke i 1880.  

Kilde:
Se

  • Litteratur
    Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Blegdamme på
    Blegdamsvej
  • Christen Købke
    – en maler fra Østerbro
  • Fra det gamle
    Østerbro
  • Gamle havne på
    Østerbro
  • Garnisons Kirkegård
  • H.C. Andersens sidste dage
    på Østerbro
  • Langelinie
    – dengang
  • Rosenvænget på
    Østerbro
  • Strandvejens historie
  • Østerbro i forandring
  • Østerbro
    – langs søerne
  • Østerbro
    – som landsby
  • Østerports historie
  • Fra Trianglen til Vibenhus
  • 1830 på
    Østerbro og masser af andre Østerbro
    – historier

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro