Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Mere om Tinglev og omegn – dengang

Maj 15, 2011

  • her følger anden afdeling
    af Tinglev og omgen – dengang

 

Lokalhistorie og inddelinger

Egentlig kan det være svært at skrive
lokalhistorie, hvis man vi have flere steder med på en gang. Skal
man skrive efter den nuværende inddeling eller skal man tage den ældre
inddeling, eller vælge noget helt tredje. Vi har så valgt det sidste.

En del af de steder vi beskæftiger os
med ligger i Slogs Herred. Det omfatter bl.a. Tinglev, Burkal,
Ravsted og Bylderup.
 

Masser af adel

Ifølge Kong Valdemars Jordebog
hed herredet Locthorpheret efter byen Lovtrup
i Uge Sogn. Men det er kun nævnt med dette navn den ene gang.
Ellers har herredet fået navn efter åen Slogs
Å.
I ældre tid var herredet også væsentlig større. Der er sket
en masse bytterier i historiens forløb. Det skyldes blandt andet de
store adelige godser, der var i Sønderjylland
dengang.

Også i Slogs Herred
opererede adelige som Ahlefeldt, Sture, von der Wisch, Rantzau m.m.
Også kolonier blev anlagt i dette herred, således Julianenborg,
Christianshåb
og Sofiedal.  

Slogs Herred

Herredsretterne blev ophævet i 1867.
Det kan være lidt indviklet at forklare de ændrede styreforme og retspraksis
gennem årene. Omkring 1770 holdtes Slogs Herreds Ting

i Bylderup. I 1864 blev der holdt ting på en af byens to kroer.
Som tidligere hang der en galge ved Bredevad.
Videnskabernes Kort fra 1805 ses også en galge omkring
Hajstrup.
 

Egentlig udgør Slogs Herred
6 pastorater under Tønder Provsti, Ribe Stift.

Men fra gammel tid har herredet hørt under Slesvig.
Det vides at herredet havde eget segl i 1491. Af det findes ingen aftryk.
Men et aftryk af yngre segl fra 1600 tallet er bevaret. Det viser et
fiskegærde i bølger.  

Adelige undersåtter

Rundt om i Tønder Amt
var der dengang en del adelige undersåtter. De fleste blev efterhånden
overtaget af landsherren. Men de bevarede dog en hvis selvstændighed.
Således købte hertugen i 1631 en del fæstegods i Slogs og Kær
Herreder.

Undersåtter måtte dog også selv
købe sig fri flere steder.

Foruden de adelige godser, der lå direkte
under den adelige landret, var der også enkelte større ikke – adelige
gårde, som ikke hørte under de almindelige landsretter. I Tønder
var disse såkaldte kanceligodser,
nemlig Hajstrupgård i Bylderup Sogn
og Hestholm og  Mejerholm
i Tønder Landsogn.  

Nedbrændt og stormet af venner og
fjender

Christian den Fjerde
flygtede i 1627 op gennem Sønderjylland.
Der gik panik i hans tropper, som plyndrede Flensborg
og videre op gennem Sønderjylland.
Soldaterne kunne ikke kende forskel på hertugelige
og kongelige undersåtter. Uge og Bjolderup kirker

blev således afbrændte Det samme skete for Rise Kirke.  

Landsbyerne Uge, Bolderslev, Hjorkær,
Nybøl og Årslev
blev totalt nedbrændt. Og Toldsted
var allerede forladt.

Uge By
havde lidt et tab på 1.075 mark og en enkelt bonde havde mistet 11
stude, fem stk. ungkvæg, 15 bistader, 24 skinker, 10 tønder øl, fire
sider flæsk, 16 oste og alt det udtærskede korn.  

Og flere ulykker kom med svenskerne.
I 1654 – 55 kom pesten. Den kom igen i 1659 med forstærket styrke.
Jo det område, som vi her beskriver, havde det ikke godt i de år.  

Mennesker i mange
år 

Tinglev
har både heddet Tingløff og Tingheleff .

Måler man efter gravhøje, ja så 
har der været liv i sognet i mange år. Mindst 42 har man fundet. De
fleste er dog sløjfet eller forgravet, dog er nogle blevet fredet.

I byen er også fundet et bronzesværd,
to små knive og en guld – armring fra ældre bronzealder.  

Stoltelund

Stoltelund
blev i 1500 tallet oprettet af nedlagte bøndergårde. I mange år tilhørte
adelsgården Ahlefeldt – slægtens store besiddelser. I 1608
nævnes den gottorpske hofmarskal Burchard Dalldarf til Stoltelund,
men han har ganske givet været forpagter. Ved Ahlefelds
konkurs i 1725, blev godset erhvervet af statsråd Grund.
Hans enke forærede i 1741 gården til en af hende oprettet stiftelse
for præsteenker i Bredsted. I 1785 blev godset udstykket og
samtidig ophævedes livegenskabet. På et tidspunkt var der fem gårde
i arvefeste på godset.

I haven stod en reliefudsmykket døbefond
af granit, som havde stået i den nedlagte Bjerndrup Kirke.

Fra 1637 til 1806 havde stedet deres
egen jurisdiktion.  

Vippelgård

Vippelgård
var også adelig. I 1491 skødes gården af ridder Hans von Ahlefeldt
til Løgum Kloster.
Gården havde tidligere tilhørt Barbara
von der Wisch
Tyrstrupgård.
Ved andre ejendomshandler møder vi slægten Sture, Rewentlow

og Smalsted og Rantzau.  

Sofiedal
blev i 1700 tallet grundlagt af 20 kolonister.  

Bylderup Sogn
– pantsat

Bylderup
hed dengang i 1200 tallet Biulethorp.

Hertug Valdemar
og han søn pantsatte 1353 vort sogn Bylderup
til marsken Erik Holk. Sognet havde forskellige ejere, og i 1497
overdrog Henrik Rantzau besiddelserne til Hertug Frederik.  

Hajstrupgård

Her lå den tidligere frigård og

kanceligods Hajstrupgård. I 1420 blev den ejet af Peter Petersen,
men han blev myrdet. Han sønnesøn var den berømte Nis Henriksen.
Efter sin dåd fik han også tilkendt Vrågård
i Burkal Sogn.  

Karlsvrå 

Den tidligere adelsgård Karlsvrå

lå her også. I 1238 og 1245 nævnes Hr. Largo.
I slutningen af 1400 tallet ejes gården af Eler Rantzau.
Den fortsætter i familien indtil omkring år 1500 bliver solgt til
Hertug Frederik
for 4.000 rdl.  

Oltisfund i Terkesbøl 

Ja og i Terkesbøl
er en heks. Hun kan se i fortid, nutid og fremtid. Evnerne har heksen,

Ida Christensen arvet efter hendes far.

I Terkesbøl
er fundet en egekiste fra ældre bronzealder. Et par ældre stenalder
– bopladser kendes fra Terkesbøl Mose.
Andre stenalderbopladser er fundet ved Sønderåen
ved Gårdeby.  

Jyndevad og Grøngård

Vi har også bebyggelsen Bov
ikke at forveksle med bebyggelsen ved Padborg.
Allerede i 1365 ser vi et stedet kaldet Bughe.

Her har vi også det gamle sted,
Rens,
som i 1340 hed Rindseet

og i 1495 Reensze. Og Store Jyndevad
kendt i 1230 som Jotenwath.

Her i nærheden ligger også 
Grøngård,
som vi tidligere har berettet om. Det var Hertug
Hans den Ældres
jagtslot. Det var også en stor gård, med en kæmpe
ladegård.

Hoveriet ophørte i 1597/58 mod at der
skulle betales de såkaldte Grøngård
– penge.
 

Vrågård

Vrågård
var tidligere adelsgård og frigård. I 1490 blev den ejet af Erik
Sture.
Datteren Lene blev gift med Tiellof von der Wisch.
Det var den gård som Niels Henriksen
fik for sin heltedåd.

Vestergård

blev omkring år 1500 solgt af Eler Rantzau
til Hertug Frederik.  

Adelige handler

Hans Blomme
kunne i 1592 på kongens vegne overdrage Hertug Johan Adolf
4 gråde , 3 mindre ejendomme og en eng i Burkal,
som kongen havde købt af Jørgen Moth.

Løgum Kloster
havde tidligere haft en del besiddelser i sognet. Således kunne præsten
Tyge Rubing
i 1340 erklære, at han på klosterets vegne havde fået
Jyndevad Mark
på forlening på livstid. Dette bekræftede Erik
Krummerdige
i 1405.

I 1237 havde Ketelius
bevidnet, at han havde skødet al sin jord på Lydersholm Mark

til munkene. Han havde i stedet fået tilkendt anden jord med tre fiskesteder.  

Interessant er også, at Otto Snafs
i 1437 skødede til Hertug Adolf: Sin By Nolde med dens tilliggende.
I 1495 skødede væbner Urne Jepsen
af slægten Algudsen blandt andet tre gårde i Rends

til Anders Ebbesen Ulfeld. Køberen havde i forvejen halvdelen
af godset, som han havde fået med sin frue Helvig Hartvigsdatter
Smalsted.
 

Jo forskere i adelshistorie kan få 
meget ud af at forske i historien herude i det tyndtbefolkede område.

Og vi er sikkert ikke færdig med historien.
Således blev der i 1863 fundet et kg sølvsager og 146 mønter
på en mark ved Jyndevad. De fleste mønter var arabiske.

En jættestue er fundet ved Bov.

Ved Rends kendes en grav fra vikingetiden med sværd, skjold,
lerkar m.m.  

De mange
østers

Advokat Bekker
var blevet idømt tre måneders fængsel, fordi han havde nægtet at
lade indmure en mindeplade i kirken i Bjolderup
for tre faldne fra den fransk – tyske krig i 1870. Men fængselsopholdet
havde efter sigende ikke været så hårdt. Således blev der konkurreret
om, hvem der kunne spise flest østers i Glückstadts
gamle fængsel. Lille advokat Bekker

spiste 31, mens Gustav Johannsen
kun opnåede 29.  

Regensburg i Bjerndrup

Det var også i Bjolderup Præstegård,
at Theodor August Regensburg
modtog undervisning. Han blev dansk
– slesvigsk departementschef og stiftsamtmand. Det var ham, der stod
for det såkaldte Sprogreskript.  

En flintesmed ved Bjerndrup Mølleå 

Utroligt er det at tænke sig, at få 

10.000 år siden sad der en sønderjysk flintesmed ved Bjerndrup
Mølleå.
Nu har arkæologer fundet en boplads her.

Udover fund fra stenalderen, er der fundet
ting fra jernalderen på stedet. Man har blandt andet fundet en
nedgravet urne med brændte knogler og tre små jernknive.  

Kongen lå 
stille

Den 31. august 1620 var Christian
den Fjerde
på besøg i Bolderslev.

Der står skrevet, at han var nødt til at ligge ganske stille formedels
svagheds skyld.
Det står ikke om dette skyldtes fedme, druk eller
seksuel overanstrengelse. Alle tre muligheder var sandsynlige. Han var
således far til 26 børn fordelt på flere leverandører.  

Mord og drama ved tinget

Vi fik hvis ikke med i førsteafdeling
af vore strejftog omkring Tinglev,
at der i forbindelse med Urnehoved
er knytte et sagn. Ifølge Knystlinga
Saga
så udåndede Svend Estridsøn

i 1074 på kongsgården Suddathorp
i Søderup, der ligger et par kilometer nordligere.

På Urnehoved Tinge
lod iflg. Saxo Harald Kesja,
der var halvbroder til Erik Emune
sig hylde til konge i 1134. Tre år senere myrdede herremanden Sorte
Plov
den 18. september 1137 Erik Emune

under et tingmøde. Forinden havde Erik Emune
nået at dræbe Harald Kesja
og hans familie.  

Kigger man efter i Danske Atlas,
så benævnes Uge som Uk.
Mon byen er opkaldt efter den adelige familie von Ucken

som har ejet Skovølgård i Felsted Sogn?  

Omvej til Ravsted

I første afdeling nåede vi ikke så 
meget om Ravsted. Det irriterede mig altid at bussen fra Aabenraa
til Tønder
altid skulle køre en omvej over Ravsted

Og omvendt den anden vej. Da var næsten aldrig passagerer med. Så
det tog altid længere tid hjem, når jeg skulle besøge mine forældre.
Men det kan Historien jo egentlig ikke gøre for.

Men hvad er Ravsted.
Kigger man i brandvedtægterne så gælder området, Ravsted, Havsted,
Hynding, Hyndingholm, Hessel, Fogderup, Stormsgaard, Korup, St. Knivsig
og Korupmark.
 

Mindst 16 gravhøje er blevet fjernet
omkring Ravsted. Men to ret store gravhøje kan ses ved Korup.  

Slukke
– forening

Betryggende er at vide, at den store
slukningshjælp
bliver varetaget af Ravsted Frivillige Brandværn.
Man får hjælp af Øster Højst.
I tilfælde af endnu større brand var det hjælp af værnene i Tinglev
og Løgumkloster.  

Og brandværnet i Ravsted

opstod allerede i 1898, som Löschverband Rapstedt.
Men se det er en hel anden historie.  

En borg ved Ravsted

Ravsted
har heddet Rapsted, Raperhet, Rapset
og Rapstede. Ifølge et sagn skulle der have ligget en borg ved
Høgsholt.

Satrupholm
har tilhørt adelsfamilien Sturre. Datteren til Thomas Sturre,
Kathrine
var gift med den kendte Hans Blome.  

Løgum Kloster havde store besiddelser

Indtil i hvert fald 1527 havde Løgum
Kloster
temmelig store besiddelser i Ravsted

og Omegn. Ditlev van der Wisch
besad også en del ejendomme i området. Det samme gjaldt for en anden
adelsmand, Otte Emmiksen. Og fire ejendomme til hørte Gregorius
Ahlefeldt.
 

De missionske i Fogderup

Befolkningen i Fogderup
var meget missionske.

Ligesom i Tinglev

var her et missionshus.

 

Hjemmetyskhedens forpost

Man kan også sige, at befolkningen
omkring 1848 havde valgt forbindelsen med syden.

 
Det var en af hjemmetyskhedens forposter. Dette kunne skyldes den ansete
deputerede i Stænderforsamlingen, Thies Hansen,
som var sognefoged i Ravsted.  

Efter sejren ved Bov

forlod han skyndsomt Ravsted.
Men snart vente han atter tilbage.

En deserteret slagtersøn vente en nytårsaften
hjem for at fejre nytår med sine forældre i Ravsted.
Og dette fik sognefogeden til at organisere en bevæbnet hær
i byen for at jagte den stakkels unge. Jo der skete skam noget i
Ravsted.
 

En travl præst

Pastor Tiedje
fik travlt, da mobiliserings – ordrene dukkede op. Enhver af de unge
mænd fik et ord med på vejen, og man arrangerede andagter i forbindelse
med første verdenskrig. Pastoren havde også oprettet et nødherberge
for nødlidende østprøjsere. Der indkom en masse Liebesgaben
fra hele Nordslesvig. Disse blev afhentet på jernbanestationen
i Bylderup Bov.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Tinglev og Omegn
    – dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland