Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar

Handelsforening i brændpunktet

April 25, 2011

Årsskiftet 2006/2007 var præget
af vold og hærværk. Nørrebro Handelsforening ville sende regningen
til politikerne. Der kom en masse hade
– mails og enkelte rosende mails fra politikere. De erhvervsdrivende
var gidsler i et politisk spil. Der blev solgt ulovlige varer fra kassevogn.
Københavns Kommune gav løntilskud til butikker, der var dømt for
ulovlig handel. Nedrivning af Ungdomshuset førte til mere hærværk
og trusler, vold og brand. Butikker drejede nøglen om.  
 

Et
årsskifte med vold og hærværk

Årsskiftet mellem 2006 og 2007 var ikke
sjov for detailhandelen på Nørrebro.

Meningen var, at Ungdomshuset
skulle ryddes den 14. december. Nørrebro Handelsforening appellerede
til, at man udskød denne afgørelse. Fra Handelsforeningen
blev man ved at presse på, for at finde en permanent løsning. Men
fra politisk side, var det ikke meget opbakning at spore.  

  • Vi har ikke meget til overs
    for de unge, som laver hærværk og vold på 
    Nørrebro. Men det er den manglende politiske løsning
    på Ungdomshuset, der har resulteret i urolighederne. Der er større
    problemer i verden end det her, så
    selvfølgelig kan politikerne finde en løsning.

 

Sådan sagde formanden, Johnny Beyer
til TV2 – Lorry. Skaderne på områdets butikker var vokset.
Det er ved at opstå ild i vores by, sagde Johnny Beyer.
Det skete samtidig med at aktivisterne blev undervist i at fremstille
malerbomber og stenslynger.  

Regning til politikerne

Nørrebro Handelsforening
ville sende regningen for de smadrede butikker videre til politikerne.
Hærværk og plyndring forekom flere gange. Politikernes svar var, at
forsikringsselskaberne betalt. Men virkeligheden så anderledes ud.
Handelsforeningen mente, at politikerne havde et moralsk ansvar.  

Overborgmesteren
nægtede dog at betale for skaderne. Det fik igen formanden i blækhuset:  

  • De gav de unge et hus for
    22 år siden. Derfor er det også 
    deres ansvar at finde en løsning. Vi synes ikke, at nogle tilfældige
    butiksejere på Nørrebro skal betale for noget, som man kunne
    have løst i god tid inden. Og nu må
    politikerne gribe til forhandling.

 

I Nørrebro Handelsforening
var man fortørnet over politikernes manglende indsats. De havde set
konfrontationen komme. Men de havde ladt butikkerne alene om deres skæbne.
På hjemmesiden blev både politiets og ungdomshusets opfordringer lagt
ud.  

Julefreden
ødelagt

Den sidste weekend inden jul blev der
brug for træplader og gitre foran vinduerne. Men det forhindrede da
ikke de unge til at plyndre og smadre 15 – 20 forretninger. Det
gik især ud over butikker på Nørrebrogade
og Blågårdsgade.  

I tilfælde af konflikt

Sammen med HK Handel
og Dansk Erhverv havde Nørrebro Handelsforening
udarbejdet en pjece i tilfælde af, at situationen atter en gang skulle
komme ud af kontrol på Nørrebro.
I den stod blandt andet følgende:  

  • Tal om hvad I tror, der
    kan ske, og hvordan I skal forholde jer. Skal døren lukkes? Skal gitre
    eller lignende sættes for vinduer? Hvor skal I opholde jer?
  • Overvej riskoen, hvis du
    skal udenfor

  • væk fra døre, vinduer, glasmontre og diske ved
    risko for stenkast o.lign.
  • Bliver du truet så
    bevar roen og gør hvad der bliver sagt
  • Bagefter så
    hjælp og støt hinanden – tal om situationen accepter hinandens reaktioner
    og vis omsorg.

 

Det forudsigelige skete

En af de presseinfos der blev udsendt
hed Brand på Nørrebro. Heri skrev handelsforeningen blandt
andet
om begivenhederne den 16. december: 

  • Det forudsigelige skete.
    Nørrebro blev sat i brand. Nørrebro Handelsforenings appel om julefred
    blev ikke fulgt.
  • Politikkerne vidste, at
    det ville ske. En konfrontation var uundgåelig. Fra starten har Nørrebro
    Handelsforening påpeget, at såfremt der ville ske
    ødelæggelser ville man sende regningen til Københavns Kommune.
  • Åbenbart har de fleste
    politikere ikke situationsfornemmelse. Deres attitude virker provokerende
    hos de unge. Dette er med til at sætte en hel bydel i brand.
  • Og de handlende og medlemmer
    af Nørrebro Handelsforening fik atter en gang smadret vinduer og enkelte
    butikker blev plyndret. Det finde vi os simpelthen ikke i.
  • Dette var ikke engang det
    endelig slag. Det kommer først. Og atter engang må
    butikkerne stå for skud. Hvad skal det til for? Er i fuldstændig lige
    glade med, hvad der sker på Nørrebro, kære politikere.
  • Vi forstår godt at de
    unge kæmper for deres hus, men derfor skal man ikke bruge vold, beskadige
    andre folks ejendom og lave omfattende hærværk.

          
o.s.v.
 

Man inviterede ballademagerne

Handelsforeningen
havde nu heller ikke meget til overs for de unge, der bevidst udøvede
vold og hærværk på Nørrebro. Ungdomshuset
havde således udsendt en invitation til deres venner.
På den stod der: 

  • Troublemakers of the world
    – we bid you welcome.

 

Også 
rosende mails

Ikke alle de mails, Handelsforeningen
var hade mails. En politikker fra en af de etablerede partier var ikke
enig med sit partis holdning:  

  • Kære Johnny Beyer og andre
    i Handelsforeningen. Jeg synes I stiller rigtig gode spørgsmål og
    laver fine beskrivelser af, hvordan det er at værre på 
    Nørrebro pt. Jeg stiller mig til rådighed for jer. Hvordan kan jeg
    hjælpe?

 

Et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet: 

  • Flot gået i medierne.
    Jeg bakker jer fuldstændig op

 

Disse mails varmede. Men ellers blev
foreningen kaldt for snotdumme, idioter, racister, psykopater
og det, der var endnu værre. 

Den 19. december udsendte Handelsforeningen
følgende presseinfo:  

Hvorfor skal 71.000 borgere være
gidsler for manglende politisk vilje

Et medlem af Nørrebro handelsforening
henvendte sig til os, dybt frustreret over, at alle hans vinduer i forbindelse
med optøjerne lørdag aften og sagde:

  • Havde
    det været i New York, havde borgmesteren stillet sig foran
    ødelæggelserne og tordnet mod den kriminalitet, som udgik fra Ungdomshuset
    i Lørdags.
  • Her i København gemmer
    de sig bag tykke mure, og svarer en aktiv handelsforening og en hel
    bydel med arrogante og nedladende argumenter.

I Nørrebro Handelsforening bakkede
vi medlemmet op i hans holdninger, og kan ikke undlade at gøre politikerne
opmærksomme på, at denne forudsigelige kamp betød 30
ødelagte banker, restaurationer og butikker over hele Nørrebro. Men
der er ingen hjælp at hente, tværtimod gemmer politikkerne sig bag
tykke mure og vil ikke ud i konstruktiv dialog.

Politikkerne i Borgerrepræsentationen
har et moralsk og politisk ansvar for, at der igen kommer ro og orden
i byen og situationen fra i lørdags ikke gentager sig.

I foreningen tager vi selvfølgelig
kraftig afstand fra volden. Men vi savner en konstruktiv dialog, som
er gensidig. Både over for de unge og over for borgerne og erhvervslivet
på Nørrebro i Handelsforeningen stiller vi os selv disse spørgsmål:

  1. Hvorfor skal 71.000 borgere
    og flere tusinde butiksansatte hele tiden føle sig som gidsler i et
    spil, det gælder om et mødested for unge mennesker?
  2. Hvornår kommer politikerne
    til bydelen, og diskuterer med dem, der bliver ramt på
    den ene eller anden måde.

Skal erhvervslivet og alle andre borgere
bare stiltiende vente på det store slag.

Kære politikere, kom ud og tal
med os, vi vil ikke mere finde os i den behandling.
 

Forslag om jobcenter
– kølig modtaget

Nu skete der også andet i Nørrebro
Handelsforening
i 2006:

Et forslag om at etablere en slags jobformidling
eller hjælpecenter i Mjølnerparken
blev særdeles kølig modtaget af embedsmænd i Københavns Kommune.
Et lignede arrangement Jobexpres
havde ellers ført til, at 250 havde fået nyt job i Høje Taastrup.

Og Foreningen
fik heller ikke sin vilje med at få en metrostation i Stengade.
Det ville have været relevant, at Metroen
blev ført under Københavns
tættest beboede områder.  

Billetpris steget 30 pct.

Og så forstod man ikke i Handelsforeningen,
at billetpriserne siden 2001 var steget med  30 pct. Dertil kom
at 18 buslinier var blevet nedlagt. I de første 11 måneder af 2005
var antallet af p – bøder vokset med 25 pct. til i alt 305.000 –
en sand guldgrube for Københavns Kommune.  

Opdragelse gennem arbejde

I begyndelsen af 1900 – tallet
kunne man hver morgen, se nogle skæve eksistenser vandre fra Ladegården
til Københavns Centrum bevæbnet med koste. Det blev kaldt 
Pjaltehæren
Formålet var opdragelse gennem arbejde. Klaus
Bondam
foreslog nu en hær af indvandrere, der skulle kaldes
Gadens Helte,
som skulle holde byens gader rene. Det var især uuddannede,
der skulle tilbydes dette job.  

Ny trafikplan fra Handelsforeningen

På Nørrebro Handelsforenings ekstraordinære
bestyrelsesmøde kom et forslag til nye trafikplan frem. Foreningen
havde ikke noget imod, at der blev lagt en ring uden om København.
Men der skulle laves en ordentlig infrastruktur. Og en effektiv park
and ride service skulle indføres. Man kunne også lave en alternativ
fragtordning som ikke måtte være konkurrenceforvridende.

Men det undrede formanden, at politikerne
overhovedet ikke ville høre på forslaget. Man ville hellere lave
tilfældige trafikforhindringer.  

I medierne

På generalforsamlingen meddeltes
det, at Foreningen atter havde været særdeles aktiv i medierne. Man
havde forsøgt med et tiltag for at få turister til Nørrebro
men fik ikke rigtig opbakning til dette. Foreningen havde i årets løb
haft 42 kronikker og læserbreve i diverse blade. Desuden havde foreningen
været omtalt i både Radioavis, TV – Avis  og mange andre medier.
Hvis dette skulle omsættes i annoncekroner ville værdien komme op
i millionbeløb.  

Hvordan var Nørrebro?

Ifølge en undersøgelse i Østerbro
Avis
synes  

  • 26,8 pct. mener, at Nørrebro
    var trendy
  • 30,4 pct. mener, at på
    Nørrebro er der plads til alle
  • Til gengæld mener 42,9
    pct., at Nørrebro har et image, som et sted i undtagelsestilstand og
    store dele af medierne har forsøgt at fastholde denne opfattelse

 

Biler væk fra Nørrebrogade

Formanden, Johnny Beyer
undrede sig over, at politikerne de ene dag ville have bilerne væk
fra Nørrebrogade. Den anden dag var det cyklerne, der skulle
væk. Formanden advarede mod tilfældige trafikreguleringer.

Hvis man ville forbedre den kollektive
trafik, så mente Nørrebro Handelsforening at man ikke
kiggede på billetprisen. Den var steget meget mere end den generelle
prisudvikling. Ja fra 1980 til 2005 var billetprisen steget med 390
pct., mens den generelle prisstigning i samme periode var 155 pct.  

Og medierne fokusering på, at det var
nydanskernes religion, der var skyld i, at der ikke var julebelysning
Nørrebro, holdt ikke. Det var deres dårlige økonomi, der
var skyld i, at de ikke deltog i betalingen af julebelysningen.  

Kritik af foreningen

På generalforsamlingen nævnte
formanden også, at der indkommet kritik fra forretninger, der ikke
var medlem af foreningen: 

  • Vi var for dårlige til
    at kommunikere
  • Vi gør ikke nok for Nørrebro
  • Vi gør ikke nok for at
    markedsføre Nørrebro.

 

Formanden mente, at man burde melde sig
ind for at give sit besyv med og tage del i arbejdet. Bestyrelsen havde
i deres aktiviteter nået smertegrænsen. Man ville i foreningen fremover
nedsætte ambitionsniveauet så det svarede til foreningens økonomi.  

Det offentlige skulle ikke følge
med

Lukkeloven var et stort emne på generalforsamlingen.
Forsamlingen kunne ikke forstå at man samtidig med at butikkerne skulle
udvide deres åbningstiden, ja så neddroslede det offentlige deres
aktiviteter, blandt andet ved at udvide antallet af lukkedage.  

I bestyrelsen var nu også kommet
Rie Nielsen, Annette Wegener, Jørgen Holm

og Kurt Scheelsbeck. De var straks blevet sat i gang med at arbejde
.

Hjemmesiden var nu oppe på cirka
15.000 besøgende pr. måned.   

Annonce
– aftale

En speciel aftale blev indgået med
Nørrebro Avis
vedr. annoncerings – priser. Mindst ti butikker
skulle være med. Men blandt Nørrebros
butikker var der ikke opbakning.

Undertegnede lavede en jubilæumsavis
for Erhvervslejernes Landsforbund.
Foreningen afviste, at gå ind i et projekt med koncerter i Parken.
BBC
ville lave et indslag om Nørrebro.
Det blev en opgave for Hans Mejlshede.  

Ulovlige varer fra kassevogn

Kurt Scheelsbeck
havde på Blågårds Plads holdt et foredrag om mangfoldighed.
Foreningen engagerede sig i Somalisk Netværk.
Det resulterede igen en gang på ministermøde, og undertegnede og
Jørgen Holm
holdt et indlæg.  

Rundt om på Nørrebro
kunne observeres kassevogne, hvorfra der solgtes fødevarer. Angiveligt
var det billige Bratislava – colaer
og andre ulovlige varer, der her blev tilbudt. Handelsforeningen
havde forgæves gjort myndigheder opmærksom på disse forhold.  

Planer fremme om Nørrebrogade

Pludselig dukkede der rygter frem, om
rigtige planer om fredeliggørelse af Nørrebrogade. Handelsforeningen
var ikke blevet orienteret. Undertegnede henvendte sig på vegne af
Handelsforeningen
til Vej og Park.
Og herfra fik foreningen også et venligt svar.  

Trafikdebat i Nørrebro Radio

Nørrebro Radio
havde indbudt til en trafikdebat. Foreningen
deltog. Man kom frem til følgende forslag: 

  • Placering af arbejdspladser
    tæt på kollektive transportknudepunkter
  • P
    – anlæg på S – togs stationer
  • Flere Park and Ride pladser
    og koordinerede tider og betaling i S
    – tog, Metro og bus
  • Bedre veje og vejkryds,
    grønne bølger for bilister og cyklister
  • Flere og bedre cykelstier
  • Flere busbaner
  • Miljøzoner
  • Havnetunnel
  • Støjdæmpende foranstaltninger
  • Tomgangskampagne
  • Plante træer
  • Taxa i busbaner

 

I løbet af oktober var besøgstallet
på hjemmesiden steget kraftig. Det skyldtes artikler om Ungdomshuset.
Mange havde linket til siden.  

Økologisk Nørrebro

Sammen med Agenda
– centrene
lavede foreningen en guide, der skulle vise, hvor det
var miljørigtigt at handle. Men igen kneb det med opbakningen.  

De etniske handelsforeninger

Nye etniske handelsforeninger opstod
med tilskud fra det offentlige. Nørrebro Handelsforeninger
havde hidtil varetaget deres interesser. Man hilste de nye foreninger
velkommen, men foreningens holdning var, at det havde været bedre for
integrationen, hvis de enkelte medlemmer havde meldt sig ind i en af
de eksisterende handelsforeninger.  

Nørrebro skaber jobs

Et projekt Nørrebro skaber jobs
var foreningen involveret i. Det rettede sig mod drenge mellem 16 –
23 år, primært med etnisk minoritetsbaggrund på hele Indre Nørrebro.
Projektet var rettet mod unge, der var faldet ud fra arbejdsmarkedet
og uddannelsessystemet. Via en målrettet systematisk indsats ønskedes
at involvere alle relevante samarbejdspartnere i lokalområdet og derigennem
sikre varige aller midlertidige jobs og beskæftigelse.  

Hvor blev turisterne af?

I 2006 kom der 282 krydstogtskibe med
390.000 turister til København. Nørrebro Handelsforening
forsøgte at få Wunderfull Copenhagen
til at interessere sig for det ikke forkrommede København
nemlig Nørrebro. Men trods flere henvendelser lod det
ikke til at organisationen havde i sinde at samarbejde med Handelsforeningen.  

Praktikpladser til ulovlige butikker

Nørrebro Handelsforening
protesterede over for kommunen. Man havde anvist praktikpladser til
butikker og kiosker på Nørrebro,
der bevidst svindlede. Københavns Kommune
støttede kiosker og grønthandlere, der flere gange havde overtrådt
lovgivningen.

  • Det er aldeles konkurrenceforvridende,
    sagde man i Foreningen

 

God investering

I 2004 havde Nørrebro Handelsforening
fået et mediefirma til at analysere markedsværdien af den omtale,
handelsforeningen
fik i medierne. Resultatet blev 2, 4 millioner
kroner. Siden var medieomtalen vokset betydeligt. Indtægten var på
200.000 kr. Så medlemmerne fik deres investering 12 gange igen. Overvågningen
fortalte, at der gennemsnitlig var besøgende på hjemmesiden i 2 minutter
og 33 sekunder. Det betød, at siden blev læst, svarende til 690 timer
på årsbasis.

 

Manglende opbakning

Til et arrangement på Rådhuset
var der mødt 60 personer. Handelsforeningen
forsøgte at få gang i nogle integrationsprojekter Nørrebro Ahead
samt La Meze (Sund etnisk Take Away
– mad).
Men begge projekter måtte opgives på grund af manglende
opbakning.  

En fest med hærværk

I begyndelsen af september, holdt 400
unge mennesker en improviseret fest på Jagtvej 69.
Den udartede sig. Undertegnede kom cyklende forbi stedet tidlig søndag
morgen. Knuste ruder, lugt af brændt gummi og asfalt, masser af graffiti
og løsrevne brosten prægede gerningsstedet.
25 – 30 biler hos en nærliggende bilforhandler blev beskadiget. Hovedparten
af disse blev aldrig til bil igen.

Hundrede betjente og 10 hundevogne forsøgte
at få festen opløst. Det lykkedes at anholde 56 af festdeltagerne.  

Aldrig en undskyldning

Til Jyllands Posten
udtalte Johnny Beyer, efter at Ungdomshuset
havde forsøgt at undskylde sig: 

  • Det er godt, at folk kommer
    ud med politiske følelser, men jeg fatter ikke logikken i, at der skal
    stå på slagterens eller tøjbutikkens vinduer. Når man laver en fejl
    skal man huske at sige undskyld. Jeg husker dog ikke, at nogle af vore
    medlemmer har fået en undskyldning fra Ungdomshusset, når butiksvinduer
    er blevet smadret eller ”tagget”
    under en demonstration.

 

Og svaret fra Ungdomshuset
kom også i Jyllandsposten fra pressetalsmand/kvinde Maja: 

  • Johnny Beyer har hele tiden
    haft et horn i siden på os. Hvis han oplever problemer, må 
    han gerne henvende sig til os.

 

Senere udtalte samme pressetalsmand/kvinde: 

  • Vi vil gerne respektere
    de naboer, vi bor sammen med. Vi er ikke interesseret i at smadre andre
    folks ting, hverken ruder eller kunst.

 

Svineriets ti bud

På Nørrebro
voksede svineriet. Og det fik den navnkundige præst i Stefans Kirken,
Anne Braad
til at udforme De Ti Bud:  

  1. Du skal holde din sti ren
  2. Du må
    ikke misbruge Vej&Park
  3. Du må
    kun pisse i din egen rede
  4. Du skal selv tage skraldet
  5. Du må
    gerne male byen rød
  6. Men du må
    ikke skrifte på væggen
  7. Du skal feje for din dør
  8. Og også
    for din nabos
  9. Du må
    ikke tabe modet
  10. Du skal finde melodien

 

2007

Nørrebro Handelsforening
gik aktivt ind for at få løst problemet med Ungdomshuset.  

Holdning til ungdomshuset i mediernes
interesse

Foreningen afgav et høringssvar om
erhvervsparkering og udendørsaktiviteter.

En erhvervstilladelse pr. bil kostede på årsbasis 13.700 kr. Det kunne
erhvervslivet ikke være tjent med.

Til nogle arrangementer på biblioteket
havde foreningen været til stede. En løbeseddel fra politiet vedr.
Ungdomshuset
blev lagt ind på foreningens hjemmeside. I den forbindelse
henvendte foreningen sig til Ungdomshuset.
Deres kommentarer blev også lagt ind på foreningens hjemmeside.  

Medierne interesserede sig meget for
Handelsforeningens
holdning til Ungdomshuset.
Men med den store medieinteresse fulgte også vrede mails, blandt andet
fra et par politibetjente, der bestemt ikke var enig i Nørrebro
Handelsforenings
holdning.

Enkelte medlemmer roste foreningens initiativ
med at finde en løsning. Men mange politikere brød sig ikke om foreningens
indblanding.

De havde ikke forståelse for, at talrige
butikker efterhånden havde fået smadret deres butikker og vinduer.  

Medlemshvervning

En markedsføring af detailhandelen på 
Nørrebro
blev iværksat i samarbejde med Informateket
i Stefansgade. Kurt Scheelsbeck
blev sat på opgaven.

Rie Nielsen
havde været en tur op og ned af Nørrebrogade
for at kapre nye medlemmer.  

Det gamle Nørrebro

I Stefans Kirken
producerede undertegnede for egen regning flyers og plakater til et
arrangement, hvor Nørrebro Handelsforening var
medarrangør. Det handlede igen om Det Gamle Nørrebro.
Foreningens økonomi tillod ikke tilskud.  

Ungdomshuset for en krone

Pludselig viste medierne interesse for
den gamle nyhed om, at bestyrelsen den 13. juli 2000 behandlede et forslag
fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen
om, at erhverve Ungdomshuset
for en krone. Og denne historie interesserede også de unge. Nu ville
de selvfølgelig have huset for en krone.  

Efter at have offentliggjort en udtalelse
fra politiet på Handelsforeningens
fik de unge i Ungdomshuset samme mulighed. De skrev:  

Tag dig i agt for Politiet

Københavns Politi har for nylig trykt
en plakat og flyers, hvorpå de forklarer, at de tidligere har
været nødt til at anholde mange folk
– også meget unge –
fordi de ikke ville følge politiets anvisninger. Budskabet har også
været bragt på hjemmesider.
 

Det politiet glemmer at fortælle
er, at de de fleste gange har måttet betale meget store erstatninger,
fordi de gik for vidt og ikke havde lov til at anholde folk, man bare
gjorde det alligevel. Københavns politimester Hanne Bech
– Hansen har endda sendt skriftlige undskyldninger ud efter ulovlige
anholdelser.
 

Derfor må 
vi opfordre dig til at stå fast på 
retten til at forsamle sig med ligesindede
– også selv om politiet siger, man skal skride. Da må
du forklare dem, at grundloven er hævet højt over deres anvisninger.
 

Men pas på, for vi har flere gange
set politiet slå og skyde gas, hvis befolkningen ikke parerer
ordrer med det samme. Da må du huske
på, at det ikke kun er dig, de angriber, men dine demokratiske rettigheder.
Og dem er det vigtigt, vi forsvarer. Politiets ord er ikke lov.
 

Venlig hilsen

Ungdomshuset  

Ballade den 1. marts 2007

Den 1. marts var ikke som den plejede
at være. Oppe i butikken startede bogudsalget. Men ud for Jagtvej
69
holdt nogle store biler. Netop som vi åbnede butikken kl. 7
hørte vi en kraftig larm. Et par helikoptere kom til syne. Vi var nu
klar over, hvad der skete. Ungdomshuset
blev ryddet.

Masser af ure fulgte. Et par gange kørte
ambulancer ned af Heinesgade. Mennesker var blevet såret under
politiets indtrængen i huset.  

Nogle af de unge fik lov til at bruge
butikkens toilet. Det var de glade for. Men det var de bestemt ikke,
da de så at civilklædte betjente gik til bogudsalg. Et par af
de ansatte blev truet med alverdens ulykker fordi de solgte bøger til
panserne.
 

Truet med at nedbrænde butik

Senere blev en shawarma – ejer
længere henne af gaden truet med at man ville brænde hans forretning,
såfremt han blev ved med at servere mad til panserne.  

Situationen udviklede sig

Mange af de ansatte tog allerede hjem
først på eftermiddagen. En del TV – folk var inde og lave
et par samtaler med undertegnede. Og så kulle jeg optræde i aftenshowet.
Men indslaget blev aldrig vist. Situationen på Nørrebro
udviklede sig. Ti minutter før tid valgte undertegnede at lukke butikken.
Kunderne blev sure. Men næsten alle butikker i nærheden var allerede
lukket. Vi tænkte på personalets sikkerhed.

Kampene udviklede sig i løbet af aftenen  

Høje forsikringsafgifter

Mange butiksejere huskede den 16. december
og havde taget deres forholdsregler. Alligevel var mange butikker lukket
dagen efter – den 2. marts. Mange politiker havde i medierne
råbt højt ud om, at butikkerne på Nørrebro
blev holdt skadesfri. Men sådan forholdt virkeligheden sig ikke.

Høj selvrisko og forsikring var efterhånden
gældende på Nørrebro.
Selv om Nørrebro nærmest var i undtagelsestilstand, så var
der ingen formidlende omstændighederne hos forsikringsselskaberne.  

Butikker drejede nøglen om

Urolighederne første til at kunderne
holdt sig væk fra Nørrebro.
Og der var ballade på Nørrebro
i flere dage efter. De entreprenører, der var med til at nedbryde huset
fik deres biler brændt. Men også uskyldige fik deres biler brændt.
Således blev nogle af forretningernes varebiler også brændt. Flere
butikker drejede nøglen om. Skylden var omfattende hærværk og manglende
forsikring.  

Truet af overborgmesteren

Og politikkerne, ja de troede stadig
at forsikringen dækkede det hele. Således citerede undertegnede overborgmesteren
fra en radioavis. Dette blev gengivet på Handelsforeningens
hjemmeside. Pludselig en dag fik foreningen et brev fra overborgmesterens
kontor, at hvis ikke straks fjernede dette fra vores hjemmeside, ville
vi indklaget for Pressenævnet.
Men det var det jo råd for. Handelsforeningen
kendte et par journalister hos radioavisen og fik tilsendt referatet
fra den omtalte udsendelse. Dette offentliggjorde vi selvfølgelig også.
Handelsforeningen
hørte aldrig mere noget omkring dette, men foreningen
eller undertegnede fik heller ingen undskyldning.

Og det som overborgmesteren
sagde i Radioavisen viste hvor stor forskel, der var i fortolkningen
af situationen på Nørrebro. Her følger referatet fra Radioavisen:  

  • Oplæg:
  • De forretningsdrivende
    på Nørrebro er frustrerende, de siger at politikerne kunne have forudset
    situationen, og nu vil de sende regningen for de mange rudeknusninger
    til rådhuset i København. Det siger formanden, Johnny Beyer, men regningerne
    kommer retur med posten, hvis det står til overborgmester Ritt Bjerregaard:
  • Ritt Bjerregaard:
  • Han kan ikk`ha`tænkt sig
    godt om, tror jeg. Det er et anliggende mellem ham og
    ø – øh hans forsikring. Vi har jo bestemt tænkt os godt om. Det
    er jo ikke længe siden, jeg var ude sammen med politidirektør
    øh Hanne Bech Hansen, hvor vi sagde, at vi så
    meget gerne, at øh huset ku’ blive solgt fra Faderhuset, men vi har
    jo ikke nogle midler til at gå ind overfor en
    øh en privat ejer. Og det går jeg ud fra at sådan en forening af
    erhvervsdrivende udmærket er klar over.
  • Journalist:
  • Det vil sige, man kan ikke
    regne med at der sker flere politiske løsninger i forhold til at løse
    den konflikt, som nu får konsekvenser for mange på
    Nørrebro?
  • Ritt Bjerregaard:
  • Altså
    det her er jo en opgave for politiet, og det har politiet jo også
    taget fat på i går. Altså der er jo ikke noget kommunalt politi,
    så øh kommunen kan jo ikk´gå ind i den slags sager, altså
    vi har jo for længst i Borgerrepræsentationen taget stilling til det
    her ved salget af huset og fra det
    øjeblik har vi været ude af den sag.

 

En butiksejer havde typisk en selvrisiko
på 8.000 – 12.000 kr. Så ødelagte ruder var en særdeles
kostbar affære for detailhandlerne.  

Stor omsætningsnedgang

Kunderne blev væk, og butikkernes omsætning
faldt katastrofalt helt ned til 50 pct. En overgang havde den store
Kvickly
butik lige i nærheden af Jagtvej 69
tabt 40 pct. Selve ødelæggelserne kostede butikken et par hundrede
tusinde kroner.

Og Irma
– butikken
Runddelen
var lukket i lang tid, inden skaderne var udbedret. På direkte TV kunne
man se, at butikken blev plyndret.  

Astronomiske beløb 

For samfundet blev konflikten en særdeles
dyr affære. Tager man udgifterne for hærværk, knuste ruder, tabt
omsætning, plyndring, ekstra politivagter, retssager, brændte biler
m.m. Ja så kom vi op på astronomiske beløb.  

Fra
æggehovede til socialbevidste

I en stor artikel i Weekendsavisen
havde Johnny Beyer udtalt:  

  • at de unge bare ville smutte
    lige så stille. Efterlade et billede af Anders And og et
    lille brev: ”Kære politi, vi har valgt ikke at slås”.

 

Han havde kaldt de unge autonome for
æggehovede autonome
og huset for en autonom terrorrede.
Nu havde tonen fået en anden lyd. Og de unge brugere med ring i næsen
hilste nu på ham på gaden eller kom ind og gav udtryk for deres frustration
i hans butik. Nørrebro Handelsforening
blev også bedt om, at være mægler i konflikten. Men atter en gang
gad politikerne ikke at høre på handelsforeningen.  

Det havde ellers været panderynker nok
i Handelsforeningen. I 1993 havde der været stenkast på
McDonalds.
Nogle gæster var centimeter fra, at få en brosten i
hovedet. Gerningsmændene forsvandt ind på Jagtvej
69. Politiet kom, men foretog  sig intet væsentligt. Jonny
Beyer
inviterede nogle af de unge til en middag, og fortalte dem,
at sådan noget kunne ikke accepteres.  

Cykeltyveri

Senere opdagede man nogle Christania
– cykler
fra Handelsstandens Indkøbsordning
stod foran Ungdomshuset. Nogle var endda blevet ommalet. Politiet
havde ikke ressourcer til at gøre noget ved sagen. De to mest bredskuldrede
bude fra selskabet hentede cyklerne. Gennem kontakter fik Nørrebro
Handelsforening
formidlet budskabet til de unges mandagsmøder,
at det ikke var foreningen det gik ud over, men de ældre medborgere,
der var tilknyttet Indkøbsordningen,
der gik ud over. Tyverierne ophørte efterfølgende.  

En del af de unge kom i Ungdomshuset
var også ansat i Handelsstandens

 
Indkøbsordning.
Og det var sociale og ansvarsfulde mennesker. Måske
var det kendskabet til dem, der ændrede foreningens holdning til de
fredelige brugere af Jagtvej 69.  

Ingen hjælp at hente

Nørrebro Handelsforening
var af den mening, at der skulle være plads til alle. Man gik i dialog
med de unge, at de skulle lade butikkerne være i fred. De var ikke
part i sagen. Da Københavns Kommune
ikke have i sinde, at betale butikkerne på Nørrebro
for skader og omsætningstab, henvendte foreningen sig til erhvervsminister
Bendt Bendtsen.
Men heller ikke her, var der hjælp at hente.  

Indsamling

De unge på Jagtvej 69
foranstaltede en indsamling til støtte for de skadeslidte. Dette initiativ
støttede Nørrebro Handelsforening.
Det var ikke let at rejse et civilt søgsmål mod enkelt personer for
afbrænding af ens bil. Man kunne ikke rejse en sag så alle deltagere
i demonstrationerne hæftede kollektivt.

Nørrebro Handelsforening
deltog i nogle mandagsmøder, der foregik i det midlertidige Ungdomshus
i et telt på Rådhuspladsen.

Indsamlingen blev ikke nogen stor succes.
Der indkom 3.400 kr.  

Handelsforeningen efterlyste lokaler

På Handelsforeningens
hjemmesider efterlystes egnede lokaler til de unge. Det afstedkom kraftig
kritik fra de politikere, der ikke forstod detailhandelens problemer
Nørrebro. Fra Enhedslisten
modtog foreningen dog stor anerkendelse. Det var en særdeles travl
tid for nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Et hav af presseinfos blev
udsendt, og vi stod til rådighed for alle medier.  

Mere eller mindre chikane fra politiet

Politiet havde lukket nogle af sidegader,
og det skabte problemer i hvert fald for vore butik. Fragtmænd kunne
ikke aflevere deres varer, og politiet nægtede at give tilladelse ti,
at de måtte holde på Nørrebrogade.

En morgen skulle undertegnede atter igennem
afspærringerne for at komme på arbejde. Om jeg kunne bevise,
at jeg arbejdede i boghandelen, spurgte den ene betjent, der så ud
som om han havde været på arbejde hele natten. Jeg blev faktisk lidt
sur, da jeg stod der med min cykel. Skal jeg gå
rundt med bøger og bogkataloger,

spurgte jeg ham. Ja så kunne jeg godt stille an til en kropsvisitering
blev det svaret. Heldigvis var der der dog overordnet kollega til stede,
der beordrede ham væk og bad mig om at passere.  

Mistet 14 millioner kroner i omsætning

I de første uger af marts var holdningen,
at detailhandelen på Nørrebro
havde mistet 14 millioner kroner. Mange af butikkerne var nødsaget
til at holde lukket. Kunderne turde ikke at havne midt i en kamp og
valgte andre bydele, at handle i.  

I
meler jeres egen kage

Handelsforeningen
skrev til en række politikere, at nu skulle der ske noget alvorligt.
Man havde udråbt Nørrebro Handelsforening
– til at mele deres egen kage.

En af henvendelserne gik også til overborgmesteren.  

I april 2007 modtog Johnny Beyer,
PG – Prisen (PaaGaden)
for hans indsats i Ungdomshus
– konflikten.
 

Trendy butikker

Omkring Sankt Hans Torv
opstod der efterhånden et samlingssted for de unge og smarte københavnere.
Elmegade
fulgte efter med kaffebarer, sushi – barer og tøjbutikker
med design for både børn og voksne.

Jægersborggade
blev stedet med de alternative butikker. Under motoet – Vores Gade,
din gade
kom der også trendy – butikker i Stefansgade.  

Grafittien blev siddende

I medierne gav borgmester Klaus Bondam
udtryk for at ungdomsgraffitien
på den gule mur skulle fredes.
Det var åbenbart for dyrt at få det fjernet. Han udtalte også at
en fjernelse af grafittien kunne provokere de unge til ballade.

I Nørrebro Handelsforening
var man rasende over denne beslutning.  

Busser med miljørigtig brændstof

  • Hurtigere busser giver
    flere passagerer.

Ja sådan udtalte overborgmesteren. Derfor
overvejede hun at lukke Nørrebrogade
for biltrafik. Den skulle efter hendes mening fremover kun bruges af
busser og cykler. Mindre busser, der kørte på miljøvenligt brændstof
skulle fremover køre på Nørrebrogade.

Handelsforeningen
advarede kraftig mod denne beslutning. Årsagen var, at mange kunder
kom kørende i bil.  

Konference

I juni deltog Handelsforeningen
i en konference i samarbejde med Somalisk Netværk.
Det skete i samarbejde med danske Bank, GLS, Foreningen Nydanskere,
EVU
m.m. Jørgen Holm og undertegnede holdt indlæg.  

Hjernedødt at smadre vinduer

I begyndelsen af september kunne butikkerne
igen opleve knuste ruder, omfattende hærværk og plyndringer. Til
avisen.dk
udtalte formanden:  

  • Det er meget frustrerende
    og fuldstændigt hjernedødt, at aktivisterne hele tiden angriber vores
    sagesløse butikker. Det er ikke butiksejerne, der har besluttet, at
    Ungdomshuset skal rives ned, men det er dem, der betaler prisen hver
    gang, når der skal ryddes op og betale dyrere forsikringer.

 

Dyr regning

Efter disse uroligheder begyndte det
efterhånden at gå op for politikerne, hvor dyrt det havde kostet
samfundet, grundet manglende politisk vilje:  

  • Politiet 72 millioner kroner
  • Detailhandelen på
    Nørrebro 14 millioner kroner
  • Diverse
    ødelæggelser – Københavns Kommune 2,6 millioner kroner
  • Evakueringsplan, Børnehaver
    og vuggestuer 78.000 kr.

 

Men det var langtfra slut endnu.  

Kunderne
– tilbage til Nørrebro

Det var behov for at gøre en indsats
for at få kunderne tilbage til Nørrebro.
Politikerne ville ikke hjælpe, men det ville Nørrebro Park Kvarterløft.
Meningen var at lave Danmarks længste Bazar
Nørrebrogade. De handlende blev opfordret til at komme ud
af deres butikker. Men nok engang kneb det med opbakningen.

Omverdenen skulle også få 
øje på Nørrebros kvaliteter, så der blev arrangeret
forskellige ture for andre bydeles beboere.  

Tur 1
var et besøg i spændene og alternative fødevarebutikker på Nørrebro.
Man fik en alternativ indkøbsoplevelse samt en kurv med fødevarer
og opskrifter. Og det var selvfølgelig en guidet tur.

Tur 2
var en rigtig herretur i Nørrebros
værtshusmiljø. Og guiden var ingen ringere end byhistorikeren Allan
Mylius Thomsen.

Tur 3
var beregnet til, at åbne for turiststrømmen til Nørrebro.

Tur 4
var besøg af familie – og fødevareminister Carina Christensen.
Ministeren skulle besøge en række spændene etniske butikker
med særlig fokus på fødevarebutikkerne.

Formålet var med disse ture, at få 
medierne til at beskæftige sig med andre ting end vold og ballade,
når det handlede om Nørrebro.  

Flere jobs på 
Nørrebro

I samarbejde med Danske Bank
og Fædregruppen en konference med titlen Flere Jobs på
Nørrebro.
Her deltog en mandsopdækket integrationsminister
Rikke Hvilshøj
også. Her huskes især en arbejdsløs af anden
etnisk herkomst end dansk. Han var bestemt ikke tilfreds med den behandling,
han havde fået. Han snakkede godt for sig.  

I Områdeløft Mimersgade
blev der valgt en ny formand. Den gamle formand trak sig grundet
fnidder.
Undertegnede sad i Styregruppen.

Johnny Beyer
besøgte det nye Miljønetværk.
Og sådan skete der en masse. Hvad der i øvrigt skete med Ungdomshuset
og Nørrebro Handelsforening
kan du læse i næste afsnit.  

Kilde: www.norrebro.dk

  • diverse protokoller og
    avisudklip

 

Hvis du vil vide mere:

  • Se www.dengang.dk under Urtekræmmer og Shawarmabar
    – diverse artikler

  • samme hjemmeside, Ungdomshusets Historie 1
    – 2
  • www.norrebro.dk ligger ca. 30 artikler om Nørrebro Handelsforenings
    rolle i forbindelse med Ungdomshuset

 

Denne artikelserie fortsætter,
hvor vi bl.a. gør 2007 færdig.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Fra Urtekræmmer til Shawarmabar