Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Flere spor på Nørrebro

April 25, 2011

Fabrikant Hauberg
ønskede en sporvognslinie til sin maskinfabrik. Vi skal høre om den
elektriske sporvogn. Ældre mennesker blev kørt til deres hoveddør.
Der skete mange uheld, også med dødelig udgang. Politiet forlangte
klokker på sporvognene. Dette spolerede folks nattesøvn. I 1899
kom faste stoppesteder. Vi besøger også
Prærie – og Bjergbanen
 

En sporvogn til Titan

Fabrikant Hauberg
var en af initiativtagerne til maskinfabrikken Titan.
Han ønskede i 1885 en hesteporvejslinie inde fra byen ud til sin fabrik
Tagensvej.

Resultatet blev Sølvgadens Sporvei,
der kørte mellem Tagensvej
og Kongens Nytorv. Denne næstsidste hestesporvej blev i 1905
omstillet til elektrisk drift.

Sporvognslinie 10, som den kom til at
hedde, blev den 20. november 1913  forlænget til Bispebjerg
Hospitalsvej.
 

Flere transportmidler i Fredensgade

Linien blev ført over Fredens Bro.
Den første fra 1878 var en træbro. En rigtig vejbro blev anlagt i
1887 netop for at en sporvej kunne anlægges til det nye industrikvarter
ved Tagensvej.

I øvrigt er den nye dæmning fra 1977.  

På Fredensgade
kunne tre forskellige transportmidler møde hinanden, sporvognen,
trolleyvognen og dieselbusen.
Endestationen var Emdrupvej.
I de seneste år holdt linie 10 i Valby Remise
og Nørrebro Remise. Tilkørslen til Nørrebro Remise
skete ad Ægirsgade og Mimersgade,
der kun anvendtes af denne linie. Selve indkørslen til Remisen skete
fra bagsiden, hvor skydebroer gjorde det muligt at køre vognene hen
i det spor, hvor man ønskede den.  

Den elektriske sporvognslinie

Den 4. marts 1897 blev den første elektriske
sporvognslinie åbnet for offentligheden i København.
Om formiddagen var repræsentanter for hovedstadens blade inviteret.
Klokken 14 afgik de ordinære vogne fra den gamle endestation i Baldersgade.
Kongens Nytorv var mange mennesker forsamlet for at se dyret.

I de sene aftentimer kørte man lystture
ned gennem Nørrebrogade. De gamle takster var bibeholdt, dog
havde man sænket prisen fra Kapelvej
til Nørre Voldgade fra 10 til 5 øre.  

Mange uheld

Uheld kunne ikke undgås. Den 8. april
skete en ulykke med dødelig udgang. Da vogn 8 kørte fra Nørre
Voldgade
ud i Frederiksborggade,
så vognstyreren en ca. 6 årig dreng stå i det andet spor. Vognstyreren
brugte alarmklokken, men da der samtidig kom en modkørende sporvogn
blev drengen åbenbart forvirret og løb lige ud i den udadgående vogn.
Drengen kom under hjulene og var dræbt på stedet.  

For børn var det en yndet sport
at hænge på vognen. Dette forudsagde mange uheld. Der forekom også
mange påkørsler af drosker og arbejdsvogne.  

Den 19. april skete der en eksplosion
på Kongens Nytorv, netop da vogn 8 skulle oplades. Ruder
knustes og en en del inventar i vognen blev ødelagt. Det meddeltes
senre, at en række gasarter var blevet antændt.  

Da en vogn kørte gennem Gothersgade
den 28. april om aftenen slog der pludselig flammer ud af vognen. Ilden,
der var opstået i et kontaktskab hos konduktøren, blev dog slukket
ved hjælp af sand.  

Ældre mennesker kørt til hoveddøren

Den 1. maj 1897 ophørte hestedriften
på ruten. Endestationen var nu ved den nye remise ved baneoverskæringen
ved Nørrebrogade. Ruten blev klaret på 18 minutter. Men man
måtte efter 1. oktober indføre en 23 minutters køretid.

Oprindelig ville man indføre faste stoppesteder,
men som man sagde i selskabet, så var det en bekvemmeligheder, at ældre
mennesker kunne køres lige til deres hoveddør. Men der var dog faste
holdesteder ved Blågårdsgade
og ved Nørrevold.  

En frontlygte påbudt

En ny politibestemmelse fra 1. juli påbød,
at der skulle være en frontlygte, der kunne ses i en afstand af 15
alen. For at betegne kørselsretningen blev der på bagperronen anbragt
en grøn lygte med stearinlys, som blev tændt om aftenen.  

Det gamle materiel solgt

Det gamle konsortium på Nørrebro
holdt den 29. maj 1897 aktion over det gamle materiale. Det neste blev
købt af Kjøbenhavns Spovei –
Selskab.
Men tre sporomnibusser blev solgt til Aalborg Omnibus
Kompagni.
 

Syrevogenene

Flere gange opstod der brand, også 
efter drengestreger. Og enkelte gange blev konduktøren forbrændt.
Utilstrækkelig opladning var skyld i pludselig vognstop. Man mente,
at de batterier, som man brugte ikke var gode nok.

Og den ubehagelig lugt fik folk til at
kalde dem for Syrevogne.  

Nattesøvnen spoleret

Politiet var også ved at miste
tålmodigheden, så de påbød, at man fra den 20. december skulle forsyne
vognene med en klokke. Det medførte så igen protester fra folk, der
fik spoleret deres nattesøvn.  

Overtaget af kjøbenhavns Sporveje

De Kjøbenhavnske Sporveje
overtog alt for 720.000 kr. den 1. januar 1899. Nu indførtes en fast
10 øres takst på samtlige linier. Man bevarede dog også de faste
5 – øres takster. Disse var særlig populære hos arbejderne på
Nørrebro.
 

Faste stoppesteder

Fra 1899 fik man lov til at anvende to
– etagers vogne på Nørrebro
– linien.
I foråret 1900 kom nye vogne til. De havde 40 siddepladser
– 20 oppe og 20 nede. Samtidig indførtes nu faste stoppesteder.  

Luftledninger

Utilfredsheden med Syrevognene
voksede. Der indsendtes en klage med 8.618 underskrifter til kommunalbestyrelsen.

I 1901 fik man tilladelse til at køre
med luftledninger på Nørrebro
– linien.
Fra Nørrevold
til Kongens Nytorv skulle man køre med dobbelte luftledninger.
Man var bange for vagabonderende strøm.

Problemet var nu, at man ikke kunne køre
med to – etagers vogne på det nye system. Disse vogne blev derfor
overladt til Blegdamsvej – Enghavevej- linien (den senere linie
3).
 

Linie 7 blev den største

Fra december 1911 kørte Linie 7
med 2 minutters mellemrum på de travleste tidspunkter. Det årlige
passagertal lå på hele 12 millioner. Femmeren
blev distanceret som en sekundær rute. Men diverse omlægninger betød
dog at Femmeren efterhånden blev den vigtigste sporvogn på
Nørrebrogade.
 

Linie 9 endte ved Hornbækgade

Der var ønsker fremme om at lave en
Jagtvejs – linie.
Men parterne kunne ikke blive enige. Derfor
blev Trafikministeriet indblandet. Endestationen blev henlagt
til Hornbækgade.

Under Første Verdenskrig
blev der indført indskrænkninger i driften på hele nettet. Således
kørte Linie 9 kun fra Århusgade
til Nørrebros Runddel i en periode.  

I dag kan man grine lidt af de forhandlinger,
som stod på dengang. Fra Frederiksbergs
side mente man, at deres sporvogne havde større motorkraft end de københavnske.
Men fra Københavns side mente man, at de to etagers vogne som
Frederiksberg
kørte rundt mod tog for meget tid ved stoppestederne.  

Fra april 1966 blev sporvognslinie 9
afløst af to buslinier 18 og 9.  

Linie 16

Linie 16 havde ingen fortid som hestetrukken
sporvogn. Da linien opstod i 1920 var elektrificeringen for længst
gennemført. Ruten gik fra en sløjfe i Skodborggade
ad Nørrebrogade og Nørrevold
via Rådhuspladsen, Vesterbrogade,Istedgade
og Enghave Plads til Vestre Kirkegård.

Men kort tid efter oprettelsen blev den
forlænget af Frederiksborggade
til Bispebjerg. Og senere fortsatte ruten til Søborg Torv.  

Den 26. april 1970 overgik linie 16 til
busdrift. Det var efterhånden blevet den tredje største sporvognslinie.  

Linie 18
– tilbage fra 1884

Når man taler om sporvogne på 
Nørrebro,
skal vi selvfølgelig også nævne linie 18. Men den
har vi allerede beskrevet i en artikel. Dens historie går tilbage til
1884, hvor et nystartet selskab Falkoneralleens Sporvejsselskab
påbegyndte driften.

Til supplement for linie 9 oprettedes
en ny linie 18 fra Frederiksberg Runddel ad Allégade, Falkonér
Allé, Jagtvej, Østerbrogade
til Sløjfen
ved Svanemølle Remise.

Året efter blev linie 18 forlænget
til Valby Station.  

KS
ønskede ikke at indsætte de frederikbergske vogne på de vigtigste
ruter. De blev så brugt på de mindre vigtigere linier som 8, 17 og
18.  de sidste af disse vogne kunne opleves på linie 18 i 1933.

Den 21. juli 1958 nedlagde man Linie
18. Men i 1966 genopstod den delvist. Nordre Frihavnsgade
og senere Melchiors Plads blev Linie 18’s endestation på
Østerbro.
I den anden ende blev det Toftegårds Plads.  

Linie 18 passerede blandt andet forbi
den meget populære Tyrolerkro.
Den blev revet ned til fordel for Nørrebro Postkontor.  

Præriebanen
– linie 19

Linie 19 havde forskellige lineføringer.
Den første rute etableredes i 1929 fra Valby Langgade.
Den stærke stigning på Nørrebrogade
betød, at der blev indført aflastningsruter. Man anlagde en ny rute
fra Nordre Fasanvej ved Glentevej
til Borups Allé ved Ågade.
Den blev forlænget til Øresundsvej.
Driften på denne nye linie 19 startede den 7. december 1943. Linieføringen
blev atter ændret, og den fik benævnelsen Prærien.  

Den såkaldte ”prærie – strækning” 
begyndte ved Nordre Fasanvej,
hvorfra der først kærtes langs nogle baggårde frem til Hillerødegade.
Syd herfor gik strækningen over et åbent areal på Bispeengen,
inden den nåede frem til Borups Allé.  

Man oplevede et passagerfald, og linie
19 kørte nu kun hver 20. minut. Den var i fare for at blive nedlagt.
Men man bibeholdt den som busrute fra Bispebjerg
til Rådhuspladsen. Den kom til at køre af Lundtoftegade.
For at afkorte rejsetiden endnu mere ændredes ruten til Borups Allé
og Rantzausgade. Omstillingen til busdrift skete den 1. november
1964.  

Fra Lygten Station til Rådhuspladsen

På et tidspunkt kørte liinie 19
også fra Lygten Station.

Man kaldte linien for 19x. Sporvognen
holdt på samme perron som Slangerup
– toget.
Men der opstod problemer, når toget var forsinket. Og
det forplantede sig til køreplanen på sporvogenen. Således hændte
det flere gange at sporvognen først kom til Lygten Station,
2 – 3 minutter after at toget var kørt.

Det viste sig, at linie 19 x havde et
underskud på 40.000 kr. Fra starten havde linien været en skuffelse.
Så det var vel en god grund til at nedlægge ruten efter kort
tid.

Forøvrig ændrede linie 19 i 1994 navn
til linie 69.  

Bjergbanen
– linie 20

Linie 20 kørte sin sidste tur fra
Toftegårds Plads
til Nørrebro Station
den 10. februar 1958 i en forrygende snestorm. Ja banen blev faktisk
kaldt for Bjergbanen. Valby Bakke
skulle passeres og det gjorde Linie 20 på Søndre Fasanvej.  

Nørrebro Remise til 1972

Med alle de linier, der efterhånden
passerede Nørrebro, skulle der en stor remise til. Og Nørrebro
Remise
blev udvidet flere gange. Til sidst var der plads til 200
vogne. Et friluftsareal lige uden for, blev også brugt til opstillingsplads.

Efter Anden Verdenskrig
var det meningen, at remisen skulle nedlægges og erstattes af en ny
remise på Stærevej. Økonomien rakte dog ikke. Derfor var remisen
Nørrebro var i brug helt til 1972.  

Sporveje der gik gennem Nørrebro:  

  • Linie 3, oprettet den 1.
    august 1901. Mozarts Plads – 
    Enghavevej – Blågårdsgade/Stengade
    – Blegdamsvej – Strandboulevarden
    – Martsalsgade . Oprettet som hestesporvej 12. april 1872. Nedlagt
    28. april 1968.

 

  • Linie 5, oprettet 24. april
    1903. Husum Torv – Frederikssundsvej
    – Nørregade – Amager Boulevard
    – Formosavej. Københavns og Danmarks sidste sporvognslinie.
    Nedlagt den 23. april 1972.

 

  • Linie 7, oprettet den 24.
    februar 1902. Kongens Nytorv – Nørrebrogade
    – Nørrebro Station – Frederikssundsvej
    – Husum Torv. Oprettet som hestesporsvej 6. december 1867. Akkumulatordrift
    1897 – 1902. Nedlagt 25. april 1971.

 

  • Line 8, oprettet den 1.
    augusy 1901. Borups Alle – Rådhuspladsen
    – Knippelsbro – Bodenhoffs Plads. Oprettet som hestesporvej,
    nedlagt 1. maj 1965

 

  • Linie 10, oprettet den
    3. september 1905. Toftegårds Plads
    – Istedgade – Kongens Nytorv
    – Tagensvej – Emdrup Torv. Oprettet som hestesporvej 24.
    maj 1889. Nedlagt den 13. oktober 1968.

 

  • Linie 16, oprettet 15.
    okrober 1920. Toftegårds Plads –
    Istedgade – Rådhuspladsen – Nørrebrogade
    – Emdrup Torv. Nedlagt den 26. april 1970.

 

  • Linie 18, oprettet 1. oktober
    1919, Toftegårds Plads – Pile Alle
    – Falkoner Alle – Jagtvej
    – Svanemølle St. Nedlagt den
    21. juli 1958.

 

  • Linie 19, Bispebjerg Torv
    – Bispeengen – Rådhuspladsen
    – Amager Boulevard – 
    Øresundsvej. Nedlagt den 1. november 1964.

 

  • Linie 19x, Lygten Station
    – Bispeengen – Rantzausgade
    – Rådhuspladsen. Myldretidslinie i forbindelse med Slangerupbanen.
    Oprettet 1952, nedlagt den 1. ferburar 1958.

 

  • Linie 20, oprettet den
    1. december 1927. Toftegårds Plads
    – Søndre Fasanvej – 
    Nordre Fasanvej – Nørrebro station. Nedlagt den 10. februar
    1958.

 

Særlige Sporvejslinjer: 

  • Dyrskuelinien (linie Buh),
    oprettet 17. juli 1938. Ved Gluptoteket
    – Hovedbanegården – Rantzausgade
    – Borups Allé. Tilslutning til det
    årlige dyrskue på Bellahøj. Nedlagt den 21. juni 1964

 

  • Lyntogslinien, oprettet
    12. okt. 1945 (2. dec. 1946) Hovedbanegården
    – Frihedsstøtten – Gammel Kongevej
    – Jagtvej – Hans Knudsens Plads. Tilslutning til sene lyntog under
    energikrisen. Nedlagt 30. april 1946 (26. januar 1947)

 

  • Nullerten, oprettet 19.
    december 1953. Enghave Plads – 
    Istedgade – Nørreport Station
    – Nørrebrogade – Nørrebro station. En decemberdag
    årligt til fordel for Socialdemokraternes julearrangement
    ”Juleløses Jul” nedlagt den 16. december 1956

 

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • Tak til Sporvejshistorisk
    Selskab for materiale (se liste over deres udgivelse efter artiklen
    om Linie 18  (under København) )

 

Hvis du vil vide mere:
Om Busser, Sporvogne og Jernbaner
– læs

  • Spor på Nørrebro
  • Med tog over Lersøen
  • Nørrebros mange stationer
  • Tog til Nørrebro
  • Sporvogn på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Linie 18 (under København)
  • Æ Kleinbahn i Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • Tog til Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Sidste tog fra Højer (under
    Højer)
  • Dæmningen
    – syd for Højer (under Højer)
  • Sagaen om lokomotivfører
    Anders Andersen, Tønder (under Tønder)
  • Tog til Tønder (under
    Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro