Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebro – flere sabotager

Februar 21, 2011

I Lundtoftegade blev der undervist
i fremstilling af brandbomber. Efter en aktion i Bjelkes Allé 
blev den første sabotør dømt til døden. Tyskernes biograf på 
Jagtvejen, Colosseum blev udsat for sabotage. En stikker blev aflivet.
Seks HIPO – folk blev skudt. En aktion på
Genral Motor kunne nær være endt galt. Ved en aktion mod en transformator
blev en dansk politibetjent dræbt.
 

Undervisning i brandbomber

Vi har i en tidligere artikel beskrevet
beskrevet sabotageaktioner på Nørrebro. Vi kigger på nye aktioner
og kigger på tidligere beskrevne aktioner med andre indgangsvinkler.  

I februar 1942 besluttede DKP`s partiledelse
at gå ind i sabotageaktioner. Beslutningen blev taget i overlæge
Kjem’s
lejlighed, Hillerødgade 75.

Den 9. april 1942 skulle være den første
aktions – og manifestationsdag . I slutningen af februar, blev der
holdt et møde i en lejlighed i Lundtoftegade.
Her underviste den senere professor i kemi, hvordan man fremstillede
brandbomber.  

Aktionsdagen den 9. april blev dog en
stor fiasko.  

20 tyske vogne udbrændte

Den 5. august lykkedes det at afbrænde
Sven Cannings Autoværksted, Griffenfeldtsgade 32.

Værkstedet reparerede tyske biler og havde også et forniklingsanstalt.
Det var tredje gang man gjorde forsøget.

Gennem en baggård på Kapelvej
kom man ind. Denne gang hælde man de olietønder og benzindunke der
stod der i forvejen og hældte ud på gulvet. Så brændte den endelig.
En af modstandsfolkene ville også have hældt gasflasker ud på bålet.
Men det blev forhindret af andre. Der lå store boligblokke lige i nærheden.  

Erstatningen for skade på bygning
og løsøre var på 50.400 kr. I den illegale presse blev der hævdet
at værkstedet var totalt raseret.
20 tyske vogne udbrændte.  

Sabotør 
– dømt til døden

Indtil den 22 juni 1941 havde bygningen,
Bjelkes Allé 16
været ungdomshus for DKP. Bygningen var blevet
beslaglagt af en tysk transportafdeling, Heeres Kraft Park 650.
Natten til den 21. oktober blev en bombe anbragt på en rist ude foran.

Bomben, der lå i en sæk, blev
om morgenen den 21. oktober fundet af en Oberkraftfahrer.

Tyskerne tog bomben ud til Skodsborg,
hvor en sprængningskommando sprængte den i luften.

Dansk politi tog sig af efterforskningen.
Hans Petersen
blev anholdt. Efter ti dage blev han løsladt, men
det var kun for igen at blive anholdt af to mand iført grønne uniformer.
Bitte folgen Sie mir. Nu var han i tysk varetægt. Allerede den 22.
november 1942 sad 72 danskere i tysk varetægt. Det var ikke kun for
sabotage ,em også for illegal bladvirksomhed.  

Den 12. april 1943 blev Hans Petersen
ved den tyske krigsret på Nyboder Skole
dømt til døden. Men Scavenius
forhandlede med Best om en benådning. Så turen gik i stedet
til Tyskland til livsvarigt tugthus.  

Tusindvis af vinduer smadret

Natten mellem den 22. og den 23. juni
var der en aktion mod Glud & Marstrand
Rentemestervej. Kraftcentralen blev fuldstændig ødelagt.
Tusindvis af vinduer i området var blevet ødelagt. Politiet heftede
sig ved, at der var anvendt Trotyl.

Skaderne beløb sig til 368.000 kr.  

Tyskernes biograf
– Colosseum

Biografen Colosseum
Jagtvej 69, blev brugt som biograf for værnemagten. Derfor
besluttede modstandsgruppen Holger Danske
at springe den i luften. Man var godt klar over, at tyskerne så bare
ville finde en anden biograf. Men man ville statuere et eksempel, så
biografejere ikke for fremtiden lavede en venskabelig overenskomst.
Disse tjente store penge ved at leje ud til tyskerne.

Den 21. juli 1943 fortalte en modstandsmand,
at hans kone havde været til sidste forestilling og glemt sin taske.
Kontrolløren var først uvildig, men gik så med til, at han måtte
gå ind. Herinde blev så nogle andre kontrollører holdt op. Yderligere
sabotører blev kaldt til. Sprængladning og brandbomber blev anbragt.
Lunterne blev antændt og eksplosionen foregik planmæssigt.

Branden blev dog ikke så omfattende
som man havde håbet. Men i flere måneder var biografen lukket.  

Engelsk brændstof

Den 22. juli blev Københavns Belysningsvæsens
transformer beliggende på de Borgenske Fabrikker, Dortheavej 6
saboteret med total strømafbrydelse på virksomheden og i kvarteret
til følge. Ifølge politiet var der her brugt Aerolit.  

Den 23. august gik det ud over Lauritz
Knudsen
i Harraldsgade. Her anvendte man engelsk sprængstof.  

Folk råbte hurra

Den 29. august 1944 erklærede besættelsesmagten
undtagelsestilstand. BOPA skrabede i hast folk og krudt sammen.
Det var rester af det såkaldte engelske krudt.
Dette blev kastet gennem vinduet til Stålhærderiet
Lygten. I en aktionsrapport hedder det:

  • Virkningen er storslået.
    Murene faldt sammen. Alt er ødelagt. Aktionen foregik på
    undtagelsesdagen kl. ca. 20. Folk var ellevilde efter dette og råbte
    hurra.

 

Tyskerne havde indført dødsdom for
sabotage. Tonen var blevet skærpet, og det gjorde indtryk hos modstandsbevægelsen.  

Et mislykket angreb

Den 28. september angreb modstandsgruppen
Holger Danske
med op mod 100 mand, Nordwerk
i Aldersrogade med det ene formål at erobre vagternes våben
og ammunition. Angrebet mislykkedes og kostede ved et stort held kun
to sårede sabotører.  

Sabotage mod Autofon

Den 4. november var det fabrikken
Autofon, Ewaldsgade 7,
der fremstillede alarmer, der blev ødelagt.
Aktionslederen kunne berette følgende: 

  • Firmaet Autofon er ikke
    mere. I dag kl. 19.00 brækkede vi hoveddøren op, brækkede mellemdørene
    op. Vi udlagde vort Astralit i 2 sprængninger. Eksplosionerne skete
    kl. 19.15 og kom fint (1 minuts tænding). Intet udsædvanligt at bemærke.

 

Virksomheden, der led skade for 61.000
kr. fremstillede højttaler – telefonanlæg til fabrikker, som
ville sikre sig mod indtrængningen af sabotører på bestemte områder.  
 

Politibetjent dræbt

Den 23. november havde man fået nyt
sprængstof. Og hele 25 kilo 808 blev brugt mod transformerstationen
på Lygten.

Dækningsgrupper afvæbnede flere forbipasserende
betjente. Pludselig kom et par betjente cyklende. Den ene åbnede ild
mod modstandsfolkene. En kort ildkamp opstod. En betjent døde under
aktionen.  

Virksomheden lå 
stille i fem måneder

En stor aktion fandt sted den 29. januar
1944. Det var mod Genral Motors
kraftcentral. Stedet var Nordeuropas
største samlefabrik for amerikanske biler. En del af virksomheden var
overtaget af værnemagten som en del af Nordwerk
koncernen.

Fabrikken samlede flymotorer, som efter
sigende skulle være produceret på B&W.
Der var både danske og tyske vagter. En del af de danske samarbejdede
med sabotørerne.

Man kom ind på værket og skulle
passere en vagt. Denne skulle hvert femte minut melde at alt var
OK.
Hvad modstandsfolkene ikke vidste, at der i denne melding var
indbygget en alarm. I forvejen skulle man medbringe ca. 100 kg krudt.
Gennem fire fem døre skulle man igennem en varm tunnel.  

Da man nåede lemmen til kraftcentralen
var denne også låst. Man anbragte 100 kg Trotyl
under lemmen, og trak sig tilbage gennem tunnellen .

Vagten, der havde alarmeret, blev brugt
som levende skjold. Da han forsøgte at flygte, blev han skudt med tre
skud.

Ved eksplosionen skete der store ødelæggelser.
Transformerstationen og kompressoranlægget var ødelagt. Virksomheden
lå stille i fem måneder.   

Seks HIPO
– Folk dræbt

Den 11. marts 1945 var der en aktion
mod maskinfabrikken Dan i Bragesgade.
Planen var, under ildoverfald på vagterne at sprænge sig ind. Men
trods tre forsøg lykkedes det ikke. Den sidste ladning var på 15 kilo.
Skyderierne og eksplosionerne dræbte et par af vagterne.  

Da man kunne forvente udrykning fra
HIPO
, var der opstillet fire dækningsgrupper i kvarteret omkring
Bragesgade.
Der opstod da også en halv times heftige kampe inden
sabotørerne i små grupper trak sig tilbage gennem Nørrebroparken.
Og de mange mindre gader.

Der var opstillet 18 modstandsfolk med
fem maskinpistoler og nogle enkelte håndgranater. Men uheldigvis dukkede
HIPO – folkene
ikke frem gennem Nørrebrogade,
men i stedet fra ryggen ad Nordbanegade.
Men maskinpistolen blev øjeblikkelig vendt. På 10 – skridts afstand
blev der fyret 50 skud gennem vognen. De seks HIPO
– folk
blev dræbt.  

Blomsterbutik som indleveringssted

Sabotørerne fik masser af våben. Og
en uskyldig blomsterforretning på Nørrebrogade
fungerede blandt andre butikker som indleveringssted.  

Likvidering af en stikker

I BOPA
var der flere likvideringsgrupper. Og en af dem, der skulle likvideres
var den tidligere politibetjent, Sustmann Ment.
Han optræder ved arrestationen af adskillige BOPA
– folk.

Det var ikke let, at likvidere den mistænksomme
person. Han havde antagelig skudsikker vest på. Og han gik konstant
rundt med to pistoler. Han lod hele tiden øjnene vandre i en cirkelbue
omkring sig.  

En gruppe havde fået øje på ham
på Nørrebro. Han gik i raske skridt hen mod Runddelen,
krydsede Nørrebrogade og stod på en sporvogn.

Stikkeren stod nu på forperronen
ved siden af nogle medpassagerer og vognstyreren. Men i sporvognen var
også tre mand fra likvideringsgruppen. Henretter gik ned i knæ 
og ramte stikkeren, hvor han skulle. Den store mand, Sustmann Ment
væltede om på gulvet. I samme sekund rykkede det voldsomt i sporvognen.
Vognstyreren havde foretaget en katastrofeopbremsning.  

Kamp mod HIPO
– Folk

Flere aktioner gik også ud på,
at få bugt med HIPO – folk.
Man lavede en aktion ude ved Damhussøen
og ved Bispebjerg Hospital.
Ved Bispebjerg havde man taget kolonihaverne. Her lå man så
og ventede, men der kom ingen HIPO
– folk.

Man ville godt have fred for disse folk.
På Fasanvejen havde BOPA
– folk
skudt en stikker. HIPO
– folk
var dagen efter kommet forbi og nedskudt tilfældige mennesker.  

Omkring Blågårdsgade
– Todesgade
var nogle HIPO
– folk
inde i en kaffebar. Tilfældig kom nogle BOPA
– folk
forbi og åbnede skyderi mod dem. Kampen fortsatte på
Blågårds Plads.
 

Aktioner på 
Nørrebro station

Mange sabotager mod tyske godsvogne forekom
på Nørrebro. Den 17. marts 1945 havde man fået besked
på, at der stod tre vogne med betegnelsen Maskingods
på terrænet. Vognene var bevogtet af 9 mand med maskinpistoler. Tre
5 kilos ladninger blev gjort klare, og da toget blev sat i gang og vagterne
sprang på vognene, sneg folkene sig frem og hængte bomberne under
hjulene, idet de samtidig trykkede på blyanterne.
Sprængningerne skete først mellem Hvidovre
og Glostrup. Syv vogne blev ødelagt.  

Sabotageaktioner

Her er et uddrag af nogle af de sabotager,
der blev udført på Nørrebro – dengang. Det har ikke været
muligt, at samle alle sabotage – aktioner.  

1942

  • Den 3.08.42, Forsikringsanstalten
    Danmark, Griffenfeldtsgade 32, brandforsøg
  • Den 5.08.42 Sven Cannings
    Autoværksted, Griffenfeldstsgade 32, brand
  • Den 19.08.42 Ejendom, Hothers
    Plads 5.1, ildspåsættelse
  • Den 1.09.42 Skrædderfirmaet
    J. Tvede, Aaboulevarden 11
  • Den 21.10.42 Foran Værnemagtens
    HKP, Bjelkes Allè 16, fund af sprængbombe

 

1943

  • Den 3.02.43 Glud &
    Marstrand, Rentemestervej 5 -9, eksplosion
  • Den 14.02.43, Maskinfabrikken
    Alfa, Smedegade 19
  • Den 14.02.43 A/S Atlas,
    Baldersgade 1 – 7, brand
  • Den 12.03.43, Stålhærderiet,
    Lygten 5, forsøg
  • Den 13.03.43 Petersen &
    Wraas Maskinfabrik, Heimdalsgade 32
  • Den 8.04.43 Petersen &
    Wraaes Maskinfabrik, Heimdalsgade 32
  • Den 14.04.43, Depotbygning
    på Nørrebro station
  • Den 18.04.43 Glud &
    Marstrand, Rentemestervej 5 – 9
  • Den 1.05.43, Nørrebro
    Dampvaskeri, Hejrevej 5, spræng –
    og brandbomber
  • Den 3.05.43, Stålbrænderiet,
    Lygten 5, forsøg
  • Den 23.06.43, Glud &
    Marstrand, Rentemestervej 5 – 9, sprængbomber
  • Den 23.07.43, Transformer,
    Dortheavej 6
  • Den 26.07.43 Petersen &
    Wraae, Heimdalsgade 32, sprængning
  • Den 24.8.43, Laurids Knudsen,
    Haraldsgade 53, sprængbomber
  • Den 26.08.43, Carl Drencks
    Røntgenstekniske Fabrik, Åboulevarden 32
  • Den 29.08.43, General Motors,
    Harraldsgade, forsøg
  • Den 5.09.43, Johansens
    Maskinfabrik, Elmegade 5, mislykket sabotage
  • Den 12.09.43, Petersen
    & Wraae, Heimdalsgade 32, sprængbomber
  • Den 19.09.43, Glud &
    Marstrand, sprængbomber
  • Den 19.09.43, Maskinfabrikken
    AJCO, Jagtvej 157, sprængbombe
  • Den 21.09.43, A/S Magneto,
    Jagtvej 155 D, brandbombe, tysk radiovogn
  • Den 29.09.43, Ludvig Andersens
    Skotøjsfabrik, Stengade 5, Eksplosion
  • Den 11.10.43, Tandhjulsfabrikken,
    Dan, Bragesgade, forsøg
  • Den 16.10.43, A/S Titan,
    Tagensvej 86, to spærngbomber
  • Den 4.11.43, Autofon, Ewaldsgade
    7, sprængbombe
  • Den 8.11.43, Købmandsforretning,
    Tagensvej 56, brandbombe
  • Den 5.11.43, Standard Electric,
    Rådmandsgade 71, spræng – og brandbombe
  • Den 11.11.43, Maskinfabrikken
    Christoph Ullmann, Bjelkes Allé 22 -26
  • Den 18.11.43, Dansk Stålmøbelfabrik,
    Ryesgade 3, spræng – brandbomber
  • Den 22.11.43, A. Søeborgs
    Chokoladefabrik, Jagtvej 95 – 99, brandbombe
  • Den 23.11.43, Transformerstation
    Lygten, sprængning
  • Den 28.11.43, Beidil &
    Madsen, Ryesgade 3, sprængning
  • Den 4.12.43, Dansk Automobilfabrik,
    Jagtvej 16, sprængbomber i værksted
  • Den 6.12.43, Bernhard Madsens
    Lagerlokale, Julius Blomsgade 18 kld.

 

1944

  • Den 5.01.44, P. Jensens
    Snedkerværksted, Vedbækgade 4 st., sprængbomber
  • Den 29.01.44, General Motors
    (Nordwerk), Aldersrogade 20,spængning
  • Den 18.04.44, Skandinavisk
    Motor Co, Lundtoftegade 106, sprængbomber
  • Den 28.04.44, Gunnar Hardrups
    Skrue – og Faconfabrik, Rentemestervej 59
  • Den 1.06.44, Radiofabrikken,
    Neutrofon, Møntmestervej 15 – 17, bombe
  • Den 16.04.44, Radiofabrikken
    Neutron, sprængning,store ødelæggelser
  • Den 24.06.44, Maskinfabrikken
    FKL, Tagensvej 97/Heindalsgade 46
  • Den 1.12.44, Dansk Industri
    Renseri, Thorsgade 121, brand og bomber
  • Den 2.12.44, Standard Electric,
    Rådmandsgade 71, eksplosion
  • Den 30.12.44, Valdemar
    Nielsens Maskinfabrik, Thoravej 35, eksplosion

 

1945

  • Den 5.01.45, Bygningssnedkernes
    A/S, Hillerødgade 30
  • Den 24.01.45, K. Larsens
    Maskinfabrik, Nørre Allè 3, eksplosioner
  • Den 24.01.45, Tandhjulsfabrikken
    Stub A/S, Rådmandsgade 68
  • Den 26.01.45, Værksted,
    Tagensvej 163
  • Den 10.02.45, Jernbanevogn
    på Nørrebro Station
  • Den 16.02.45, Maskinfabrikken,
    Dreco, Blågårdsvej 34 – 38, spængning
  • Den 9.03.45, Nedholtz maskinfabrik,
    Ørnevej 69
  • Den 11.03.45, Motorfabrikken
    Dan, Bragesgade 10, nærmest mislykket
  • Den 13.03.45, Generator,
    Borups Allè 128
  • Den 17.04.45, Nørrebro
    Godsterrain, bomber på tre vogne, sprængt
  • Den 18.04.45, Titan, Tagensvej
    86, sprængning
  • Den 19.04.45, Nørrebro
    Godsterrain, bomber på to godsvogne
  • Den 1.05.45, Lastbiler
    sprængt på Tagensvej

 

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur Besættelsestiden
    A – K
  • Litteratur Besættelsestiden
    L – Å

 

Hvis du vil vide mere:
Om Besættelsestiden – Læs  

  • Varehuset Bulldog på 
    Nørrebrogade
  • Besættelse på
    Nørrebro 1 – 5
  • Likvideret på
    Nørrebro
  • Nørrebro
    – 9 dage i sommeren 1944
  • Sabotage på
    Nørrebro
  • Flere sabotager på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Besættelsen på
    Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)
  • Hagekorset i Parken (under
    Østerbro)
  • Mordet i Vordingborggade
    (Øresundsgade) 1942 (under Østerbro)
  • Sabotører og Stikkere
    på Østerbro (under Østerbro)
  • Humor under besættelsen
    (under København)
  • Den Franske Skole i bomberegn
    (under København)
  • Flugten over
    Øresund (under København)
  • Tyskertøser, Feltmadrasser
    og Horeunger (under Sønderjylland)
  • Det Tyske Mindretal (under
    Sønderjylland)
  • En stikker i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Holocaust
    – aldrig igen (under Sønderjylland)
  • Fritz Clausen
    – lægen fra Aabenraa (under Aabenraa)
  • Modstandsbevægelsen i
    Aabenraa (under Aabenraa)
  • Sabotage i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Dagligliv i Frøslevlejren
    (under Padborg/Krusaa/Bov
  • Bov Kommune
    – under besættelsen (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dramaet ved Viadukten (under
    Padborg/Krusaa/Bov)
  • En sønderjyde krydser
    sine spor (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Fårhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Harreslev
    – dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Højer 1935
    – 1945 (under Højer)
  • Bombeangreb mod Tønder
    (under Tønder)
  • Da tyskerne kom til Tønder
    (under Tønder)
  • Flygtninge i Tønder (under
    Tønder)
  • Obersten fra Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjylland 9. april
    1940 (under Tønder)
  • Tønder
    – under besættelsen (under Tønder)
  • Tønder
    – marskens hovedstad (under Tønder)
  • Tønder
    – efter krigen (under Tønder)
  • Nazister i Tønder (under
    Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro