Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Flugten over Grænsen 1914 – 1918

Februar 21, 2011

Cirka 10 pct. af sønderjyder i den
tyske hær deserterede. Det var ikke organiseret hjælp fra dansk side.
H.P. Hanssen argumenterede med Gør din Pligt
– kræv din Ret.
Han mente, at man ikke bare kunne affolke Sønderjylland
for dansksindede. Nogle af flugtvejene var farefulde
– særlig vejen over Vadehavet.
 

Gør din Pligt
– Kræv din Ret

De fleste dansksindede mødte op til
parolen og gik med i krigen. Sådan var det ikke i 1870 – 71
i krigen mod Frankrig.

Måske skyldtes denne indstilling,
H.P. Hanssens
forhandlinger med tyskerne under devisen Gør din
Pligt – og kræv din ret.
 

H.P. Hanssen
mente, at his alle dansksindede deserterede eller udvandrede ville det
skade den danske sag.

Mange var dog af en anden mening. De
mente, at H.P. Hanssen skadede den danske kamp. En kamp, man
gennem generationer havde været med til at opbygge.  

Modsat var der også bitterhed over
dem, der deserterede. Man mente, at de skadede den danske sag. Hvis
bare alle flygtede var der ikke nogen til at forsvare Sønderjylland.  

Måtte ikke tale dansk ved fronten

Antallet af deserteringer tog til i løbet
af krigen. H.P. Hanssen mente, at det var fordi de dansksindede
blev diskrimineret. De måtte ikke tale dansk indbyrdes ved fronten.  

Fra den danske bevægelses side er der
intet, der tyder på, at man systematisk har medvirket eller opfordret
til at desertere.

I den almene dansksindede befolkning
var der dog stor forståelse for, hvorfor man deserterede.

Mange troede dog på en hurtig tysk
sejr. Men sådan gik det ikke. De stigende tab øgede antallet af deserteringer.  

Cirka 10 pct. af de 30.000 nordslesvigere,
der deltog i første verdenskrig, deserterede.  

Flugtruterne

De fleste forbinder grænsen dengang
med Kongeåens forløb. Men den udgjorde dog kun ca. 30 km af
den 100 km lange grænse.

Det var nu ikke så smart lige at
flygte over denne. Så var det betydelig lettere at flygte over
grænsen på disse tre steder: 

  • Nord for Christiansfeld
  • De skovklædte egne ved
    Jels – Troldkær
  • Hedeegnene
    øst for Ribe

 

En farefuld vej over Vadehavet

En smart flugtvej var også gennem
Vadehavet
ved ebbe. Typisk gik man ud ved Rejsby Mark
for så at gå ind nord for grænsen. Man skulle så gå ud om natten,
da digerne var fulde af strandvagter.

Men man skulle lige være bekendt med
Vadehavets
luner og farer, ellers gik den ikke.  

De tyske myndigheder kendte godt denne
færdsel. Det gik heller ikke lang tid før at man forbød al færdsel
på strandene fra Bredeåens
munding op til den danske grænse.

Vagterne havde fået besked på 
at skyde uden varsel.

Besværlig vej til Fyn og
Ærø 

Man kunne også flygte i båd til
Fyn
eller Ærø. Men det var dog meget besværligt. Hvor
skulle man få en båd fra. Tyskerne havde forbudt, at lade både liggende
på stranden. Længere oppe skulle både være fastspændte.

Det var heller ikke svært for tyske
patruljebåde at fange de flygtende.  

En heltinde

En pige som Karen Poulsen
eller også kaldet Pigen fra Kantrup blev en legende. Hun siges,
at have hjulpet 3 – 400 personer over grænsen.

Dette har nok kun kunnet lade sig gøre
med grænsevagternes medvirken. Tyskerne forsøgte at rokere rundt på
vagterne, så de ikke skulle blande sig med lokalbefolkningen.  

Pas på 
– agenter

Tyskerne sendte agenter op i det nordlige
Sønderjylland.
De foregav, at de var dansksindede og ville over
grænsen. Og når de godhjertede sønderjyder hjalp med dette, ja så
blev de arresteret kort tid efter af de tyske myndigheder.

Der er eksempler på, at hele familier
blev sat i fængsel fra 9 – 12 måneder. Nogle gange blev de
dog benådet. Man havde brug for afgrøderne fra gårdene.  

Repressalier

De tyske myndigheder gennemførte en
lang række foranstaltninger og repressalier over for de deserterede
og deres familie. Man blev frataget det prøjsiske statsborgerskab.
Og så beslaglagde man ”de deserteredes” formuer. Man indsatte
bestyrer på ”de efterladtes gårde”, selv om familien fortsatte
der.  

De fleste var dog unge, som endnu ikke
havde etableret sig. Det var unge på 19 – 22 år. Ved fronten
blev familiemedlemmer nægtet orlov. Forskellige understøttelser til
familiemedlemmer blev omgående stoppet.  

De deserterede kunne få frigivet
resten af deres straf på typisk 12 måneders fængsel, hvis de
straks meldte sig til fronten igen.  

Bevogtningen blev forstærket

Myndighederne forsøgte at forstærke
bevogtningen. Der blev lagt mere pigtråd ud. Vagtposter, der pågreb
desertører fik belønning i form af penge og øget orlov. Men det havde
ikke den ønskede effekt.  

Overvågning

Det skete også, at sønderjyder, der
var på orlov blev ekstra overvåget. Det skete, når de ved fronten
havde vist tyskfjendtlige tendenser ved fronten.

Det officielle Danmark
tog godt imod de deserterede, når de var smuttet over grænsen.

Hvor mange der er omkommet på flugt
fra den prøjsiske hær til Danmark,
vides ikke. 

Kilde:
Se

  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:

  • Langs Grænsen
  • Sønderjyder i København
  • Aabenraa
    – under de to krige (under Aabenraa)
  • Første verdenskrig i Bov
    (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920 (under Tønder)
  • Minder fra Tønder 1864
    – 1920 (under Tønder)
  • Tønder før og efter Genforeningen
    (under Tønder)
  • Tønders Historie efter
    1900 (under Tønder)
  • Udvandring fra Tønder
    (under Tønder)
  • Udvandring fra Tønder
    2 (under Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland