Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Dagligliv i Frøslevlejren

Februar 21, 2011

De indsatte ville ikke affinde sig
med den disciplin, som der blev forlangt. I begyndelsen fik man masser
at spise. Men det kneb. Lejren fik 4.000 indsatte. Den var berammet
til 1.800. Radioer blev indsmuglet og endda et smalfilmsapparat. Men
frygten for at blive sendt sydpå lurede. Mange forsøgte at flygte,
og for nogle lykkedes det.
 

Dansk forplejning
– større frihed

Dengang vidste befolkningen meget lidt
om Frøslevlejren. Dem, der blev overført fra Vestre Fængsel
var en smule forberedte. På væggene i fængslet var indridset:

  • Vær ikke bange for Frøslevlejren
  • Dansk forplejning
    – større frihed

 

Kunne ikke være sig selv

Men den sortbrune barakby omgivet af
den mørke granskov vakte ikke ligefrem opmuntring. Nu kunne man dog
pludselig se nattehimlen. Men illusionerne blev slået i stykker af
lejrens projektørlys.

Måske var friheden større, men man
kunne ikke krybe ind til sig selv, når man var ked af det. Det måtte
man dele med de andre.  

Gøre rent og stoppe sokker

De kvindelige og mandelige fangere var
adskilt af et hegn. Man måtte ikke tale sammen. Og man måtte ikke
sende breve og pakke over hegnet. Men disse regler blev konstant overtrådt
.

Kvindernes opgaver i lejren var at gøre
rent. Man stoppede lejrens sokker, pudsede vinduer m.m. Egentlig skulle
lejren have deres eget vaskeri, men det blev aldrig etableret.

Mændene var oppe på mærkerne.
De var ude efter såkaldte vaskekærerster.
Som tak fik de cigaretter.  

Man spiste godt
– i begyndelsen

Mellem klokken 7.15 og otte, blev kvinderne
afhentet til morgenmad i sluttet trop. I rækker af fire blev de lukket
ud af pigtrådsindhegningen og under bevogtning af en højtråbende
tysk soldat  til lejrens hovedgade, hvor spisebarakken lå.

Man spiste ved 13 – tiden og 18
– tiden. Den danske forvaltning gjorde sit til at skaffe god
mad.  

Overbefolket

Lejren var opbygget til ca. 1.800 indsatte.
Men efterhånden rummede lejren 4.000 fangere. Og efterhånden kneb
det med maden. Mændene, der havde legemligt arbejde, kunne ikke altid
bliver mætte. Kvinderne sendte madpakker over hegnet til deres mandelige
kollegaer.  

Fangernes manglende disciplin

Hver barak havde sin formand og næstformand.
De havde ansvar over for tyskerne, at alle opførte ordentligt.

Forholdet til det tyske vagtmandskab
var omskiftelig. Den tyske mentalitet kunne ikke altid leve op til fangernes
mangel på disciplin. Modtageligheden for grove irettesættelse og trusler
var svag. Det militæriske nervesystem var sat på prøve.  

Hver anden søndag kunne kvinderne få 
besøg af deres mand, bror eller søn på vagtkontoret. Man kunne være
sammen mellem 20 minutter og en time.  
 

Frygten at blive sendt syd på 

Inderst inden lurede frygten. Frygten
for at blive sendt sydpå. Det var om morgenen ved fem – seks
tiden, at soldaterne stormede fra barak til barak og råbte navnene
på dem, der skulle til Tyskland.

10 kvinder stod også på en
liste den 28. november. Men de blev slettet af Sturmbannführer.
Han ville ikke tillade, at der blev sendt kvinder fra hans lejr til
en ukendt skæbne. Kvinderne fik derefter besked på, at de var løsladt.
En halv time efter fik de at vide, at det var en fejltagelse. De blev
ført til Vestre Fængsel. Og herfra blev de den 11. december
alligevel ført sydpå.  

Nogle slap væk 

Den 10. september 1944 blev en person
skudt af en tysk vagtpost, fordi han gik på den såkaldte sandpromonade.
Og den 15. september afgik den første transport til de tyske kz –
lejre.

Mange tænkte på flugt. De ville
ikke i kz – lejr. 

Og det lykkedes da også for nogle
at flygte. Når man var ude af lejren for at arbejde, var der nogen
der spænede ind i skoven. De slap væk. Men ikke alle var lige heldige.  

Flugtforsøg 

Hver uge kom der rugbrød ind i kasser.
Nogle af de indsatte trænede i at komme ned i disse kasser, for at
flygte. Og to indsatte forsøgte så, at sætte sig i kassen i håb
om at komme ud i friheden. Nogle indviede bar kasserne over til en lagerbygning.
Kusken opdagede dog, at noget var galt. Han turde ikke, at køre ud
af lejren med den dyrebare last. De to indsatte kravlede derfor ud af
kasserne, og selv om der var masser af vidner, var der ingen, der opfattede,
hvad der egentlig skete.  

Ud i en brødkasse

Brødrester blev kørt ud til landemændene.
Det foregik i specielle kasser. Og sådanne kasser blev fremstillet
inde i lejren. Og det skulle da lige prøves, om man kunne komme ud
i en sådan kasse.

Det lykkedes, men det var et chock for
landmanden, da der pludselig rejste sig en person ud fra kassen.  

Radioer i lejren

Flere illegale radioer blev smuglet ind
i Frøsllevlejren. Nyhederne blev skrevet ned og videregivet
til en udvalgt skare mundtlig.

Og man var ikke afhængig af strømmen
som ofte gik. Nej, radioen gik såmænd på batterier. Og sidde
var let at smugle ind. Ja det hedder sig endog at batterierne blev købt
i den tyske kantine, trods det, at de ikke måtte sælge fangerne noget.
Og i øvrigt var det forbudt at have lommelygter i lejren.  

Tørresnor var jordledning

Radioen befandt sig i et rum, lavet i
barakkens dobbelte bræddevæg. Rummet befandt sig under vinduet og
blev åbnet ved hjælp af et søm, der blev stukket ind i brættet.

Som antenne blev lysledningen brugt til
sidst. Da radioen var blevet flyttet tre gange, var man til sidst træt
af hver gang at skulle skjule en ny antenne. Som jordledning blev der
brugt ståltråd, som førte fra et jernrør i barak 11´s vaskerun
til et søm i væggen. Her kunne jordledningen snildt sættes på. Ja
og så blev den også brugt som tørresnor.  

Smalfilmsapparat

Ja man havde også et snurrende
16 mm smalfilmsapparat. De fleste optagelser blev taget, mens man rystede
kakkelovnsristen. Så kunne man skjule den snurrende lyd. Der er også
optagelser fra tandlægeklinikken og røntgenstuen. Enkelte optagelser
er også taget ude i selve lejren, mens der var fly over lejren.  

Stikkere i lejren

Gestapo
havde anbragt flere stikkere i lejren. Så de vidste, at der var radioer
i lejren. De foretog adskillige razziaer, for at få fat i dem. Også
Gedestuen var der razzia. Her lå de mest spændene ting
for tyskerne gemt. Men det eneste som tyskerne fik fat i var en illegal
brødrister.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Padborg/Kruså/Bov
  • Litteratur Besættelsestiden
    A – K
  • Litteratur Besættelsestiden
    M – Å

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Frøslevlejren
  • Faarhuslejren
  • Bov Kommune
    – under besættelsen
  • Harreslev
    – dengang
  • www.dengang.dk indeholder en masse andre artikler om besættelses
    – tiden. På siden finder du p.t. 45 artikler fra Besættelsestiden

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov