Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

København – for længe siden

Januar 5, 2011

Byskriveren skulle være præsteuddannet.
Længe blev forhandlingerne skrevet på 
latin. Man kunne få benådning ved
Danemænds Bøn. Hør også
om kagen, halsjern og halhugning på
Nytorv og Gammeltorv. Borgerne havde i et et par timer markedet for
sig selv. Hør også om begrebet Torvefred
 

Bytinget

Fra gammel tid holdt Bytinget
til på Gammeltorv. Forhandlingerne foregik under åben himmel.
Først i 1638 fik byfoged Klaus Ravn
den geniale ide, at indrette et træskur. Samtidig fik man anbragt en
kakkelovn.

Noget senere blev Bytinget
flyttet til Nytorv under Rådhusets
altan.  

Det kan synes mærkelig, at holde retssager
for åben himmel, men det skyldes offentlighedens interesse. Folket
skulle have mulighed for at følge med.

Selve Tinget
var begrænset af fire Tingstokke
eller Tingbænke. Den anklagede skulle sidde på en sten, en
såkaldt Tyvesten.

På Tingbænkene
sad fogeden og de der var beskikket til at afgive kendelse og vidnesbyrd.

Medlemmer af Magistraten
skulle også være til stede.  

Byfogeden

Byfogeden
valgtes af Slotsforvalteren
og Magistraten i forening. Denne forvalter skulle både varetage
biskoppens og kongens interesser. Som lovens håndhæver var sværdet
hans symbol. Ved hans indtrædelse fik han sværdet.

Bødelen havde sit eget sværd.  

Byfogedens bolig var fra 1496 – 
1510 på den sydlige del af Vimmelskaftet.
Ofte foregik indledende forhandlinger i dennes gård.  

Selvtægt

En gejstlig havde i 1258 begået nogle
ulovligheder. Borgerne kunne ikke vente på biskoppens afgørelse
og tog sagen i egen hånd. De hængte den gejstlige på hans egen dørstolpe.
Men det skulle de nok ikke have gjort. Hovedmændene måtte rejse ned
til Paven og bede om tilgivelse. De andre måtte gøre bod for
biskoppen.  

En stævning til Bytinget
blev forkyndt af Bysvenden.
Den skulle overværes af to naboer. Når man ikke mødte, skulle der
betales bøder.

Når en tyv blev fanget, blev han overgivet
til Byfogeden, der holdt ham i forvaring til næste Tingdag.
Hver familie måtte årlig betale 4 Penninge
i Tyvestød. Denne afgift gik siden over til Skarpretteren.  

I 1612 hedder det sig, at han efter
Gammel Sædvane til hver St. Mikkels Dag omgaar og fordrer en Skilling
af hvert Hus.
 

Halshugning og halsjern

Halshugning skete altid på Torvet.
Hængning og pinefulde straffe foregik uden for byen. I Christoffers
Stadsret
påbydes, at den, der bliver slået ihjel i Dobbeltspil
(terningespil, hasard)
skal jordes under Galgen.  

Halsjern
eller Gabestok har været anvendt både i Nørregade, Vestergade
og på Amagertorv.

Den spanske Kappe
eller Spanske Tønde omtales først i det 17. århundrede. Det
var en tønde, som forbryderen blev sat ind i, sådan at hoved og ben
stak udenfor. Således blev han/hun ført gennem byen.

På Christian den Fjerdes
tid blev denne straf givet til Vognmandskarle,
der ikke ville fortælle, hvem de kørte for, eller for dem, der slet
ikke ville køre for folk. Straffen blev også givet til Skræddersvende,
der arbejdede for egen Regning.
 

Kagen

For forseelser mod sædelighed og medborgernes
gode Navn og Rygte
anvendtes Kagen.
Den bestod af en høj pæl, der var nedrammet i jorden og foroven havde
en flade. Kagen benyttedes til Kagstrygning,
under hvilken forbryderen bandtes til pælen og fik ris.

På overdelen af Kagen
blev forbryderen udstillet til almindelig beskuelse og forhånelse.
Når man snød på vægten fik man også Kagstrygning.

Den skyldige skulle selv efter forhånelsen
springe ned på jorden. Dette kunne også koste Liv og
Lemmer.
Øverst var kagen indrettet som fuglebur med tremmer. Men
man kunne godt med lidt smidighed kunne komme igennem. Fra Tyskland
meldes der om, at disse kager
kunne drejes rundt.  

Man kunne også blive dømt til
at bære sten.
På kagen blev der hængt to tunge kampsten, der
var lænket sammen. Disse blev hængt om forbryderens hals. Forbryderen
blev så ledsaget af bødelen og hans svende under musik til byens tre
porte og sendt ud af byen. Han blev simpelthen udvist.  

Danemænds Bøn 

I Christoffers Stadsret 6. kapitel
& 29 pålægges der den, der bruger
ærekrænkende ord imod hvilken som helst mand eller kvinde og
ikke kan bevise disse udsagn, at betale en bøde på
ro gange 40 mark og ”Danemænds Bøn”. Kunne han ikke dette og ikke
komme overnes med Øvrigheden på anden måde skulle han
”slaas til kagen”.
 

I Middelalderen var retterstedet placeret
på Gammeltorv, men da Nytorv
var færdig var blevet oprettet blev retterstedet ført derhen. I 1629
byggedes det murede Kag i Torvets
sydvestligste hjørne. I 1672 opførtes et rettersted af tømmer, 

  • hvorpaa Misædere kunne
    hænges, halshugges, parteres og usædelige Kvinder kagstryges.

 

Ved en forordning fra 25. september 1761
blev det bestemt, at det faldefærdige Skafot
skulle nedtages og at Retterstedet
skulle flyttes til Vesterfælled paa samme Sted som Borgerretten
haavde sit.
Henrettelser skulle fremover ske på jorden uden
Skafot.
 

Også på Halmtorvet
ved Lavendelstræde var der rejst en pæl, hvor kagstrygning
fandt sted.  

Vi nævnte begrebet Danemænds Bøn.
Dette kunne have en formidlende omstændighed på dommen. Vi nævner
her et par eksempler. 

I 1528 var Sven Bagers
søn Oluf trængt ind i Hans Koks
hus med den hensigt at dræbe ham. Han havde hævet kården, men
Hans Kok
undveg.

Oluf
blev dømt til at have sin Hals fortrudt.  

  • dog for Guds og værdige
    Fader og Herre Lage Urne med Guds Naade bor naadigste Biskops Skrivelse
    og Viljes Skyld, samledes for vor naadigste Herres Herold Hr. frederiks
    og for hans fattige (stakkels) Faders, Søsters og mange Dannemænds
    og hæderlige Dannekvinders ydmyge Bøns og kærlige Begærings Skyld
    blev hannem benaadet og givet hans Hals.

 

Som det ville kunne se at det meget formfuldendte
sprog, så blev Oluf benådet. Men hans far og flere andre borgere
måtte indestå for det fremtidige forhold til Hans Kok. 

Byskriveren skulle være præstelært

Byskriveren
førte bog. Han skulle være Præstelært.
Det vil sige, at han skulle kunne meddele afgørelser til gejstlige
Undervisningsanstalter.

Først fra 1420 – 1430 begyndte
Bytingsvidner
at skrive på dansk.  

Bødelen havde fri bolig

Som straffens fuldbyrder nævnes Bødelen
e
ller Mestermanden. Han have fri bolig op til Rådhusgården.
Fra den gamle Jordebog fra 1370 nævnes en grund omkring Skovbogade,
der menes at have tilhørt bødelen.  

Nu var det dengang i København
forskellige retsinstanser. En del lav havde deres egen ret. Det gjaldt
foreksempel for søfarten og for købmandsstanden. Ved Christoffers
stadsret
er den allerede opført. Der findes følgende anmærkning
i Vognmændenes Lavsskraa fra 1478:  

  • Hvilken Broder, som kalder
    anden for Toldbod eller enden Ret for Gæld, førend han haver kære
    ham for Olderrmand, bøde en Tønde
    Øl,
    hvori ligger at en Ret af Skippere, hvormed Vognmændene
    paa Grund af deres Forretninger ved Stranden vel havde mest at gøre,
    endnu bestod.

 

Torvefreden

Enhver købstad havde dengang mindst
et torv. Her lå som regel også byens hovedkirke. Omkring
Skovbogade
Københavns
første rådhus.

Den del af Nørregade
der går fra Studiestræde til Gammeltorv
hed oprindelig Saltboder.  

Der holdtes torvedag hver onsdag og lørdag.
På de dage var staden fredlyst.
Det betød, at at slagsmål og drab blev straffet med tredobbelte bøder.
Torvefreden
varede fra solens opgang til aftenklokken forkyndte
dens nedgang.

På et bestemt klokkeslæt var det
tilladt borgerne at købe på Torvet.
De fremmede (gæster) der ikke overholdt bestemmelserne, skulle miste
det, de havde købt.  

Erik af Pommern
påbød i 1422, at der på torvedage skulle ophænges et tegn, der tilkendegav,
hvornår det kun var de faste borgere, der kunne købe varerne.

Klokken 10 måtte gæster også 
købe og sælge, dog ikke med hinanden indbyrdes. Den borger, der havde
købt varer på Torvet kunne ikke fratages købet. Dog kunne
biskoppen  gøre det, når han var i byen og fandt det nødvendigt.  

Årsmarkedet

Årsmarkedet
var noget man så frem til. Det varede fra 24. august til 9. oktober.
Det var det omtalte sildeeventyr, der skabte tradition for dette marked.
Markedet tiltrak meget opmærksomhed.

Det egentlige sildefiskeri aftog efterhånden
som staden voksede. I Christoffers Stadsret
hedder det blandt andet:  

  • Ingen Gæst skal salte
    Sild eller andre Varer om Høst udi Kjøbenhavn, ti at
    han haver de andre Markeder for sig, der som han da bør at salte.

 

Det helt store sildemarked var henlagt
til Dragør. På markederne inde i København
blev der også tilbudt udenlandske varer.  

Klædeboderne

En af navne fra dengang har holdt sig
lige siden, og det er Klædeboderne.
Men dem, der handlede med klæder hed egentlig Vantsnidere (plattysk
– Want er lig med klæde).
Både mænd og kvinder brugte klæde
til deres dragt.

Omkring 1393 bliver Kræmmerboderne
omtalt.

Den gade, der i dag hedder Skovbogade
hed tidligere Skoboderne. Endnu tidligere hed det Suderboderne.
Suder
er det ældste navn for skomager.

Navnet var forsvundet i 1597. Da omtales
”Skoboderne kaldes nu Vimmelskaft”.
 

Skræddeboderne

Skrædderboder
har det også været. Og Skindere
var de håndværkere, der arbejdede i læder. Deres mesterstykke var
en Kvinde – Skindkjortel og en Suben (Mandstrøje?).
Christoffer af Bayerns tid var der også Remsnidere, Pungmagere
og Taskemagere. Derfra har vi navnet Skindergade.  

Vi ser også gadenavne i Indre
By
som Smedegade, Vombadstuestræde, Ny Kattesund
og Smedebakken.  

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Fra Ildebrand til Kæmner
  • Hvad så
    Absalon?
  • København i 1400
    – tallet
  • København
    – dengang
  • København 1840
    – 1880
  • København i 1400
    – tallet
  • Strøgets Historie
  • C.F. Hansen og hans bygninger
  • København i 1700
    – tallet (under Nørrebro)

 

Hvis du vil vide mere:
Om Lov, ret og henrettelser

  • Henrettelse på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Fattiglemmer, bisser og
    bøller på Nørrebro (under Nørrebro)
  • Henrettet i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Jordemødre, hekse og kloge
    koner (under Aabenraa)
  • Lov og ret i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Urnehoved
    – et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)
  • Lov og ret i Tønder (under
    Tønder)
  • Henrettet i Tønder (under
    Tønder)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København