Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

C.F. Hansen – og hans bygninger

Januar 5, 2011

En ny pragtfuld guide
– bog har set dagens lys. Vi kigger på 
denne med historiske øjne. Det drejer sig om en bog om C.F. Hansens
mange bygningsværker. Han udfoldede sig fra Aabenraa til Skagen. Fra
Altona til Husum, og ikke mindst i København har han sat sit præg.
 

Stor indflydelse

C.F. Hansen
var den danske klassicismes store arkitekt. Som overbygningsdirektør
og professor på Kunstakademiet
havde han den helt afgørende indflydelse på dansk arkitektur gennem
mere end 50 år. Fra 1785 var C.F. Hansen
også landsbygmester i Holsten,
med sæde i Altona.  

Moder
– med indflydelse

Hans far, der stammede fra Husum
var skomager og læderhandler i Krystalgade.
Han havde nok ikke forstillet sig, at hans søn skulle ende blandt de
fornemste i riget.

Moderen har været amme og vartfrue.
Hun var kvindelig hoffunktionær, der passede og førte tilsyn med kongelige
børn. Hun passede blandt andet Prins Christian
den senere Christian den Syvende.  

Christian Frederik
var vild med tegning. Han blev sat i handelslære, men hans interesse
for tegning fortsatte. Moderen brugte sin indflydelse og fik ham anbragt
i murerlære og Kunstakademiet  

Antikkens former

 
Hans lærer var den kendte C.F. Harsdorff.
Hos ham lærte C.F. Hansen at bruge antikkens former.

Han blev konduktør  ved lærermesterens
arbejde med Frederik den femtes
kapel ved Roskilde Domkirke.

Da han var færdig som arkitekt rejste
han til Italien. Her så han antikkens, renæssancens og barokkens
store bygningsværker.  

Kunstakademiet

Kunstakademiet
var blevet dannet for at forbedre den danske kunstnerstand, så man
kunne nå mål med de internationale skoler. I løbet af få årtier
blev kvaliteten forbedret betragteligt.  

Thomas Roland

Forlaget Frydenlund
har været så venlig at sende en pragtfuld billedguide med titlen
C.F. Hansen i Danmark og Tyskland.

Forfatteren, Thomas Roland
er arkæolog og konsulent. Gennem en årrække har han studeret C.F.
Hansens
bygninger.  

Vi kigger på bogen med historiske
briller. Og bagerst, kære læser, vil du kunne se en liste over artikler,
hvor vi forvejen har fokuseret på C.F. Hansens
ejendomme og stederne omkring.  

Kendte bygninger

I 1792 ægtede Hansen Anne Margrethe
Rahbek,
datter af toldinspektør Jacob Rahbek.  

Og selv om dette ikke er en arkitektonisk
hjemmeside, så er bogen aldeles interessant, set med historiske øjne.
Vi har som nævnt i tidligere artikler beskæftiget os med en del af
de bygninger, der er omtalt i håndbogen. Det er pragtfulde fotos, så
man kan nyde C.F. Hansens byggekunst. Og det er jo både fra
København, Slesvig – Holsten, Aabenraa m.m.
 

Denne C.F. Hansen
var en særdeles flittig mand. Cirka 150 bygningsværker står han for,
og vel cirka halvdelen er omtalt og gengivet i denne bog.

Fra 1802 – 1805 havde Hansen
adresse i Lûbeck. Flere af hans bygningsværker kunne nås derfra,
men taktiske grunde har sikkert også spillet ind. En tid overvejede
C.F. Hansen
nemlig at søge stillingen som stadsbygmester i Lûbeck.
Denne stilling var knap så indflydelsesrig med bedre betalt. Kongen
forstod budskabet og forhøjede landsbygmesterens løn.  

Det mondæne Altona

Talrige bygninger blev det til i det
mondæne kvarter i Palmaille
i Altona. Det var denne bydel, der dannede model for det kvarter,
der blev opført og senere nedbrændt ved Østerport.

Ja egentlig har man glemt, at Altona
dengang var Danmarks næststørste by med 23.000 indbyggere.
Kongen havde givet Altona en række særrettigheder. Og dette
tiltrak mange initiativrige personligheder.  

Tilbage til hovedstaden

Efter at have bygget huse for rige købmænd
i Slesvig – Holsten blev han i 1800 kaldt tilbage til hovedstaden.
Store brande i årene 1794 og 1795 havde gjort indhug i byen. C.F.
Hansen
skulle være med til at genopbygge byen.  

Nyklassicisme

Nyklassicisme
var fremherskende fra 1760 til cirka 1830. Ordet kan vel oversættes
som

  • at gøre noget efter de
    antikke regler.

Tilhænger af denne byggestil mente,
at barokken og rokokoen var kommet for langt væk fra rødderne.  

Farveforskrækket og billedfjendsk

C.F. Hansens
arkitektur er kendetegnet ved blandt andet sparsom dekoration, rene
murflader og store søjler. Inspirationen kom fra Grækenland
og Italien.

Hans bygninger udmærker sig ved storhed,
simpelhed og kraft.

Det var ikke alle, der bifaldt hans stil.
Mange mente, at hans byggestil ikke passede ind efter danske forhold.
Senere blev han beskyldt for at være for konservativ og hæmmende for
udviklingen.

Kritikken har gennem tiden især gået
på, at Hansens bygninger var kolde, akademiske og fjerne fra
Folkets
smag. Allerede dengang blev han beskyldt for at være farveforskrækket
og billedfjendsk.

En kirke i Husum
blev beskrevet som et gult, hæsligt kaninbur.
De fleste ønskede sig hyggelige traditionelle kirker med klokketårn
og spidse gotiske vinduer, der afspejlede traditionen. Man kunne ikke
rigtig forene sig med renfærdige klassiske templer.  

Men i dag sidestilles C.F. Hansen
på linie med Jørn Utzon og Henning Larsen.  

Københavns Råd 
– og Domhus

Det nyklassicistiske domhus er et af
hovedværkerne i dansk arkitektur.

Ved bybranden i 1795 blev det gamle rådhus
mellem Gammeltorv og Nytorv
ødelagt. Stedet er markeret i brolægningen på Nytorv.

Det nuværende domhus er blevet opført
i årene 1805 – 15. Byggeriet blev forsinket af englændernes
bombardement.

Indtil 1905 indeholdt bygningen både
rådhus og domhus. Inden for de seneste år har ejendommen gennemgået
en omfattende renovering, og bygningerne er i dag fredet.

Indskriften mod Nytorv, Med Lov skal
Land bygges
er et citat fra indledningen til Valdemar Sejrs Jyske
Lov
fra 1241.  

Gennem de imponerende søjler mod
Nytorv
kommer man ind i forhallen, der blev kaldt Rådstuebørsen.
Rummet er stort, fordi det skulle rumme Borgervæbningens
200 mand.

I lokalet for enden af forhallen var
der mødesal for magistraten og senere borgerrepræsentanten. Til højre
for forhallen ligger hovedtrappen, og foran denne , er der en skærm
af fire toskanske piller under fem buer.

Ved trappen i stuetagen findes et lokale,
der blev bygget som forsal til politiretten. Lokalet kan rumme cirka
100 personer. Politirettens sal er større – cirka 200 kvadratmeter.
Det blev indrettet til behandling til mindre straffesager og visse civile
småsager.  

På førstesalen er der store vinduer
mod Nytorv. Tidligere var det retslokale for Landsover
– samt Hof – og Stadsretten.

Nu er det nærmest mødesal for repræsentative formål.

Domhuset indeholder hele 17 retslokaler
med tilhørende kontorer. Byretten har også administrative kontorer
her.  

Man foreslog i 1808, at der over det
daværende arresthus skulle være en indskrift på latin, der oversat
lød sådan: Til Værn for Uskyldig, til Skræk for Brøde.
Resultatet blev dog knap så voldsomt, For almeen Sikkerhed.  

Og så kan vi jo passende nævne
Slutterigade. Slutteri
betyder arrest.
Arresthuset i Slutterigade husede både de personer, der afsonede
en gæld og malefikanter, d.v.s. Forbrydere.  

Hansen
ønskede at beholde en stor plads. Det centrale torv blev i de følgende
år indrammet af nogle af Københavns
bedste bygninger fra tiden. Men Hansens
favoritbygning fremstår som et tempel for retfærdigheden.  

Vor Frue Kirke

Englændernes bombardement i 1807 gik
hårdt ud over universitetet. Bygningen mod Vor Frue Kirkegård
samt bygningerne på hjørnet af Fiolstræde
og St. Kannikkestræde udbrændte.

Universitet benyttede sammen med Magistraten
lejligheden ved genopbygningen at sløjfe kirkegården. Det gav så
plads til den nuværende Frue Plads.

C.F. Hansen
begyndte på Vor Frue Kirke
i 1811. Byggeriet blev afsluttet i 1829.  

Da Hansen
fik opgaven overdraget, havde han kun i beskedent omfang beskæftiget
sig med kirkebyggeri. Det var kronprinsen, den senere Frederik den
Sjette,
der befalede, at det var C.F. Hansen,
der skulle stå for opførslen. Allerede ti dage efter opgaven skrev
Hansen
til kronprinsen:  

  • Alt vel kunde der ved at
    istandsætte Kirken i samme Smag som den forhen havde eller ved at give
    den en og anden Forandring, hvorved den blev en ulykkelig Mellemting
    i Arkitekturen, maske spares 1/3 af hvad der vilde medgaa, naar Kirken
    omformedes i ædlere og bedre Stil; men da Efterslægten ikke kunde
    agte paa Besprelsesgrunde, men alene vilde bedømme Bygningen, som den
    stod for Øjnene, saa syntes der ikke at burde sees paa nogen meere
    Bekostning naaret saa vigtigt Arbejde kunde bedre udført.

 

Det var en meget kløgtig argumentation,
og det gjorde også indtryk på højeste sted. Hansen
fik frie hænder. I samme tidsrum arbejde Hansen
også med tegninger til Slotskirken, Metropolitanskolen
og mange flere bygninger.

I november 1810 modtog Universitetsdirektionen
det færdige projekt fra Hansen.
Det bestod af 11 tegninger ledsaget af kommentarer.  

Hansen
var ikke tilhænger af tårne. Han syntes, at det var et levn fra den
gotiske tid. Alligevel var tegningerne forsynet med et tårn. Han havde
af taktiske grunde givet to muligheder. Han foretrak selv et lavt tårn.
I sine kommentarer påpegede han, at det var billigere. Og ikke overraskende
fik han sin vilje trumfet igennem.

Man fornemmer noget storslået omkring
kirken. I Kastelskirken findes i dag den midlertidige trædøbefont,
der blev benyttet i Vor Frue Kirke,
indtil Thorvaldsen fik færdiggjort dåbsengelen.  

Har du prøvet at betragte det store
indre rum. Det er prægtig og imponerende i sin kølighed. Det giver
en ejendommelig stemning. Kirken er udvalgt i Kulturkanonen.  

Til C.F. Hansens
store fortrydelse blev det hans elev, P. Malling,
der kom til at udføre hovedbygningen til Københavns Universitet.
Årsagen til dette var, at man på daværende tidspunkt havde fået
nok af Hansens stive klassicisme. Man var mere begejstret for
Mallings
mere moderne, gotisk inspirerede bygning.  

Metropolitanskolen

Vor Frue Skole
havde haft trange forhold i Dyrkøb.
Ved et mageskifte med universitetet i 1810 erhvervede skolen grunden
langs Fiolstræde og C.F. Hansen
fik overdraget bygningen af den nye skolebygning. Skolen hed fra 1817
Metropolitanskolen.
 

Der blev brugt sandsten fra Christiansborg.
Hansen
fik kongens tilladelse til at bygge med brækkede hjørner
i stedet for afskårne hjørner, som var påbudt af hensyn til slukningskøretøjernes
mobilitet.  

I 1994 blev skolen gennemgribende renoveret
og står på mange måder lige som dengang, da Hansen
overværede indvielsen i 1816.  

Christiansborg

C.F. Hansen
tegnede også det andet Christiansborg,
som også brændte. Tilbage er kun Slotskirken.

Genopførelsen startede 20 år efter
branden i 1794. Han brugte sin yndlingsstil – det antikke. Det originale
bestod i gennembrydningen mod ridebanen, som han erstattede med en åben
søjlehal. Ensformigheden blev derved brudt. Slotsporten blev måske
for smal. Slotskirken var færdig 1826 og slottet færdig i 1828.  

Hansen
kunne ikke gå frit til opgaven. Barokslottets mure stod endnu sodsværtede
tilbage. Han valgte dog at gøre slottet trefløjet. Desværre brændte
slottet atter i 1884.

Man besluttede ikke at genrejse det klassicistiske
slot. I stedet opførte man det nuværende nybarokke Christiansborg
som blev indviet i 1927.

Der kan dog ses enkelte rester af
Hansens
byggekunst.  

Slotskirken

Hansen
måtte benytte sig af det barokke murværk. De besøgende møder mod
slotspladsen en streng tempelfont. Facaden mod kanalen er mere livlig.
Egentlig er udsmykningen af kirken lidt atypisk for Hansen.  

Aabenraa Rådhus

Denne bygning har vi omtalt flere gange
under Aabenraa. Den indeholdt oprindelig arkiv, arrest, byting,
festsal, hovedvagt, rådstue m.m.

Rester fra det gamle kursted, Frederikslyst
er brugt som byggematerialer At man på forhånd havde byggematerialerne
indskrænkede C.F. Hansens muligheder. Men fra byens side ville
man gøre det så billigt som muligt.   

Rådhuset var fra 1616 og meget nedslidt.
Der var behov for et nyt. Byen lokale bygmester, Per Callesen
leverede selv de første tegninger til rådhuset. Bygningsinspektør
Meyer
leverede de næste tegninger og endelig kom C.F. Hansen
med de sidste. Denne Meyer var elev af Hansen.  

Ja denne ejendom skal selvfølgelig med.
Det var her jeg blev gift af borgmester Jens Børsting Andersen.  

Brundlund Slot

Den ældste del af Brundlund Slot
stammer tilbage fra Margrethe den Førstes
tid. Omkring 1530 blev den hovedbygning, som i dag danner rammen opført.
I løbet af 1500 – tallet kom der flere tårne til. Omkring år 1600
blev hele slottet shinet op i renæssancestil med gesimsbånd og lignende.

Slottet har haft stor betydning for
Aabenraas
historie. Fra min tid i byen, har den også dannet baggrund
for de store tatoo – arrangementer op til ringridning.  

I 1803 blev C.F. Hansen
anmodet om at modernisere slottet. Allerede i 1785 var man begyndt at
renovere det faldefærdige slot.

Det gamle murværk blev i det store og
hele genbrugt. Trods gode intetioner så forandrede Hansen
slottet radikalt.  

75 bygninger i Slesvig Holsten

Han spildte ikke sin tid, den gode
C.F. Hansen.
Han satte sit umiskendelige præg på arkitekturen
i hertugdømmerne. Det resulterede i mere end 75 offentlige bygninger,
byhuse, landejendomme, møller, ladebygninger, broer, tekniske anlæg
og kirker.  

Aasheims Grav

Ja selv ude på Assitens Kirkegård
er der minder om C.F. Hansen. Aasheim
kom oprindelig fra Norge. Han var professor i medicin og fysik.
Gravmælet tager udgangspunkt i de klassiske monumenter fra gravpladser
i både Rom og Grækenland.  

Den sidste tid på 
Rolighed

C.F. Hansen
brugte sin sidste tid på landstedet Rolighed
Frederiksberg. Ved sin død i 1845 efterlod han sig en imponerende
bogsamling med talrige værker om ældre og samtidig arkitektur. Man
må gå ud fra, at han på sine udenlandsrejser havde indkøbt disse
og ladet sig inspirere af disse.   

Man farer ikke vild

Den flotte håndbog er forsynet med kortudsnit
og endda gps – koordinatorer, så man ikke farer vild på 
jagt efter C.F. Hansens bygninger især i Slesvig, Holsten
og Altona.

Bogen kan varmt anbefales til alle, der
ikke bare er interesseret i arkitektur, men også til amatør – historikere
som undertegnede. Sprogbruget er enkelt og forståeligt.

Usædvanlig flotte fotos er med til at
forstærke et aldeles positiv indtryk af bogen.  
 

En tanke
– hos tandlægen

Og egentlig kom undertegnede til at tænke
C.F. Hansen inden lidelserne hos tandlægen startede her
kort før jul. I venteværelset på Trianglen
var der et godt udsyn mod en monumental bygning, der godt kunne være
opført af ham. Det er den flotte postbygning .

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • Thomas Roland: C.F. Hansen
    i Danmark og Tyskland (Forlaget Frydenlund)

 

Hvis du vil vide mere:
Om de omtalte steder,bygninger og deres historie, læs

  • Strøgets Historie
  • København for længe siden
  • Fra Ildebrand til Kæmner
  • København omkring
    år 1800
  • Margrete den Første og
    Sønderjylland (under Sønderjylland)
  • Sønderjyllands Historie
    indtil 1200 (under Sønderjylland)
  • Abel og hans sønner (under
    Sønderjylland)
  • Aabenraa 1800
    – 1850  (under Aabenraa)
  • Aabenraa i de onde tider
    (under Aabenraa)
  • Aabenraa 1864 (under Aabenraa)
  • Dagligliv i Aabenraa
    – dengang (under Aabenraa)
  • Fra det game Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Lov og ret i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Mennesker i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Rådhuset i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Barnemoderen fra Jægersborggade
    (under Nørrebro)
  • Da Gertrud rejste sig fra
    kisten (under Nørrebro)
  • København i 1700
    – tallet (under Nørrebro)
  • Livet på
    Assitens Kirkegård (under Nørrebro)
  • Omkring Nørrebroparken
    3 (under Nørrebro)
  • Under jorden
    – på Assitens Kirkegaard (under Nørrebro)
  • Assitens Kirkegård
    – 250 år (under Nørrebro)
  • Forstaden ud for
    Østerport (under Østerbro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København