Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebro og Omegn

Januar 5, 2011

Serridslev Mark var et enormt område.
Søerne blev opdæmmet. En kæmpe bymark fik københavnerne. Kongen
fik søerne, men kunne ikke levere karperne. Hyltebroen brød sammen.
Og så var man bange for russerne på 
Fælleden. Gang på gang skulle man reparere Fællederne.
 

Serridslev Mark 1523

Den 31. maj 1523 gik Konge Frederiks
hær over Store Bælt, støttet af den lybske flåde. Den 10.
juni tidlig om morgenen stod hæren parat foran København.
Den bestod af 4.000 knægte
og 1.800 ryttere.

De slog lejr på Serridslev Mark.
De befandt sig ca. ¼ mil fra København.
Kuglerne inde fra volden kunne næppe nå dem.

En skanse blev lagt ved Valby.
Og på søsiden sørgede den lybske flåde for, at ingen kom forbi.  

Fra den belejrede by søgte man flere
gange at gøre udfald for at lokke kongens tropper ind til kanonernes
rækkevidde.

Ude fra lejren lagde man også kanoner
tæt ved volden. Der kom dog også mindre træfninger fra Peblingedammen
og byen.  

Inde i byen var man dog ved godt mod.
Gang på gang brød man flådens belejring og kunne hente friske
forsyninger.

Og bønderne var ikke venlig stemte over
for lejren på Serridslev Mark.
I lejren ville ikke betale det, som bønderne forlangte. Ja bønderne
rottede sig sammen og skød de knægte, der ikke befandt sig i lejren.  

Ingen penge

Det viste sig hurtig at kongen ikke havde
penge til at betale for soldaterne. Og den lovede hjælp fra Christian
den Anden
kom ikke. Mismod begyndte at sprede sig i lejren.

Københavnerne havde været heldige og
beslaglagt en masse skuder med proviant til den lybske flåde.  

På Vor Frue Kirke
havde man anbragt kanoner, der kunne nå lejren. Man møntede penge,
jagtede kaniner på Amager,
og drak det tyske øl og den tyske vin, som man havde taget fra Lybækkerne.  

Kong Frederik
havde tænkt på at storme staden, men han skulle bruge mere mandskab.
Men det viste sig at Christian den Andens
hær var blevet opløst.

Men fra søsiden kom Kong Christian
med en masse proviant til københavnerne. Lybækkerne
troede, at det var krigsskibe og flygtede.  

Den 26. november blev der sluttet en
foreløbig overenskomst i Roskilde.  

Skt. Jørgens Sø 

Christian den Fjerde
fik i 1621 skøde på St. Jørgens Mark
med tillæggende ejendom. Allerede i 1543 omtaltes en bæk ved St.
Jørgen.
Det har antagelig været Rosenåen.

St. Jørgens Gård
lå uden for søen ved gammel Kongevej.
Og vejrmøllen lå ved St. Jørgens Sø.
Det har været en stor mark, der allerede i 1508 havde en avlsgård.  

St. Jørgens Mark
har hørt under byen fra gammel tid. Den har formodentlig ligget mellem
Skt. Jørgens Sø
og Ladegårdsåen.
Udstrækningen mod vest kendes ikke.  

Serridslev
– kæmpe område

Staden
købte Serridslev Mark i 1525 og 1527. Men hvor langt strakte
denne mark sig egentlig. Det er der delte meninger om. I gamle skrifter
kan vi læse 

  • Byen laa
    ”udenfor Nørreport omtrent som Fuglestangen siden stod.

 

Vangemandens Hus

I Kæmnerregnskabet
fra 1706 og flere følgende år gives den oplysning, at Vangemands
Hus
ved den nordre Side pa Stadens Fælled ved Fuglestangen.

Huset blev liggende på samme sted
i Borgmester og Raads Vang indtil 1771, da denne bortsolgtes
til den daværende Vangemand.

I 1807 kaldtes stedet for Tagens Hus.  

Serridslev Hovedgård

I et skøde fra 1530 nævnes et gammelt
dige, Serridslev Dige. Allerede under belejringen af staden i
1523 nævnes flere kongebreve.

Det må antages efter, at Serridslev
blev ødelagt, at fællederne lå hen som græsmarker. Allerede fra
før 1254 havde staden tilladt borgerne med eller uden afgift at lade
deres kvæg græsse lige til Rosbæk.

Serridslev
lå mellem Jagtvejen, Rørsøen, Lygtevej
og Strandvejen. Med andre ord. Det var en stor del af det nuværende
Nørrebro
og Østerbro.  

Antagelig er Serridslevs
jorder gået helt ned til søerne. Da staden erhvervede jorden, blev
der udsendt en erklæring om, at der blev forbudt at holde svin på
jorden, da volde og grave kunne tage skade.  

Hovedgården Serridslev
var fra 1370. Dens jorde udgjorde lige så meget som ti store gårde
tilsammen. Den tilhørte skiftevis biskopperne og kongerne. Da den under
Erik af Pommern
endelig kom i kongens magt igen, blev den udnævnt
til Kongsgård. Dette bekræftes af breve fra 1433 og 1434.

Serridslev Hovedgård og Serridslev
landsby
må have ligge meget tæt på hinanden. Ja hovedgården
skulle have ligget tæt ved Rosbæk Mølle.  

Søerne blev opdæmmet

Efter 1523 blev der igen arbejdet på
Københavns
befæstning. Det betød at søerne blev opdæmmet.
Peblingesøen
var i middelalderen ikke skilt fra Sortedamssøen.
Vejen ud af Nørreport er antagelig gået ud til Peblingedammen,
hvorpå den lidt nord for Ladegården
er gået mod nordøst.  

Den store bymark

Kongen overdrog Serridslev
til staden, men han betingede sig, fri Fægang til saa meget Kvæg
”som Vi have Behov til Vort Slot Kjøbenhavn”.

Også biskoppen gav en del af jorden
til staden. Københavnerne fik nu en kæmpe bymark.  

I begyndelsen af det 18 århundrede gik
der endnu en landevej fra Vibenhus
tværs over Fælleden om til Møllegade.
Derfra gik den til Ladegårdsåen
på grænsen af Blågårds og Solitudes
jorder.

Skt. Jørgens Sø 
var kun en lille sø. På begge sider gik der enge ned til dette lille
vandstade. Denne eng blev sat under vand i 1524.  

Teglgården

I årene 1616 – 17 flyttedes
Teglgaardens inddigede Jord
uden for Peblinge Broen, hvor Teglovnen
med Huse og Lader paa Byens Bekostning af ny igen er opbygget.

Den kom til at ligge i den del af
Blågårdskvarteret,
der blev begrænset af Korsgade, Parcelvej,
Ladegårdsåen og Peblingesøen.

Den omkringliggende vænge blev kaldt Teglgaardsvænget.
Den blev solgt i 1660 til statholder Gabel.  

Hvor var karperne?

Kongen fik i 1619 de tre søer samt
Lersøen.
Til gengæld fik staden Ordrup Sø
og tre damme ved Vartov. Desuden skulle Kongens Fiskemester
årligt forære staden, 150 karper.

Staden mente ikke, at kongen havde ret
til søernes  bund eller bred. En dom fra 1665 gav staden ret.

Det kneb også, for fiskemesteren,
at levere de omtalte karper. Således viste det sig i 1646, at der var
restancer fra flere år. Kongen gav derfor Fiskemesteren
ret til at levere brasen i stedet.  

Jagt
– kun for kongen

Kongen var stærk utilfreds med, at der
blev skudt harer, agerhøns og svaner ude foran voldene. Skydning efter
vildt skulle ikke alene være forbudt. Det skulle også straffes som
tyveri. I 1660 udsendtes en forordning, om at jagt var forbudt i tre
miles afstand fra staden både for officerer og andre.  

Værkerne
– uden for Nørreport

Værket
uden for Nørreport (Dammen)
var ikke færdig i juni 1645. Kongen befalede derfor, at Nørreport
skulle forblive lukket. Arbejdet på dæmningen skulle øjeblikkelig
stoppes. Svenskerne var på vej.

I september blev porten atter åbent.
Og arbejdet med dæmningen kunne fortsætte. Men kongen stillede en
betingelse. Og det var, at inden pinse skulle borgerskabet gøre porten
ved Ravnsborg færdig. Denne plan blev så senere ændret.  

I 1672 skulle forsvarsværkerne atter
engang udbygges. Så var der ikke plads til Blegdammene.
De blev flyttet over på den anden side af søerne – på Nørrebro
og Østerbro siden.

Man havde ikke styrker nok til at fastholde
yderværkerne,
da fjenden kom. Disse værker inkluderede Ladegaarden,
Ravnsborg Skanse og Vartov Hospital.

Forstæderne ude foran voldene blev sat i brand, så man bedre kunne
holde øje med fjenden.  

Hyltebroen

I 1714 brød Hyltebroen
sammen. Man måtte lave en midlertidig bro, da der ikke kunne skaffes
egetømmer.

Men i 1717 blev der skrevet kontrakt
med italieneren Mark Antonni Pelli,
om at bygge en mere vælvet bro i stedet for den ubrugelige træbro.
Han skulle have 350 RDL. Og betingede sig udtrykkeligt, at halvdelen
skulle være i sedler.  

Det store gæstgiveri

På hjørnet af Nørrebrogade
og Møllegade lå i mange år et stort gæstgiveri. I 1730 skulle
det have tilhørt Lambrecht Scheel.
Stedet bestod af tre længer. Der var gæstgiveri, køkken, spisekammer
og staldrum til 36 par heste.

Omkring gården var der tre frugthaver.
Der var også en indelukket plads til keglespil.  

Da Sortedamssøen
blev renset, blev parkerne i Blegdammen
fyldt med mudder og jord fra søen. Derfor blev der i 1727 givet tilladelse
til at indrette sig på ny i 30 alens afstand fra søen.  

Peblingebroen

Peblingebroen,
den nuværende Dronning Louises Bro var meget brøstfældig.
Den trængte omgående til reparation. Ved en kraftig storm og ved højvande
kunne den skylde bort. Stadens kasse fik dog det råd i 1720erne, at
der skulle bygges en helt ny bro.

Det lange træbolværk blev nedtaget.
Dele af dæmningen blev opmuret med kampsten i 1728. Det kostede 2.542
RDL. .

Vindebroen i midten blev opført af
oberstløjtnant Heusser
for 1.550 RDL:
Desuden fik han en Recompence
på 50 RDL: Løjtnant Terkelsen
fik 20 RDL. En tredje vedkommende
fik 10 RDL.  

Nye veje

Lige før 1728 anlagdes en vej over
Fælleden
til Vivenhus.
I regnskabet kan man se: Pæle til Dæmning for den udi Forleden
Aar paa Nørre Fælled midt for Blegdamsvejen opkastede Jordhøj.

Selve Blegdamsvejen
er betydelig ældre.  

Fra gammel tid havde byen haft tre hovedveje.
Gammel Kongevej
gik til Solbjerg og Valby
og videre til Roskilde og Køge.

Peblingedammen,
hvor færdslen gik over, når man kom ud af Nørreport
var også kirkevej for Serridslev.  

Soldater
ødelægger Fælleden

Den 12. maj 1705 lod kongen Regimentet
af Stadens Garnison gøre deres Krigs excersitter imod hinanden.

Man brugte ved den lejlighed Det Grove Skyts.  

De mange lejrsamlinger på Nørre
Fælled
ødelagde vejene. Det var et stort problem for Magistraten.
Og i mange år kunne man læse om dette i stadens regnskaber.

Allerede i 1710 var der her en militærøvelse,
hvor 15 – 16.000 mand deltog. Øvelsen varede i fire uger. Der
blev ekserceret tre dage i hver uge. I kæmnerens regnskab kan læses: 

  • At Soldaterne havde selvraadigt
    opkastet og gravet efter egen Fantasi mangefoldige Huller, en Del som
    var for dem Nødig og det meste unødig. Alt til deres Barakker og Hytter
    og lod det i samme Stand ligge, da de brød op, som var Fælleden og
    Grønningen en ubodelig Skade, at den i mange aar ikke skulle komme
    sig, hvilken Skade Indvaanere her i Staden med Vedmodighed vil erindre
    for den Nytte, de af Fælleden indtil denne Ruin havde haft snydt.

 

Mange hober med hestemøg kunne også 
beskues. Man konstaterede også at Jagtvejen
havde taget skade. Militæret fik straks påbudt at få bragt forholdene
i orden.

Men ak i 1716 slog russerne lejr både
på Øster – og Nørre Fælled.
Det medførte ligeledes store skader.  

Københavnere bange for russerne

I sommeren 1716 havde Peter den Store
sluttet overenskomst med Frederik den Fjerde
i forening om at gøre landgang i Skåne.

Dette afstedkom, at 19.000 russere lå 
ude på Fælleden. Samtidig lå 23.000 danske soldater ved
St. Jørgens Sø.
 

Københavnerne var bestemt ikke glade
for de russere. Man måtte kun lukke 100 stk. ind ad protene på en
gang. Ofte kom det til slagsmål mellem danske og russiske soldater.
Også vagten ved portene skånede russerne. Gang på gang blev de overfaldt.

Man havde forstærket vagten. Stole på 
russerne kunne man ikke. Og i sidste ende blev Zaren
fortørnet over dette. Så han trak sit tilsagn tilbage, men at erobre
Skåne.
 

De få beboere, der dengang var
på Østerbro og Nørrebro
var glade for russernes tilbagetrækning. Der blev stjålet usædvanligt
meget og ødelagt en del bohave. De forlangte erstatning, men fik det
aldrig.  

I 1719 tilbød kongen så efter
Præsident Møllers
ansøgning at 160 soldater skulle udjævne hullerne.  

Lossepladser

Bag ved Ravnsborg
var der et Sandhul, hvori man hældte renovation. En kommission
under Magistraten skulle føre tilsyn med at det skete på en
ordentlig måde. En betænkning i den forbindelse blev udsendt den 4.
januar 1726.

Lossepladsen ved Ravnsborg eksisterede
i tre – fire år.
 

I 1730 fandtes der også en losseplads
ved Ladegården. Vognmændene var dog utilfredse med dette. De
ville hellere lodse uden for Øster Port
eller ved Toldbodvej.

Ja i 1728 havde man dog placeret en brandsprøjte
ved Ladegården.  

Kilde: Se

Litteratur Nørrebro  

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • De vilde på
    Nørrebro
  • Hvad skete der med Serridslev?
  • Kampen på
    Fælleden
  • Nørrebro i begyndelsen
  • Nørrebros historie
  • Solitude
    – en lystgård på Nørrebro
  • Søerne
    – foran Nørrebro
  • Uden for voldene
  • Fælledparkens Historie
    (under Østerbro)
  • Henrettelse på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Russiske tropper i Fælledparken
    (under Østerbro)
  • Østerbro
    – langs søerne (under Østerbro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro