Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

En stikker fra Sønderjylland

Januar 5, 2011

Arne Pedersen var en vellidt skolelærer
og idrætsleder i Sønderborg. Hvad ingen vidste var, at han var stikker
for den tyske besættelsesmagt. Da det gik op for folk, lykkedes det
ham at flygte til Randers, hvor han fortsatte sin stikkervirksomhed.
Han stak omkring 70 personer. Mange døde, kom i fængsel, i Frøslevlejren
eller blev sendt til KZ – lejre. Han blev den sidste, der blev henrettet
i retsopgøret efter krigen.

 

Støbte kugler til ugerning

Ofte har litteraturen kun beskæftiget
sig med dem, som var åbenlyse mordere eller torturbødler i besættelsesmagtens
tjeneste. Disse var genstand for foragt og afstandtagen. Men i Sønderjylland
var der mange, der støbte kuglerne til disse ugerninger.

Arne Pedersen
blev dømt ved alle tre retsinstanser for følgende forhold afledt af
angiveri:

  • tre mord
  • tre mordforsøg med dødelig
    udgang
  • en deportation til KZ
    – lejr
  • seks personer, der blev
    indsat i danske fængsler
  • en person, der blev indsat
    i Frøslev – lejren
  • otte personers flugt til
    Sverige.

 

Dette var meget billigt sluppet. Man
mener, at Arne Petersen angav mindst 75 personer til tyskerne.

Rost og anerkendt

I 1934 fik Arne Pedersen
et lærerjob ved Ellehus Privatskole
ved Løgumkloster. Han blev aktiv i Det unge Grænseværn.
Værnet modsatte sig tyskernes krav om en grænserevision. I 1937 arrangerede
han en cykeltur fra Tønder
over Dannevirke til Slesvig
og hjem igen. Det var en tur, der tog flere dage. For sin indsats blev
han rost og anerkendt i foreningens officielle tidsskrift.

I 1939 fik Arne Pedersen
stillingen som lærer ved Sct. Jørgens Skole
i Sønderborg. Her vankede der meget let lussinger og en tur
med spanskrøret til elever, der havde gjort noget forkert.

Han engagerede sig i DUI (De unges
idræt),
en socialdemokratisk organisation. Dette lå milevidt fra
det, som han senere beskæftigede sig med, nemlig forræderi i form
af angivelse af sine landsmænd.

Begejstret over Görrings besøg 

I 1938 havde Herman Göring
besøgt Sønderborg i sin sejlbåd. Fra kajen lød der fra publikum:

  • bleibe doch bei uns, bleibe
    doch bei uns.

 

Indberetninger til Abwehr

I Sønderborg
opstod der mange konflikter med det tyske mindretal. På Skt. Jørgens
Skole
mente Arne Pedersen,
at der måtte gøres noget. Han opfordrede sine kollegaer til melde
sig ind i den nydannede modstandsgruppe i byen.

Det var en farlig opfordring. Allerede
på det tidspunkt var Arne Pedersen
i tyskernes tjeneste. Også den meget aktive modstandsbevægelse i
Tønder
fik Arne Pedersen
kontakt til.

Begge grupper blev meget tidlig indberettet
til Abwehr. Men i den tyske efterretningstjeneste var der meget
rivalisering. Derfor landede Arne Pedersens
oplysninger i første omgang forkert.

To modstandsfolk skudt i Kollund

Der skulle laves et attentat mod vognmandsfirmaet
Voigt & Rasmussen,
der var mere end villige til at leje biler
ud til besættelsesmagten.
Modstandsfolkene fra Sønderborg
havde lejet sig ind på Kollund Strandhotel,
hvis indehaver også var aktiv modstandsmand. Man afventede her, en
sending fra Tønder. De skulle medbringe sprængstof.

Sønderborg
– gruppen
vidste dog ikke, at Tønder
– gruppen
var blevet taget af Gestapo.

Tidlig om morgenen den 10. februar 1944
ankom Gestapo med 20 mand til Kollund
for at anholde de to mand fra Sønderborg
– gruppen.
Det kostede begge mand livet.

En af dem, der havde fulgt Arne Pedersens
opfordring til at søge ind til modstandsbevægelsen i Sønderborg
var Hermann Møller Boye. Han var med til at ligge grunden til
det nuværende Sønderjyllands Symfoniorkester. 

Sabotage mod Skrædderfirma

En af de første aktioner var mod
Skrædderfirmaet Otto John.
De syede uniformer til den tyske besættelsesmagt.
Og familien var meget aktiv i den paramilitære organisation, som det
tyske mindretal oprettede i 1943. Den kaldte sig Zeitfreiwilligendienst.

Organisationen var et klart brud på
den danske lovgivning. I retsopgøret blev dets medlemmer idømt fængsel
på mellem to og tre år.

Aktionen var en stor succes. Skrædderiet
brændte helt ned til grunden. Arne Pedersen
fik via lærerkollegaer opsnappet, hvem der havde været med. Det blev
meddelt til Abwehr. Og det var to af disse, der blev skudt i
Kollund.

Fik kollega anholdt

Arne Pedersen
gik nu til Boye og spurgte, hvad hans planer var. Han fik det
svar, at han ville hæve tre måneders løn og flygte til Sverige.
Dette forehavende fik Pedersen
dog forhindret. Dagen før rejsen blev han anholdt.

Gruppens våbenbeholdning havde Pedersen
også kendskab til. Den blev sikret af Gestapo,
og yderligere medlemmer af gruppen blev arresteret.

Efterhånden vidste man, at det var
Arne Pedersen,
der var stikkeren. En af lærerne, der var med i
aktionen blev løsladt. Han advarede de andre i Sønderborg
om Pedersens stikkeri. Men de troede ham ikke.

For hver sabotageaktion i landet henrettede
SS
et antal modstandsfolk. Den 9. juni 1944 afgjorde SS
– Domstolen
i København
at det var Herman Boyes tur for en sabotage mod Svendborg
Skibsværft.
Den 12. juni 1944 blev han skudt i Ryvangen.

Hvem var stikkeren?

Sønderborg
var i sorg. Hvem var stikkeren? Den lokale kioskejer, Thorvald Jepsen
i Perlegade var ikke i tvivl. Det var Arne Pedersen.
Men ingen ville tro ham.

Arne Pedersen
følte sig dog truet, og kontaktede derfor en lokal politiassistent,
som han vidste havde kontakter til modstandsbevægelsen. Sammen fik
de forfattet et trusselsbrev til Jepsen,
der skulle få ham til at tie.

Arne Pedersen
følte sig dog mere truet og forsøgte at kaste skylden over på en
anden lærer på skolen, Jens Lampe.
Han forfalskede et  brev, som skulle kaste skylden over mod denne
Lampe.

Forgæves forsøgte Arne Pedersen,
at få de andre i gruppen til at likvidere ham. Ja han sagde sågar:

  • Er der ingen andre, der
    vil skyde ham, så vil jeg

 

Pas på
tyskerne

Arbejdsbetingelserne for modstandsbevægelsen
i Region 3 (Syd – og Sønderjylland)
var påvirket at tilstedeværelsen af det tyske mindretal. Oberst
Bennike
gav følgende karatestik i juni 1944:

  • Der findes dernede en tysker
    i omtrent hvert eneste hus , hvad som De ved, der også
    gentagende gange har ført til, at de bedste folk dernede var blevet
    dræbt eller arresteret eller har måttet rejse til Sverige.

 

Dette var nok lidt overdrevet. Folketingsvalgene
i 1939 og 1943 afslørede at 80 pct. var dansksindede. Men de resterende
20 pct. var til gengæld meget aktive.

Tysk krigsskib dræber en person

Skibene, der passerede broen i Sønderborg,
viste ofte truende adfærd over for brovagten. Det skete også den 17.
april 1944. Her affyrede et tysk krigsskib en brisantgranat, der dræbte
en. En anden blev alvorlig såret.

Følelserne i Sønderborg
nåede uanede  højder. Sønderborg
– gruppen
inklusive Arne Pedersen
mødtes atter. Man ville nu opfordre til strejke. Det lykkedes. Butikkerne
undtagen hjemmetyskernes butikker holdt lukket.

Werner Best i aktion

Werner Best
ville ikke finde sig i folkestrejken. Han lod oprette en lokal afdeling
af Gestapo og Sicherheitsdienst.
Sidstnævntes opgave var at få fat i hovedmændene. Og her fik de god
hjælp af Arne Pedersen. Ni mand blev anholdt, blandt andet to
mand fra selve hovedgruppen.

I begyndelsen af maj 1944 klappede fælden
for næsten alle i Sønderborg –
gruppen. Arne Pedersen
havde siden december 1943 fungeret som lønnet
Vertrauensmann
for Abwehr.
Efter anholdelsen af næsten hele Sønderborg
– gruppen
fik Pedersen
er belønning på 1.200 kr.


jagt efter illegal sender

I sommeren 1944 fandtes der næsten ingen
modstandsfolk i Sønderborg. Arne Pedersens
arbejde havde været særdeles effektiv.

Han modtog en indberetning fra Abwehr
om, at der i området fra Sønderborg
til Fynshav skulle befinde sig en illegal sender. Selv mente
Arne Pedersen,
at det kunne være Danebod Højskole
i Fynshav. Han opsøgte stedet under anden påskud. Men han fandt
ingenting. Hans indberetning til Abwehr
gik på, at der ikke fandt ulovligheder sted på højskolen. Han tog
dog grundigt fejl.

Senere aflagde Pedersen
besøg på præstegården i Notmark. Han mente at præsten her, var
involveret i noget.  Men blev genkendt af en tidligere elev.
Pedersen
skyndte sig til Sønderborg
og aflagde beretning over for Gestapo.
Den næste dag rykkede de ud til Højskolen.
Men da var hovedpersonerne for længst over alle bjerge.

Elever nedlægger arbejdet

Fra efteråret 1944 var Arne Pedersen
isoleret af lærerkollegaer og modstandsbevægelsen samt de frivillige
organisationer. Han underviste stadig på Teknisk Skole
om aftenen.

I september havde han sat eleverne i
gang med en opgave, hvorefter han gik en tur rundt på skolen. Han undrede
sig over, at der i det tilstødende klasseværelse ikke var nogen undervisning.
På tavlen hang der imidlertid et opråb fra modstandsbevægelsen
Holger Danske:

  • Opråb til danske Kammerater
    og Lærere:

Blandt os har vi en Mand, der
er genstand for alles Foragt, en Mand, der samvittighedsløs har overgivet
sine nærmeste Kollegaer til Pinsel og Død og er Skyls i manges Indespæring
eller Flugt. Det er

Stikkeren Arne Petersen

  • Da det menes han stadig
    fortsætter sin afskyelige Virksomhed, hverken vil eller kan vi arbejde
    sammen med ham, derfor opfordrer vi alle til at gå
    hjem nu og ikke møde igen, før Meddelelse fremkommer i Bladene dvs.
    når ARNE PEDERSEN er væk.

Kammerater, Lærere hold sammen!
Er alle med er vi stærke

Holger Danske.

Søger sygeorlov

Han var rystet, men gennemførte undervisningen.
Næste dag mødte han også op på Skt. Jørgens Skolen.
Men her var der også sat lignende plakater op.

Eleverne strejkede. De ville ikke finde
sig i at bliver undervist af en forræder.

I Jydske Tidende den 7. september
1944
kunne man læse følgende:

  • Lærer Arne Pedersen ved
    Sct. Jørgens Skole har i Gaar set sig nødsaget til efter Tilskyndelse
    af sin Læge at tage Sygeorlov indtil videre.

 

Likvideringsforsøg 

Man havde ikke troet på beskyldningerne
mod Arne Pedersen. Men Modstandsbevægelsen var begyndt at skygge
ham.

I begyndelsen af september sendte
Den Jyske Rejsegruppe
personer fra Århus
til Sønderborg med det formål at likvidere ham. Flensborg
Avis
skrev således den 21. april 1946:

  • Efterhånden som det mere
    og mere blev klart, at Arne Pedersen var en uhyre farlig mand for modstandsbevægelsen,
    blev det alvorlig overvejet at likvidere ham. Men i hovedsagen af frygt
    for følgerne lod man ham slippe. Adskillige clearingsmord ville utvivlsomt
    være fulgt efter, om han var bleven likvideret.

 

Trods dette blev det forsøgt et likvideringsforsøg,
men det mislykkedes.

Det illegale blad Information
advarede mod ham. Arne Pedersen
havde forladt Sønderborg. Der gik forskellige rygter om, hvordan
havde forladt Sønderborg. Men faktum er, at han fik 800 kr.
af besættelsesmagten til flytteudgifter.

Han flyttede til Randers
– kanten,
hvor han fortsatte sin stikker – virksomhed.

Flere anholdte

Han angav tre ledere fra DUI
i Randers, trods det faktum, at de aldrig havde deltaget i sabotageaktioner.
De måtte i hast flygte til Sverige.

Flere DUI
– ledere
fra Sønderborg
blev anholdt efter Pedersens
flugt. Mindst en af dem blev anbragt i Frøslev
– lejren.

Det har ikke kunnet bevises, om Arne
Pedersen
stod bag arrestationen af den tredje modstandsgruppe i
Sønderborg.
Men det synes meget sandsynligt.

Tortureret af besættelsesmagten

Gestapo
ville gerne have fingerene i Anton Toldstrup,
lederen af modstandsbevægelsen i det nordlige Jylland.
Ved hjælp af Arne Pedersen
lykkedes det for Gestapo at anholde et andet højtstående medlem
i modstandsbevægelsen, Nørlem Andersen.
Han døde på Statshospitalet i Sønderborg
en måned efter befrielsen. Hans anbringelse i Frøslev
– lejren
havde forværret situationen.

Utroligt fortsatte Pedersen
sin stikkervirksomhed. Det var mærkeligt at modstandsbevægelsen ikke
var i stand til at bremse dette. Han sørgede for at unge modstandsfolk
blev tortureret i besættelsesmagtens varetægt.

Beskyldte dansk politi for tortur

Arne Pedersen
blev anholdt i slutningen af 1945. Han nægtede ethvert kendskab til
noget som helst. Han s stikkervirksomhed i Sønderborg, Randers,
Århus
og andre steder blev aldrig fuldt opklaret.

Han beskyldte det danske politi for tortur.

På vej tilbage til fængslet væltede
en fangetransport, hvor Arne Pedersen
befandt sig. Han blev indlagt på sygehuset i Sønderborg
med forskellige skader. Modstandsbevægelsen gjorde det klart for ham,
at hvis han prøvede på at flygte, ville han blive erklæret fredløs,
og skudt.

Ikke mentalt syg

Den retsmedicinske undersøgelse af
Arne Pedersen
konkluderede, at han ikke var mentalt syg, men at
han havde visse problemer med at holde virkelighed og fantasi adskilt.
Han havde en tendens til at pynte på sandheden og lyve i pressede situationer,

Højesteret
afsagde den 23. maj 1949 dom, hvor Arne Pedersen
fandtes skyldig i 53 af 61 anklagepunkter. Han blev dømt til døden.

Under retsopgøret blev der afsagt 78
dødsdomme. Af disse blev 46 henrettet. Og Arne Pedersen
slap ikke. Han skulle den 12. juli 1949 blive den sidste, der blev henrettet
i Undallslund Plantage ved Viborg.

Kilde:
Se

  • Besættelsestidens Litteratur
    A – L
  • Besættelsestidens Litteratur
    M – Å
  • Henning N. Larsen: Stikkeren
    – Mord uden samvittighed / Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck.

 

Hvis du vil vide mere:
Læs om Besættelsestiden

  • Langs Grænsen
  • Holocaust aldrig igen
  • Tyskertøser, Feltmadradser
    og Horeunger
  • Da tyskerne kom til Tønder
    (under Tønder)
  • Bombeangreb mod Tønder
    (under Tønder)
  • Historien om Jeppe K. Christensen
    (under Tønder)
  • Obersten fra Tønder (under
    Tønder)
  • Sønderjylland 9. april
    1940 (under Tønder)
  • Tønder under Besættelsen
    (under Tønder)
  • Tønder
    – Marskens Hovedstad (under Tønder)
  • Flygtninge i Tønder (under
    Tønder)
  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Højer 1935
    – 1945 (under Højer)
  • Bov Kommune
    – under besættelsen (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Dramaet ved Viadukten (
    under Padborg/Krusaa/Bov)
  • En sønderjyde krydser
    sine spor (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Fårhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Harrelslev dengang (under
    Padborg/Krusaa/Bov)
  • Modstandsbevægelsen i
    Aabenraa (under Aabenraa)
  • Sabotage i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Besættelse på
    Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)
  • Hagekors i Parken
    (under Østerbro)
  • Mordet i Vordingborggade
    (Øresundsgade)1942 (under Østerbro)
  • Sabotører og stikkere
    på Østerbro (under Østerbro) 
  • Besættelse på
    Nørrebro 1 – 5 (under Nørrebro)
  • Likvideret på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Nørrebro
    – 9 dage i sommeren 1944 (under Nørrebro)
  • Sabotage på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Den franske skole i bomberegn
    (under København)
  • Flugten over
    Øresund (under København)
  • Se Fotoserien om Ladelund

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland