Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Nazister i Tønder

Januar 5, 2011

En læser spørger, om Tønder var
fuld af nazister. Længe før tyskerne kom den 9. april 1940 var der
masser af nazister i Sønderjylland
– og i Tønder. Hovedparten af medlemmerne i Det tyske mindretal
var nazister – ikke alle. Særlig i Tønder havde tyskheden gode
kår. De håbede på en grænserevision. I Tønder kom der til regulære
slagsmål mellem arbejdere og nazister.
 

Var Tønder en by fuld af nazister?

Var Tønder
virkelig fuld af nazister, spørger en af vores læsere. Baggrunden
er artiklen Tønder, Marskens Hovedstad.
Her beskriver vi en svensk journalists oplevelser i Tønder
i 1936. Han oplever et nazistisk møde på Hostrups Hotel.
Endvidere oplever han at unge mennesker hilser på hinanden med nazihilsen.

Han nævner også, at der i Tønder
er statuer af rigstyske hædersmænd. Fra højtalerne inde fra lejlighederne
kommer der tyske nyheder. På gaden foregik samtalerne både på tysk
og sønderjysk.  

Det er svært i en enkelt artikel at
forklare det dansk – tyske forhold i Sønderjylland.
Vi har derfor samlet alle relevante artikler i slutningen af denne artikel: 

  • Det dansk
    – tyske forhold i Sønderjylland
  • Besættelsestiden og Nazismen

 

Hagekors i Nordschleswigsche Zeitung

Ja vi kunne også have beskrevet
den annonce,der var i Nordschleswigsche Zeitung
allerede den 22. marts 1933. Den var smykket med hagekors. Den bekendtgjorde,
at der ville blive afholdt en tysk aften
i Tønder, hvor lærer Lutz
fra Süderlügum ville tale om emnet, Ein neues Deutschland
ist erwacht.

Mødet var arrangeret af lokale nazister
med hjælp syd fra. Deutsches Haus
var stopfuld af tilhørere. Blandt dem var der også medlemmer af
SA
og Hitler – Jugend
fra Süderlügum.  

Ejendoms
– krig

Det tyske mindretal forsøgte allerede
under landbrugskrisen i 1926 – 27 på gennem Kreditanstalt
Vogelgesang
, at de tysksindede landmænd skulle blive på deres
gårde. Men de forsøgte samtidig at få de dansksindede over på den
tyske side.  

Snart kom et dansk modstykke, Landeværnet.  

Nyt håb for mindretallet

Men Hitlers
overtagelse i 1933 skabte nærmest eufori  i nationalistiske kredse
i Sønderjylland. En revision af 1920 – grænsen var i udsigt.
Det tyske mindretal nærede nyt håb.  

Men straks i gen opstod der i danske
kredse mod – foreninger som Det Unge Grænseværn
og Grænsesognenes Danske Samfund.
De kunne så konstatere, at man fra Berlins
side, ikke havde planer om en revidering af grænsen. Men kunne man
nu stole på dette?

I tyske kredse var den dansk – 
tyske grænsedragning fra 1920 dog vanærende. Man ville ikke acceptere
denne afståelse. Den havde gjort Tyskland
bitter uret.   

Det Danske Mindretal var
”rigsfjende” 

Men enhver familie, der sendte deres
børn i dansk skole, blev fra tysk side betragtet som rigsfjende.
Man begyndte også at kæde det danske mindretal syd for grænsen sammen
med kommunisterne. Og kommunisterne var jagtet vildt i Das Dritte
Reich.
 

80 pct. af forældrene til eleverne i
den danske kommuneskole i Flensborg
var arbejdsløse. Det fik Flensburger Nachrichten
til at kalde dem for Speck – Dänen.
Samtidig kunne avisen meddele, at over halvdelen af dem, som kom for
retten på grund af politiske ugerninger og brud på landefreden m.m.,
havde gået i dansk skole.

Det var direkte livsfarligt, at blive
koblet sammen med kommunisterne.  

Det var stor social forskel på 
det tyske mindretal nord for grænsen og det danske mindretal syd for
grænsen. De tysksindede nord for grænsen var blandt de velstillede.
På landet var der mange gårdejere. I byerne var der mange selvstændige
erhvervsdrivende.

De dansksindede i Sydslesvig var typisk
fra samfundets underklasse.  

Nacisterne overtog offentlig forsorg

Efter nazisterne overtagelse var der
offentlig forsorg ikke noget, som hverken var et statsligt eller kommunalt
anliggende. Det blev varetaget af nazisternes organisationer. Og det
var noget det danske mindretal syd for grænsen, fik at mærke.  

Påskeblæsten 1933

Påskeblæsten i 1933 havde til formål
at nazificere det tyske mindretal. Man ville Heim ins Reich.
En meget kraftig mobilisering nazismen lige syd for grænsen skabte
uro i det sønderjyske grænseland. Den danske udenrigsminister P.
Munch
sagde følgende:  

  • Vi må 
    gøre os fortrolige med, at den dansk
    – tyske grænse i den tyske bevidsthed ikke ligger fast.

 

Et stort falkemøde i Rendsborg
kundgjorde det gamle budskab:

  • Up ewig ungedeelt

 

Nazi
– møde i Tønder

Danmarks National Socialistiske Arbejder
Parti (DNSAP)
blev stiftet i november 1930 af spejder – føreren,
Cay Lembcke.

I 1931 – 32 turnerede Fritz
Clausen
rundt i Sønderjylland
for at gøre propaganda for partiet.

I begyndelsen blev møderne både overværet
af danske og tyske nazister. Men senere skiltes vejene. Lærer Chr.
Stenz
har berettet om et sådant dansk – tysk nazistisk møde
Schützenhof i Tønder
i forbindelse med folketingsvalget i november 1932: 

  • Fritz Clausen optrådte
    som dirigent og Cay Lembcke – en lille tyksak i brun skjorte
    – var hovedtaler. En række kendte og ukendte nazister var med, herunder
    historikeren Ejnar Vaaben og Pastor Anders Malling fra Brøns. Salen
    var fuld og mange tilhører var iført brun skjorte. Mødet blev afsluttet
    med Horst Wessel – sangen. Nogle få, deriblandt pastor Malling og
    Fritz Clausen prøvede at synge den danske oversættelse, men blev overdøvet
    af stort set resten af forsamlingen med den originale tyske tekst.

 

I 1931 erklærede Det Tyske Mindretals
eneste folketingsmedlem, Johannes Schmidt
– Vodder,
at en nazificering af det tyske mindretal truede syd
fra, men han håbede, at kunne magte faren gennem sin store grænsepolitiske
erfaring og sin efter egen mening rigtige politik over for Danmark
og Norden. Men han blev klogere.  

Arbejderfællesskab

I Nordschleswigsche Zeitung
kom der et opråb fra lærer Jacob Hansen
fra Saksborg. Under overskriften Gaden er fri
– Er vi beredte til opbrud?,

skrev han lige ud, at det tyske mindretal betingelsesløs skulle tilslutte
sig nzisterne.

Dagen efter var der møde på 
Saksborg Kro,
hvor man hædrede Hitler.
Der blev talt mod marxisme, jødedom og pacifisme. Begejstret blev der
redegjort for NSDAP`s grundlag.

Inden aftenen var omme havde 65 tilsluttet
sig et arbejderfællesskab.  

Schleswigscher Wählerverein
i Tinglev tog på et stort møde stilling til tidens begivenheder.
Pastor Johannes Schmidt
talte. Man understregede, at man aldrig
havde været splittet i opfattelsen af, at Nordslesvig
skulle tilbage til Tyskland.
De forsamlede afsluttede med Hitler
– Lied.
Og lige efter hilste alle med Hitler
– hilsen.
 

Ja egentlig var det en person, der blev
kaldt Jens Godaw, Jens Lorentzen
leder af en lille gruppe nazister fra Aabenraa,
der begyndte at samle de forskellige arbejderfællesskaber.

I sommeren 1933 blev organisationen (NSAN)
meget synlig på Knivsbjerg.  

Nordslesvigsk Manifest

Allerede i april 1933 havde en gruppe
landmænd været forsamlet i Haderslev,
hvor de havde vedtaget Nordslevigsk Manifest.
Den gik ud på, at den danske stat havde snydt de sønderjyske landmænd
for 300 millioner kroner efter Genforeningen.
Dele af denne bevægelse bredte sig og blev også efterhånden nazificeret.  

Idrætten samler sig i Tønder

Mange dansksindede deltog i demonstrationer
mod den fjendtlige bevægelse syd fra. Det begyndte den 12. maj i
Tønder.
Mødet var egentlig arrangeret af Sønderjysk Idrætsforening.
Men det var faktisk ved dette møde, at Det unge Grænseværn
blev født.

Pastor N.P. Nielsen,
der var ledende i bevægelsen fortalte om mødet:  

  • Så 
    kom den store dag. Henimod 12.000 unge fra alle agne stævnede til Tønder.
    Der var fest og glæde blandt alle. Tønder by var flagsmykket som aldrig
    før. Optoget gennem byen vakte både mishag og forundring iblandt tyskerne
    – men imponerede dem tillige. Så
    mange mennesker og så mange flag var aldrig før set i Tønder. I spidsen
    for optoget gik et musikkorps, og derefter fulgte 3.000 gymnaster og
    idrætsmænd, så et nyt orkester og tusinder af unge og
    ældre. Når musikken tav, lød sangen kraftig og fuldtonede gennem
    hele byen. Opmarchen på idrætspladsen var skøn og gribende.

 

Nazismen er menneskefjendsk

Mødet fortsatte efter optoget med den
række taler – først og fremmest af yngre nordslesvigske gårdejere.
De afviste de slesvig – holstenske nazisters påstand om, at
ungdommen i Nordslesvig var blevet træt af Danmark.

En af hovedtalerne var den populære
forfatter fra Løjt, Marcus Lauesen.
Han sagde bl.a.: 

  • Vi ved, at det ligger fjernt
    fra dansk tankegang at undertykke mere end en tredjedel af befolkningen
    i håb om at kunne opnå en bedre statsøkonomi. Og vi har gennem
    århundrede øvet vort folk i tankens ro, så
    at et racehad som en bevægelse hos os er utænkeligt. Skønt trofasthed
    imod det bestående, ved vi, at Nordens
    ånd er fremadvendt. Og skal denne
    årtusindgamle udvikling med menneskelighed og frihed gå
    fallit, fordi den ikke magter alle opgaver, da vil vi danske gøre vort
    til, at de sidste frugter kan blive så
    gode, at de kan betyde noget for den nye tid, som skal slå
    vore egen ihjel. Vi vil ikke lade en gammel tid vende spøgelsesagtigt
    tilbage. Vi vil vie os til fremtiden, fremtiden for mennesker.

 

Den populære forfatter var meget tidlig
klar over, at nazismen var totalitær og menneskefjendsk, der absolut
intet kunne give det nordiske folk.  

DUG opruster

DUG indrettede i 1935 vandre – og lejeskolehjem
i Rudbøl. Og i september 1936 overtog man Jyndevad Kro.
Det var vigtige skridt, for i de to områder stod tyskheden tæt.

En række andre organisationer kæmpede
også imod nazificeringen. Det var bl.a. Grænsesognenes Danske
Samfund, Grænseforeningen, Skoleforeningen og Sprogforeningen.
 

Slagsmål i Tønder

Den 30. juli 1933 opstod der et gigantisk
slagsmål i Tønder. Det var hjemmetyskeren, SA Sturmführer
Jürgensen,
der havde haft sin SA Sturm
bestående af 12 – 14 mand på øvelse i håndgranats – kastning
ved vejkrydset Øster Højst – Vennemose.
Syngende nationalsocialistiske slagsange fulgte de tapre krigere tilbage
mod Tønder.

Her ventede en forsamling af 30 – 
40 arbejdere på dem. 

Det var en del kommunister. De hjemmetyske
nazister var dog bevæbnede. Sturmführer Jürgensen
var vulkanisør og havde en autogummi – forretning. Her havde han
fremstillet et større antal gummi – knipler, som nazisterne resolut
trak, da de så arbejderne.

Det fik arbejderne til resolut at gå 
løs på et plankeværk, som de brækkede stave af. De to grupper
gik nu løs på hinanden, bevæbnet med henholdsvis brædder og gummiknipler.

Det gik hårdt for sig. Adskillige kom
til skade. Værst gik det ud over fire nazister, der fik regulære tæsk.  

Retsligt efterspil

Sagen fik et retsligt efterspil, da 10
arbejdere og 14 nazister den 12. august 1933 stod anklaget for vold,
gadeuorden og slagsmål. Alle endte med at få bøder.

Nazisterne ankede dommen og blev senere
frikendt for gadeuorden med den begrundelse, at de jo sådan set blot
havde forsvaret sig. Til gengæld blev de nu dømt for at have været
bevæbnet.  

Var selv ude om det

De borgerlige aviser var tilfredse med
dommen. Men de fleste kritiserede skarpt, at arbejderne var gået fysisk
til angreb på nazisterne. Den slags var tyske metoder,
som ikke skulle importeres til Danmark.  

Det socialdemokratiske folketingsmedlem
J.P. Nielsen
fra Dynt mente, at det var forståeligt, når
befolkningen ved egne foranstaltninger
ville træde alt dette giftige kryb, der nu melder sig, ned.

Heri fik han støtte fra Jyllandsposten,
der entydigt lagde skylden på nazisterne.  

Når nazisterne gik gennem Carstensgade
plejede de at hilse beboerne med Hitler
– hilsen
og tilråb. Beboerne i Tønder
var næsten alle enige om, at de selv var ude om de klø, de havde fået.  

H.P. Hanssen går i aktion

H.P. Hanssen tog et møde med nogle tillidsmænd
i Tønder den 26. juli 1933. Af hans notater kan vi se, hvordan
tilstanden var omkring Tønder:  

  • I Udbjerg regnede de tysksindede
    med, at grænsen snart ville blive flyttet
  • I Højer var tyskerne også
    de tyske arbejdere, nazister. De er organiserede og meget virksomme
    for at drage danskerne over. Arbejderne er under tryk.
  • Fra Abild lyder det. Ingen
    agitation. Det er dog ingen tvivl. De unge er langt ude.
  • Om Tønder lyder det, at
    omkring påsketid lød parolen ”Vi er tyske om 14 dage”. Her og
    flere andre steder står tyskerne stærk blandt ungdommen.

 

I Burkal og Bylderup
agiterede lærer Hansen for den tyske nazisme.  

Eskildsens
”Blut und Boden” 

I Tønder
mente seminarielærer Claus Eskildsen,
at man ikke gjorde nok for at bekæmpe nazismen.  

  • Man skal fanatisk træde
    ind for sit eget og ikke tage hensyn til andre. Kampluren kan man godt
    lade gjalde og tage de våben op, som modparten lægger hen til os og
    vi skal udnytte disse våben. Vi er for spagfærdige.

 

Eskildsen
udgav bogen Dansk Grænselære.
Den blev udgivet i 1936. Med henvisning til nazisternes Blut und
Boden – teori
argumenterede han for, at dansk folkepræg og egenart
strakte sig helt ned til Danevirke.
Han svarede i samme skuffe som nazisterne med modsatte synspunkt.  

Nazistiske grupper opstår 

I august 1933 blev der afholdt en del
nazi – møder
i Sønderjylland.

Jejsing
blev gjort til et støttepunkt.
I juli var der blevet dannet en Ortsgruppe
i Højer. Også i Daler
var der en afdeling underlagt Højer.
Også i Løgumkloster og i Øster Højst
opstod der grupper.

I november var det Ballum
– Randerups
tur. I december kom turen til Rudbøl, Abild
og Sæd – Udbjerg.

Otsgruppe Tondern
var allerede oprettet efter det omtalte møde i marts måned.  

Uniformsforbud

I begyndelsen af december blev der i
Tønder
oprettet en SA – efterretningsstorm.
Efter et politiforbud fik foreningen navneforandring til Slesvigsk
Automobilklub.
Man fik uniformer syd fra. Men på grund af uniforms
forbuddet måtte øvelserne henlægges til om natten eller tidlig om
morgenen.  

Heim ins Reich

En løbeseddel fra 1939 fra Slesvigsk
Parti
vidner om et udtalt krav om en grænserevision. Budskabet
var klart, og for danskerne var budskabet meget alarmerende. Det tyske
mindretal ville bruge valget til at stemme Nordslesvig
”Heim ins Reich”.
Forsøget mislykkedes.  

Det var Gauleiter Hinrich Lohse
og Flensborgs overborgmester Wilhelm Sieverts
der var aktive bag samlingen af forskellige konkurrerende nazistiske
grupper i Nordslesvig. Fra 1935 til 1938 blev disse grupper samlet
i NSDAP – N. med dyrlæge Jens Møller
som fører. Han havde lært parolerne, og råbte på talrige folkemøder:
Wir wollen heim ins Reich.
Og Führer macht uns Frei.  

En aktiv nazist

Møllers
modstander, pastor Johannes Schmidt
var af den gammeldags konservative skole. Han var ikke overbevist nazist.
Men mange tysksindede i Nordslesvig
begyndte at opfatte ham som stivstikker fra fortiden.

I 1939 fik mindretallet trods en massiv
og aggressiv kampagne kun et mandat i Folketinget,
og det gik til nazisten, Jens Møller.  

Kilder: Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)
  • Besættelsestidens Litteratur
    A – L
  • Besættelsestidens Litteratur
    M – Å
  • Sønderjylland 1933 (B.H.
    Thomsen – Henrik Skov Kristensen) Historisk samfund for Sønderjylland
    2010

 

Hvis du vil vide mere: Det dansk
– tyske forhold i Grænselandet:

  • Dagligliv i Tønder 1910
    – 1920
  • En rebel og hans gård
  • Hvorfor var Tønder tysk?
  • Minder fra Tønder 1864
    – 1920
  • Socialdemokrat i Tønder
    – dengang
  • Soldat i Tønder 1851
  • Tønder mellem dansk og
    tysk
  • Tønder på
    en anden måde
  • Tønder før og efter Genforeningen
  • Tønder efter krigen
  • Tønder Marskens hovedstad
  • Tønders dansksindede
  • Tønders historie
    – efter 1900
  • Ulrich en fysikus fra Tønder
  • Vajsenhuset i Tønder
  • Heltene i Vadehavet (under
    Højer)
  • Begik Kongen Højforræderi
    (under Sønderjylland)
  • Det tyske mindretal (under
    Sønderjylland)
  • Jordkamp, Vogelgesang og
    Domænegårde (under Sønderjylland)
  • Langs Grænsen (under Sønderjylland)
  • Rendsborg 1848 (under Sønderjylland)
  • Sønderjyder i København
    (under Sønderjylland)
  • Sønderjylland til Ejderen
    (under Sønderjylland)
  • Abel og hans Sønner (under
    Sønderjylland)
  • Sønderjyllands Historie
    indtil år 1200 (under Sønderjylland)
  • Aabenraa 1864 (under Aabenraa)
  • Aabenraa under de to krige
    (under Aabenraa)
  • Jomfru Fanny fra Aabenraa
    (under Aabenraa)
  • Jomfru Fanny
    – myte eller virkelighed (under Aabenraa)
  • Kysten ud for Aabenraa
    1863 – 1864 (under Aabenraa)
  • Genforeningen i Bov Sogn
    (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Kampen ved Bov
    – og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Sejren ved Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)

 

Hvis du vil vide endnu mere: Besættelsestiden
og Nazismen

  • Bombeangreb mod Tønder
  • Da tyskerne kom til Tønder
  • Flygtninge i Tønder
  • Sønderjylland 9. april
    1940
  • Historien om Jeppe K. Christiansen
  • Obersten fra Tønder
  • Tønder under Besættelsen
  • Baraklejren i Højer (under
    Højer)
  • Højer 1935
    – 1945 (under Højer)
  • Holocaust, aldrig igen
    (under Sønderjylland)
  • En Stikker i Sønderjylland
    (under Sønderjylland)
  • Tyskertøser, Feltmadrasser
    og Horeunger (under Sønderjylland)
  • Den Franske Skole under
    Bomberegn (under København)
  • Fritz Clausen
    – lægen fra Aabenraa (under Aabenraa)
  • Modstandsbevægelsen i
    Aabenraa (under Aabenraa)
  • Sabotage i Aabenraa (under
    Aabenraa)
  • Bov Kommune under besættelsen
    ( under Padborg/Krusaa/Bov
  • Dramaet ved Viadukten (under
    Padborg/Krusaa/Bov)
  • En sønderjyde krydser
    sine spor (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Faarhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Harreslev
    – dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)
  • Besættelsen på
    Østerbro 1 – 4 (under Østerbro)
  • Hagekorset i Parken (under
    Østerbro)
  • Mordet i Vordingborggade
    (Øresundsgade) (under Østerbro)
  • Sabotører og Stikker på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Besættelsen på
    Nørrebro 1 – 5 ) (under Nørrebro)
  • Likvideret på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Nørrebro 9 dage i sommeren
    1944 (under Nørrebro)
  • Sabotage på
    Nørrebro (under Nørrebro)
  • Flugten over
    Øresund (under København)
  • se billeder fra Ladelund

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder