Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Nyboder – dengang

November 4, 2010

En
husar blev både skudt, hængt og druknet. ”Dårlig”
krudt var skyld i en kæmpe eksplosion. 700 huse blev
beskadiget, 50 var totalskadet. Mange døde og der var mange
sårede. Vi besøger Nyboder 25 år senere. Unge kom
i majestætens tjeneste. Deres lykke var gjort. En linedanser
brækker ryggen på Rosenborg Eksercerplads

Den
stakkels husar

i
mange år blev området
Grønland
ved
Nyboder
brugt
som rettersted. Og den stakkels husar i 1757 oplevede både at
blive skudt, brændt og druknet.

En
forladning satte ild til hans ligklæder. Og denne ild bredte
sig senere til kisten. Da slaverne skulle bringe ham til kirkegården
Kastelsvejen
måtte
de kaste kisten i
Kastelsgraven.

Eksplosionen

Den
31. marts 1779 var vejret blevet lidt køligere. Vagten ved
Krudttårnet

Rosenkrantz
Bastion
ventede
på afløsning.
Østerport
havde
været åben i et par timer.

Netop som vagtafløsningen
fandt sted klokken ti minutter over ni lød der over den ganske
hovedstad et øredøvende brag. Det blev efterfulgt af en
kraftig rystelse og en trykbølge.

De nærmeststående
træer, møller og huse blev lagt i ruiner. Tage, vinduer
og ruder blev ødelagt i en stor del af byen. Ja endda uden for
voldene blev der også meldt om store skader.

Det
gamle krudttårn var simpelthen forsvundet. Skader uden for
Østerport
og
ved
Blegdammen,
og
selv i det beskyttede
Kastel
blev
der meldt om skader. Ulykken kom til at koste de københavnske
indbyggere 100.000 rdl.

Ny Østerport Bastion

Rosenkrantz
Bastion
blev
oprindelig kaldt for
Ny
Østerport Bastion.
Den
var beliggende vest for
Kastellet
og Østerport.

Bastionen
forsvandt i 1897 i forbindelse med anlæggelsen af
Østerport
Station.

Da krudttårnet
sprang i 1779, faldt glassene fra vinduerne ned i suppegryden hos
nogle af beboerne.

Dårlig”
Krudt

Årsagen
til eksplosionen tager sin begyndelse nogle år tidligere. Det
gode skib
Slesvig
skulle
have krudt ombord. Det skulle leveres til
Algier,
Marokko
og
Tripolis.
Det
var en slags present mod, at de nordafrikanske sørøvere
lod danske og norske skibe passere. Men disse sørøvere
holdt sig ikke til aftalen.

Linieskibet
Slesvig
løb
ind i problemer og kæntrede. Man bjergede en del af lasten.
Skaderne blev udbedrede, og
Slesvig
returnerede
til
København.

Den
7. juni 1777 blev en del af krudtet bragt i land og anbragt i
krudttårnet ved
Østerport.

Krudtets
tilstand og senere anbringelse var under al kritik. Flere gange
anmodede
Major
Thranmoes
om,
at få krudtet sendt til krudtmøllen til tørring.
Men han bliver overhørt og irettesat af sine foresatte.

Thranmoes
beskrev
situationen i tårnet på følgende måde:

  • Krudt og Staver, samt
    daarlige Tønder med Foraadne Baand ligger blandt hinanden.

Var det vagterne?

Datidens
medier turde ikke tage stilling til årsagen for eksplosionen.
En deputeret i
Danske
Kancelli
antydede,
at der var gået ild i noget affald uden for tårnet som så
havde antændt krudtet i tårnet. Og det skulle have været
en vagt, der havde banket sin pibe, som skulle have udløst
branden.

En anden antagelse var,
at vagten havde sat geværet så hårdt i jorden, at
en gnist var opstået.

Men tre vagter, der alle
kunne have givet svaret på dette omkom under eksplosionen.

De blev alle begravet
dagen efter i overværelse af alle over – og
underofficerer.

I
det hele taget var mange blevet dræbt og utallige såret.
Indberetningerne fra
Rodemestrene
var
meget uensartede. Vi ved dog at skaderne på
Schacks
Palæ
beløb
sig til 732 rigsdaler og 3 mk. I første omgang anslog man
skaderne på
Frederiks
Hospital
til
2.500 rdl. Men en senere synsforretning firedoblede skaderne.

De stakkels møller

Nyboder
var
selvsagt meget hårdt ramt. Foruden de tre nærmeststående
møller var
Stenkuglegade
og Rigensgade
hårdest
ramt.

Møller
Mouritz Friderichsen
var
blevet ilde tilredt. Hans kone var blevet blind, og han frygtede, at
hun ikke fik sit syn tilbage. Begge møller,
Kongens
– og Grønlands Mølle
var
blevet jævnet med jorden.
Friedrichsens
6-
7 år gamle grundmurede hus i
Stenkulgade
med
tilhørende side – og baghus havde lidt alvorlig skade.
Tagene var revet af. Lofte, vægge og døre samt vinduer
var alle slået i stykker.

Uden
nogen form for forseelse eller pligtforsømmelse var den
stakkels møller med et blevet en fattig, ruineret og ulykkelig
mand. Han havde ingen midler til at genoprette mølle og hus.
Han forsøgte ligesom så mange andre at henvende sig til
Brandassurancens
Contior,
men
måtte erkende, at der intet var at gøre.

Grønlands
Mølle

den anden side af krudttårnet var ikke så medtaget som
den anden. Hele møllen var dog rykket tre tommer til den ene
side.

Mange døde og
sårede

En
15 – årig pige, der arbejde i
Kongens
Mølle
og
to møllersvende blev dræbt. Endnu en 15 – årig
pige, der var på vej ud til møllen og en kone der gik på
vejen neden for volden blev begge dræbt af omkringflyvende
træstykker. Nogle møllerdrenge, der sov på
tidspunktet for eksplosionen overlevede mirakuløst.

Stokhusmøllen
var
også alvorlig beskadiget. Mølleakslen var totalt
smadret. Møllearmene var skadet, ligesom selve møllen
havde flyttet sig på pillerne.

Den
tilhørende ejendom i
Stokhusgade
var
også raseret.

Enken,
Karen
Rasmusdatter,
der
ejede møllen sad nu fattig og ruineret tilbage med to børn.
Hendes mand og en møllersvend omkom ved eksplosionen.

Ingen hjælp

Mange
skrev til
Magistraten
om
hjælp. Men der kom ingen hjælp. Dog blev nogle fritaget
for næringsskat indtil deres huse var genopført. Men det
var de færreste dog i stand til.

For
Knud
Lyne Rahbek
var
det et held, at han var i live. Hver formiddag ved ni – tiden
gik han tur på volden, men netop den dag sad han og ventede på
sine sko.

Just
Christian Uhrenholt
havde
opholdt sig på
Saltholm

eksplosions tidspunktet. Først flere måneder efter kom
han hjem for at besigtige skaderme. Hans hus var et mur – og
bindingsværkshus på femogtyve fag i to etager med to
kviste på tre fags bredde. Det var total skadet.

Bryggeriet næsten
total skadet

Lige
på hjørnet af
Rigensgade
ud
mod
Grønland
hos
brygger
de
Place
var
skaderne totale. Hos naboerne
Nyboder
Materialegård
samt
Det
Kongelige Uldmanufaktur
var
skaderne knap så store.

Hos
garnisonsskarpretteren
Oswald

hjørnet af
Rigensgade
og
Krusemyntegade
var
skaderne ligeledes betydelige.

Orden skulle sikres

Admiralitetet
udsendte
en befaling, at der skulle sikres orden. Reparationsarbejdet skulle
sættes i gang øjeblikkeligt og de husvilde skulle
skaffes husly. Officerer og underofficerer skulle hurtigst mulig i
gang med at indrapportere skader på såvel huse som
mennesker. De kvæstede skulle bringes til
Kvæsthuset,
da
man anså
Nyboders
egne
sygestuer som ubrugelige ved ulykken.

700 Nyboder –
huse skadet

Husene
havde mange steder taget varig skade. Det gjaldt især for
Tulipan
– Elefant – og Harregade.
Her
var hovedmurene hist og her revnede. Skorstene var knækket og
revnede. Skillerums – murværk var faldet sammen, vinduer
og vindueskarme var knust. I loftet var der sprækker.

Ja
faktisk var alle huse i
Nyboder
mere
eller mindre blevet ramt. Og gaderne var mange steder ufremkommelige.
Den pludselig fattigdom kunne ikke skjules. Man hørte masser
af jammer og klager. Et halvt hundrede af de 700 huse var
totalskadede.

Ingen spekulation i
andres ulykke

Allerede
på ulykkens første dag greb monarken og
Magistraten
ind.
For at forhindre spekulation i de skadelidtes ulykkelige situation
udstedte
Magistraten
allerede
den 31. marts en
plakat
angående
fastfrysning af priserne på tagsten og vinduesglas og at ingen
måtte nægte at overlade de skadelidte de nødvendige
materialer. Ligeledes tilskrev man politimesteren, at man ønskede
hans tilladelse til, at håndværkerne allerede i de
forestående påskehelligdage kunne begynde arbejdet med at
udbedre skaderne.

Man
tillod også at glas og tagsten indførtes toldfrit i en
periode på seks uger. Em masse teglsten kom fra fabrikkerne ved
Flensborg
Fjord.

Kalkfabrikkerne
uden
Øster Port


den nye kalkfabrik

uden Øster Port,
besluttede
man at overlade deres beholdning af melkalk til uformuende og
trængende
Nyboder
– beboere.
De
kunne købe til yderst fordelagtige priser. I
Stadens
Porte
fik
man også fri passage, når det gjaldt genopbygningen af
Nyboder.

Det
var både den gamle og nye kalkfabrik
uden
Øster Port,
der
fik ordren på 164
læster
stenkalk.

Ingen hjælp fra
Brandkassen

Stadens
Brand Casse
afslog,
at yde nogen form for erstatning. Man sagde, at det var trykbølgen
og ikke ilden, der ødelagde husene. Skaderne måtte
betragtes i lighed med de skader, der kom fra jordskælv og
storm.

Nu var man bange for de
eksisterende krudttårne. Ja tænk det kunne gå ud
over slottet. Man måtte hurtig tilvejebringe 100.000 rdl. At
den kongelige eller militære kasse skulle betale var udelukket
på forhånd.

I
1781 blev det pålagt
Brandforsikringen
til
at betale de 100.000 rdl.

En femtedel blev
samlet ind

I kirkerne blev det
samlet sammen til de skadelidte. Man nåede op på et beløb
på cirka 17.000 rdl. Dette kunne dække cirka en femtedel
af tabet.

En ny ”Krudt –
Plan”

I
1771 blev der udarbejdet en plan for udflytning af tårnene, men
med
Struensees
fald
bortfaldt planerne. I 1779 fremkom en ny plan:

  • angaaende krud
    taarnene i Kiøbenhavns Fæstning og Byens Betrykkelse
    for Fremtiden.

Heri stod blandt andet:

  • for Døren til
    ethvert Krud Taarn giøres en Grav og en Rist, saaledes at
    eventuelt spildt Krudt kunne falde gennem Risten ned i Graven og
    dermed blive uskadeliggjort.

Ingen blev nogensinde
gjort ansvarlig for opbevaringen af det ”dårlige krudt”
i Krudttårnet.

En ny mølle på
stedet


pladsen ved
Rosenkrantz
Bastion,
hvor
krudttårnet havde stået, fik rådmand
Waage
den
29. november 1780 tilladelse til at opføre en vindmølle
mod at opfylde det hul, der opstod som følge af eksplosionen

Nyboder – 25 år
efter

Men
hvordan gik det på
Nyboder.
Vi
besøger stedet cirka 25 år efter katastrofen.

Mange
søgte
Admiralitetet
om,
at indrette butik på
Nyboder,
men
mange fik afslag. I
Krokodillegade
nr.
7 lige over for
Svanegade
indrettede
en kaptajns – enke således i 1801 en lille butik. Der
blev solgt fløde, brød, kolonialvarer, øl og
brændevin. Der måtte ikke serveres for siddende gæster,
men ingen forhindrede dog enken i at servere for stående
gæster.

Krokodillevej
7

Det
var ellers små kår, man tilbød beboerne dengang i
Nyboder.
En
beskrivelse af
Krokodillevej
7
dengang
i begyndelse af 1800 – tallet: Her er det tale om en
mellemklasse familie.

Stuen var cirka 5 x 7
alen – bagved var et lille kammer på et fag på 5 x
3 alen. Gulvet var af mursten, strøet med sand, fornyet hver
søndag eller fejet i flammer med birkekoste.

Der var bilæggerovn
med Frederik den Femte`s og dronning Louises portrætter. Døre
og vinduer var rødmalede, væggene var hvidt –
kalkede. Alle Nyboders huse havde dengang disse nationale farver. –
langt senere blev væggene gule og dørene grå.

På væggene
hang mange billeder. Det bedste var Christian den Fjerde på
skibet Trefoldigheden.

Møblementet var
et stort fløjbord ved døren. Op ad skorstensmuren stod
sukkerkasserne, en med brun kandis og en med puddersokker samt en
klædekurv med fint brød..

Mellem vinduerne stod
et gult bord.

For enden af stuen
lige ved døren ind til kammeret stod en antik lænestol.
Her fik bedstemor hver eftermiddag sin middagslur med forklædet
kastet over hovedet.

På bagvæggen
stod en smuk egetræs dragkiste med stærkt forgyldte
nøglehulsrosetter. Oven på stod diverse nips. Mange af
disse var kinesiske, hjembragt af morfader. Her stod også en
japansk tepotte med en frø ovenpå. Et stor porcelænskrus
, blev brugt som ”pengeskuffe” for 1 –
rigsdalersedler.

I hjørnet ved
kammerdøren hang en blå hjørnehylde med tre
etager, hvorpå stod kinesisk porcelæn.

Under bordet stod den
runde brødkurv med surbrød og franskbrød. Dette
blev købt hver morgen klokken 5 hos bager Flinck i Store
Kongensgade lige over for Julianes Palæ.

Foran på bordet
stod to flødekander af ler, gule med brune slangeforsiringer.

I kammeret midt for
døren lå brændevinstønden.I et aflukke ude
i gangen foran skorstenen lå to øltønder, en med
”godt øl” og en med ”skillingsøl”.

I stuen var der nyere
grimme stole med sorte lædersæder påslåede
med forgyldte messingsøm.

I kammeret var nogle
gammeldags smukke stole med høj ryg. Der var forgyldte
lædersæder. I kammeret var også et rødt
lakeret kinesisk tebord. Her var også en gammel rød
dragkiste og bedstemors seng. Det var en himmelseng med blegrødt
gardin rundt om.

På skorstenen i
køkkenet stod den store kobberkedel. Her kogtes fløde.
I en jerncylinder brændtes der kaffebønner.

I vinduerne var der
mange urtepotter – med figentræer, geranier, myrter,
passionsblomst, der slyngede sig i spankskrørsstativ og en
plante med mørke runde blade, røde underneden. Den
kaldte bedstemoder ”tålmodighed”.

Frisk mælk fra
landet

Hver
morgen kom en bonde kørende med mælk fra
Gentofte.
Fra
en brygger på
Toldbodvej
kom
der øl. Brændevinen blev trillet til hjemmet.

Kaffe
blev hentet i en sæk fra
Kultorvet.

Dengang
kostede
Skillingsøllet
en
skilling pr. potte, mens det gode øl kostede tre skilling pr.
potte. Smedende og deres koner drak flittigt på
Nyboder

dengang.

Om
sommeren tog man ofte i
Kongens
Have,
hvor
der var musik i
Herkules
– pavillonen.

For
enden af
Kærlighedsstien
fra
Nørre
– til Østerbro
ved
Nyvej
stod
en kone og solgte
jødekager.

Privat – skoler
i Nyboder

Hele
to skoler var der i
Krokodillegade.
Holmens Skole

lige ved volden.
Stjernes
Skole

nærmest i
Svanegade.
Lederen
Hr.
Stjerne
havde
før været
kanoner
og klokker.

Lærerbøgerne
bestod af
Peder
Jensens ABC og Luthers Katekismus.


hjørnet af af
Borgergade
ved
Hoppens
Længe

en temmelig stor drengeskole med cirka 100 elever. Prisen for lærdom
var en rigsdaler om måneden.

I majestætens
tjeneste

Man
kunne være så heldig, at blive antaget som
rugdreng.

var man i
hans
majestæts tjeneste.

Man fik fri undervisning
og mundering. Den bestod af klædestrøje med blanke runde
knapper, hvide lærredsbukser, filthat, to par sko, to par
strømper, og skjorte af groft lærred.

Var
man mere heldig og blev
kostdreng.
Ja
så fik man fuld kost (rug, kød, smør, gryn,
ærter). Desuden fik man mundering med tilbehør og 4 mark
i månedlig løn.

Skolen
var i
Gåsegades
(Vildandegades)
to
længer. Der var tre klasser på hver side,
kompagni
– , kost – , og rugdrenge .
Skolelokalerne
var luftige og rummelige. Der var 4 bænke i hver klasse, 10
drenge på hver bænk.

Man
blev både undervist fysisk og psykisk. Blandt lærerbøgerne
var
Godmans
Fortællinger, Mallings store og gode Handlinger, Holms
Exempelsamling og Thonboes Bibelhistorie.

Festmiddag og svømmeundervisning


kongens fødselsdag gik alle 240 elever i hædersdragt til
Søkvæsthuset.
Her
blev der serveret risengrød og oksesteg. Ja store tinkrus med
godt øl til fri afbenyttelse blev også serveret. Et
lignende måltid med tilbehør fik man ved dronningens
fødselsdag.

Uniformen
blev også brugt, når der var
vandgang

Gammelholm
ved Mastemagerværkstedet,
hvor
der blev lagt tømmerfloder ud i strømmen. Herfra skulle
man så svømme.

I parade skulle man gå
i kirke hver anden søndag.

Den lille konge

Konge
Frederik den Sjette
kom
hvert efterår og inspicerede skolen. Han var en lille vissen
urolig mand med hvidt hår. Hans klæder syntes at være
for store til ham. Hans følge bestod til gengæld af
lutter tykmavede personligheder.

Den
stakkels linedanser

Området
gav efter genlyd af regimentsmusik ved
Østerport.
I
det hele taget var der masser af militær i området.
Soldaterne i deres røde jakker og hvide bukser, så
ganske pæne ud.

Et
stort indtryk efterlod den hollandske linedanser
Christian
Roats
død
Rosenborg
Eksercerplads
den
12. juni 1823.

Han
skulle gå op til det store tårn med en sæk over
hovedet. Han var klædt i en rød spansk dragt. Men på
vejen nedad gik noget galt.
Roat
råbte
et eller andet, hvorefter linen sprang. Dem som holdt den, væltede
omkuld. Hollænderen faldt ned og brækkede ryggen. Han
døde kort tid efter af sine kvæstelser.

Kongelige bryllupper

En
anden stor begivenhed for
Nyboder
– folket
var
Prins
Frederiks (Frederik den Syvende)
bryllup
med kongens datter
Vilhelmine.

Man
stillede sig op på
Kongens
Nytorv,
for
at se kongen køre forbi i en stor guldkaret med 6 eller 8
hvide heste foran. Foran disse var der løbere med
blomsterkurve på hovedet og stokke med sølvknap i
hånden.

Et
par år efter gentog det sig. Denne gang var det
Prins
Ferdinands
bryllup
med
Caroline.

Sommerudflugter

Sommerudflugterne
omkring 1830 foregik med en trækvogn. Ofte gik det til
Frederiksberg,
hvor
man spiste den medbragte mad på bænken ved slottet. Man
måtte ikke tage vognen med ind i parken. Ofte gik vejen ad
Ladegårdsåen,
sommetider
af
Rolighedsvej.

Det
skete også, at turen gik ud til
Fællederne.
En
gang om året gik turen til
Dyrehaven.
Men
turen i vogn til dette sted var ofte for dyr for familien.

Det rene vand

Vandet
kunne hentes forskellige steder. Det reneste vand fik man ved
Rosenborg
Post
ved
enden af
Gothersgade.
Man
kunne også tappe vandet fra gamle trærender ved
Peblingesøen.
Men
så kunne man godt regne med, at små tudser og orme kom
med ned i spanden.

Ved
Adelgade
var
der også en gadepost. En brøndpost kunne man finde i
Tulipangade.
Og
folk dengang sagde, at vandet smagte forskelligt alt efter hvilken
post, man tappede vandet fra.

Kilde:
Se

  • Litteratur Nyboder

Hvis
du vil vide mere:
Læs

  • Kastellet

  • Livet i Nyboder og på
    Østerbro

  • Nyboders Historie

  • København dengang
    (under København)

  • Historien om Københavns
    Havn (under København)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro