Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Johannes Mejer – en korttegner fra Husum

November 4, 2010

Faderen
døde tidligt. Han tog ophold hos farbror i København.
Han indgik en uheldig alliance med
Denkwarth.
Kong
Frederik blev sur. Han blev trukket 100 rigsdaler i løn. Men i
9 år fik han faktisk ingen løn fra staten. Han var
håbløs forgældet. Nogle af has kort var
formidable, andre var særdeles mangelfulde og fyldt med
fantasi. Han var lettroende og kritikløs i meget af sit
arbejde. Nogle gange gik produktionen nok lidt hurtig. Måske
var det for at holde kreditorerne borte.

Optegnelser
taget for gode varer

Når man beskæftiger
sig med Sønderjyllands historie møder man ret ofte,
Johannes Mejer. For sin tid var han sikkert en eminent korttegner.
Der var masser af historiske detaljer på kortene.

Men
masser af forskere og historikere har taget hans optegnelser for gode
varer. De har så videregivet disse ting i bøger og
artikler, og andre har så ukritisk videregivet disse ting.
Derved har
Johannes
Mejer
ubevidst
medvirket til en forvanskning af dele af
Sønderjyllands
historie.
Kartografen har også allieret sig med såkaldte
historikere af tvivlsom karat.

I
min amatørartige historieskrivning har jeg især omkring
Hærvejen
samt
Tønder
og
Tøndermarskens
historie
stødt på unøjagtigheder i
Johannes
Mejers
korttegning.

Men hvem var dette
menneske, som frembragte oceaner af kort?

Far døde
tidligt

Kartografen
Johannes
Mejer
nedstammede
fra en slesvigsk – tysk præsteslægt.
Johannes
er
født i Husum i 1606. Hans bedstefar var præst i
Hamborg.
Hans
far døde kun 44 år gammel, og efterlod enke og seks små
børn.

Den
yngste forsvandt sporløst. En anden søn, blev kvalt af
forgiftede dampe på et apoteker – laboratorium i
København.

Nogle
af børnene kom til
København,
hvor
farbroder
Bernhard
Mejer
tog
sig af dem. Han var præst ved
Sct.
Petri Kirke.

Under
opholdet begyndte
Johannes
at
interessere sig for matematik og astrologi.

Flid og dygtighed

Hvornår
han nøjagtig forlod
København
vides
ikke. Men han tog til
Husum
for
at tage sig af sin mor. Måske var det også farbroderens
død, der fik ham til at forlade hovedstaden.

I
Husum
underviste
han i regning og skrivning. Desuden tjente han en skilling ved at
forfatte bryllups – og begravelsessange.

Mejer begyndte desuden at
udgive en almanak. Denne udkom årligt i hans sidste 34 leveår.

Egentlig ville han både
være astronom, astrolog, kalenderudgiver og kartograf på
en gang. Og det lykkedes til dels på grund af snilde, flid og
teknisk dygtighed.

Startede i Marsken

Hans store kartografiske
virksomhed startede på en egn, hvor man i en menneskealder
beskæftigede sig med landmålerkunsten, nemlig marsken.

I
efteråret 1636 indleverede han en række kort til
hertug
Frederik.
For
dette fik han en mindre pengesum.

I
forbindelse med dette kom han i kontakt med den frisiske historikere
Peter
Sax.
Denne
Sax
udgav
forskellige værker om frisernes historie, og værkerne var
illustreret med gamle kort.
Mejer
fattede
interesse for dette, og tegnede blandt andet et kort over
Helgoland.

I
1641 lavede
Mejer
et
kort over
Slien.
Mejer
ansøgte
hertugen om en løn på 400 rdl. for det store besvær
og møje. Han havde udgifter til leje af vogn med mere.
Hertugen udbetalte ham 250 rigsdaler. Senere modtog han 100 rigsdaler
fra adelen.

Flotte kort over
Aabenraa Amt

Til
Mejers
tidligste
arbejder høreren beskrivelse over
Aabenraa
By og Amt.
Teksten
er dog ikke original. Den stammer fra en krønike.

De
63 kort over
Aabenraa
Amt
indeholder
en nøjagtig kartografi over enhver by i amtet med dens jorder,
markskel, moser, enge, herreder m.m. Den ledsages af en slags
jordebog udarbejdet efter den daværende amtsforvalter
Joachim
Danckwerths
anordning.

Kortene er i høj
grad detaljerede. Foruden det nøjagtige grundrids af alle
landsbyerne med deres gårde og huse samt gårdmændenes
og kådnernes navne og deres jorde, giver udgivelsen et unikt
billede af situationen dengang.

Uheldig
alliance med Dankwerth

I
1642 fik han af
Christian
den Fjerde
til
opgave at kortlægge vestkysten fra
Varde
til Glückstadt.
Dette
blev senere udvidet til hele S
lesvig
Holsten.

Mejer
ville
udgive sine kort over hertugdømmerne og ville have sin bekendt
fra
Husum,
Caspaer Dankwerth
til
at levere en kort tekst til hvert kort.

Casper
Dankwerth
var
landfoged, senere borgmester i
Husum.
I
sin ungdom studerede han lægevidenskab på forskellige
tyske universiteter. I 1633 tog han doktorgraden i
Basel.
I
1641 blev han udnævnt til borgmester og giftede sig med enken,
Helene
Angel.
Derved
kom han til en pæn formue.

Han
begyndte at interessere sig for historien.
Johannes
Mejer
opfordrede
ham til, at lave teksten til de kort han i årene 1642 –
48 havde lavet over hertugdømmerne. Det store arbejde blev
tilendebragt i 1652, hvori blandt andet 37 af
Johannes
Meyers
kort
var gengivet.

Brødrende
betalte

Omkostningerne
beløb sig på 6746 Rdl. Det blev betalt af forfatternes
brødre,
Apoteker
Samuel Mejer
i
København
og
Kammermester
Joachim Danckwerth

Gottorp.

Samuel
Mejer,
der
var født i 1609 havde lige som sin ældre bror, tilbragt
sin ungdom i
København
hos
farbroderen. I 1639 blev han udnævnt til hofapoteker, senere
tillige feltapoteker og fra 1644 tillige stadsapoteker.

Han
ejede apoteket i
Højbrostræde
samt
flere gårde og huse i staden. Han døde i 1658 og
efterlod sig en søn og en datter., der senere blev optaget i
den danske adel under navnet,
Mejercrone.

Den
yngste af brødrende
Danckwerth,
Joachim
kom
i den gottorpske hertugs tjeneste, og var først kammerskriver
hos denne. I 1636 udnævnes han som amtsforvaltner i
Aabenraa.
I
1641 overtog han den betydelige post som
Kammermester

Gottorp.
Ved
et giftemål med borgmesterdatteren fra
Husum,
Clare Luth
kom
han til en stor formue.

Danklwerth overtog
redaktionen

Men
det var nok ikke det, som
Johannes
Mejer
havde
forstillet sig.
Dankwerth
overtog
hele redaktionen.

Han
fyldte bogen med højst upålidelig historisk og
etnografisk stof. Han slægtstavler var helt ubrugelige og
ordforklaringer havde nærmest et komisk skær. Målet
for
Dankwerth
var
at hævde, at
Slesvig
Holsten
altid
havde været tysk.

Dankwerth
havde
en litterær anseelse. Blot det faktum, at man havde studeret
latin gav adgang til mange ting. Men historisk og geografisk indsigt
havde han ikke. Dog havde han en anset stilling og var velanskrevet
hos hertugen.

Mejer
burde
dog ikke have indladt sig på et samarbejde.
Dankwerth
var
stridbar, herskesyg og uhæderlig.

Egentlig
var det
Mejers
ide
blot, at
Dankwerth
skulle
skrive en kort notits på kortene. Men opgaven løb fra
Dankwerth.

Honnerar i egen lomme

Mejer
var
ikke klar over, hvad der foregik. Pludselig svulmede værket op
til 78 dobbeltspaltede ark. Det geografiske stof blev forvandlet til
et minimum. Bogen blev trykt på det hertugelige trykkeri i
Slesvig.

Og
et hertugelig honorar på 200 rdl stak
Caspar
Dankwerth
i
egen lomme.

Konge Frederik var sur

Bogens
indhold var lige på kanten af, hvad
Konge
Frederik den Tredje
kunne
acceptere. Han truede med at konfiskere bogen.
Mejer
fik
også en advarsel af kongen.

Situationen
var kritisk for ham. I 1653 rejste han til
København.
Han
tilbød, at rejse rundt til vigtige personer i landsdelen for
at forklare alle de fejltagelser, som
Dankwerth
havde
begået. Men det var kongen, der skulle betale udgifterne til
dette, og det ville han ikke. Og
Mejer
måtte
erkende, at han blev sat 100 rigsdaler ned i løn.

Udgivelsen brugt mod
de dansksindede

I
midten af 1850erne tog
Slesvig
– holstenerne
bogens
indhold frem igen. Flere tysksindede forfattere hævdede, at
indholdet var rigtig.

Fik
ikke udbetalt sin løn

I
1647 var
Mejer
blevet
udnævnt til kongelig matematiker. Det var til den fyrstelige
løn af 300 rigsdaler om året plus rejsegodtgørelser.

Men alt tyder på,
at han ikke fik pengene udbetalt. Riget fattedes penge. Hans gæld
voksede. Flere gange skrev han til kongen, for at få hjælp
til at holde kreditorerne væk.

Flensborg ville ikke
betale

Kongen
forlangte, at byerne skulle betale
Mejers
fordringer.
Men i
Flensborg
mente
de ikke, at hans kort kom byen til gode. I forvejen havde de et
overflod af
Planer
og Descriptioner over Staden.
Man
mente, at
Mejer
bare
kunne lade dem trykke, og sælge dem
og
saaledes gjøre sig betalt.

Rettelser
blev aldrig trykt

Med
utrolig energi gik
Mejer
i
gang med at bearbejde de 1167 tætskrevne sider, som
Danckwerth
havde
skrevet. Men det blev aldrig udgivet.
Mejer
havde ganske enkelt ikke pengene til det.

I
1653 forsøgte
Mejer
igen
at få penge af
Danckwerth
– slægten.
Men
det lykkedes ikke. I stedet solgte
Dankwerths
enke
i 1656 kobberpladerne fra bogen til en hollandsk bogtrykker uden
Mejers
viden.

Kun
to år for et danmarkskort

Mejers
kort
over
Danmark
fra
1650 blev afleveret efter kun to års arbejde. Det var et
usædvanligt stykke arbejde. Allerede i 1643 havde han ladet
bælterne opmåle. Under hans ophold i
København
foretog
han rekognoscering over hele
Nordsjælland,
ja måske hele den østlige kystlinie.

Grønland –
fantasifuldt og upålideligt

I
gamle dage var der mange byer, grønne skove og slet ingen
indlandsis på
Grønland.
Det
nåede
Johannes
Mejer,
at
komme frem til i 1650erne. Som en hyldest til det danske kongehus
tegnede han et kort over
Grønland,
der
er lige så fantasifuldt og upålideligt, som det er smukt
og farverigt.

Ordre
fra konge blev ikke fulgt

Fra
1654 – 55 kortlagde han
Jylland.
Fra
1655 – 58 udarbejde han
Skåne
– bogen.

Desuden havde han planer
om et stort nordisk atlas på hele 7 bind. Men krige stoppede
hans planer. Kongen havde ellers udstedt en forordning:

  • Thi byde vi og bede
    vore Embedsmænd, Fogder, Borgmestre, Raadmænd og andre,
    som paa vore Vegne nogen Befaling have, og dermed besøger, at
    I hannem ikke aleneste paa hans begæring udi tvende
    næstfølgende Aar forskaffe fornødne Heste og
    Vogne saa vel som fri Færge over Færgestederne, at han
    vel befordret og uden Ophold overalt frem og tilbage kan afsted
    komme, men end ogsaa alle og enhver vore Undersaatter, vælre
    sig Præster eller andre, som han om nogen Kundskab besægendes
    vorder,at de hannem udi forbemeldte hans Intention, saavidt muligt
    er, til bedste befordrer og Underretning gjører.

Det var nu langtfra alle,
der efterkom kongens ordrer.

Mange
mangler på kort

Flere
historikere og forskere har taget
Mejers
historiske
kort for gode varer. Han var selv overbevist om kortenes rigtighed.
Men et kort over
Nordfrisland
i
året 1240 er vel fri fantasi.

Alle
øerne,
Jordsand,
Rømø, Manø og Fanø
er
forsvundet. De er optaget af et stort åløb og et
kystlandskab, der er gennemskåret af forskellige kanaler. På
et oversigtskort møder vi en række helt ukendte bynavne.

Ellum
Syssel
er
ukendt for
Mejer.
Og
Biskop
Johannes Monradus
skulle
have været
Erik
Monrad.

En
del kirker er udeladt, nemlig
Daler,
Abild og Udbjerg.
Og
så har han glemt
Ballum
og Anflod.

nævnes
Rudbøl
Kirke.
Problemet
er bare, at der aldrig har været en kirke i denne by.

Vi skal ikke trætte
læseren med flere eksempler.

Forskere har slugt det råt

Man
kan forbavse sig over den mangel på virkelighedssans og
kritikløshed samt overfladiskhed, der kendetegner hans kort
over
Vadehavet
fra
1644.

Han giver læserne
det indtryk, at han ved alt om kystens form, strømmens
retning, søernes udformning, sogneinddelingen, det nøjagtige
åforløb med mere. Og nogle forskere har slugt dette råt.

Han
lagde kirkerne,
Keitum
og Morsum

Sild uden for øens nuværende grænse ude på
vaderne.

Mejer
anvendte
stednavne i en blanding af dansk, plattysk og højtyske former.
Det kunne være svært at tolke disse stednavne.

Savnede nutidens præcision

Mange af hans kort
savnede nutidens præcision. Men i forhold til datidens forhold
var de usædvanlige nøjagtige.

Kigger
man på nogle af hans kort, ja så er
Slesvig
for
smalt. Og i hans kort over
Danmark
fra
1650 er
Sjælland
for
bredt.

De
forskellige kortblade er temmelig uensartet. En stor del af
hertugdømmerne er klaret ret hurtig. Det ses på kortene.
Det er som om vestkysten er bedre beskrevet end østkysten.
Nogle af kystpartierne er dog kopier af ældre kort. Det er
tydeligt, at
Mejer
er
blevet inspireret af landmåleren
Johannes
Berentz (Behrens),
der
tidligere havde leveret kort over
Helgoland
og
Nordstrand.

Men
kigger man på gengivelser over
Vidding
Herred
og
Ejderstedt
er
det dog store mangler.

Skove,
mose og heder er ofte fordelt tilfældig. Og åløbenes
forløb passede ikke. Det gjaldt for eksempel for
Vidåens
løb.
I den forbindelse henvises til en interessant hjemmeside
www.uwethomsen.dk
:

  • Johannes Mejer er
    ikke anset for en særlig troværdig korttegner, bl.a.
    fordi han frembragte en – vistnok – meget fantasifuld
    rekonstruktion af den sønderjyske vestkyst, som den angivelig
    tog sig ud omkring 1240, men også fordi hans produktion på
    ganske få år var så omfattende, at han umuligt
    kunne nå de fornødne opmålinger m.v., selv om han
    brugte sekstant eller andre maritime instrumenter og procedurer til
    bestemte målepunkters positioner.

  • Når han
    ydermere lavede forskellige ”udgaver” af kortene og
    nogen gange anbragte fænomener, der formentlig var forsvundet
    mindst et par menneskekaldere før udgivelsen, har han
    sandsynligvis brugt ældre forlæg eller oplysninger, der
    på en eller anden måde var kommet ham i hænde
    under udarbejdelsen af rekonstruktionen, hvorved også hans
    arbejdstempo bliver forståeligt.

Lettroende og
kritikløs

Mejer
har
åbenbart været lettroende og kritikløs, når
han beskrev
Sønderjysk
og Nordfrisisk
geografi
og historie.

Han
lavede også et kartografisk billede af byen
Slesvigs
udseende
fra 1154, af
Oldenborg
1320, af Ditmarsken 1500, af Helgoland år 800 og 1300.

Det
hertugelige bibliotek på
Gottorp
havde
masser af kort liggende indtil 1713, da
Kong
Frederik
den Fjerde
lod
dem overbringe til sit bibliotek i
København.

I
de sidste år arbejdede han på et atlas over
Øerne
og
Jylland,
bestående
af hele 95 kort. Disse kort findes ikke mere. Men på
Det
Kongelige Bibliotek
findes
der dog adskillige mere eller mindre færdiglavede kort i en
periode fra 1647 til 1672.

Forgældet

I
over 20 år havde
Mejer
et
anstrengt og omflakkende liv som kartograf, men efter 1658 opholdt
han sig til stadighed i
Husum.
Selv
forblev han ugift. Hans yngste søster,
Anna
var
gift med kordegn og hjælpepræst
Scultetus.
Han
hjalp
Mejer
i
dagligdagen.

Han
var forgældet. Og til stadighed forsøgte han at få
penge fra
Dankwerth
– slægten.

Staten skyldte ham 9
års løn

Han
havde udarbejdet et stort kort over D
anmark
og Norge
i
1666.
Kong
Frederik den Tredje
lovede
ham 200 rigsdaler for dette. Men riget fattedes stadig penge. Så
atter engang fik han intet udbetalt, i stedet fik han anvisninger,
som han ikke kunne bruge til noget som helst .

Det groteske var, at i
1665 skyldte staten ham 1,800 rigsdaler eller det, der svarer til 9
års løn. I en lang årrække var han
insolvent.

Ja
han måtte endda forpligte sig til gældsfængsel,
hvis han ikke betalte sine regninger. I sin sag mod
Dankwerth
– slægten
måtte
han pantsætte sine ejendele, for at kunne betale sin advokat.

Gang på gang bad
han hertugen om hjælp for at holde kreditorerne på
afstand. Trods alt, er det jo vanvittigt at tænke på, at
den danske stat ikke ville betale datidens største kartograf
sin velfortjente løn.

Døde også
forgældet

I
sit testamente fra februar 1674 indsatte
Mejer
sin
brodersøn,
Henning
Mejer (Mejercrone)
som
eneste arving. I juni 1674 døde en forgældet lærd
mand.


uger efter farbroderens død må
Henning
Mejer
have
afhændet de danske kort.

Kilde:
Se

Litteratur
Sønderjylland (under udarbejdelse)

Hvis
du vil vide mere:
læs

  • Vadehavet ved Højer
    (under Højer)

  • Friserne syd for
    Højer (under Højer)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland