Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Kolonisthusene ved Frøslev

November 4, 2010

Regeringen
søsatte en stor anlagt plan. Uopdyrket jord skulle dyrkes ved
hjælp af tyske kolonister. Man lokkede med 20 års
skattefrihed. I starten boede de i jordhytter. Stederne blev opkaldt
efter de kongelige. Det blev dog en stor fiasko. I
Julianen
Anbau
som
Kolonisthusene ved Frøslev, blev kaldt var det kartoflerne,
der blev redningen.

Tre
kilometer sydvest for Frøslev

Cirka
tre kilometer sydvest for
Frøslev
by
ligger
tre gårde på rad og række. Det er de såkaldte
Kolonist
Huse
også
kaldet
Julianen
– Anbau.

Omkring stedet er der små
skove og opdyrkede marker, men sådan har det ikke altid været.
En koloni blev anlagt her i 1761. Og det var midt på den barske
og golde hede.

Uopdyrket jord skulle
dyrkes

Tanken var at de jyske
hedestrækninger skulle koloniseres. Man havde opgivet, at det
skulle være landets egne indbyggere. Det skyldtes at dengang
var der mange andre uopdyrkede områder i landet. Man mente
heller ikke, at man kunne få tilstrækkelig med
arbejdskraft. Når man så fik udlændinge til landet,
kunne man samtidig forøge landets produktive befolkning.

Det var en almindelig
regel, at emigranter skulle findes, der hvor levevilkårene var
dårlige. Og det blev udnyttet, for levevilkårene hos de
sydlige naboer var dengang dårlige.

Den
28. maj 1759 udsendte regeringen en opfordring til de egne af
Tyskland,
der
led mest under
Syvårskrigen
(1756 – 1763).
Det
drejede sig om
Pfalz,
Hessen, Baden
og
Würtenberg.

20 års
skattefrihed

Hvervekampagnen
gav hurtige resultater. Det skyldtes sikkert løftet om 20 års
skattefrihed. Snart kom de første væk fra krigens
rædsler op til
det
nordiske paradis.

I
oktober 1759 kom de første.
Alheden
viste
sig dog uegnet til formålet. Fra dansk side var man sikkert
ikke godt nok forberedt.

Man
inddrog derfor de slesvigske hede – og mosestrækninger i
planerne. Disse var af en betydelig bedre kvalitet. I løbet af
1760 udarbejde man en plan for kolonisationen for
Slesvig.

Det var hensigten, at
hver kolonist fik tildelt så meget land, som man forventede at
han var i stand til at opdyrke.

Tilværelsen
startede i jordhytter

Kolonisationen
skulle påbegyndes ved
Gottorp
og Flensborg amter.
Men
det var ikke så lige til. De lokale følte deres
rettigheder truet. Huse blev først opført, når
kolonisterne var ankommet. Den første tilværelse
startede i jordhytter. Det var langt til det paradis, man havde drømt
om.

Kongeligt fæste

Staten
bekostede husenes opførelse og anskaffelse af besætning,
som regel 2 okser, 1 ko og 2 får samt nødvendigt
inventar, nemlig plov, harve og vogn. Det var dog tale om såkaldt
Kongeligt
fæste.
Derfor
fik hver kolonist et kongeligt fæstebrev.

Den
endelig kolonisation omfattede amterne
Gottorp,
Hütten, Flensborg
og
Tønder
samt
Bredsted.
De
første kolonister tog deres besiddelser i anvendelse i maj
1761. Indvandringen fortsatte, indtil de sidste kolonister fik anvist
plads i løbet af året 1764.

I
hele hertugdømmet
Slesvig
var
der i 1765 tildelt pladser til 570 kolonister fordelt på 48
kolonier.

Afrejsen
fra hjemlandet foregik kolonnevis med
Altona
som
første rejsemål. Derfra blev de dirigeret videre til de
forskellige amter i
Slesvig.
Ved
ankomsten til bestemmelsesstedet skulle de aflægge ed over for
den danske konge. Der blev trukket lod om de forskellige steder.

Opkaldt efter
kongelige

Samtlige
kolonier blev opkaldt efter medlemmer af det danske kongehus. De
gyldne løfter svarede langt fra forventningerne. Og mange
kolonister var uegnede til opgaven. Disse fik allerede i 1763 deres
opsigelse fra regeringen. Andre forlangte sig frivillig løst
af kontrakten. Mange fulgte opfordringen fra
Kejserinde
Katharina af Rusland
til
grundlæggelse af kolonien
Sarepta
ved
Astrakan.
Andre
igen rejste tilbage til hjemlandet, hvor krigen var ophørt.

Til
erstatning for de bortrejste antog man lokale. Det viste sig, at de
havde bedre evner og kendskab til, hvordan man kunne dyrke de
vanskelige områder. En opgørelse fra 1766, der omhandler
samtlige kolonier i
Gottorp,
Flensborg
og
Tønder
Amter
,
viser at der var 214 udenlandske og 250 indenlandske kolonister.
Hertil kom, at der især i
Gottorp
var
mange tomme steder.

Ingen succes

Kolonisationen var ikke
den store succes. Det havde kun bragt skuffelser. De store planer med
at få al udyrket jord under plov var fejlslagne. Man tabte
derfor efterhånden interessen for projektet, som havde betydet
store udgifter for statskassen. Fra 1767 blev koloniernes særskilte
forvaltning ophævet. De blev underlagt de respektive herreder.

Kolonien
ved
Frøslev
kan
betragtes som grundlagt i dagene den 3., 4. og 7 december 1761.
Kolonien blev betegnet som nr. 15 i
Flensborg
Amt,
og
fik navnet
Julianen
Anbau,
opkaldt
efter
Frederik
den Femtes
anden
dronning,
Juliane
Marie.
Den
bestod af tre gårde,
Ulrichs
Hof, Römers Hof og Holbergs Hof.

Nye afgrøder

Kolonisterne
var i starten underlagt en
koloniinspektør..
I
hans beretning fra 1762 fremgår det, at husene var blevet
gjort færdige i årets løb. Også her startede
de tre familier i jordhytter. Den første vinter har været
barsk at komme igennem. Den ene familie havde et spædbarn.

I
løbet af sommeren har alle gravet efter og fundet vand.
Endvidere blev der anlagt haver. Og for
Frøslevs
befolkning
var det nyt, at der blev dyrket
selleri,
porrer, persille og gulerødder.

Det
så ud som om, kolonisten på sted nr. 3,
Caspar
Schmidt
var
den, der klarede sig bedst. Han fik gang i lidt rug, spelt (en
hvedeart) og
eparsette,
en
flerårig foderplante. De sidste to nævnte var en
almindelig art i
Sydtyskland.

Allerede
året efter opgiver den første,
Andreas
Schwartz.
Han
forlangte sin kontrakt opsagt. Efterfølgeren hed
Caspar
Christian Hildebrandt.
Allerede
inden årets udgang fik de en datter døbt i
Hanved
Kirke.

Ingen høstudbytte

I efteråret 1763
modtager kolonisterne en tønde sæderug, og i 1764 hver
familie 2 tønder boghvede til usæd. Hermed kan
konkluderes, at det er lykkedes at skabe agerjord. Formentlig kunne
den første beskedne høst af rug og boghvede kunne
bjerges i 1764. Antagelig har det medbragte korn fra Sydtyskland
været den store succes. Men egentlig hører man ikke
noget om en succesfuld høst.

I 1765 bliver der
udbetalt 9 rigsdaler i foderpenge.

Kartoflen reddede
kolonien

Men
i en protokol af 26. april 1765 fra
Flensborg
Amtshus
oplyses
det, at alle tre er bevilliget afsked. De har antagelig forladt
Frøslev
i
købet af foråret 1765.

Men nye kolonister
indfandt sig. Der blev bemærket at dyrene på gård
tre alle var døde. Og af 4 heste som hele kolonien fik tildelt
som trækdyr, ja da vi de tre heste døde.

Åbenbart har
kolonien været så meget i forfald, at de tre nye
kolonister fulgte de andres eksempel og forlod stedet.

Nu
fulgte så for tredje gang nye kolonister, denne gang af
hjemmelig herkomst. Og med ægte jysk stædighed ser man nu
en lille fremgang. Nu begyndte man også at dyrke kartofler. Og
denne kartoffelavl reddede kolonien i
Frøslev.

Kilde:
Se

Litteratur
Padborg/Krusaa/Bov


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov