Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Syd for Højer

September 2, 2010

Rudbøl Kog, Gammel
– og Ny Frederikskog var født og dannet af havet. 17
års skattefrihed var en direkte nybygger politik. De første var frisere
og hollændere. Der var færgefart over Vidåen. Man havde egen retspolitik.
Og så var det succes for Nørremølle. Tusinde af digearbejdere
fik ødelagt deres jordhytter. De måtte have logi i Højer by.
 

Født og dannet af havet

På Frederikskogs våbenskjold
findes følgende indskrift, Ex mari natus.
Det betyder, født og dannet af havet.
Nu gælder dette ikke blot for Frederikskog,
med hele området ved Vidåmundingen.

I århundreder har dette land været
præget af diger og oversvømmelser. I gamle tider gik der en bred havbugt
dybt ind i landet. Nogle steder ragede højdepunkterne op som øer.

Vidåen
havde dengang mange arme. Priler, langvarig regn samt snesmeltning dannede
i lang tid et helt Waterworld
her. Gamle marknavne minder om den tid.  

Bredsø 
blev omkring 1649 ejet af apoteker Andreas Lorenzen
i Tønder. Senere kom den under Højergård.
Den blev købt af regeringen som rentegård,
men er nu under privateje.

Langt den største og dybeste sø 
er Rudbøl Dyb eller Rudbøl Sø.  

De første var frisere og hollændere

De første bosættere kom længe inden
området var inddiget. Det var ganske givet hollændere eller frisere.
De var fortrolige med at bygge værfter og drive landbrug under ekstreme
forhold.  Der findes vel 25 – 30 værfter i området med forskellige
navne.  

I Gammel Frederikskog
finder man foreksempel Kinkelhofsværft
og inspektør Brodersens værft.
I Rudbølkog, Seifert von Marvedes værft.
I Gaden, Nis Heicksens værft
og Husumtoftmark. I Rudbøl
har man Nørreværft.  

Værfter

Dengang, hvor der ikke var diger, byggede
man værfterne højere og højere, hvis gentagende stormfloder truede
gården.

Saxo
skrev følgende:  

  • Indbyggerne, som er rå
    og med smidige kroppe, forsmår den svære rustning. De omgiver deres
    marker  med vandgrave og springer ved hjælp af springstokke. Deres
    huse opfører de på høje af opkastet jord.

 

Værfterne var ikke blot opført af opkastet
klægjord, men også af nedrammede pæle og et pakværk, der består
af ris og gødning.  

Poppenbøl 

Poppenbøl 
værftet var en af de største. Det var højest inde på midten. Hvis
man dengang skulle besøge sine naboer, ja så måtte man tage båden.
Så galt var det dog ikke, da min mor tjente
Poppenbøl. Den nævnes allerede i 1443. I 1769 havde den
to gårde og to huse med 22 beboere. 

Om bebyggelsen Gaden
nævnte Petraeus i 1440erne : 

  • Her bor der på 
    fire forhøjninger eller værfter fem bolsmænd, som ejer bøndergårdene.

 
 

Spredt bebyggelse

I 1769 havde Gaden
fem gårde og fem huse med i alt 52 beboere.

Tidligere hed stedet Husumtoftmark,
der lige som Højergård havde særlige privilegier.  

Rudbøl 
havde i 1769, 8 gårde, 21 kådnere, 12 indsiddere med i alt 229 indbyggere.  

17
års frihed

Gammel Frederikskog 
blev inddiget i 1692. Kongens privilegier blev allerede underskrevet
i 1690 af hertug Christian Albrecht.
Efter disse privilegier skulle kogens
interessenter fri og frank uden nogen afgift og pålæg nyde og besidde
de inddigede arealer i 17 år.

Disse 17 år begyndte først når alt
var bragt i stand og diget fuldkommen færdig. Efter udløbet af de
17 år skulle der årligt af hver demant
betales en halv rthr. Til det tjenestelige kammer.  

Endvidere skulle i de 17
år, kvæg, korn og lignende, som den kære Gud måtte unde denne kog,
frit afskibes uden told og licenser eller andre afgifter og hvad der
er behov for i denne kog, må frit indføres.

Desuden skulle det tillades interessenterne,
deres arvinger og efterkommere at opstille vindmøller og hestemøller
uden for, og inden for digerne og udnytte dem med frimalen, brygning
og bagning, at have herberger og stalde samt at drive andet håndværk,
købmandskab og erhverv uden afgifter og vederlag.

Ligeledes skal de , der i sådanne
inddigede koge ejer 60 demant land have ret til fri at drive jagt og
fiskeri, såvel inden for som uden for diget. Men de
øvrige, som ikke når det nævnte tal på
60 demant, skal være udelukket derfra.
 

Egen ret

Den allerstørste del af kogen
var græsland. Dette blev benyttet til opfedning af kvæg. Kogen havde
en kogsinspektør. En dommer og tre rådmænd dannede dengang
kogsretten. Koginspektøren
ledede møderne og var også sekretær
og regnskabsfører.

I kogen gjaldt Ejderstedts landsret.
Og man havde sandelig også egen galgeplads.  

Afvanding

Frederikskog
blev tidligere afvandet med Brunoddekog
gennem Rudbølkog. Slusen var i nærheden af den gamle kogsmølle.
Fra 1843 blev kogen afvandet gennem Frederikskog
– diget
ved en afvandingsgrøft gennem det daværende forland.  

På et gammelt kort er der aftegnet
et Trindsumkapel, hvor nu Gammel Frederikskog
ligger. Der har ikke været mulighed for at finde noget om dette navn.
Heller ikke at det skulle have været en sunket kirkeby.  

Nørremølle

I 1739 blev der i nærheden af den gamle
kogssluse bygget en mølle, som er kendt under navnet Nørremølle.
Dette var nok den ældste hollandske mølle i Nordslesvig.
Den blev nedbrudt i 1856 og genopbygget i Højer.

I møllerboligen blev der indrettet kro.
Selve mølledriften har også været en god forretning. I 1760
havde møllen således ikke mindre end tre møllersvende og to piger
ansat.  

I 1727 blev kogen opmålt, og der blev
udarbejdet en jordebog.  

Problem med Rudbøl Kog

Der var store problemer med inddigningen
af Rudbøl Kog. Det var en kostbar affære. Håbet om at afvandingsforholdene
blev bedre kom ikke til at holde stik. I Tønder Intelligensblad
første årgang hedde det i september 1813: 

  • Efter en kostbar proces
    blev denne kog inddiget i 1715, og dermed begyndte en endnu sørgeligere
    epoke for nogle af marskegnens afvanding.

 

I en tysk topografi fra 1799 kan man
læse: 

  • Fem sluser er der her ved
    siden af hinanden. Skibe med 7 – 
    8 fods dybde kan gå ind til dem. Den største sluse, en ny bjælkesluse
    med to par porte er mønsterværdig, og har kostet 12.000 rthr.

 

Blandt de huse, der lå strøet
over hele kogen, var der dengang endnu en haubarg.
Den lå på det, der hedder Seyfferts værft.
De to sidste ejere var Thomas Nielsen(omkring 1760)
og Seyffert von der Merwede.
Værftet blev opkaldt efter den sidste. Haubargen
blev nedbrudt i første halvdel af 1800 – tallet. Von der Merwedes
datter Juliane blev gift med distriktslæge Fysikus Peter
Dirks
i Tønder.  

I 1905 blev to tredjedel af kogens areal
mejet og en tredjedel græsset. Kvægbestanden var 11 heste, 128 stk.
hornkvæg og 117 får. Om sommeren var kvægbestanden væsentlig højere.  

Rudbøl Kog

Kogen, der ligger ca. 4 km syd for
Højer,
blev i hele sin længde gennemstrømmet af Vidåen,
fra Rudbøl Dyb til Rudbøl Kog Diget.

Fra omkring 1919 førte en bro over åen.
Tidligere foregik overfarten med en færge. De sidste to færgemænd
var Peter Petersen og Hans Chr. Nielsen.
Det kostede 50 pf. For en ladning hø, for en vogn 25 pf. Og for et
kreatur 10 pf.  

I krigsårene 1914 – 18 var færgefarten
indstillet, da den ene færgemand var indkaldt til krigstjeneste. Prammen
blev da trukket på land. Transporten blev meget besværlig.  

Ny Frederikskog

Den sidste af de nuværende koge,
Ny Frederikskog
blev inddiget i 1859 – 61. Inddigningen kostede
en million mark. En del var opsparet, resten blev fremskaffet ved lån.
Pengene blev betalt efter 17 år. Det gjaldt de samme regler for
Ny Frederikskog
som Gammel Frederikskog.
Begge koge fik brugsret til forlandet ud for havdiget.  

Omfattende digearbejde

Fra forskellig side blev der ønsket
en ny stensluse frem for en træsluse.

I løbet af 1859 blev der opført et
foreløbigt kajdige, det vil sige en lille dæmning. Denne blev lavet
for at beskytte arbejderne under selve digebyggeriet.

Fra prædikestolen blev der oplæst et
specielt reglement, der gjaldt under byggeriet. Her blev der fastlagt,
hvem der havde kommandoen, og hvornår man ikke måtte arbejde. Således
hed det sig i & 16:  

  • Ved alvorlige forseelser,
    foreksempel forsætlig ødelæggelse at
    ødelæggelse af redskaber, at forlade arbejdet uden grund, opstand
    og sammenrotning af arbejderne samt overhovedet enhver form for tumult
    og voldelig optræden, skal der ufortrødent gribes ind med de nødvendige
    forholdsregler og med eftertrykkelig strenghed. Hvis det er nødvendigt,
    kan man hertil rekvirere kraftig hjælp fra det nærliggende gendarmeristation
    og eventuelt fra militæret. De skyldige skal i sådanne tilfælde overgives
    til retsvæsnet og straffes efter al lovens strenghed.

 

Under digebyggeriet blev arbejdet en
del forsinket. Vandet brød igennem det såkaldte kajdige.
Det betød store tab for entreprenørerne.

Inddigningen krævede mange arbejdere.
Ja tusinder af fremmede arbejdere
bosatte sig midlertidig i området. De boede blandt andet i jordhytter,
der var indrettet mellem kajdiget
og hoveddiget.

Til at opretholde ordenen, blev der stationeret
et kompagni soldater. De blev først indkvarteret i Rudbøl,
senere i Højer.  

Ny havsluse

I forsommeren 1860 blev grundstenen lagt
til den ny havsluse. Det var en åben stensluse. Dagen blev fejret under
stor deltagelse. Der var rejst to store telte til anledningen.

Konge Frederik den Syvende,
der skulle have foretaget nedlæggelsen af grundstenen, kom ikke. Hans
navn figurer dog på de to metalplader, der er anbragt på slusen til
minde om. 

Stormflod
ødelagde arbejdet

Sommeren 1860 var ikke særlig gunstig
for digearbejdet. Der var meget regn – og stormvejr. To gange,
den 23. august og 3. oktober blev kajdiget gennembrudt af en stormflod
og hoveddiget beskadiget. De huller, hover man gravede jord, uden for
diget, blev fyldt med vand.

Digearbejdernes jordhytter blev ødelagt.
Arbejderne kom i store skarer til Højer
for at finde et midlertidigt logi.

Det ugunstige vejr var heller ikke godt
for sundheden. Et par af arbejderne druknede, men også en del
omkom som følge af sygdom.  

Det nyinddigede kog udgjorde sammen med
Gammel Frederikskog
og Rudbøl Kog èn kommune.

Omkring 1923 blev diget forhøjet med
en meter nogle steder. 

Kilde:
Se

Litteratur Højer  

Hvis du vil vide mere:

Bådfolket i Rudbøl

Fiskeri ved Højer

Højer
– som havneby

Rudbøls Historie

Travlhed ved Højer Sluse

Højer
– stormflod og diger

Højers historie

Højer
– historie og oplevelser

Tønder, Marsken og Afvandingen (under
Tønder)

Digebyggeri i Tøndermarsken (under
Tønder)

Sønderjyllands Wild West (under Tønder)

Tøndermarsken (under Tønder)

Tøndermarsken 2 (under Tønder)

Tøndermarsken
– under vand (under Tønder)

Vikinger i Vadehavet (under Tønder)

– og masser af andre artikler under
Højer
 
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer