Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Henrettet i Tønder

September 2, 2010

Mindst 74 henrettelser i Tønder.
Og en masse i Løgumkloster, Møgeltønder, Ballum, Slogs Herred og
Viding Herred. Dessertørers navne stod på 
galgen. Trolddomsdømte blev brændt. Fanger sad og ventede på, at
ny galge blev rejst. Efter 8 år tilstod en kvinde et mord. Vi ser også
på berusede skarprettere og fejlhug.

Hvad er pinligt forhør? Og vi kigger
på det, at blive fredløs i Tønder. 
 

Galgebakke og Galgestrøm 

Aabenraa har Galgebakken, Sdr.
Sejerslev Galgevej, og Brøns
har Galgevang. Tønder
har Galgestrømmen. Ja sådan kunne vi blive ved. Og flere gamle
stednavne følger.  

To rettersteder
– tæt på hiananden

Langs indfaldsvejene hang galgerne, som
skræk og advarsel.

I Jyske lov
hedder det: 

  • Om hvad en Tyv kan hænge
    for. Har han stjålet Koster til en værdi af en halv Marks værdi eller
    mere, da kan Ombudsmanden hænge ham uden Dom.

 

Der står også, at det er kongemagten,
der skal udføre hængningen.  

Tønders
rettersted lå 500 meter nordøst for byporten. Det er i dag mellem
Digevej og Vidåen.
 

Tønder Herreds
rettersted havde sin plads ved Nordre Landevej,
hvor Galgestrømsvej drejer fra, på det østligste hjørne.
I dag er det bebygget.

I 1860 skulle der endnu have været spor
af galgen. I 1906 blev stedet markeret med en sten. Noget usædvanligt
var det, at det lå så lavt. I 1760 måtte alle henrettelser udsættes
på grund af oversvømmelse.  

Flere afstraffelsesmetoder

Hjul og stejle kom til senest i senmiddelalderen
. Og det er også eksempler på, at folk blev levende begravet.
I 1610 blev provsten i Møgeltønder
brændt i nærheden af galgen.

Andre former for henrettelse var radbrækket,
druknet og arkebuseret (skudt).

Enkelte gange er dømte også blevet levende begravet.  

Øksen afløser sværdet

De sidste henrettelser med sværd skete
i løbet af 1760 – 1770. Øksen blev derefter hyppigere brugt. Forklaringen
kan skyldes, at der i kongeriget den 16. oktober 1697 var kommet en
forordning om straffen for grove mord.

Myndighederne måtte i 1779 udsende en
forordning, om at henrettelse fremover i Slesvig Holsten
ikke skulle gøres med sværd, men med økse. Dette skulle ikke anses
for at være mere uærlig en anvendelse af sværd. Det uærlige bestod
kun i, at den henrettede ikke kunne begraves på indviet jord.  

Strenge straffe

Stadsretterne var forholdsvis strenge,
delvis under indflydelse af tysk (Lybsk) ret. Denne blev jo praktiseret
i Tønder i lang tid.

Vi skal heller ikke glemme, at adelen
i 1524 fik retsmyndighed på deres besiddelser. Denne ret blev
dog noget indskrænket i 1805. Og i 1853/54 blev den helt fjernet.  

I nogle herreder, som dannede grænse
til en købstad, kunne herredets rettersted  befinde sig tæt på 
byen. Det gjaldt bl.a. for Tønder Herreds
Tønder Bymark, som kun lå 800 meter fra stadens rettersted.  

På gamle kort kan man se galger
aftegnet. Således også på et kort fra Tønder
fra omkring 1620. Det viser en såkaldt Triangelgalge.
Samme galgetype har man haft i de større byer dengang. Efterhånden
er disse dog blevet erstattet af de tobenede galger. Det var dem man
så på galgehøjene rundt omkring.  

Dessertører fik deres navne på 
galgen

 Dessertører fik deres navne slået
på galgen. Meningen var at deres rette plads ville være der. Men når
de så blev pågrebet, kom de dog ikke til at hænge der.

De måtte løbe spidsrod mellem 300 mand
opstillet i to rækker. Hver mand stod med en tynd gren, som ramte den
skyldiges ryg.  

I Tønder
var en søn af en lokal håndværker deserteret i 1736. Han blev i første
omgang dødsdømt, og hans navn kom til at stå på galgen. Men både
Magistrat
og håndværkeren ville medvirke til dette. Tavlen måtte
fremstilles udenbys. Og først efter at et militærkommando havde slået
kreds om galgen, kunne skarpretteren sætte den på.  

Trolddom og dokumentfalsk

Ægteparret Anna og Peer Thomsen
blev i 1551 anklaget for trolddom og underkastet tortur. Deres endelige
dom kendes ikke. Men formentlig er de blevet brændt.  

I 1558 begik præsten Henricus Sicander
i Aventoft dokumentfalsk og blev henrettet. Inden han blev lagt
på hjulet, havde man bundet ham til galgen, stukket hans øje ud og
hugget die beyden fordersten Finger
af ham. 

I en anden sag fra Tønder Herred
fra 1599, havde Hans Jessen
lidt samme straf, hvor han fik drei Finger abgehauen, die Augen ausgestochen
und er ist dann geradebrecht worden.
 

Straf fuldbyrdet på 
lig

I 1569 døde Nis
Hansen
i fangetårnet på Tønder Slot.
Han var dømt til hjulet, dvs. radbrækning. Hertugen lod straffen fuldbyrde
på liget.  

Frisag

Meget få af de anklagede klarede
frisag. Hans Jensen i Daler
havde anklaget Mette Nielskone
for at have skadet ham ved trolddom. Han havde fået et kirkenævn til
at oversværge hende.

Skønt hendes mand på Birketinget
sammen med 11 andre svor, at hans hustru aldrig havde omgåedes med
sligt, havde Hans Jensen holdt hende i jern på Møgeltønderhus
og ladet hende pine. Det på trods af, at hun redte til barsel, og at
der var stillet borgen for hende.

Sagen endte for Kongens Retterting,
som frikendte Mette Nielskone
for anklagen.  

Klage fra Møgeltønder

En anden sag er også fra Møgeltønder,
er fra den 22. april 1591. Her klagede Anders Namensen
sig over, hvorledes Benedikt Rantzau,
som var lensmand på Møgeltønderhus på
kirkens grund
, skulle have ladet hans hustru fængsle og lægge
jern på. En fra Tønder var kommet og beskyldt hende for trolddom.  

Den berusede bøddel

Bødelen skulle sikre sig, at hængningen
faktisk medførte døden. Ved at sætte sine fødder på ofrets skuldre
og tynge kroppen ned. At det kunne være nødvendigt, viser et tilfælde
fra Løgumkloster Birk.

Ludde Jansen
skulle hænges for skovtyveri og brandstiftelse mandag den 19. juni
1598. Undervejs fik bødlen imidlertid to fingre i klemme mellem galgeoverliggeren
og rebet, som Ludde nu hang i. Bødelen lod ham hænge indtil han troede,
at døden var indtrådt, hvorefter han skar rebet over for selv at komme
fri.

Inden da skulle han have fæstnet jernringen
i det andet tov til den hage, som Ludde Jensens
krop skulle hænge i, men det mislykkedes. Bødelen var meget beruset.
Og da Ludde endelig faldt til jorden, var han i live.

Men det varede dog ikke længe. For torsdagen
efter, lykkedes hængningen. Efter sigende var bødelen da blevet ædru.  

I 1599 blev Hans Jessen
radbrækket for falsknerier.  

Erklæret fredløs 

I år 1600 slog Erich Schlächter
og Jacob Dürhuss
fra Tønder
to af byens vægtere ihjel. Gerningsmændene flygtede. Byens råd lod
de to døde stadstjenere bringe hen på Torvet,
hvor byskriveren stævnede Erich
og Jacob 

  • als offenbarer Mörder,
    Totschleger in dieser Stadt Gericht zum ersten, andern und Dritten Male

 

Med andre ord. De blev erklæret fredløse.
Skarpretteren svang sværdet og ligene og tre gange råbte han i alle
retninger gerningsmændenes navne, og endelig blev der ringet ni gange
med klokken.  

Nogen tid efter vendte Erich Schlächter
hemmeligt tilbage til byen. Han blev genkendt og arresteret. Den 26.
juli blev han dømt til døden med sværdet og henrettet.  

Momme Brodersen klager

Det var nu ikke alle, der var tilfredse
med retsvæsen dengang. Således klagede Momme Brodersen
og hans søskende til Hertug Hans
i 1553. Tønder Herred havde uden rettergang smidt deres mor
på bålet som heks.  

Trolddoms – dømte var ikke ene
om at lide straffen på bålet. Blodskam, sodomi eller omgængelse
imod naturen og brandstiftelse betød også bålstraf. Falskmønteri
og vise kirketyverier medførte også bålstraf.  

I 1607 blev Botel Iversen og Marie
Jacobs
anklaget og dømt for trolddom.  

Samme år blev på Tønder Herreds
rettersted Bartel Jensen og hans hustru, Kirsten,
som kaldtes eines Kühehirten Weib
dømt for trolddom og brændt 

Jes Mathiesen
blev hængt og Valentin Hertzberg
blev halshugget i 1608. Valentin
blev dog begravet på kirkegården.  

I 1613 blev Hans Hupfer
dømt for mord og kirketyveri.  

Blodskam og karlepersoner

Den 23. marts 1614 blev provsten, hr.
Laurids
i Møgeltønder
brændt. Hans hustru og datter blev halshugget, fordi han og hans
datter lå i blodskam med hver andre, og hans hustru, fordi hun havde
ligget i ont levnet med andre karlepersoner.
 

For bigami, tyveri og for at have forsøgt
selvmord blev en person halshugget i 1619.  

Drabsmanden Boye Ketelsen
fra Bøking Herred blev i 1625 ført til Tønder
og halshugget.  

I 1627 var to kvinder taget for mindre
tyverier. De blev dømt til døden med sværdet. Men den mest belastede
skulle derudover have sit hoved på pæl.

En anden kvinde blev i 1633 blev også 
dømt for tyveri. Også hun slap weiblicher Zucht halber
for at komme i galgen . Sværdet blev i stedet taget i brug.

Men det var dog langt fra alle kvinder,
der slap for galgen.  

Anna Schmidt
blev i 1632 dømt for trolddom og brændt.  

Den 3. januar 1643 blev en mand dømt
og samme dag halshugget for gentaget ægteskabsbrud og Notsucht 

Pinligt forhør 

I Slogs Herred
dømte tolv stokkenævninge
i 1652 Jürgen Jessen til galgen. Dog skulle han først gennem
et pinligt forhør (tortur).
Herefter gik sagen videre til amtmanden.

Det skete nu ikke så sjælden,
at mange af de dømte døde under disse pinlige forhør.

Et Pinligt Forhør
kunne starte med, at skarpretteren
fremviste sine redskaber, og hvad de kunne anvendes til.

Hvis dette ikke gjorde indtryk hos den
anklagede, ja så blev han bedt om at klæde sig af. Så fik han
tommelskruer påsat. Såfremt der stadig ikke kom en tilståelse, blev
instrumenterne aktiveret.  

Indvielse af galgen

Midt på sommeren 1680 sad hestetyven
Asmus Petersen
i sit fængsel i slotsporten i Tønder.
Han ventede på, at Slogs Herred skulle få rejst en ny galge.
Og det var da ikke helt billigt. Fire vogne havde man i Kollund
for at hente egetræ. Galgen blev sat op af to lange stolper på ca.
9,5 meters længde, en overlægger på 5,7 meter og to korte stykker
på 3 meter. Stolperne er sikkert gravet ned i 2 – 2,5 meters dybde.

Til galgen hørte også en galgestie,
hvortil man brugte en 10 meter lang bjælke forsynet med tværtrin også 
af egetræ. 

Under opsætningen drak folkene en tønde
øl. Den skulle herredet også betale. Men hestetyven Asmus
Petersen
fik den tvivlsomme ære, at indvie galgen i Slogs Herred.

I 1690 hængte skarpretter Eberhard
Asthusen, Niels Nielsen Hovkarl

fra Vejle for tyveri  

Det skete en gang imellem, at galgen
skulle fornys. I Ballum Birk
omtales i 1760 en Galge som der forhen har staaet, men nu er omfalden,
saa Stumperne deraf ikkuns ses, siden den Gud ske Lov ikke i dette Seculo
har været brugt.
 

74 henrettelser i Tønder

Antallet af henrettelser var størst
i de første af de tre århundreder mellem 1550 og 1850. Det skyldtes
at mange også mindre tyverier blev straffet med galgen. Samtidig var
også drab blevet belagt med dødsstraf . Endelig var hekseforfølgelser
stigende, især i årene mellem 1600 og 1650. I de efterfølgende år
op til 1750 var henrettelsernes antal også betydelig, men havde dog
ikke nær samme omfang.

Mellem 1543 og 1857 antages det, at der
har været 74 henrettelser i Tønder.  

I 1621 blev to landstrygere hængt for
tyveri , mens den tredje på grund af sin ungdom ansås at være
forført af de andre og derfor blev benådet. Benådningen bestod i,
at han blev henrettet med sværd.  

Og det kunne være forskellige, hvad
og hvordan, man blev dømt. Det skyldtes bl.a. de kongelige enklaver.
Danske Lov kom til at betyde noget i Riberhus Birk, Lø
Herred, Ballum Birk, Møgeltønder Birk, Vesterland–
Før og Amrum.
 

Fejlhug

Det skete også fejlhug fra skarpretterens
side. Og det var ikke godt. Der er eksempler fra

 Flensborg,
hvor skarpretteren præsterede fejlhug. Han blev simpelthen lynchet.

For Tønder
– skarpretteren Erich Eberhard Asthausen

skete der et fejlhug i 1702. For familien Asthausen
var det nogle temmelige uheldige år. Ismael Asthausen
i Hamborg nedlagde sit embede af samme årsag i 1703. For
Caspar Asthausen
i Lübeck
mislykkedes halshugninger i 1677, 1680 og 1687. Han blev ganske vist
afsat efter den første, men genansat og de to andre tilfælde fik ingen
konsekvenser.  

Afhuggede hoveder blev undersøgt

Mange af de hoveder, der blev afhugget
blev sendt videre til universiteter. Mange af dem blev sendt til
Kiel
til nærmere studier. Johannes Geltzer,
skarprettersøn fra Tønder
blev i 1700 dr. chirurgiæ fra Universitet i
Kiel.  

Hundebegravelse i Sæd 

I 1712 havde Karen Christens
i Sæd forgiftet sine fire børn og sig selv i rottegift. Sognepræsten
i Udbjerg ville have begravet moderen sammen med hendes fire
børn på kirkegården. Men provsten Samuel Reimarus
i Tønder, bemærkede i sin indberetning, at der ved sådan et
skrækkeligt mord ikke kunne tilkomme hende andet end hundebegravelsen. 

Den 21. april blev da i nærværelse
af en stor retskommision liget af Karen Christens
ved solnedgang af bødelen smidt ud af vinduet, slæbt ud på bar mark
og kulet ned i passende dybde på heden.

En skamstøtte skal have båret følgende
indskrift: 

  • Paa dette sted er af Bøddelknægten
    henslæbt og nedgravet Legemet af Karen Christens fra Sæd, fordi hun
    i aaret 1712 ved gift havde begaaet et forbandet Mord paa sig selv og
    paa sine fire Børn.

 

I 1721 blev Christine Jenses
fra Sæd halshugget. Hendes hoved blev sat på pæl. Kroppen
blev begravet ved galgen. Hun havde kvalt sit barn.  

Sodomi med en hoppe

I 1743 blev der afsagt dødsdom for begået
sodomi
med en hoppe. Men om dommen blev eksekveret er usikkert.
I så fald skulle han være blevet brændt.  

Nogen gange måtte de dømte sidde længe
inden de blev henrettet. Således også Catharina Ercken
fra Sild. Hun var dømt for giftmord. 
Det gik fire år fra arrestation til henrettelse i Tønder
i 1760.  

Ligrester til jordemoder
– uddannelse

Dr. Boessel, fysikus
i Flensborg og forfatter til Grundlegung zur Hebammenkunst
fik kongelig tilladelse til at udtage dele fra liget til brug ved undervisningen
af jordemødre. Det skulle dog ske in möglicher Stille, og resten
af kroppen skulle efter dommerens pålydende begraves under galgen.  

Skarpretteren var ilde set i befolkningen.
De hørte til de uærlige. Men J.F. Struensee, stadsfysikus
i Altona
fortalte i et skrift i 1763 at 

  • læger vil være at stor
    betydning for befolkningen (på 
    landet), alt for ofte behandler skarprettere, barberer, fordærvede
    apotekere og andre de syge.

 

Lægelige virksomhed med problemer

Aabenraas
sidste skarpretter Röseler,
der døde i 1788 var kendt for at drive lægelig virksomhed. Med det
var nu ikke uden problemer. De lokale barberer var imod denne virksomhed.
Men dette har vi berettet om i en tidligere artikel.  

Henrettet efter syvende bøn 

I 1787 blev den 17 årige Sibbert
Jensen
fra Dedsbøl halshugget på Bøking Herreds
rettersted ved Klokris. Han havde skåret halsen over på sin
kammerat. Han blev hurtig anholdt, og sagens akter blev sendt til
Overkriminalretten
Gottorp.

Her kunne man ikke se nogen formidlende
omstændigheder. Man sendte en skrivelse til Det tyske Kanceli
i København. Måske kunne han i betragtning af sin unge alder
fritages for radbrækning og i stedet bringes fra livet til døden med
en økse.

Den Kongelige Resolution
dateret den 21. september lød på henrettelse med økse og hovedet
at sætte på en pæl.

I de forløbne måneder havde Sibbert
Jensen
siddet fængslet i porthuset i Tønder,
hvilket kostede amtet 55 rdl.

Den 15. oktober 1787 førte tre amtstjenere
ham til Klokris. Tønder – skarpretterens
enke Anna Stöckler havde sendt sin svend.

Ifølge Lindholm Kirkekronik
slog skarpretteren til, da den dømte havde afsagt sin syvende bøn.  

Travl skarpretter fra Tønder

Tønder
havde sin egen skarpretter. Fra 1722 til 1846 var det Stöckler
– familien,
der i tre generationer klarede embedet. I det meste
af 1600 tallet havde Tønder skarpretteren
også Aabenraa under sig. Det kunne ske at den lokale skarpretter
var forhindret, så måtte naboen tage af sted. Således måtte Flensborgs
skarpretter i 1721 tage til Kær Herred,
da Tønders skarpretter, Eberhard Asthuusen
nylig var død.

Det var Mette Tielles,
der skulle henrettes.  

Skarpretteren Eberhard Stöckler,
som havde overtaget hvervet efter din far i Tønder, havde faktisk
travlt. Han rejste også rundt omkring for at udøve sit makaber job.   

Gud er dig nådig

Den sidste henrettelse i Angel
fandt sted i 1812 på Richtberg
ved Tøstrup i Ny Herred.
Det ligger ca. fem kilometer vest for Kappel.

Den 60 årige Anna Hedwig Callsen
havde givet sin mand gift. Hun blev ført til foden af Richtberg.
Hun sad sammen med præsten, der forlod hende ved foden af bjerget: 

  • Nu forlader jeg dig, vær
    ikke bange, Gud er dig nådig.

 

Alle omkringliggende marker var fulde
af folk. På højen var blokken. Ved siden af en pæl.

Skarpretteren
stod parat med sin hjælper. Han lod kvinden knæle ned ved blokken,
bandt hende fast, hævede sin store blanke økse og fuldbyrdede dommen.
Hovedet blev sat på pælen, og håret viftede fra det blege ansigt.

Efter nogle dage blev hovedet taget ned
og lagt til kroppen, hvorefter graven endegyldigt blev kastet til.  

Den 24. august 1813 klokken seks om morgenen
blev liget af en selvmorder ført ud til retterstedet og gravet ned.  

80 Rigsdaler for en likvidering

Den 36 årige Anders Sørensen, Lydomhedes
ved Gram havde myrdet skrædderen Hans Tychsen
i Kastrup. Man havde indhentet bud fra forskellige skarprettere.
Og det blev Tønder – bødelen,
der fik jobbet. Han fik 80 rigsdaler for jobbet. Også hans bror i
Sønderborg, Johan Christoph Stöckler

var blevet spurgt.

Eksekutionen skulle finde sted den 2.
marts 1816 på en høj ved Friskmark
syd for landevejen mellem Gram og Kastrup.
Alle forberedelser blev gjort. Allerede den 29. februar om aftenen kom
skarpretteren fra Tønder med to hjælpere.

Alt gik planmæssigt. Anders
hoved faldt for Stöcklers sikre hug.  

Godsinspektør Lorentzen
skriver, at henrettelsen blev fuldført med anstand og ro i overværelse
af en stor folkemængde.  

Tilstået efter 8
år 

Den sidste kvinde, der blev henrettet
i hertugdømmet Slesvig, var Margaretha Hansen.Det skete
den 26. februar 1831. Hun havde otte år tidligere skåret halsen
over på sin madmoder. Efter syv år tilstod hun drabet. Efter ti måneder
i fængsel havde hun angret. Og det var den kun 19 – årige Christian
Stöckler,
søn af skarpretteren fra Tønder,
der stod for henrettelsen.  

Bruden myrdet

Den sidste henrettelse i Nordslesvig
blev foretaget i Hjordkær i 1834. Og igen var det Eberhard
Stöckler
fra Tønder, der foretog henrettelsen.

Det var den 23 – årige Forbryder
H.S. Fallesen, som havde myrdet sin brud.

Præsten havde givet det sidste ord. Han tog selv trøje og halskæde
af. Vidner mente nu nok, at det var lidt råt, at Rakkerknægten
havde trukket ham ved hårene.

Rakkeren viste hovedet frem, og vidner
mente faktisk, at kunne se de sidste dødstrækninger.  

Velkvalificeret

Skarpretterens søn fra Tønder
skrev en ansøgning om at blive skarpretter for Tønder
by og amt , eventuelt for hele Hertugdømmet Slesvig. Christian Stöckler
anførte i sin ansøgning, at hvervet de sidste 100 år gik fra far
til sø. Han mente, at være velkvalificeret, da han nu i 18 år havde
været medarbejder ved talrige henrettelser.  

Ja, skarpretteren i Tønder
holdt længst. Hvervet blev først nedlagt i 1847.

Hans indkomst bestod dels af et fast
beløb pr. år, dels af betaling for hans ydelser i form af henrettelser
i forskellige udgaver og andre opgaver som kagstrygning (piskning ved
kagen eller pælen), brandemærkning, afskæring af ører, udvisning
af byen.

Prisen for disse ting var fastlagt i
et takstsystem. Men ofte havde skarpretteren kontroverser med overordnede
myndigheder. Disse mente ofte at regningerne var for høje.  

Præstens rolle

Præsten havde også en opgave i
forbindelse med de dødsdømte. Det var allerede fastlagt i kirkeordningen
af 1542. Her siges det, at præsten ikke blot skulle medvirke, når
de dømte føres ud til straffen, men også tage sig af dem inden. Dem
der blev overbevist af præsten skulle en eller to dage før henrettelsen
modtage sakramentet.  

Speciel klædedragt

Nogle gange havde de dømte en speciel
klædedragt på, når de førtes til retterstedet. I 1763 berettes det
om, at Christen Mortensen blev ført ud til retterstedet syd
for Løgumkloster iklædt das Armesünderkleid.
Det var en hvid Mantel men sort besætning.  

Hele regning ikke betalt

Transporten foregik på mange måder.
I Tønder blev Mette Tielle
i 1721 sat på skarpretter Eberhard Asthausens
kærre og kørt til Kær Herreds
rettersted ledsaget af tre beredne knægte. Skarpretter – enken,
Eva Asthausens
regning efter Christine Jenses
henrettelse i Tønder Herred:

  • Für mein Wagen, der die
    arme Sünderin har ausgefahren zu dem Gerricht
    – 2 Rdr.

 

Ja her kunne man også se taksten
for de andre ydelser: 

  • Für den Kopf mit dem Schwert
    ab zu hauwen 10 Rdr.
  • Für den
    Kopf an zu Nageln 5 Rdr.
  • Für den Kopf zu bergraben
    5 Rdr.
  • Für den Phahl der den
    Kopf iss angenagelt 2 Mk. 8 Sk.

 

I alt lød regningen på 22 Rdr.
2 Mk. 8 Sk. Men hun fik dog kun udbetalt 17 Rd. 40 Sk.  

En vandrehistorie fra Slogs Herred

Når man har med sådan noget at gøre
opstår der hurtig sagn. I dag vil man nok kalde det for vandrehistorier.  

Fra Slogs Herred
kendes sagnet om smedekonen fra Bredevad,
som havde forgiftet sin mand med rottegift. Hendes hoved faldt for skarpretterens
økse. Hun blev begravet neden for galgen ved siden af sin fætter
Jes.
Han havde begået en mordbrand på Bredevad Mølle
og hængt sig i fængslet. Det fortælles, at der ved retterstedet findes
to fordybninger, hvor disse to blev jordet.  

Rettersted i Højer

Højer Herred
omfattede Hjerpsted Sogn og Højer Landsogn
samt større dele af Emmerlev og Skat sogne.
Fra 1864 udgjorde de en jurisdiktion med Tønder Herred.

På Emmerlev Mark
kan man ikke undgå at ligge mærke til den 20 meter høje Tinghøj.

Vejen fra Sønder Sejerslev
kaldes meget passende Galgevej.

Her med udsigt til Vadehavet
skulle galgen have stået i 1770. I 1856 blev der rejst en granitsten
på stedet. Til ca. 1920 skulle stenen have stået her. Den var hvidmalet
med påskriften: 

  • Hoyer Herreds Retterstedet

 

Højer Birk
havde sit eget rettersted. Galgeplads
i Højer Landsogn kan have forbindelse til Frederikskog
som havde særlig jurisdiktion.

Der er kendskab til mindst fire kvinder,
der blev dømt for trolddom.  

Lø 
Herred

Lø 
Herred
var sammen med Møgeltønder
og Ballum Birker, kongerigske enklaver. De var underlagt dansk
lovgivning, hvorimod Løgumkloster Birk
var slesvigsk område.  

Lø 
Herred
omfattede Brede, Døstrup, Mjolden, Randerup
og Visby Sogne. De mindre især Brede, Døstrup
og Mjolden, som var slesvigske, hørte dog i det civile og kriminelle
sager under herredstinget. 

Herredets tingsted lå i Bredebro
indtil 1851. Så blev det flyttet til Visby.

Gallyborg
nævnes i 1527 og Galle Hede
nævnes i 1683. Øst for Brede Kirke
på vej mod Trælleborg findes i dag Galdemark.
Her møder man efter knap 500 meter et gammelt rettersted. En stor natursten
bærer indskriften: 

  • Galgemark Lø 
    Herreds Rerttersted.

 

Det er en nedlagt gravhøj. Ved jævning
af højen er der fundet skeletrester.

Kilder beretter også om Galdevad
ved Trøjborg i Visby Sogn
og Galgehøjagre i Lovtrup
i Døstrup Sogn.  

Møgeltønder Birk

Møgeltønder Birk
blev oprettet i 1361. Det omfatter det meste af Daler
og Møgeltønder Sogne, samt en del af Emmerlev. Birket lå fra
1661 til 1807 under Schackenborg.

Gallihus
nævnes allerede 1538. Og Gallehus
har faktisk sit navn efter en galge.

Galgevej
findes både i Gallehus og Møgeltønder.  

Der er også sket henrettelser i
selve Møgeltønder. Retterstedet var nær kirken, hvor senere
skolen og kroen lå.  

Ballum Birk

Ballum Birk
omfattede Ballum Sogn, Rømø Sønderland
og en del af Skærbæk Sogn
samt List Sild. Også dette Birk
lå under Schackenborg.

Gallehøy 
i Ballum Sogn nævnes i 1754: 

  • ved udsiden i Sognet til
    sydøst for Kirken.

 

Her havde der i fordums tider stået
en galge.

På et kort over Schackenborgs
besiddelser fra 1792 ses højen markeret 800 meter syd for vejen mellem
Harknag og Randerup.

I dag viser et vejskilt Galgehøj
til nogle spredte ejendomme, der har fået navn efter retterstedet.
I en lille beplantning ved den første gård findes to lave gravhøje,
hvoraf den ene var Ballum Birks Rettersted.  

Løgumkloster Birk

Løgumkloster Birk
var slesvigsk område og omfattede Løgum Sogn,
samt en del af Højst Sogn Retterstedet ligger ved den gamle
landevej mod Tønder på en lille bakke mellem Damhusvej
og Galgebakkevej lige ved skellet til Løgumkloster Landsogn.  

På 
Herreds Rettersted
er mindst fem mennesker blevet hængt. En hestetyv
var den sidste.  

Ved Løgumkloster Birketing
i 1553 blev Jens Hansens og Niels Overskous
sønner dømt for voldtægt, og den ene henrettet.  

I 1580 skal Katrine Jacobs
mor, bror og svigerinde være blevet brændt for trolddom.

Maren Peters
og Marie Nielsen var i 1715 anklaget for barnemord. Formentlig
er den ene af dem blevet dødsdømt og henrettet.  

En svensk rytter blev efter krigsdom
i 1645 arkebuseret (skudt af sine egne) i Døstrup
for mord på en gravid kvinde.  

I Møgeltønder
blev Anders Nissen ført hen til retterstedet for i sidste øjeblik,
at blive benådet. Vi omtaler dette i artiklen Oprør i Møgeltønder.  

På Rømø
overgav Marcus Whitte, en engelsk søofficer i dansk tjeneste
i februar 1644 under Torstensson
– krigen
til svenskerne uden modstand. Han gik også over til
fjenden. Efter den danske generobring blev han fanget og dømt til døden
som forræder. I april blev han hængt.

I Ballum Birk
blev Anne Bois fra Rømø
i 1652 dømt for trolddom.  

Slogs Herred

Slogs Herred
omfattede Burkal, Bylderup, Hostrup, Højst, Ravsted og Tinglev Sogne.
I sidstnævnte sogn lå det adelige gods Stoltenlund,
som indtil 1725 hørte under Søgård.  

En indskrift på en sten syd for
landevejen mellem Bredevad og Sottrup
vækker opmærksomhed. Her står på indskriften 

  • Slux Herreds Retter
    – Sted

 

Stenen står omtrent midt mellem 21 og
22 km stenen, ca 600 meter vest for Galgebro.
Den blev dog flyttet nogle meter syd på, da Tønder
– Aabenraa
vejen skulle udbygges i 1950erne.

Galgeng
nævnes 1613 og Galgehede 1704.

Galgen har muligvis stået her indtil 
1850 – erne, før den blev nedtaget på grund af brøstfældighed.  

I herredet ses også Galgehøj
lidt nordvest for Hajstrup i Bylderup Sogn. Galgeshede
nævnes 1704 og 1708 i Højst Sogn,
sydøst for Øster Højst. Og ved Lydersholm
nævnes Galgeblokke.  

I 1623 blev Jürgen Matzen
dømt med sværdet på grund af drab.  

Jürgen Jessen
blev hængt for tyveri i 1652. 

I 1680 slog Hans Köster
en kvinde ihjel i Tinglev. Han er antagelig blevet henrettet.  

Samme år blev Asmus Petersen
fra Vendsyssel hængt, fordi han stjal en hest. 

Else Oluffs
under godset Stoltelund havde i 1762 slået sit tre måneder
gamle barn ihjel, og hendes dødsdom stod ved magt. 

Viding Herred

Viding Herred
blev tidligere kaldt Horsbøl Herred.
Det omfattede Aventoft, Emsbøl, med godset Toftum, Harsbøl, Klangsbøl,
Nykirke og Rodenæs.
Her gjaldt den frisiske landret. Men tingstedet
var i Tønder.  

I 1559 blev Bonike Petersen
henrettet for mord på Momme Duisen. 

Rickert Michaelsen
fra Rodenæs blev halshugget i 1654 for bigami.

Margaretha Fedders
blev i 1716 anklaget for barnemord. Hun blev henrettet med sværd og
hendes hoved sat på pæl. 

Det samme skete for Catharina Christians
fra Emmersbøl i 1724.  

Kilde:
Se

Litteratur Tønder

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:
Læs

Lov og Ret i Tønder

Oprør i Møgeltønder

Æ Kachmand i Tynne (Kagmand i Tønder)

Enklaverne i Sønderjylland (under
Sønderjylland)

Jordemødre, Hekse og Kloge Koner
(under Aabenraa)

Lov og Ret i Aabenraa (under Aabenraa)

Urnehoved
– et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa9
 
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder