Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Militæret i Tønder 1920 – 1923

September 2, 2010

Sønderjysk Kommando vakte begejstring
hos de dansksindede. Men ikke hos de tysksindede. De tyske jernbanearbejdere
forsøgte at drille tropperne. Troperne blev flyttet nærmere til byen.
Men det var langt fra luksus. Barakkerne var for kolde om vinteren og
for varme om sommeren. Men man fik Danmarks mest moderne rytterstald.
Ryttervej og Svinget indeholder stadig minder.
 

Engelske tropper indkvarteret

Den 10. januar 1920 forlod de tyske tropper
endelig afstemningszonerne. Den 14. januar begyndte de engelske og franske
tropper at rykke ind.

På Statsseminariet
blev de engelske tropper indkvarteret. 

Den 5. maj 1920 kunne danske tropper
omsider rykke ind i Sønderjylland.
Det var Sønderjysk Kommando.
Allerede i april var de blevet indkaldt og opdelt i to bataljoner. Første
bataljon skulle opholde sig i Sønderborg.
Mens Anden bataljon blev fordelt mellem Haderslev, Tønder og Aabenraa.  

Fædrelandssange udenad

Tønder
fik tildelt Første og Fjerde Kompagni, Tredje og Fjerde Dragonregiment,
samt en Rekylgeværafdeling.

Soldaterne havde fået strenge anvisninger 
på at udvise god opførsel. De skulle optræde værdigt for at
gøre det bedst mulige indtryk på sønderjyderne. Også over
for det tyske mindretal skulle de vise en særlig agtpågivenhed, selv
om disse kunne tænkes at optræde modvilligt.  

De skulle også fremme danskheden
ved at udnytte musikkorpsene maksimalt og lære fædrelandssangene udenad.
De skulle kende Sønderjyllands
specielle historie og besøge mindestederne. Endelig skulle de blande
sig med sønderjyderne og deltage i foreningslivet.  

Drillerier fra tyske jernbanefolk

Allerede ved grænseovergangen syd for
Ribe
løb man ind i de første problemer. Her ville den tyske lokomotivfører
spænde trainvognene fra lokomotivet. Men da han blev truet med en pistol
kom han på andre tanker.

Ved den første sønderjyske station
Vester Vedsted
stod mange danskere og vinkede med Dannebrogsflag.

Toget nåede efterhånden Tønder,
og de store Zeppelin – haller
nord for byen gjorde et stort indtryk på soldaterne.  

Ved Marskbanegården
stod de dansksindede tøndringer i hundredvis og viftede med Dannebrogsflag.
De tyske jernbanefolk drillede tropperne ved at rangere dem over til
kreaturstaldene.

Dette tog soldaterne dog helt rolig.
Men nu begyndte jernbanefolkene at rangere meget voldsomt med vognene.
Det gik 20 minutter før soldaterne havde taget opstilling.

Greve O.D. Schack
bød tropperne velkommen til Tønder.
Der blev udråbt et hurra, hvorefter tropperne gik i optog gennem byen.  

Stationsforstanderen
truet

Forrest gik et orkester, hvorefter de
danske soldater fulgte. Derefter fulgte de engelske soldater og til
sidst danske krigsveteraner fra hele vesteregnen.

Tropperne marcherede ud til barakbyen
på Zeppelinbasen. Her blev de midlertidig indkvarterede.  

Dagen efter tog man afsked med de engelske
soldater. Om aftenen deltog de danske soldater i et arrangement på 
Tonhalle
med specielt inviterede gæster.  

Nu var det ikke de bedste forhold, soldaterne
blev budt. Barakkerne var i en sørgelig forfatning. I de følgende
dage kom der en masse heste og andet materiel til tropperne. Man det
kneb for den tyske stationsforstander at samarbejde med soldaterne.
Men da man truede med selv at overtage kommandoen af stationen blev
han mere samarbejdsvillig. For en sikkerheds skyld sendte man patruljer
ind til banegården for at checke om alt gik rigtig til. De tyske jernbanefolk
blev mere samarbejdsvillig efter at de havde fået madpakker af tropperne.

Først efter den 17. juni 1920 blev de
tyske jernbanefolk udskiftet med danske.  

Der fulgte en masse velkomstfester for
soldaterne i Møgeltønder, Visby, Bredebro, Skærbæk, Løgumkloster
og Bylderup.
 

Dragonernes heste opstaldet alle steder

Den 8. maj blev tropperne suppleret med
en rytterstyrke fra Jydske Dragonregiment,
Fra Østbanegården red rytterne gennem byen til Statsseminariet,
hvor de blev indkvarteret.

Hestene blev indtil videre opstillet
rundt omkring på gæstgivergårdene i byen.

Det skete på Tønder
bys regning. Ifølge den danske indkvarteringslov var værtsbyen forpligtet
til at skaffe plads til forsvarets rytterheste.

Rytterstyrken skulle bistå grænsegendarmerne
i bevogtningen af grænsen.  

Dragonerne var et meget festligt indslag
i byens liv. De spredte glæde og stolthed i de danske kredse. I årene
fremover deltog de i forskellige ridestævner, væddeløb og ringridninger.  

Stor velkomstfest

Den 27. juni 1920 indbød Anden bataljon
til en stor velkomstfest på Zeppelin
– basen.
Der kom op mod 5.000 gæster.

Først var der aktiviteter på 
Eksercerpladsen
i form af fodbold, folkedans, rideopvisning og militærmusik
fra to orkestrer. Derefter var der et aftenarrangement i flyhangaren
. Denne flyhangar Toska var en meget populær turistattraktion.
Desværre blev den nedrevet i 1923.  

Da Kong Christian den Tiende
besøgte byen den 12. juli fastslog han over for det tyske flertal i
byen, at han ikke ville fordrive ondt med ondt, men gå forsoningens
vej.  

Ny Baraklejr

Soldaterne liv i barakkerne var ikke
særlig festligt. Der manglede både lys og vand. Krigsministeriet
påtænkte at opføre en ny baraklejr på stedet. Men det var bystyret
og handelslivet stærkt imod.  

Men det var svært at finde et sted,
der ikke blev oversvømmet om vinteren. Først påtænkte man at etablere
lejren syd for byen på byens markedsplads.

Dette blev dog opgivet. Så blev man
enige om, at placere lejren ved telegrafstationen, som lå på et nogenlunde
tørt sted. Stedet tilhørte i forvejen garnisonen. En del nabogrunde
blev også købt. Samtidig blev der indgået en kontrakt med Tønder
by
med opførslen af hestestald til rytterstyrken.  

I løbet af efteråret 1920 blev de fleste
af barakkerne fra Zeppelin – basen
flyttet til den nye grund. Den lå, hvor det nuværende Svinget og
Ryttervej
i dag ligger.

Lejren skulle kun være midlertidig.
Men det gik 16 år inden den nye kaserne stod færdig.  

Barakkerne blev opstillet i kamform med
barakkerne placeret parallelt. De var alle forbundet med en forbindelsesgang
mod nord.  

Rytterne havde en barak og de to kompagnier
havde hver to barakker. Kostforplejningen blev indrettet i telegrafstationen.
Her blev der lavet mad i store jernkedler, opfyret af kul eller koks.
En barak rummede spisestuer. Her var der plads til 200 mand, der alle
sad ved 12 – mands borde.

En anden barak rummede infirmeriet, og
så var der bolig for befalingsmænd. Endelig var der en kontorbarak,
der også fungerede som batatljonsbarak for chefen.  

Hele barakbyen var omgivet af et tre
meter højt hegn. Fra indgangen mod øst til Ribelandevej
blev den nye vej Dragonvej anlagt.

Leos Allé 
blev forlænget til ligeledes nyanlagte Nygade.  

Ved lejrens indgang lå lejrens
ammunitionsdepot, og inde i lejren et materieldepot. Øst for baraklejren
anlagdes den såkaldte Lille Eksercerplads. Store Eksercerplads
fandtes ude ved flyhangaren på Zeppelin
– basen.
 

Ørkenfortet

Barakkerne var alle af træ. De var hvidkalkede
og havde tjæret paptag. I begyndelsen var de udmærkede, men de krævede
hele tiden reparationer. Om vinteren var de altid iskolde, vinduerne
var utætte. Frost i vandinstallationerne var der også. Om sommeren
sugede det tjærede tag varmen til sig. I soldaterkredse fik lejren
snart  øgenavnet Ørkenfortet
eller Fremmedlegionen.  

Den største bygning var den nye hestestald
opført i kalkesten. Den var dog først færdig i 1922. Endelig var
den omtumlede tilværelse forbi for rytterne. De havde først opholdt
sig i Tønder Statsseminarium
og siden på Tønder Amts Landbrugsskole.
Men ritmesteren blev glad for det nye domicil. Han kaldte ryttergården
for den mest moderne i Danmark.  

Soldaterne var glade for at komme tættere
på byen. Byens handlende håbede også på større omsætning.
Men man var ikke helt stolt over baraklejren. En rigtig kaserne havde
været bedre.  

Zeppelin
– basen

Zeppelin
– basen
vedblev med at være militært område. I gasværkets
depotbygning holdt staben til. På førstesalen boede den vellidte tyske
gasmester Rôder. Han var blevet pedel for garnisonen. Desuden
passede han gasværket. Ja han fik endda to medarbejdere.

Dette værk var i fineste orden. Her
lå også et vandværk, et el – værk, en udluftningshal
og en tørrehal. Dertil kom depotbygninger med skinner og ramper.

Nu kunne Tønder by
ikke bare overtage det. Ifølge Versaillestraktaten
at ejendomsretten tilfaldt de allierede. Og de besluttede at det hele
skulle rives ned, også de forholdsvis nye installationer.  

I februar 1922 overtog staten Zeppelin
– basen.
De havde forpligtet sig til at rive det hele ned. Nedrivningen
var afsluttet i 1923. Alle betonfundamenter blev brugt som vejfyld de
kommende år.

Nogle af bygningerne i det nordøstligste
hjørne af Zeppelin – basens
gasværk blev overdraget til Tønder Amts Vejvæsen.
Disse overgik i 1971 til Sønderjyllands Amt.
I 1981 indgik bygningerne igen til staten.  

I lang tid lignede stedet en ruinby.  

Sønderjysk Kommando opløses

Sønderjysk Kommando
følte sig godt tilpas i Tønder.
Men den nye hærordning fra 1922 nedlagde kommandoet med virkning fra
1. november 1923.

Bataljonen blev lagt under Syvende regiment.
Heldigvis for Tønder blev det besluttet at byen fremover sammen
med Sønderborg og Haderslev
permanent skulle være garnisonsbyer i Sønderjylland.  

Den 1. november 1923 fik baraklejren
i Tønder ny bemanding. Ind rykkede nu Anden Bataljon,
en infanteribataljon under 7. regiment og 1. Jydske Division.

Anden Bataljons
historie kan føres tilbage til 1657. Og den historie fortæller vi
i en anden artikel.  

Ved Anden Bataljons
indflytning i Tønder blev det ikke ændret ved rytterstyrken
om musikkorpset fra Jydske Dragonregiment.
Begge enheder forblev i Tønder  

Kilde:
Se

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:
Se

Bataljonen fra Tønder

Zeppeliner i Tønder

Flygtninge i Tønder  
 

  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder