Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Forstaden ud for Østerport

Juli 7, 2010

Omkring 1650 voksede et mondænt kvarter
frem. Man kaldte kvarteret for Palmaille
– byen.
Det var de rige, Københavns elite, der var på
vej til Østre Forstad. Men ak, byen levede ikke engang et
årti, så blev den nedbrændt. Efter
svenskernes hærgen udviklede området sig helt anderledes.
Ny – København voksede sig frem.
 

Øster Port

Når vi nu skal beskrive forstaden ud
for Østerport, må vi lige vide, hvor Østerport
ligger og hvor den har ligget. Som kvikke læsere bemærker, så staver
vi den på to forskellige måder i overensstemmelse med historien.  

Øster Port
var egentlig anbragt i Københavns meddelagtige byvold. Den stod
oprindelig for enden af Østergade,
men blev i 1647 flyttet  fra Kongens Nytorv
til enden af Rigensgade. Der blev givet påbud, om at de tidligere
beslag, hængsler og låse og andet tilbehør skulle genbruges.  

I 1708 oprettedes en ny port, omkring
der, hvor Østerport Station
i dag ligger. Christian den Fjerede
havde nedlagt den gamle Øster Port.
Dengang blev den kaldt Den Røde Port.

Det var Frederik den Fjerde,
der lod den genopføre.

Den blev nedrevet i 1857.  

Hvorfor skriver han ikke bare Østerbro
vil nogle sikkert mene. Nej for sådan forholder sagen sig nemlig ikke.
Og vi kan heller ikke bare skrive Østre Forstad.  

Palmaille

Vi starter i Altona.
Her ligger alléen Palmaille.
Den er anlagt i 1638, oprindelig til kroketspillet palle a maglio.

Halvanden hundrede år senere blev
alléen
noget af det mest eksklusive i hele Hamborg
og omegn. Noget tilsvarende var ved at ske på Østerbro
omkring år 1650.  

Ordet Palmaile
blev omtalt som kugle/boldspil, men fra ca. 1650 omtalte man også ordet
i forbindelse med skydebaner.  

Den nye by

Mange vil sikkert mene, at de rige er
flyttet til Østerbro. Det er også rigtig, men meget tidligere
var byens spidser på vej hertil.  

Den oprindelige forstad blev opslugt
af Ny København.  

Planen var at en del af de grunde, der
skulle placeres her, var erstatningsgrunde. Det var for dem, der havde
mistet grunde i forbindelse med anlæggelse af Sankt Annæ
By
samt befæstningsanlæg.

Det var det pæne borgerskab, der bosatte
sig her. Man indrettede lysthaver i stedet for nyttehaver.  

Området mellem Øster Port
og fæstningsanlægget/sygehuset Varov
blev inddelt ligesom et skakbræt, og grundene udloddet.

Helsingørgaden
gik fra Øster Port til Vartou.
Parallelgaden fik navnet Palmaille.
Det var også det ord, der uofficielt gav navn til forstaden.

Vi finder også gadenavne som
Schonegade, Sundgade, Borringholmsgade, Strandgade

og Søgade.  

Byens elite

Jo det var sandelig byens elite, der
havde tegnet skøder herude. Her er blot nogle af dem: 

  • Professor Hieronymus Weirum
  • Brændevinsbrænder Johan
    Ulrich
  • Rigshovmester Joachim Gersdorph
  • Slotsfoged Joachim Valtburger
  • Materialforvalter Poffvel
    Due
  • Destillerer Niels Holst
  • Tømrermester Daniel Balterzen
  • Barberer Beyer
  • Købmand Rasmus Hellerkande
  • Bagermester Christoffer
    Hansen
  • Rigsråd Otto Krag
  • Rådmand Niels Hanssen
  • Silkevæver Jan van Samson
  • Apoteker Johan Woltenberg
  • Brygger Detlef Hansen
  • Skomager Jochum Gardeling
  • Rådmand Willem Führen
  • Skomager Jochum Gardding
  • Møller Peder Oluffssøn
  • Kongelig Fiskemester Johan
    Funk
  • Kæmner Rasmus Hansen

 

Den næststørste grund tilhørte rentemester
Heinrich Müller.
 

Var beskrivelsen korrekt

Hvordan husene så ud, og om alle
grunde blev bebygget, vides ikke. I det hele taget har det været særdeles
vanskelig at finde kilder om denne bebyggelse. Det er lidt Atlantis
over historien.  

Jens Lauridsen Volf
beskrev, hvordan det så ud dengang. Han berettede om, at der på begge
sider af alfavej opbyggedes de skønneste huse både i to og tre etagermed
anseelige gavle og omgivet af store haver.

Men om man skal fæste lid til denne
udtalelse er dog yderst tvivlsom. For ikke alle grunde var endnu bortskødet
i 1654, da bogen udkom.  

Det hele blev
nedbrændt

Mindre end et årti fik byen lov til
at leve. Pludselig så det nemlig ud til at forstæderne skulle
være krigsskueplads. Man besluttede derfor at bruge alt, hvad der kunne
bruges til forsvar af København.
Alt hvad der ikke kunne bruges skulle nedbrændes. Helt så galt gik
det dog ikke i første omgang.  

Efter Roskildefredens
indgåelse i 1658 besluttede man at genopbygge det man måtte genopbygge.
Forsvarsledelsen
skulle lige give sit besyv med. Men dem, der gik
i gang med opbygningen blev mødt af udstationerede soldater som ikke
opførte sig særlig godt.  

Men ak, de kære svenskere vente tilbage.
Den 9. august 1658 besluttede man igen at afbrænde alt, hvad der ikke
kunne bruges. Kun Vartov stod tilbage. Men den måtte også opgives.

Omkring denne blev der anlagt private
og kongelige fiskedamme. Men først i 1726 blev Vartov
afhændet og nedrevet.  

Forstædernes historie starter forfra

Ved nedrivningen og afbrændingen af
bogstavelig alle bygninger mellem ydre – og indre befæstning,
sattes der et stort punktum for de første forstæders historie og dermed
historien om Palmaille – byen.

Forstædernes historie og dermed Østre
Forstad,
det senere Østerbro, startede forfra.  

I 1670erne kan man se en beskeden bebyggelse
langs Borgergade og Adelgade. Sankt Annæ
Kvarteret
tog sit udgangspunkt i navngivningen af kongelige titler
og tilnavne: Danmarksgade, Kongensgade, Dronningensgade
og Prinsensgade.  

I 1640 var Nyboder
færdig. Her tog man udgangspunkt i blomster – og dyrenavne.  

Husene var dengang alle i bindingsværk.
Tagene var enten af tegl eller strå/rør. Der var hegn i skæl til
naboer.  

Østre Forstad

De to forstæder mod nord og øst blev
ikke genopbygget på deres gamle placering. Nye forstæder opstod
på den anden side af Peblingesøen og Sortedammen.  

Efter 1660 opstod der i Østre Forstad
mange lysthaver og traktørsteder. Og store arealer blev inddraget til
gravsteder.

En beskeden skanse ved Skt. Annæ
Bro
udviklede sig i tidens løb til et Kastel
og siden til Citadellet Frederikshavn,
en hel lille by i sig selv.  

Ny København

I 1661 kunne man danne sig et lille overblik.
I Ny København længere inde mod den gamle by var der i Nyboder
556 beboede boder. Det var lidt mindre end i starten. En eksplosion
i 1658 havde medført, at det meste af Tulipanvej
var blæst væk.

Men ellers lå der foruden Rosenborg,
Skomagernes Garverhave,
en blegdam, Kompagniets Reberbane,
165 vågninger, 40 huse, 11 boder og 4 gårde. Dertil kom 14
grunde, hvor der ikke var angivet bebyggelse.  

I 1663 fik Heinrich Rüse
ordre til at ordne afpæling af nye gader. Men de blev pillet op lige
så hurtig. Grundejerne ville nemlig ikke bekoste brolægningen af gaderne.
Man havde også byggepligt. Manglende likviditet var ingen undskyldning.  

Grønland

Hollænderen Rüse
havde også planer om området mellem Nyboder
og Citadellet. Men dette område lå tomt i mange årtier. Det
var et stort område og blev kaldt for Grønland.

På det øde område Grønland
blev der i 1661 indrettet et særegen Tortur
– og Henrettelsesinstrument.

Dengang blev den beskrevet som  

  • Gren og Galge til Tyve
    og Misdædere at ophænge udi

 

Instrumentet
var forsynet med en vippe, som tjente til at smække den, der skulle
straffes op i luften, hvorefter han med lynets hast vippedes ned på
jorden igen. Dette var sikkert ubehageligt, når processen blev gentaget
mange gange.

På torturinstrumentet var også 
til mere definitivt afstraffelse, et hekseværk med vinde.  

Her på Grønland
blev området også brugt til blegplads, græsningsarealer, affaldsplads
og til afvikling af dueller og meget mere. Og det var ikke altid med
myndighedernes tilladelse.  

Rigensgade
var det mest yderligere i Ny København.
Man kaldte også området for Imod
Øster Port.
 

Borgerskabets haver forandrede sig

I en rejsebeskrivelse udkommet i 1673,
men skrevet tre år tidligere hed det sig:  

    Nordside ligger desuden et fast
    Citadel ved Søen, som er forsynet med alt nødvendigt. I de sidste
    Aar er Staden blevet meget udvidet mod Nord, og den nye Stad har Kongens
    fru Moder anlagt et prægtigt Hus med en pyntelig Have ligesom ogsaa
    Kongens Lystslot kaldet Rosenhaven ligger i den.
     

I Østre Forstad
forandrede det bedre borgerskabs haver sig til grunde i mere bestandige
huse. De blev i vid  udstrækning benyttet til udlejning. Man var
stadig ude på landet.  

Men tænk, hvad havde Palmaille
– byen udviklet sig til, hvis svenskerne ikke var kommet?

På den anden side, så var
strategien langt senere, at få de rige til at bosætte sig på 
Østerbro.
Da det store byggeboom endelig nåede Østerbro,
havde man fået en byggelov. Man fik ikke de samme lejekaserner som
Nørrebro.  

Kilde:
Se

Litteratur
Østerbro
 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • De første på
    Østerbro
  • Kastellet
  • Livet i Nyboder og på
    Østerbro
  • Nyboders historie
  • Østerbro i forandring
  • Østerbro
    – langs søerne
  • Østerbros historie
  • København
    – dengang (under København)
  • Guldhuset i Rigensgade
    (under København) 

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro