Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Bataljonen fra Tønder

September 2, 2010

Man skiftede navn hele tiden. Snart
var man regiment, snart var man Bataljon. Anden Bataljon tog afsked
fra Tønder i 1961. De startede med at hedde
Lübbers Regiment. I Lang tid hed man
Kongens Fodregiment. Man har været i kamp i
Bremen, Wismar, Skåne Irland, Flandern, Spanien.
Man har deltaget i de Slesvigske  krige og Den Store Nordiske Krig.
 

Den Gamle Bataljon

Det var ikke hvem som helst, der ankom
til Tønder den 1. november 1923.  Ind i  baraklejren
rykkede Anden Bataljon, en infanteribataljon under 7. Regiment
i Fredericia og Første Jydske Division.  

Bataljonen var usædvanlig. Oprindelig
blev den oprettet som Eggerlich Lübbes Regiment.i 1657. Gennem
historien har den forsvaret Danmarks
grænser.

Egentlig er det lidt af en journalistisk
tilsnigelse og kalde historien for Bataljonen fra Tønder.
For indtil 1923 havde bataljonen fast hjemsted i København.  

Det må have gjort ondt, da man
den 15. december 1924 blev underlagt Tredje Regiment
i Viborg. Bataljonens flag, der havde været med i krigen i 1864
blev udskiftet.  

En del af bataljonen kom i en såkaldt
udrykningsstyrke. De hjalp til, da Selmers Tømmerhandel
brændte. Og også under stormfloden den 26. juli 1928 hjalp de til.  

Uværdige forhold

Soldaterne til Anden Bataljon indkaldtes
enten som sommerhold eller vinterhold. Det var dog svært at skaffe
faglærte til uddannelsen af rekrutterne. Og sergenterne var ligesom
rekrutterne kun midlertidige værnepligtige.

Det var nogle uværdige forhold, man
tilbød den hæderkronede bataljon. Forholdene var barske og primitive.
Ofte udbrød der influenzaepidemier. Og det var kun muligt for soldaterne
at få et ugentlig varmt bad.  

I 1926 brændte køkkenet, og i 1927
kunne det næsten ikke betale sig at reparere skaderne mere i køkkenet.
Under stormfloden i 1928 blev lejren raseret. Nogle af barakkerne blev
i 1931 erklæret for uegnet at bo i. Der var råd og fugt over det hele.
Om sommeren var lejren plaget af rotter.  

Udbygning i Zeppelin
– lejren

Ude i Zeppelin
– lejren
fik man indrettet et gymnastikhus og administrationsbygningen
blev ombygget til indkvartering. I 1927 fik hele Zeppelin
– basen
navnet Eksercergården.

Området blev omdannet til militært
øvelsesområde.

Syd for Hjerpsted
blev der også indrettet et skydeterræn.  

Trusler over Tønder

I 1931 var den nye socialdemokratiske
forsvarsminister i Tønder for at se på de elendige forhold.
Ryttergården
havde været en meget dårlig forretning for Tønder
Kommune.
De kunne økonomisk ikke se sig ud af det.

Regeringen skar antallet af bataljoner
ned fra 35 til 24. Det betød for Tønder,
at Anden Bataljon blev flyttet fra Tredje Regiment
tilbage til Syvende Regiment
i Fredericia.

Rytterstyrken og musikkorpset blev sparet
væk.  

Inden Anden bataljon
forlod Tønder kunne de fejre 275 års jubilæum den 3. juli
1932. Det skete med en march gennem Tønder
ud til Eksercerpladsen. Der var rideopvisning, folkedans m.m.  

En ny kaserne

Stauning
erkendte at hærloven af 1932 ikke tog hensyn til truslen syd fra.
Tønder
fik lov til at beholde sin garnison

I september 1934 var de nye tegninger
til en kaserne nordøst for byen klar. Byggearbejdet gik i gang, men
der var ballade i starten. Den 5. maj 1936 stod en ny kaserne dog parat.

Anden Bataljon
kom dog kun til at bo kort tid på kasernen.  

Farvel og Goddag til Anden Bataljon

    Tønder
    måtte i 1938 sige farvel til Anden Bataljon.
    En ny hærreform fra 1951 betød store ændringer for Tønder Kaserne.
    I november blev kasernen hjemsted for det nyoprettede Niende Regiment,
    også kaldet Kongens Fodregiment,
    samt regimentets Første, Anden og Tredje Bataljon. 

Det betød at Anden Bataljon
igen vendte tilbage til Tønder.
Således kunne man fejre 300 års jubilæum i Tønder
den 28. april 1957

Et vældigt festarrangement blev sat
i værk med Kong Frederik den Niende
i spidsen. 1.000 soldater marcherede gennem byen. Højdepunktet var
paraden på Tønder Stadion.
Op mod 4.000 tilskuer dukkede op.  

Endelig Farvel

Men ak i 1961 forlod det militære mandskab
kasernen. Og Anden Bataljon
dukkede aldrig mere op. Godt nok fik man så Jyske Luftværnsregiment
fra 1961 – 74. Og fra 1978 til 1986 kom min gamle bataljon fra
Århus
til Tønder – Anden Telegrafbataljon.  

Lübbers regiment

Men lad os kigge på Anden Bataljon
eller måske mere rigtig Kongens Fodregiment.  

Den 29. april 1657 oprettedes efter ordre
fra Kong Frederik den Tredje, Lübbes
regiment, af hvilket Niende Regiment
nu også kaldet Kongens Fodregiment
er opstået. Det er således en af de ældste regimenter i den danske
hær.  

Regimentets
gamle faner har vejet på mange kamppladser i Tyskland,
Østrig, Ungarn, Italien, Nederlandene og Irland.

Og ikke mindst i Skåne og Sønderjylland.  

Ved oprettelsen af Regimentet
var soldaterne sammensat af til dels hvervet og til dels udskrevet mandskab.
Det blev opsplittet i 10 kompagnier.  

  1. Kompagni
    – Livkompagniet
    var regimentchefens eget

 

I Bremen

Den første chef var oberst Echerich
Lübbers,
en mønstersoldat fra trediveårskrigen. Regimentet havde
garnison i Glückstadt og Krempe.

Straks efter det nye krigsudbrud mod
svenskerne fik man ordre til at deltage i indfaldet i den svenske provins
Bremen.
Den 16. juni satte man over Elben
og rykkede frem mod fæstningen Bremerförde,
som det indesluttede og erobrede.

Under krigen tilføjede man svenskerne
adskillige tab i Nordtyskland.  

Wismar

I august 1660, da freden blev sluttet
flyttede garnisonen til København.

Den 13. december 1675 erobrede man sammen
med Weyhers Regiment, fæstningen Wismar.  

Skåne

I 1676 overførtes Regimentet
til Skåne. Her erobrede man hurtigt Landskrona og Christiansstad.
Men i Lund blev man nærmest udslettet. Dengang blev man kaldt
for Prins Frederiks Regiment.
Resten rejste tilbage til Sjælland.  

Året efter gik turen atter til Skåne.
Regimentet deltog i stormen på Malmø
og slaget ved Landskrona. Indtil krigens afslutning opholdt man
sig i Landskrona.

Hjemvendt fik Regimentet
garnison i Nyborg. Fra 1679 til 1689 havde Regimentet
en forholdsvis fredelig periode.  

Irland

Fra 1689 til 1709 fik Regimentet
ordre til at kæmpe i udlandet. Den danske konge udlejede en betydelig
del af sin hær til fremmede magter. Danmark slap for at underholde
den kostbare hær, kongen fik penge, så skatterne kunne nedsættes
betydelig.  

Fra 1689 til 1692 kæmpede Regimentet
under den engelske konge i Irland (se artiklen: Soldater på
Jordsand – under Højer).
 

Flandern

Fra 1692 til 1697 kæmpede Regimentet
i Flandern i mange blodige slag, blandt andet ved Steenkirke
og Neerwinden.
 

Den Spanske Arvekrig

I 1697 vendte Regimentet
hjem igen. Men allerede tre år efter gik turen til Spanien
for at deltage i den spanske arvefølgekrig. Her kom det danske korps
under en verdens største feltherrer Prins Eugen af Savoyen.

Her blev østrigerne meget begejstret
for danskerne.  

Den Store Nordiske Krig

Og Østrig
sendte bud efter dem. Men Konge Frederik
havde andre planer. De deltog i Den Store Nordiske Krig
fra 1709 – 1720. Kong Frederik den Fjerde
mente efterhånden, at det var på tide, at frigøre Danmark
fra svenskernes undertrykkelse. Han allierede sig derfor med russerne.

Krigen fik dog en lidt andet forløb,
end vad kongen havde håbet. Den danske hær led i begyndelsen to afgørende
nederlag – ved Helsingborg
og ved Gadebush.

Slaget ved Helsingborg
var meget blodig. Regimentets
tab var på en dag 500 døde. Desuden blev 400 taget til fange.

Slaget ved Gadebush
i 1712 viste at den saksiske samt russiske hær ikke turde at komme
danskerne til hjælp.  

Der fulgte nu en stille periode på 
omtrent 80 år. I denne periode blev hvervningen afskaffet. Kommandosproget
gik fra tysk til dansk.  

Kongens Regiment

I 1748 skiftede Regimentet
navn til Kongens Regiment. Det varede kun til 1764, hvorefter
man skiftede navn til Norske Livregiment.
Man vedblev med at have garnison i København.
Men måtte dog ligge tre år i Helsingør.  

Englændere i København

Omkring århundredeskiftet førte
Kejser Napoleon
efterhånden krig med hele Europa. Danmark
havde sammen med Sverige og Rusland
indgået en alliance til beskyttelse af vor handel med de krigsførende
magter. Denne besluttede England
at sprænge. Derfor sendte de i 1801 en flåde til København.  

Den 2. april kom det navnkundige slag
Rheden. Udfaldet blev, at Danmark
måtte gå ind på englændernes krav. Men englænderne var ikke sikre
på danskernes intentioner. Derfor sendte de i 1807 en endnu større
flåde til København. De stillede krav om, at danskerne tilsluttede
sig englænderne. Dette blev dog afslået. Englænderne afsatte deres
tropper nord for København
og begyndte at belejre byen.  

Livjægere i kamp

Norsk Livregiment
deltog den 20. august i et udfald mod engelske batterier ved Svanemøllen
på Østerbro.
Den 25. august deltog man i et udfald til Assitens
Kirkegaard
og den 31. august det berømte slag i Classens Have.  

Nu: Anden Livregiment

Den 2. september begyndte det voldsomme
bombardement, som ødelagde en stor del af København.
Desuden blev vores flåde bortført og anvendt i engelsk krigstjeneste.

Krigen endte med Norges
afståelse til Sverige i 1814.

Dette betød at Regimentet
atter skiftede navn. Denne gang til Anden Livregiment.
Men det skete først i 1818.  

Nyt navn og nye faner

Der fulgte nogle rolige år. I 1842 blev
det gamle Regiment reduceret til en bataljon. Ja den kom til
at hedde Anden Linie – Infanteri
– Bataljon.

Regimentets
særpræg forsvandt. De gamle faner blev udskiftet til Dannebrogsfaner.
Uniformerne blev ligeledes udskiftet. Infanteriet fik således rød
frakke og lyseblå benklæder.
 

Tre
års Krigen

Med denne uniform deltog Regimentet
i Treårskrigen 1848 – 1851.

I Holsten
var der udbredt oprør. Det så ud som om, at tyskerne støttede dette
oprør. I Danmark fik man travlt med at opruste.

Anden Linie
– Infanteri – Bataljon

deltog i krigen fra begyndelsen. Den anden april nåede man Aabenraa,
hvor man blev indkvarteret.  

Den 9. april kom det til en betydelig
kamp ved Bov. Oprørerne blev omringet. Og kampen endte med at
bataljonen, som oberst – senere general Bülow
selv satte sig i spidsem for en march til Flensborg.
Her blev oprørerne tvunget til at overgive sig.

Resten af oprørerne flygtede mod syd.  

Turen gik videre til Slesvig,
hvor man fik at vide, at Preusserne
var på vej. I slaget ved Slesvig
deltog Bataljonen ikke som enhed, men kæmpede hver for sig.
Under tilbagetoget blev Bataljonen
dog igen samlet, og på Als
gik de i kvarter.  

Men allerede den 28. maj gik Bataljonen
over til Sundved og angreb fjendtlige styrker ved Dybbøl.
Fjenden blev sendt tilbage.

Den 5. juni havde Preusserne
fået forstærkning. De forsøgte igen at indtage Dybbøl.
Men den danske hær slog dem igen tilbage.  

Slaget ved Fredericis

I løbet af juni trak hæren sig op i
Nørrejylland (nord for Kongeåen)

uden at det førte til sammenstød. I august blev en våbenstilstand
på syv måneder.

Men våbenstilstanden kunne ikke holde.
Nu var Anden Linie – Infanteri
– Bataljon
blevet til Anden Lette Bataljon.
Man indgik nu i Sjette Brigade
under oberst – senere general de Meza.  

Natten mellem den 5. og 6. juli pålagde
de Mezza,
at man skulle bruge bajonetten. Klokken 1 om natten rykkede
Anden Lette Bataljon
nu ud med en styrke på 1.100 mand ud af
Fredericia Fæstning.
Man nærmede sig hurtig de fjendtlige løbegrave
og blev modtaget af en heftig ild.

Men uden at løsne et eneste skud kastede
man sig over løbegravens besætning. Gravene var snart ryddet og fremrykningen
fortsatte. Bataljonen havde stor tab, men fjenden blev drevet
på flugt.  

Slaget ved Isted

I september var der atter våbenhvile.
Og bataljonen vendte hjem til København.

I krigens tredje år deltog Bataljonen
ved det største og blodigste slag under hele krigen – Slaget ved
Isted.

Slaget endte med en dansk sejr. Oprørshæren
trak sig ned i Holsten på den anden side af Danevirke.  

Den fred som Danmark
sluttede med tyskerne i 1850 kunne ikke blive af lang varighed. Flere
gange blussede uroligheder op. Og i 1863 tegnede alt til krig.  

Slaget ved Dybbøl 

Ved krigsudbruddet i 1864 var Anden
Lette Bataljon
blevet udvidet til et Regiment,
nemlig Anden Regiment. Den bestod af to bataljoner, hver på
4 kompagnier. Man havde som den øvrige del af den danske hær taget
opstilling ved Dannevirke.  

I dagene 5. – 7. februar deltog Regimentet
i tilbagetoget fra Dannevirke
over Flensborg til Dybbøl
uden at have været i kamp.

Under opholdet på Sundeved og
Als
i tiden fra den 8. februar til 18. april deltog Regimentet
sammen med de andre regimenter i tjenesten i Dybbøl
– stillingerne.
 

Den 18. april da Stormen på
Dybbøl
indledtes, lå Regimentet
i skanserne fire til seks. I de tilstødende løbegrave lå en styrke
på 1.200 mand. Over for disse, kun 2 – 600 meter borte lå 10.000
Preussere.
De var klar til at rykke frem.

Klokken 10 stormede Preusserne
frem. Skanserne faldt efterhånden.  

Til
Tønder

Efter krigen blev Regimentet
igen reduceret til en Bataljon.  

Ved 250 års jubilæet i 1907 fik
Bataljonen
af Kong Frederik den Ottende
to fanebånd med følgende navne trykt i guld: 

Bremerförde, Wismar, Christiansstad,
Fredericia, Isted og Dybbøl.
 

Under krigen 1914 – 1918 var
Anden Bataljon
som andre afdelinger en del af sikringsstyrken 
og deltog i arbejdet med forstærkning af Københavns
befæstning.

Og så er vi tilbage til Tønder,
hvor Bataljonen lå i to omgange.  
 
 

Kilde:
Se

Litteratur Tønder  

Hvis du vil vide mere:
Læs

Soldat i Tønder 1851

Svenske tropper i Tønder

Zeppeliner i Tønder

Militæret i Tønder 1920
– 1923

Heltene i Vadehavet (under Højer)

Soldater på 
Jordsand (under Højer)

Rendsborg 1848 (under Sønderjylland)

Sønderjylland til
Ejderen? (under Sønderjylland)

Kysten ud for Aabenraa 1863
– 1864 (under Aabenraa)

Aabenraa 1864 (under Aabenraa)

Franskmænd i Bov Sogn (under Padborg/Krusaa/Bov)

Kampen ved Bov
– og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)

Den Nordiske Syvårskrig (under Adelsslægten
Akeleye)

Gøngehøvdingen (under Adelsslægten
Akeleye)

Russiske tropper i Fælledparken (under
Østerbro)

Østerbro og Nørrebro i Krig (under
Østerbro)

Svenske Tropper på 
Nørrebro (under Nørrebro)
 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder