Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer

Dagligliv i Højer – dengang

Juli 7, 2010

Heksen fra Højer sank ikke. Der var
masser af fremmede tropper i sognet. Man havde et Ligklæde
– broderskab. En kop øl erstattede lægen. Så 
var det godt man havde barberer og kirurger. Vi bringer opskrift på,
hvordan man kurerer Malaria. En taxa
– ordning i Højer fungerer allere i 1705. En kvaksalver var skyld
i dødsfald på en bager. Og så har der været bomber over Højer.
 

Hekse i Højer

Jo herude vest på har der også 
været hekse. I slutningen af 1500 tallet og begyndelsen af 1600 tallet
optrådte disse hekse i retslige dokumenter.

Kiesten Jensen
var en af disse. Hun havde åbenbart ikke haft et godt rygte. Beskyldningerne
hobede sig op. Når nogen blev ramt af en ulykke, ja så samlede beskyldningerne
sig op om denne heks.

Den 3. september, 14. Trinitatis søndag
1648 kom sagen til behandling hos den forsamlede menighed i kirken.
Det var Hans Asmussen, der frembragte sagen.  

Otte dage efter kom sagen frem i Højer
Birkeret.
Og yderligere otte dage senere fortsatte sagen. En række
vidner kunne dokumentere at Kiesten Jensen
havde forudsagt forskellige ulykker.  

Hun sank ikke

Den anklagede blev sat i fængsel, men
nægtede sig skyldig. Ikke engang en tolvmands – ed, kunne hun
skaffe. Også hendes familie nægtede at hjælpe hende.

 

Amtmand Wolf Blome
lod hende føre til Tønder,
hvor hun blev underkastet tortur to gange i et forsøg på at frembringe
en tilståelse.

Efter at have overstået disse pinsler
begærede hun selv vandprøven. Ved en sådan prøve kunne man fastslå,
om man var skyldig eller uskyldig. Den der sank til bunds, blev anset
for at være uskyldig.  

I amtmandens indberetning fremgik det,
at hun da hun blev smidt i vandet flød ovenpå som et stykke træ.
Amtmanden forsøgte at få hende til at bekende. Men hun nægtede
og påstod, at hun var sunket til bunds.

Amtmanden fik iværksat videre tortur,
men fik nu sine betænkeligheder. Han sendte sagens agter til Gottorp.

Men hvad der egentlig skete med Højers
heks, forbliver et mysterium.  

Ingen heks

Hundrede år senere havde Anna Christens
i Sønder Sejerslev
beskyldt Andres Jensens
kone i Gammelby for hekseri. Sagen kom for i Højer Herredsret.
Det endte med, at Anna Carstens
offentlig i retten måtte tilbagekalde sine beskyldninger. Hun blev
dømt til at betale 2 rthr. I bøde eller i mangel heraf at sidde i
porthuset i to dage på vand og brød, samt betale alle sagnes omkostninger.  

Fremmede tropper i Højer

Hvem skulle tro, at der her i det fredelige
Højer,
har været fremmede tropper?

Under trediveårskrigen skete det to
gange, at fjendtlige tropper kom til sognet. I 1627 – 29 byggede kejserlige
tropper en skanse ved Rudbøl.
De blev fordrevet af danske tropper under den engelske Morgan.

I 1643 – 45 besatte svenskerne
Højer
og oprettede en skanse ved Vidåens
munding.

I 1660 forlod polsk – brandenborgske
tropper byen og efterlod byen i nød og elendighed. I 1675 var der indkvartering
af dragoner.

I 1677 måtte man finde sig i, at en
fransk sørøver lå ud i Lister Dyb
og kaprede skibe. Samme år kom to hollandske orlogsskibe fyldt med
soldater. De truede med at udplyndre byen.  

I 1864 havde Højer
også indkvartering af østrigske og ungarske soldater. De havde rekvireret
en masse både for at nå over til Sild.
Men ude i Vadehavet lå danske kanonbåde for at tage imod dem.  

På Højer
kirketårn så man dengang fire flag, det østrigske, det preussiske,
det tyske og det slesvig – holstenske.

Også under krigen 1914 – 
18 havde Højer indkvartering.  

Ligklæde
– broderskab

Højer
havde noget, som ikke ret mange byer havde. Man havde et Ligklæde
– Broderskab.
Det blev stiftet den 21. februar 1687. Der var både
vedtægter og protokol. Formålet var at sikre gildebrødrene en værdig
begravelse. Man skulle følge hinanden til døden. Gjorde man ikke det,
skulle man betale en bøde. For gildets medlemmer var brugen af ligklæde
og ligbåre m.m. gratis.  

Den årlige forsamling var altid fastelavnsmandag
kl. 13. Alle gildebrødre skulle ved dette møde betale 1 sk. Lybsk.
Hvervet som oldermand skiftede hvert år fra nabo til nabo.

Gildebrødrene bar kisten på skulderen
ligesom ligbærere i gammel tid.

Gildet bestod indtil 1869. Overskuddet
blev overdraget til Sparekassen.
Herfra havde man besluttet at fremskaffe en ligvogn.  

Kampen mellem Tønder og Højer

Tønder
fik den 11. juni 1354 et privilegium. Det betød at indbyggere i de
omkringliggende herreder herunder også Højer Herred ikke måtte
handle og drive markeder uden for Tønder
by. Ligeledes måtte der i hver sogn kun være én håndværker af
hver slags.

Inden for seks uger blev erhvervsdrivende
i Højer Herred derfor nødt til at slå sig ned i Tønder.

Det var det opblomstrende Højer,
der voldte Tønder bekymringer.  

Men i 1688 beklagede rådmændene sig
over, at næsten enhver i Højer
drev handel. Her var både bryggeri, vin – og ølskænkning. Der var
håndværker, der havde lærlinge. Og man forsynede Sild, Rømø
og de omliggende øer med varer.  

I længden vandt borgerne i Højer
slaget mod Tønder. For den 16. marts 1689 blev der udsendt en
kongelig forordning, hvorefter 

  • det blev de i Højer boende
    tilladt at åbne kramboder og værksteder, som byfoged Amthoni Dragman
    sammen med bykæmner Jakob Abell af egen autoritet for en tid havde
    forseglet, og der skal indtil Allerhøjstærede Kgl. Bestemmelse ikke
    lægges dem hindringer i vejen for deres hidtil udførte næring.

 

I 1706 fik man en foreløbig hertugelig
koncession med frihed for håndværkere og købmænd til at nedsætte
sig.
Dette privilegium blev stadfæstet i 1736.  

Men fra Tønders
side fortsatte man med at chikanere de handlende og håndværkerne i
Højer.
Man mente ikke, at de handlende fra Højer
måtte medvirke i markeder rundt omkring. De var ikke lavsberettiget,
mente man i Tønder.

I 1838 besluttede man i Højer
at slutte sig sammen i Et lav i Højer Flække.  

Kniplinger i Højer

Ganske tidlig begyndte man også 
at lave kniplinger i Højer.
Det forsøgte de også at sætte sig imod i Tønder.
Men det mente amtmand U.A. Holstein
dog ikke kunne gøre skade, da kniplingshandelen var meget indbringende.  

Men man skulle passe på, når man bar
kniplinger. I en politiforordning af 27 september 1636 findes der forskrifter
mod den overhåndtagende brug af kniplinger. Under afsnit 12 kan man
læse: 

  • Der findes i vore fyrstendømmer
    allehånde folk uden tjenesteforhold, såsom ugifte kniplerske, valkersker,
    malkepiger, vaskekoner og deslige, der under foregivende at ernære
    sig ved deres håndarbejde, nedsætter sig på
    egen hånd, som de siger. Til tider opholder de sig hos deres pårørende.
    Imidlertid fører de sig i den grad forargeligt frem i statelige kjoler,
    kammerdug, skærf og dyre og brede kniplinger, at de deri overgår formuende
    borgeres døtre. Derfor gives herved vorte amtmænd, landfogeder, borgmestre
    og byråd og enhver øvrighed alvorligt pålæg om at deslige ikke tolereres.

 

Omkring 1910 sendte Foreningen til
tysk Kniplekunsts Fremme, Frk. Marie Hahn

til Højer. Hun skulle ved undervisning og ved at etablere forbindelse
til koner og piger på egnen, der endnu knipled, fremme den gamle industri.
Hele 64 kniplerske arbejde efterhånden for Frk. Hahn.  

To møller i Højer

I gamle dage var der to møller i sognet.
Den ene lå i Gammel Frederikskog.
Den var bygget i 1739 og var en grynmølle. Størstedelen af produktionen
blev udført til Norge. Det var en hollandsk mølle. Den stod
der i 1856, men året efter flyttede den til Højer,
hvor den endnu står.

Den anden mølle, der tidligere stod
nær ved stranden, var en stubmølle. Den nævnes allerede i 1500 –
tallet. Det var en arvefæstemølle. Ligesom de fleste møller hørte
også Højer mølle til fyrstelige domæner og blev forpagtet
på livstid.  

Epidemier i Højer 

Indtil 1830 var der ingen læger eller
apotek i Højer. Dette kunne være svært at undvære i forbindelse
med epidemier. Således døde der i 1602, 11 personer af pest. Men det
er vel ikke noget at regne med, for inde i Tønder
døde 500.

Men i tidens løb er flere blevet ofre
for tyfus, strubehoste og kopper.

Skolemyndighederne lukkede den 24. september
1890 skolen. Den havde ved månedens slutning 30 syge skoleelever, ramt
af tyfus I alt bukkede 6 beboere under for denne sygdom.  

Ikke brug for lægen

I de små byer nedsatte lægerne
sig sjældent dengang. Det fortælles at der i Tønder
i 1650 var en læge, der hed John Stabäus.
Han var byens eneste og første læge. Han beklagede sin nød til hertugen.
Han kunne slet ikke ernære sin kone og sit barn. Beboerne ville hellere
kureres af et kop øl. Denne praksis brugte min far også dengang vi
var børn i Tønder. Han mente, at Doktor Jark
ikke skulle belemres unødvendigt.  

Gode recepter

Nu havde mine forældre ikke gamle lægebøger,
de kunne slå op i. Men det var det andre, der havde. I disse kunne
man finde recepter på alle mulige sygdomme hos dyr og mennesker. Her
kunne man også finde ud af, hvordan malaria
kunne kureres.

Da landevejen mellem Højer og Ballum
blev anlagt i 1883, kom der mange fremmede arbejdere. De led af denne
sygdom. Det samme skte, da mange udlændinge var ansat ved digebyggeri
i 1859/1851. Men de har sikkert også slået op i de omtalte lægebøger.
Her er to helbredelsesmetoder: 

  • Når et menneske har Feberen
    eller Kolden, skal man tage leveren af en muldvarp og gøre den til
    pulver. Den skal to gange indgives den syge i brændevin
  • Når et menneske har Kolden
    eller Feberen skal han tage en halv skilling Skorpionolie, når Kolden
    vil komme.

 

Inden lægerne og apotekerne kom, kunne
man gå til lægekyndige barberer og kirurger.
De fandtes også i Tønder.
Men det var en besværlig rejse hertil fra Højer.

I løbet af 1700 tallet kom disse også 
til Højer.  

Snød apotekeren?

Ja apoteker Andreas Lorentzen
i Tønder var egentlig kun kirurg og ikke apoteker. Men han
kunne dog bevise, at han havde tjent Kong Gustav Adolf af Sverige
som kirurg i både krig og fred. I Ostindien
havde han været apoteker og kirurg for prinsen af Oranien.  

Så kunne det være lige meget med
en eksamen.

I en forordning fra 1741 blev der ellers
bestemt, at enhver kirurg eller sårlæge skulle bestå en prøve på
Anatomisk Kollegium
i København
eller en eksamen for embedslægen i nærværelse af to kirurger.

Til prøven krævedes en fejlfri fremstilling
af en række plastre og salver.  

Kirurger og barberer

Kirurgen blev nødt til at notere legemsbeskadigelser,
så øvrigheden og landsherren kunne udskrive bøder for voldshandlinger.

To kirurger arbejdede i hele Højer
Herred.
Hen imod slutningen af 1700tallet blev kirurgernes virksomhed
dog indskrænket mere og mere.

Man ville ikke antage nye. Fremover blev
den som var berettiget til at være barber ikke berettiget til at foretage
kirurgiske arbejder. Man måtte udelukkende beskæftige sig med barbering,
påsætning af igler og spanske fluer samt hvor der ikke findes nogen
privilegeret sårlæge , åreladning og sårbehandling.  

Endelig et apotek

Den første rigtige læge i Højer
hed Peter Saxild. Han kom i 1833/34. Han endte som militærlæge
De Dansk Vestindiske Øer.
På vejen hjem derfra døde han.

Siden 1841 har Højer
haft et apotek. En yngre købmand forhandlede en del medikamenter i
Højer,
med det satte fysikus Dircks
i Tønder dog en stopper for.  

Flere gange havde man forsøgt at få 
et apotek til byen. I 1840 skrev læge Winding
til kongen. Og endelig den 22 juni 1841 forelå der en tilladelse til,
at der måtte oprettes et apotek. Privilegiet blev givet til apoteker
Nagel.
Et foreløbig apotek blev indrettet i Østerende 4.
Det nye apotek (Nørregade 10)
blev bygget i 1842.  

En vanskelig vej til Tønder

I gammel tid var der et vadested over
Sejersbækken
syd for Højer
i retning af Store Høvre. Et stykke syd for broen var der også
et vadested. Disse steder var meget gamle. Det var de grusveje, der
førte frem til dem også.  

Gamle dokumenter vidner om, at vejen,
der gik øst om Højer over Sejersbækken
til Tønder blev kaldt Herredsvej
eller Strandvej. Denne skabte også forbindelse til Emmerlev,
Skast og Ballum.
 

En gang udbrød der en strid mellem
Højer og Daler
om Daler Sil i Højer Dæmningen.
Det betød at Daler ikke mere ville stille strækninger til rådighed
for en stendæmning. De lod den simpelthen bortgrave. Det betød at
vejen til Tønder ikke rigtig kunne bruges. Men langt om længe,
blev man enige.

Ofte var forbindelsen til Tønder
dog oversvømmet.

Landevejen blev først indviet i 1858.  

I nordlig retning gik en vej fra Højer
over Emmerlev til Ballum, Bredebro
til Ribe. Men som følge af stormfloder eksisterer denne vej
ikke mere.

I 1883 blev landevejen fra Højer
til Ballum anlagt og to år senere vejen fra Højer
til Højer Sluse. Mod syd gik der en forbindelse over diget til
Rudbøl.
 

Før denne tid var vejene næsten ufremkommeligt.
Derfor foregik rejsen sædvanligvis med hest. Selvfølgelig brugte man
også Æ Klusstag. Om vinteren måtte Pigstokken
tages i brug.  

Godt man havde båden

I Rudbøl
var det ganske almindelig at bruge båd, når man skulle frem. Hver
husejer havde gennemsnitlig to både.

Med båden hentede man hø og tagrør
i Gudskog. Man brugte også båden til at sejle gødning ud.

Fra Rudbøl
sejlede man også de døde til Den Hvide Bro,
hvorefter liget blev ført til kirkegården i Højer
på en vogn.  

Engang havde man den såkaldte Højer
Sti.
Via den kunne man under gunstige vind og vejrforhold nå tørskoet
til Sild.  

En taxa
– ordning fra 1705

Allerede i 1705 udstedte hertugen en
forordning vedr. Fuhrrollen.
Ja man kan rolig kalde det en slags Taxa
– ordning.
Her var der bestemte regler for hvor mange penge, man
måtte tage for en tur.

Man skulle sørge gode heste og vogne.

Var det gået over en time fra, at man
havde bestilt en vogn, skulle vognmanden idømmes en bøde, såfremt
han ikke var nået frem. For hvert kvarter som vognmanden var forsinket,
blev der tildelt fire skilling i bøde.

Dukkede vognmanden stadig ikke frem,
havde man lov til at bestille den næste vognmand på listen.  

I Højer
fandtes der også en kørende post. I byen fandtes gennem uendelige
tider en gade, der hed Postgade.
Det skyldtes ikke, at der havde ligget et posthus her. Men Postholderiet
holdt til her.  

Posten i Højer

Fra 1789 gik der to gange om ugen kørende
eller ridende post fra Tønder til Flensborg.
Senere var der daglig forbindelse til Flensborg.
Mellem Højer og Tønder
var det kørende post hver dag efter 1865.

Foruden postvognen kørte der en omnibus
tre gange om ugen.  

Siden 1850 har Højer
haft egen postkontor med postmester og postinspektør. Den første postmester
var apoteker Nagel.  

I 1920 var der virkelig gang i posten
i Højer. Der var ansat hele 16 personer. På Højer Slusestation
blev der i sommersæsonen indrettet en filial.    

Færgeforbindelsen til Sild

Men ellers måtte man tage færgen til
Sild.
I 1828 fortælles i en beretning fra Sild,
at der har været færgeforbindelse fra Keitum.
Nu lå færgepladsen ved Munkmarsk.

Anløbsstedet på fastlandet var
Emmerlev
, fordi der de sidste 30 år havde været for sumpet og
blødt ved Højer. I vintermånederne anløb man dog Højer,
da var der for farlig ved Emmerlev.  

Ti år senere (1837) berettes der om
to to ugentlige forbindelser mellem Sild og Højer.
Postdamperen Auguste fik senere navnet Kong Wilhelm den Første.
Under treårskrigen blev damperen dog taget ud af drift og beslaglagt
af Kaptajn Hammer. Den blev simpelthen brugt som krigsskib.

Forbindelsen til Sild
blev så varetaget af et sejlskib.  

Senere fulgte damperne Frisia, Freya
og Vesterland.
De kunne hver tage op mod 600 gæster ombord. På
en sæson blev der befordret henimod 30.000 gæster.

Under gunstige vejforhold tog den 15
kilometer lange tur ca. halvanden til to timer. Men det kunne også 
tage betydelig længere tid.

Damperen Auguste Victoria
sørgede for badegæsternes bagage.   

Vadehavets luner

I 1855 blev Sild færge og
postvæsen et statslig anliggende.

Om vinteren kunne trafikken på 
Vadehavet
være særdeles vanskelig. Så foregik befordringen med
isbåd eller ved hjælp af lokale, der kendte Vadehavets
luner. Mange besætningsmedlemmer har mistet livet under post og passagerbefordringen.

En af de mest berømte kaptajner på 
linien var Thomas Selmer. Det var ham, der vandt et væddemål
på, at han kunne sejle et større skib helt ind til Tønder.

Jo og han er i familie med den berømte
trælast – handler familie i Tønder.  

Der hvor Hotel Sylt
lå, lå der i hvert fald i 1867 et gæstgiveri, der blev betegnet som
Færgehus.
Her måtte de rejsende ofte vente i timevis, ja nogle
gange i dagevis for at vind og vejr ville tillade en overfart.

Dette gæstgiveri var fortsat det færgehus,
hvorfra færge og postskib afgik til Sild
indtil inddigningen af Ny Frederikskog
i 1861.

Måske har det været afskibningssted
helt fra inddigningen af Højer Kog
i 1554/55.  

Kystmilitsen

Under krigen mod englænderne var alle
mænd mellem 20 og 50 år i Højer Sogn
tilknyttet Kystmilitsen.

Man mente dog at både at Daler, Møgeltønder,
Schackenborg, Trøjborg
og Tønder
burde stille med et landværn for at afværge den fælles fare.  

I maj 1809 forsøgte besætningen fra
to engelske krigsskibe at gå i land på Sild
men blev afvist af den stedlige kystmilits. Derfor sendte regeringen
samme år flere kanonbåde til beskyttelse af denne kyststrækning.
Desuden blev der sendt 92 slesvigske jægersoldater til området.  

Et vagtskib bevæbnet med kanoner lå 
i Vidåens munding. Signalstager med tjære og trantønder blev
opsat på forskellige højdepunkter. I Højer
blev der indrettet vagtstuer og eksercerpladser. I Højer, Toftum
og Skast
blev der støbt kugler.  

Helt så travlt fik man dog ikke.
Måske lige bortset fra Højer.
Har kom ofte fredelige skibe fra England
for at aflevere tilfangetagne danske søfolk fra kaprede danske skibe.

Disse blev modtaget af Kystmilitsen
og bragt til Tønder. Ofte var det temmelig mange på en gang.  

Efter fredsslutningen blev de udleverede
våben samlet ind. Nogle spyd som også var blevet udleveret havde man
åbenbart glemt. De lå i mange år på kirkeloftet i Højer
og blev først fjernet i 1848 – 51.  

Mange omkomne på 
søen

Mange søfolk fra Højer
er omkommet i Vadehavet og på verdens have.

Den 18. oktober 1834 druknede fem personer,
da de ville redde kreaturer på Jordsand
i forbindelse meden stormflod.  

Den 29. december 1836 druknede bådsmand
Johann P. Jansen
og hans søn, da de ville sejle rejsende til
Sild.
Da de næsten var ved målet, kæntrede båden i en heftig
storm.  

Rådmand Ehm Bossens
familie blev særlig hårdt ramt. De døde alle sammen i det fremmede: 

Boh, den næstældste, faldt over
bord mellem Frankrig og England

Store Hans fik begge ben skudt af
i den venetianske golf

Ehm døde i Ostindien

Lille Hans døde i Genua

Den miderste, Per døde i Amsterdam.
Han sejlede som styrmand på et brandenborgsk skib.

Den yngste, Peder døde i Vestindien 

Kvaksalver var skyld i dødsfald

Kvaksalvere har det også været
i sognet. En bager, Christian Sibber Feddersen
døde således i en alder af 38 år, da en kvaksalver hældte en
væske i øret for at kurere hans døvhed.

Det var en omstrejfende suspenderet soldat, der havde foretaget helbredelsen.
Den afdøde bager var i familie med den berømte frisiske digter
Theodor Storm.
 

Bomber over Højer

Ja og hvem skulle tro, at Højer
under første verdenskrig var blevet bombet. Det var lørdag morgen
den 25. marts 1916, at en engelsk flyver kom ind over Højer
fra Vesterhavet. Den fortsatte i sydlig retning. Måske havde
man planlagt et angreb mod zeppelinerne i Tønder.

Et kraftig snevejr har sikkert forvirret
piloten. For i stedet for at fortsætte øst over drejede flyet mod
syd.  

Ved Otto Feddersens gård
stod ladeportene åbne. Her smed flyet en bombe. Den landede på en
mark og efterlod et to meter dyb og fem meter bredt krater.  

Noget længere sydpå, i nærheden af
Poppenbøl
kastede den så to bomber. På en markvej var netop fire
køretøjer på vej. Måske havde flyveren troet, at det var en ammunitions
– eller proviantkolonne.  Kuskene var russiske krigsfangere.
De kastede sig ned på jorden og lod hestene løbe.

Senere kom der nok et fly. De ombordværende
blev senere taget til fange på Vadehavet
ved Sild.  

Jo, dagliglivet i Højer var skam
ikke kedeligt.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

Anekdoter fra Højer

Den mærkelige læge fra Højer

Dengang i Højer

Højers historie

Vadehavet ved Højer

Rudbøls historie

Højer
– før i tiden

Heltene i Vadehavet

  • og en masse andre Højer
    – artikler

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Højer