Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Holocaust – aldrig igen

Maj 3, 2010

Jøder blev kendt skyldige for Tysklands
dårligdom. Inden de blev udryddet måtte handicappede, psykisk syge,
børn m.m. udryddes. Hitler proklamerede det allerede i 1919. Nabolandene
hjalp ikke. De allierede greb ikke ind over for folkedrabet. Snaps og
pisk samt gas blev brugt i udryddelseslejrene. Først med TV
– serien af samme navn, gik det op for tyskerne, hvad der var sket. 
 

Ingen tvivl om Hitlers hensigter

Holocaust
er så skelsættende i al sin gru at vi i enkeltheder ønsker at forstå,
hvordan normerne for almindelig menneskelig adfærd kunne nedbrydes
i en hidtil uset grad.

Enkelte mails indgået her til siden,
har udtrykt deres tvivl om Holocausts
eksistens. Vi har berørt emnet i en del af vore artikler.

Som sønderjyde har jeg været berørt
af de ting, der skete dengang. Min far fortalte meget om den tid. Men
min familie har også været tavs om nogle ting.  

For mig er det foruroligende, at nogen
kan fornægte Holocaust. I bagklogskabens lys undrer det mig,
at så mange bakkede op om nazisterne. Allerede tidlig kunne man fornemme
Hitlers
hensigter.

Det var ingen, der kunne være i tvivl
om Hitlers hensigter. Det stod der sort på hvidt.

Havde han hele skylden? Giver vi ham
skylden, går folket fri.  

En overlevende

I den forbindelse husker jeg også
Grün,
den stolte jøde, der overlevede kz – lejrens grusomhed.
Han gav altid hånd, når han kom ind i butikken på Nørrebro.
Han fortalte aldrig om grusomhederne. Men når han hade optrådt i TV,
var der altid et andet blik i hans udtryk. Sidste gang, jeg så Grün
havde han det ikke så godt. Det er efterhånden lang tid siden.  

Antisemitisme

Holocaust
kan oversættes med fuldstændigt brand/forbrænding (kausis).
Men ordet dækker også et system til fordrivelse, undertrykkelse og
udryddelse af nazismens modstandere.

Antisemitismen i Tyskland
levede dog længe før Hitler.  

Brug for syndebukke

Nederlaget og ydmygelsen efter første
verdenskrig havde tvunget tyskerne i knæ. Der skulle betales store
krigsskadeerstatninger. En periode med politisk uro og optøjer på
de politiske yderføje opstod..

Nationalsozialistische Deutsche Arbejderpartei
blev grundlagt. De fik deres store gennembrud efter den økonomiske
krise i 1929. Denne krise havde betydet stor arbejdsløshed og elendighed
for den tyske befolkning.

I 1933 blev Hitler
udnævnt som rigskansler. Kampen for Tysklands
genrejsning og styrke var indledt.  

Jøderne blev kendt skyldige

I krisetider var der brug for syndebukke.
I Tyskland var det kapitalismen, socialismen og modernismen,
der var skyld i alle ulykker. Jøderne blev koblet til disse onder.
For at overbevise hele befolkningen, blev der indledt en massiv statslig
propaganda.

Under nazi – tiden blev der vedtaget
ikke mindre end 2.000 anti – jødiske love og forordninger.   

Nazisternes ondskabsfulde jødehad gjorde
sig allerede gældende i 1920erne. Men nu var det ikke kun jøderne,
der skulle udslettes. 

Handicappede og psykisk syge belaster

Mennesker med syfilis blev tvangssteriliseret. 
Alkoholikere og kriminelle skulle isoleres. Handicappede, homoseksuelle
og Jehovas Vidner havde Det tredje Rige
ikke brug for, så de skulle udryddes. De var en udgift for samfundet
og passede ikke ind i Det tredje Riges
filosofi.

Det skal ikke glemmes, at 90.000 handicappede
og sindslidende tyskere blev myrdet. De blev skudt, gasset, sultet,
banket til døde eller dræbt med giftindsprøjtninger.  

Børn aflives

Børn i et antal på 7 – 
8.000 blev henrettet på de tyske børnehospitaler. Mange gange
sultede personalet de små børn ihjel.

I et gammelt fængsel i Brandenburg
blev de første prøvegasninger gennemført i 1939 og 1940. Man forsøgte
sig med kuliltegas. Gassen var lugtfri og relativ hurtig virkende.

Et tidligere statshospital Gafeneck
ved Stuttgart var prøveklud for de første systematiske gasninger.  

Asken fra de tidligste gasninger blev
udleveret til familierne uden hensyn til, hvor de kom fra. Lægerne
var med til at skrive falske dødsattester.

Deres mand er desværre afgået ved
døden af blindtarmsbetændelse

Jamen den fik han da fjernet for flere
år siden.
 

Knoglerester som affald

Afbrændte knoglestykker blev smidt som
gødning på marker eller hældt i floder og søer i nærheden
af anstalter.

Befolkningen kunne ikke undgå at
lægge mærke til, at der foregik mystiske ting. Efterhånden var det
for mange, der stillede spørgsmål og ideen med kz – lejre langt
væk fra offentligheden, opstod.  

Man talte om en økonomisk fordel at
få udryddet idioter og ballasteksitenser.
Havde man samvittighedsnag og skrubler over dette, var man ikke en rigtig
nationalsocialist.  

Millioner af
ofre

 To – tre millioner krigsfangere,
måske 200.000 sigøjnere og 6 millioner jøder, var blot nogle af ofrene.
Værst var det i Auschwitz, Belzéc, Sobibór og Treblinka.
Men også lige i nærheden – lige syd for grænsen ved Husum og
Ladelund
foregik der frygtelige ting.  

Udryddelsen bebudet i 1919

Jøderne blev opfattede som individer,
der undergravede det tyske samfund. Fra begyndelsen af 1920erne frem
til sin død var Hitler opslugt af tanken opslugt af tanken,
at Tysklands fremtidige sundhed var afhængig af fjernelsen af
plagen – jøderne.

Jøden var i Hitlers
filosofi en maddike, en plage, en blodsugende edderkop, en rotte, en
farlig bacille eller en vampyr. Det lykkedes ham faktisk at overbevise
langt hovedparten af den tyske befolkning.

Alt dette fortæller han i Mein Kampf.
Allerede i 1919 skrev han: 

  • Det endelige mål må 
    være den kompromisløse fjernelse af samtlige jøder

 

Heinrich Himmlers menneskesyn

Men heller ikke Heinrich Himmler
holdt sig tilbage: 

Undermennesker, denne skabning af
naturen som tilsyneladende biologisk er ganske som os med hænder og
fødder og en slags hjerne, med øjne og mund
– er ikke desto mindre ganske anderledes, et frygtelig kreatur, thi,
det er ikke alt, der ser ud som et menneske, som også
er det. Ve dem, der glemmer det.
 

Studenterne bakkede op

De studerende stod bag Hitlers
højreorinterende politik. De konservative tyskere bakkede om Hitlers
brutalitet. Og de unge tilsluttede sig Hitlers
dagsorden omkring racehygiejne.  

Hele livet blev kontrolleret

Jøderne mistede langsomt alle deres
rettigheder. Først blev de fjernet fra det offentlige liv. En pause
opstod under de olympiske lege i Berlin i
1936. Men i tidspunktet efter mistede de deres statsborgerskab. De fik
forbud mod at have kønslig omgang med en arier. I 1937 var jøderne
stort set afskåret fra at ernære sig.  

I det tyske samfund fremkom begrebet
Mischlinge og Geltungsjuden.
Det var strenge krav til borgene, hvem
de måtte gifte sig med. Embedsmænd blev efterhånden fyret, når der
var jødisk blod i familien. Ville man melde sig ind i partiet måtte
man fremvise en ren anetavle.

Ægtefællen skulle nøje udvælges.
Man skulle praktisere et velovervejet sexliv. Familiens rolle i samfundet
var yderst vigtig. Individets anatomi kom til at dreje om omkostningsreduktion.  

Studenter brænder bøger

Studenterne i 30 tyske byer stormede
boghandlere og biblioteker. Der var offentlige afbrændinger af store
mængder bøger med pacifistiske, marxistiske og jødiske forfattere.
Det frygtelige er, at Heinrich Heine
100 år i forvejen havde prokalmeret 

Hvor man brænder bøger, vil man
snart brænde mennesker
 

Hitler: En lykke at I har fundet mig

I 1938 sagde Hitler
i en tale i Bürgerbräkeller i München

Det er vor tids under at I har fundet
mig blandt så mange millioner. Og jeg har fundet jer. Det er Tysklands
lykke.
 

Nabolande ville ikke hjælpe

Regimet forsøgte at presse dem til at
udvandre. I forbindelsen med Krystalnatten
den 9. november 1938 brød nazisterne brutalt ind i næsten samtlige
jøders hjem i Tyskland.

Antagelig var det Goebbels
der stod bag denne overdrevne vold.. Andre historiker mener dog, at
det var Hitler selv, efter at Ernst von Rath
var snigmyrdet af en jøde i Paris.

Efter Anschluss
i 1938 blev der indrettet kontorer rundt omkring, der skulle hjælpe
med at smide jøderne ud af landet.  

Nu skulle man så tro, at nabolandene
stod i kø, for at modtage de truede jøder, men sådan var det ikke.
I Danmark er det eksempler på, at flygtninge blev sendt retur.
Kun allernådigst fik jøder opholdstilladelse i landet.

Storbritanien
og Commenwealth – landene
havde lukket grænserne for jøderne.  

Det lykkedes dog for 170.000 tyske jøder
at udvandre.  

Hvor skulle jøderne sendes hen?

Problemet for tyskerne blev større.
For efter at de havde erobret Polen,
var der kommet 2 millioner flere jøder til. På et tidspunkt ville
man deportere jøderne til et afgrænset område i Polen
et såkaldt Guvernement.
Tanken var et give jøderne et nedbrydende liv. Derfor valgte man usunde
områder. På et tidspunkt ville man også sende dem til Sibirien.

Ja de europæiske jøder skulle deporteres
til Madagascar i Det Indiske Ocean.

Samtidig med dette vendte en masse tysker
tilbage til Die Heimat.

Tanken var også fremme, at jøderne
skulle være en slags slavehær og de kvindelige jøder skulle alle
steriliseres. 

Hitler skifter mening

Der var mangel på arbejdskraft
i Tyskland. Men de arbejdsduelige jøder blev også fjernet.
De få, der undgik dette, blev udsat for en brutal arbejdsdiciplin og
en meget minimal madration. Ofte endte dette også med mord.

I Galicien
benyttede den øverste SS –
leder Katzmann sig af jøder, da han ønskede at renovere en
af de mest trafikerede transitveje i området. Dette var et dødbringende
projekt. Mange gange balancerede man med at rydde jøderne af vejen
og benytte deres arbejdskraft.

 

Da russerne begyndte at fjerne de såkaldte
Volga – tyskere
, skiftede Hitler
mening. Nu skulle jøderne fjernes på en anden måde.  

General Hans Jürgen Böhme
indførte et gengældelses – system. Hver gang en tysk soldat blev
dræbt, blev 100 jøder dræbt.  

Et sandt massemord

Himmler
blev udnævnt som Reichsführer
for SS. Han forlangte at korpsets officerer skulle kunne bevise
et rent arisk stamtræ helt tilbage til 1750.

Dette stamtræ blev efterhånden
også brugt, når den almindelig befolkning skulle have arbejde.  

I 1939 tale Hitler
åbenlyst om, at udrydde jøder i Reichstag.

Samfundseliten i Polen
skulle uskadeliggøres, blev det besluttet. En Einsatzkommando
blev etableret. I løbet af de sidste 10 dage af oktober indledte man
et sandt massemord.  

Jøder skudt ned
– som leg

Kort før angrebet mod Polen
havde man skabt en institution, der skulle udrydde børn og voksne med
psykiske og fysiske handicaps. Indlagte på psykiske hospitaler blev
myrdet med gas.

I den lille polske by Izbicia
havde den tyske borgmester trænet sin hund i at genkende jødestjernen.
Jødiske kvinder på vej til brønden blev nedlagt af hunden. Andre
steder morede vagterne med at nedskyde jøderne som en leg.

I Litauen
måtte jøderne selv grave deres gruber.  

System på 
gasning

I 1941 var antallet af sovjetiske krigsfangere,
der var omkommet i tysk varetægt nået op på 2 millioner. Operation
Barbarossa
havde trukket sine spor.

Det var SS,
der gik forrest, når ubrugelige snyltere skulle bortskaffes.

Det var også i 1941, at Himmler
mente, at der skulle eksperimenters med gas. Man havde dog brugt dette
før. Men nu skulle man finde den helt rigtige måde at organisere det
på. 

 Gasningen skulle foregå uden for
byerne, helst så lang væk som muligt. Himmler
mente at denne aflivningsform var langt mere effektiv end skydning.

Snart kom også ordren i oktober
1941 at alle jøder i lejrene Chelmno og Belzec
skulle udryddes. En af de ledende i partitoppen, Hans Frank
udtalte i december 1941: 

Disse 3,5 millioner jøder
– vi kan umuligt skyde dem. Vi kan ikke sætte dem i lejre. Vi
kan heller ikke forgifte dem. På en eller anden måde, må
finde en metode, hvormed vi kan udslette dem. Det er derfor vigtigt
at vi lader dette spørgsmål indgå
i de overvejelser, vi snart skal have drøftet i Das Reich.
 

Det mest skamfulde dokument

Wannsee
er en mondæn forstad til Berlin.
Men navnet hentyder også til en af de mest skamfulde dokumenter i verdenshistorien.

Den 20. januar 1942 samledes Det tredje
Riges
topembesmænd, ledende SS – officerer og partimedlemmer.
Emnet var mord eller nærmere massemord. Men hvorfor mødet var en nødvendighed
er et mysterium. For allerede på det tidspunkt var hundrede tusinder
af jøder allerede blevet nedslagtet.  

Sikkerhedstjenesten gav på mødet
en skildring af de forholdsregler som var truffet over for jøder indtil
1941. På mødet blev der også diskuteret, hvordan man skulle forholde
sig over for halvjøder, kvartjøder, jøder gift med ikke
– jøder, og jøder dekoreret under første verdenskrig.
 

Kompliceret magtstruktur

Man havde gasset jøder i Chelmo
et halvt år tidligere end mødetidspunktet. Himmler og Hitler
var ikke med til mødet. Ordren til Die Entlösung
kom heller ikke lige efter mødet. Men det var ingen hemmelighed, at
der blandt Hittlers ledende folk var en kappestrid. Magtstrukturen
i Det Tredje Rige var kompliceret. Ofte var det interne stridigheder
omkring jødespørgsmålet. Man ville helst overgå hinanden i brutalitet.
Ingen havde moralske skrubler.  

Starten på 
Folkemord

Den egentlige beslutning om udryddelse
af jøderne er måske Görrings
berygtede Ermächtigung (bemyndigelse)
til Heydrich den 31. juli 1941. Bemyndigelsen indeholder ordet
Entlösung,
hvilket er omskrivning for mord.

Denne dato er måske startidspunktet
for det store Folkemord.  

Hitler
overlod ofte ansvaret til andre. Men han sad dog tilbage og trak de
store linier. Han var meget optaget af Det jødiske spørgsmål.
Hitler
gjorde sig da stor umage til ikke at få knyttet sit navn
til antisemitiske angreb. Racelovene
fra Nürnberg var dog noget som Hitler
havde talt om i flere år.  

Systematisk udryddelse

1942 blev nok det mest morderiske år
under Holocaust. Fra marts blev der indført krematorier og gaskamre
i Auschwitz. Slovakiske jøder fik lov til at arbejde sig ihjel.
Mellem maj og juli kom der gang i udryddelserne.

Egentlig var Auswitz
ikke tænkt som en udryddelseslejr. I 1943 stod fire krematorier klar
i Birkenau.  

Når gaskammeret var fyldt, blev gassen
smidt ned gennem sprækker i loftet. Efter cirka en halv time blev dørene
igen åbnet. Arbejdet med at rydde gaskammeret og brænde ligene blev
så påbegyndt. Inden ligene blev brændt blev de tjekket for guldtænder.
Kvinderne blev klippet. Det kunne bruges til stof. Nazisterne ønskede
at udnytte alt. 
 

Fangeoprør og høstfest

En ny udryddelseslejr i Treblinka
blev sat i gang. Toge fik fast rutefart hertil fra Warszawa.

Himmler
beordrede personlig massedrabene. Man mener også, at det er ham, der
stod bag mordet på Heydrich.

Folkemordet var blevet ophøjet til officielt
politisk doktrin.  

Den 2. august 1943 udbrød der fangeoprør
i Treblinka. Det lykkedes for de 750 arbejdsjøder
at stikke nogle barakker i brand. Nogle få af dem erobrede våben.
Mange flygtede, men de fleste blev dræbt. Et par måneder efter blev
lejren lukket. Men da var allerede 970.000 jøder og zigøjnere blevet
dræbt på stedet. 

I dagene 3. og 4. november 1943 likviderede
indkaldte SS – og politienheder samtlige indsatte i arbejdslejrene
i Lublin – distriktet. Det var den såkaldte Ernte
– fest.
Alene på markerne 18.000 dræbt.  

En halv million ungarske jøder

I 1944 besatte tyskerne Ungarn.
I 150 særtog sendtes i de følgende måneder en halv million jøder
til Auswitz – Birkenau, hvor de fleste blev myrdet.

De sidste gasninger fandt sted i november
1944.  

Lægeforsøg 

Ofte var det de små børn, gamle
og syge, der blev henrettet som de første, da de ikke var i stand til
at arbejde.

Der blev udført horrible forsøg med
mennesker. Hvor lang tid kunne et barn foreksempel overleve i fem grader
koldt vand, eller hvor maget gift kunne man tåle, inden man døde.
Her husker vi lægen fra Audschwitz, Josef Mengele.  

Personalet

Det var plejepersonale, der måtte ledsagede
de dødsdømte på deres sidste gang mellem afklædningsrum og
undersøgelse.

Ledende plejepersonale fulgte ofrene
den sidste vej til gaskammeret.

Det var dog en uskreven regel, at man
ikke spurgte til hinandens opgaver.  

Brænderne havde det meget svært. For
at dulme nerverne fik de hver dag en halv liter snaps oven i deres normale
potion -en liter om ugen.

Men alle ansatte, herunder kontorpersonalet
har ikke kunnet undgå at se og lugte røgen. Og dette gjaldt vel
også for den almindelige befolkning i begyndelsen inden kz – lejrene.  

Snaps og pisk

De fleste i lejrene blev udvalgt efter
hårdhed og beredvillighed. I partiet blev partisoldaterne undervist
i racehygiejne og antisemitisme.

Der blev vist fotos af de handicappede.
Man blev overbevist om, at det eneste alternative var, at disse måtte
miste livet.   

Alkoholmisbrug var ofte forekommende.
Om Belzecs kommandanter sagde man:

Snapseflasken i den ene hånd, pisken
i den anden.
 

Tyveri var ofte forekommende. Og selv
om kønslig omgang med jøderne var forbudt forekom det ofte. Man kaldte
det Rasenschande. Masser af eksempler på voldtægt, var der
også.  
 

Forsøgte at skjule sandheden

Nazisterne gjorde alt muligt for at skjule
drabene. Man forsøgte at holde det skjult for offentligheden. Personalet,
der arbejdede i udryddelseslejrene skulle underskrive en tavshedserklæring.
De måtte ikke tage fotos. Officielle dokumenter, der omhandlede drabene
var hemmeligstemplede.

Man brugte en slags kodesprog, for at
skjule den reelle hensigt.

I 1942 blev Aktion 1005
sat i værk. Særlig enheder fik til opgave at grave lig op fra massegrave
og brænde dem.

Da nazisterne trak sig tilbage ved krigens
slutning, blev gaskamre demonteret og sprængt i luften. Tusindvis af
dokumenter blev brændt.  

Mange forblev ustraffet

I krigens sidste år forekom mange tilfælde
af selvmord. Også blandt de forbrydere, der senere blev fanget.

Mange gik ustraffet rundt i det tyske
samfund, og gør det måske endnu. Mange flygtede til udlandet.

Først i 1958 nedsatte Forbundsrepublikken
en institution, der skulle jagte naziforbryderne. Mange blev straffet,
men mange fik også kortvarige straffe.  

Hvorfor gjorde de allierede ikke mere?

De allierede kendte til massedrabene
i Sovjet allerede i 1941. de fik meldinger om gasning i Polen
i 1942. Meldingen blev mødt med mistro, og helagt i fire måneder.
Så kom der en fordømmelse. Intet andet skete.

De allierede kendte til udryddelseslejrene,
men de bombede ikke skinnerne til disse lejre. Nabolandene forholdt
sig afventende. Man ville ikke blande sig og forholdt sig til neutraliteten.
De havde ellers fået beretninger om undertrykkelse.  

Almindelig mennesker vidste det

Almindelige mennesker må have haft
kendskab til, hvad der foregik. Frygten for eget liv og sikkerhed holdt
dem tilbage. Men for nogen betød situationen også, at nu kunne man
overtage billige butikker og få sig et arbejde. Et arbejde, der før
var udført af jøder. Nu kunne man også flytte ind i flotte huse og
lejligheder, som tidligere havde tilhørt jøder.  

Sandheden blev fortrængt

Ifølge de allierede sejrherre så 
hvilede der en stor moralsk skyld på det tyske folk. Der burde
indgå i tyskernes selvforståelse og bevidsthed. Men det skulle
gå lang tid, før det skete. Tyskerne havde nok at kæmpe med.
Egne sorger og kam samt genopbygning tog hele deres bevidsthed.

De måtte kæmpe mod overgreb fra
Den Røde Hær.
Og fra de tidligere tyskbeboede områder kom masser
af flygtninge til landet. Sejrherrenes deling af landet betragtede tyskerne
som en ekstra straf. Tusinder af civile måtte lade livet på grund
af de allieredes bombninger af tyske byer. 

Da man så endelig kunne koncentrere
sig om det der var hændt, følte befolkningen sig som ofre for Hitler
og nazismen.

De allierede gennemførte en kæmpe straffeaktion.
Aktive nazister skulle fjernes fra deres stillinger og krigsforbrydere
skulle findes og straffes.  

De fleste tysker tav. De var bange for
selv at blive straffet, hvis de fortalte noget. Tavshed og fortrængning
var fremherskende de første år after krigens afslutning. Viljen til
samarbejde med sejrherren var nærmest ikke til stede.  

Drabene blev nedtonet

Kort efter krigen forekom de første
former for Holocaust – benægtelse.
Man forsøgte at nedtone drabene. Heinrich Himmler
påstod kort før sit selvmord i 1945, at jøderne døde på grund af
sygdomme. Det havde været nødvendigt at anbringe dem i lejre og brænde
deres lig, fordi de ellers smittede de tyske soldater. Desuden havde
jøderne opført sig fjendtligt. De havde hjulpet partisanerne og skudt
på de tyske tropper.  

I løbet af 1950erne blev jødeforfølgelserne
nærmest helt fortrængt i Østtyskland.
Her blev de sovjetiske soldaters lidelser foretrukket. Befolkningen
blev overhovedet ikke orineteret om nazisternes forbrydelser.  

Nurnberg
– processen

Nürnberg blev stedet, hvor retsforfølgelserne
af de store krigsforbrydre startede lige efter krigens afslutning. I
alt var der 22 hovedanklagede, som blev dømt for  

Forbrydelser mod freden

Krigsforbrydelser

Forbrydelser mod menneskeheden  

Det var Hitler, Himmler og SS

I Vesttsykland
blev hovedkræfterne lagt på demokratisering og opbygning af landet.
Om nazisternes racepolitik og jødeudryddelsen var det stort set tavshed.
Når det endelig kom frem var Hitler, Himmlers og SS,
der stod bag forbrydelserne.

Da tyske flygtninge kom hjem fra fangenskab,
kunne de berette om kommunisternes overgreb. Den tyske befolkning mente,
at kommunisterne hverken var bedre eller værre end nazisterne.

Da jøderne vendte tilbage var deres
ejendom overtaget af andre. Antisemitismen var ikke forsvundet. Der
opstod derfor et stærkt ønske om at starte et helt nyt sted. Palæstina
var det foretrukne mål. I 1948 blev staten Israel
proklameret.  

Adenauer og Brandt undskylder

Men i 1951 vedkendte forbundskansler
Adenauer
sig på vegne af Vesttyskland
de lidelser, som jøder og andre var blevet udsat for under nazismen
og tyskernes pligt til at yde moralsk og materiel genoprejsning.  

Processen i 1961 i Israel
mod Adolf Eichmann samt Aushwitz
– processerne
i 1963 – 65 fik stor mediebevågenhed. Dette førte
så til en del kritik af forældregenerationen, som ikke havde fortalt
noget. 

Endelig midt i 1960erne lagde man grundstenen
til historieundervisningen i de tyske skoler..

Ved mindesmærkerne i Warzawa
knælede Willy Brandt den 7. december 1970. Har bad han på det
tyske folks vegne om undskyldning for forbrydelserne.  

TV
– serien var et chock for tyskerne

Men egentlig var det først tv – 
serien Holocaust i 1978, der fik folk til rigtig at vågne op.
Den vakte stor opstandelse i Tyskland.
Pludselig kunne man se alvoren i forbrydelserne.

Der forskes stadig i Holocaust.
Hvorfor, hvordan og hvorledes?  

Tyrkernes folkedrab

Desværre har vi ikke lært af historien.

Før og under første verdenskrig kæmpede
tyrkiske ideologer for at erstatte Osmanerriget med et stort og stærkt
Tyrkiet
uden ikke – tyrkiske minoriteter. Idealet var Tyrkiet
udelukkende for tyrkere. Resultatet blev, at masser af armeniere blev
udryddet. Man mener, at 2, 5 millioner blev udryddet.

Folkedrabet fandt sted i årene 1915
– 1918.

Tyrkerne har aldrig anerkendt det som
folkedrab. De påstår at armenierne samarbejdede og støttede Tyrkiets
russiske fjender. Drabene fandt sted i en regulær krig, fastslår tyrkerne.

 Svenskerne har fordømt handlingen.
Den danske regering tøver.  

Stalins totalitære styre

Under Stalins
kommunistiske styre i Sovjetunionen
fra 1928 – 1953 omkom millioner af mennesker som resultat at omfattende
statslig terror rettet mod stort set alle dele af den sovjetiske befolkning.
Mere eller mindre frivilligt deltog almindelige borger i en evig jagt
på fjender af sovjet – regimet ved at angive venner, familie eller
kollegaer til myndighederne. 

Kristne myrder

I Rwanda
deltog ledende og menige kristne i drabet på naboer og medlemmer af
egen menighed. Der blev begået massedrab i kirkerne. Kristne begik
folkedrab på adskillige hundrede tusinde.  

Den jugoslaviske krig

I Bosnien
forsøgte man målrettet at ødelægge moskeer, koranskoler, museer,
biblioteker m.m. Muslimske tilstedeværelse i landet skulle sprænges
bort.

Krigen i og omkring Jugoslavien
har været forfærdelig. Min store søn har været udsendt dernede,
da der var mest gang i den.  

Sudan, Kina, Ukraine og alle andre
steder

Vi kunne blive ved. Sudan
benægter sine forbrydelser i Dafur. Iran
benægter officielt Holocaust. Kina
benægter den etniske udrensning i Tibet.
Den russiske regering benægter den statsskabte hungersnød i 
Ukraine og Kazakhstan
i 1932 – 1933.  

  • og sådan kunne vi blive
    ved.

 

Religions
– vanvid

Og hvor mange skal endnu miste livet
i religions – krige. Det er vanvittigt. Terror og fundamentalisme
er vor tids største dræber – maskine.   

Kilde:
Se

Litteratur Besættelsestiden 1 – 
2  

Hvis du vil vide mere
– 
Om besættelsestiden og de onde år – læs

Bombeangreb mod Tønder (under Tønder)

Historien om Jeppe K. Christiansen (under
Tønder)

Obersten fra Tønder (under Tønder)

Sønderjylland 9. april 1940 (under Tønder)

Tønder under besættelsen (under Tønder)

Tønders historie – efter 1900
(under Tønder)

Tønder – efter krigen (under
Tønder)

Tønder – Marskens hovedstad (under
Tønder)

En rebel – og hans gård (under
Tønder)

Modstandsbevægelsen i Aabenraa (under
Aabenraa)

Aabenraa under de to krige (under Aabenraa)

En sønderjyde krydser sine spor (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Bov Kommune under besættelsen (under
Padborg/Krusaa/Bov)

Frøslevlejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

Faarhuslejren (under Padborg/Krusaa/Bov)

Grænsen og dens bevogtere (under Padborg/Krusaa/Bov)

Harreslev – dengang (under Padborg/Krusaa/Bov)

Baraklejren i Højer (under Højer)

Højer 1935 – 1945 (under Højer)

Langs grænsen (under Sønderjylland)

Besættelsen på Nørrebro 1 – 
5  (under Nørrebro)

Sabotage på Nørrebro (under Nørrebro)

Likvideret på Nørrebro (under
Nørrebro)

Nørrebro – 9 dage i sommeren
1944 (under Nørrebro)

Besættelsen på Østerbro 1 – 4 (under
Østerbro)

Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade)
1942 (under Østerbro)

Sabotører og stikkere på Østerbro
(under Østerbro)

Hagekors i Parken (under Østerbro)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland