Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Løgumkloster – nordøst for Tønder

Maj 3, 2010

Det var utilfredshed med at munkene
fik så meget magt. Et kæmpe kloster udviklede sig med volde og
grave. Hestetyven Peter Høeg måtte på 
galgen. Sognekongen have en affære med kohyrdens datter. Store stridigheder
om Draved Skov. Og så døde skovfogeden i en bageovn. Man ville have
bevilling til brandmateriel. Efter fem måneder fik man svar. Køb en
brandspand.
 

En gammel by

Her kom vi i mange år til Kliple
– Mærken.
Og her mødte vi ofte Peter Belli.
Mon det var her, han mødte June?

Her besøgte jeg også min tidligere
kollega fra Aabenraa – skønne Sanne.
Hendes mor var hvis nok jordemoder.

Det var også her i Løgumkloster,
at Heine Thimsen boede, en god ven af familien Brodersen.

Den forholdsvis lille by har haft stor
historisk betydning, og det er det vi skal høre om. Byen er mere end
800 år gammel.  

Fra Seem til Løgum

Ribe
– bispen Stefan
flyttede i 1173 set reorganiserede klostersamfund
i Seem ved Ribe til Løgumkloster.
Her nævnes det første gang i 1202.

Man var gået i gang med at opføre nogle
midlertidige bygninger og en kirke. Men ikke så længe efter blev stedet
ramt af en brand. Også privilegiebreve blev flammernes bytte. Men den
mægtige pave Innocens den Tredje stadfæstede rettighederne
i 1206. Er kongeligt privilegium kendes fra 1212. Det er udstedt af
Valdemar Sejr.

I 1225
indledtes et byggeri, der skulle strække sig over ca. 100 år. Ind
imellem manglede man penge. Det tog også lang tid at brænde de næsten
en million mursten i de små teglovne.  

Den østlige del af kirken, kor, tværskib
og skibets østre halvtag, er ældst og bygget i romansk stil, mens
det øvrige er yngre og i gotik.  

Opstået i Frankrig

Cistercienserordenen
stammede fra Burgund i Frankrig.
Ordenen opstod som en fornyelsesorden i det gamle Benekditinerorden.
Munkene var vegetarer og fuldstændig selvforsynende. Munkene skulle
iagttage andagtsfuld tavshed også under legemligt arbejde. Kun ved
tegn meddelte de sig til hinanden.

Der blev opført ca. 500 klostre i
Europa,
heraf 11 i Danmark.  

De første bygninger var i træ. Men
det blev afløst af munkesten. Munkene fik støtte fra mange sider.
Det var fra stormænd, Ribe – bispen, fra kongemagten  og som
gaver for at afholde sjælemesser.  

Utilfredshed blandt præster og sognebørn

Nu var det ikke alle, der var lige tilfredse
med munkenes tilstedeværelse. Mange sogne følte at klosteret fik for
megen magt, og dermed fik tiende. Det skete blandt andet for Brede
Sogn,
hvor det lykkedes for munkene, at få præsten afsat.  

Biskop Esger trækkes igen til Løgum
Kloster for at see paa Abels oprindelige Gavebrev, som man paa Grund
af dets Vigtighed ikke vovede at tage med udenfor Klosterets Mure, hvor
det kunde falde i Røverhænder. Og han bevidner skriftligt, at det
er i god behold. Ikke beskadiget og ikke forfaldet og forsynet med Kongens
rette Segl.

Ogsaa Stiftprovsten fra Slesvig, Grummo,
ulejliger sig til Løgum Kloster og ser paa Dokumentet og affatter en
Skrivelse, der smider enhver ud af Kirken, som vover at kny eller handle
med Munkene.
 

Fjernt fra menneskebolig

Klosterkirken består af et senromantisk
kor  med sidekapeller, korsarme. Forskellige byggestile blander
sig.

På højalteret står en sengotisk
skabstavle fra slutningen af 1400tallet med to bevægelige fløje. Tavlen
stammer fra Jerne Kirke. Den prægtige alterbordsforside er fra
ca. 1325 og befinder sig nu på Nationalmuseet.  

Af klostrets mange munkestole er kun
ni bevaret. Døbefonten er af træ og stammer fra 1704 produceret
i Tønder Peter Petersens
værksted.. Fadet er sydtysk og fremstiller bebudelsen.  

Det legemesstore unggotiske korbuekrucifiks
og koret er fra 1300tallet. Prædikestolen er fra 1580. Af kirkens tre
klokker er den ældste fra 1492. 

Kloster og kirker blev efter ordenens
strenge forskrifter anlagt fjernt fra menneskeboliger
i en skovbevokset egn ved Brede
Å.
I henhold til forskrifterne blev det uden indre udsmykning og
tårn.

I det store kor samledes munke i århundrede
efter århundrede i deres hvide ordensdragter med sorte skulderklapper
til tidebønner ved dag og nat.

Lægbrødrene, der bar brune dragter,
havde ikke fuld munkeværdighed.

Det sorte sideskib var beregnet til de
mange lægbrødre og daglejere, der havde deres udkommende i klosterets
tjeneste.  

Mægtig kloster

Sammenbygget med kirkens sydvesthjørne
ligger Slottet. Det er en statelig munkestensbygning . Den blev
omkring 1585 bygget til jagtslot af hertug Adolf af Gottorp.
I nyere tid blev den brugt som amtsbygning. Nu er den hjemsted for
Præstehøjskolen.
 

Cistercienserklostrene blev med tiden
anseelige herreklostre. Af Løgumklosters
jorde skabtes et hel amt.

Forinden var Løgumkloster by
i mellemtiden vokset op i ly af klosteret. Her fik mange af byens borgere
beskæftigelse. Og mange af landets ledende folk kom til byen.  

Klosteret blev efterhånden meget anset
og rigt, men indtægterne blev ikke soldet op. Vejfarende kunne her
finde husly. Godgørenhed over for trængende var en hellig pligt.  

Munkene holdt dagligt flere messer ved
højalteret og ved sidealterne. De holdt også 8 tidebønner, den
ene om natten før daggry. Her anvendte munkene nattrappen.
Den gik direkte fra munkenes sovesal og ned i kirken.  

Efter reformationen

Efter reformationen afsluttedes klosterets
eksistens. Det vil sige at klosteret lukkede med den sidste abbeds død
i 1548. Det var Morten Iversen.
De udstrakte besiddelser gik hermed over til Hertug Hans den
Ældre.
I 1713 overtog kronen besiddelserne. Frem til 1867 fungerede
besiddelserne som et selvstændigt amt. Ladegården fortsatte som gods
frem til udskiftningen 1780 – 92.

Ved reformationen ejede klosteret 193
gårde, 4 kirker og adskillige møller, dertil kom flere store huse
i Ribe.

Den nu alt for store kirke gik nærmest
i forfald.  

I 1970 fandt man ved udgravninger ud
af, at klosterkomplekset, som havde været omgivet af avlsgårde og
økonomibygninger, var omgivet af volde og grave.  

Kirken har rummet mange fornemme begravelser,
men kun meget få gravminder er bevaret..  

Altertavlen kom først til i 1925. Den
havde tidligere stået i Jerne Kirke.  

Hestetyven

Peter Høeg
var dømt i skarpretterens hænder.
Som det var proceduren dengang, havde han været gennem et såkaldt
pinligt forhør,
hvor han skulle angive medskyldige. Gennem nogen
tid havde han stjålet heste i omegnen og solgt dem syd på. Den 8.
juli 1633 ville forsamlingen ikke vente længere. Og det ville skarpretteren
heller ikke. Man dømte Peter Høeg
til galge og gren at hænge.  

Sognekongen og kohyrdens datter

Nu var ikke alle lovovertrædelser i
Løgumkloster
lige alvorlige dengang. Den fattige Ingvard Spillemand
blev dømt en bod på tre rigsdaler for at have besvangret sin kone
før brylluppet.  

Værre gik det dog med Sognekongen
Peder Døstrup
i Alslev.
I 1635 fik han et barn i sit ægteskab. Men et par måneder efter fik
han barn med kohyrdens datter. Det blev takseret med 60 rigsdaler. Hvordan
han klarede det med konen, melder historien ikke noget om.  

Rensdyrjægere for 12.000
år siden

Dengang lå Løgumskoven
mellem Løgumgårde, Vester Terp
og Kløjning. Stor og mægtig var den, nu er den væk. Heldigvis
er Draved Skov der stadig.

Skoven er i dag Danmarks
største naturskov. Stort set for stedet lov til at udvikle sig uden
indgriben af menneskelig hånd. Dele af skoven ser ud, som den gjorde
for 4.000 år siden.

For snart 12.000 år siden under skovens
opvækst, er der sikkert kommet små flokke af rensdyrjægere gennem
skoven. Men de første sikre spor af beboelse går 9.000 år tilbage.  

Et slot ved Vester Højst

I Pontoppidans Atlas
fra 1781 står der:

I Drovid Skov ved Vester Højst
har stået et slot, hvis rubera endnu ere til syne, men skal
man have mere sikre beviser, skal der nok arkæologiske udgravninger
til.

Med andre ord, så skulle der have
ligget et slot eller et gods på stedet, inden munkene kom.  

Stridigheder om skoven

I 1263 sendte Hertug Erik den Første
sin drost Jens Hvidding til området for at afgøre en tvist
mellem Løgum Kloster og Jacob Thuesen
om en del af Draved Skov.

I 1280 nævnes Draved
i to breve fra biskop Thyge
af Ribe. Her drejer sig også om stridigheder om en del af skoven.  

Selv om hele Draved Skov
kom i klosterets besiddelse, så kneb det med at håndhæve ejendomsretten.
Især herremanden på Solvig, Eggert Gørdsen
var ude efter skovhugningsretten.

I 1492 kom et forlig i stand. Den gik
ud på, at Eggert Gørdsen skulle bede abbeden i Løgum
om tilladelse til at hugge træ i skoven.

Træhugsten var hård ved skoven i 1500tallet.
Så derfor forbød Hertugen af Gottorp
al træhugst. Han beordrede et nyt dige bygget om skoven med kun et
skovled. Her opførtes et vogterhus til en vagtmand, der skulle holde
opsyn med hvem og hvad, der kom ind og ud af skoven.  

Det blev nu ikke taget særlig alvorligt.
Hertugen sendte en ny forordning fra 1593. Der måtte statueres et eksempel.
I 1598 blev Ludde Janssen dømt til døden. Men skarpretteren
var fordrukken, så han måtte gøre et nyt forsøg i et ædru tilstand.  

Indhegning af skoven

Hertug Frederik af Gottorp
havde ikke kun problemer med trætyve. Bøndernes husdyr åd mange nye
skud og knopper, så i 1642 skriver hertugen til amtmanden i Løgumkloster,
at han skal sætte bønderne til at indhegne skoven, eller de skal holde
deres husdyr fra at græsse der.  

Døde i bageovn

I 1764 var skoven i en elendig forfatning.
Den bestod mest af gamle hule ege og små bøge. I 1775 brændte
skovfogedhuset. Under branden ville skovfogeden redde et eller andet.
Han når ikke ud, inden taget skrider. I et forsøg på at redde livet,
kravlede han ind i bageovnen, hvor man senere fandt hans lig. En nyt
skovfogedhus blev opført i 1777.  

Brand i skoven

Gang på gang var der brand i skoven.
Et sagn fortæller om en stor brand i Draved Skov:

Nat graves der ikke i vid omkreds
i den tid branden stod på. Løgumkloster var oplyst som om dagen. Skovens
dyr, der var helt vilde af heden, søgte ind til byen for at drikke
af de vandtrug, der stod fremme ved næsten hver mands dør.
 

Den 25. maj 1853 opstod en alvorlig skovbrand.
Ilden opstod klokken ti om formiddagen på Frederiksgårds Hede,
syd for skoven. En overgang var Frederiksgård
truet, og en sprøjte fra Løgumkloster
blev kørt derud. Det lykkedes frivillige at få bugt med ilden. Skovfogeden
efterlyste efter branden slukningsmateriel til skoven. Tre måndeder
after forspøgselen fik skovfogeden så at vide, at han skulle anskaffe
en læderbrandspand.
 

Fra udkanten af skoven indtil Løgumkloster
befinder man sig på den gamle drivvej,
også kaldet okse – og studevej.
Her blev tusinder og atter tusinder af okser drevet ned gennem Jylland.

Og her lå en kongelig privilegeret
kro, Teltkro.  

Klostret havde stor betydning

Omkring klostret voksede der en bebyggelse
frem. Den nævnes faktisk første gang i 1546, og kaldes da Lemklosterbw.
Her var både gårde med betydelig landbrug og huse, der rummede et
stort antal håndværkere. Senere kom urtekræmmere, kniplingshandlere
og andre.  

Knipleindustrien

I løbet af 16 og 1700 tallet fik knipleindustrien
stigende betydning for byen. I 1741 var der 611 kniplerske i Løgumkloster
og omegn. I 1792 blev der åbnet en knipletrådsfabrik. Men fabrikken
måtte lukke. Den blev ombygget til skole 1835 og siden til aldersdomshjem
i 1905.  

Befolknings
– fremgang og tilbagegang

I 1780 var der 1.300 sjæle i byen, men
i 1835 kun 1.133. Det var efterhånden kommet en del mindre industri
til området. I den tyske tid faldt indbyggertallet. I 1920 var der
1.620 og 50 år senere 2.089.  

Pietismen

I 1700tallet blev Løgumkloster
sammen med resten af Vestslesvig
ramt af pietismen. Vækkelsesprædikanten Enevold Ewald Brandt
virkede i Øster Højst og i årene 1717 – 21 var Hans Adolph
Brorson
huslærer hos amtsforvalter Nicolai Clausen
Slottet.
Senere giftede Brorson
sig med den ene af døtrene.

Andre vækkelsesorædikanter udgik fra
buen. De havde tætte forbindelser til Hernhutterne i Christiansfeld.  

Stinne mæ 
æ Biffel

Fra 1800tallet satte Indre Mission
og Luthersk Mission
sit præg på egnen. En helt speciel personlighed
satte sit præg på egnen. Det var Stinne mæ
æ Biffel.
Hun missionerede og hjalp overalt på egnen. Under første
verdenskrig sørgede hun for mad til krigsfangerne i den nærliggende
fangelejr.

Lidt syd for byen ligger krigsfange
– kirkegården.
 

Krigsfangelejren

Op mod 2.000 franske, belgiske og russiske
krigsfanger samt tyske straffefanger og desertører var interneret i
krigsfangelejren.

En masse arbejde i omegnen blev udført
af disse fangere. De udførte skovplantning og udretning af åer.

I 1915 blev lejren ramt af en alvorlig
plettyfusepidemi, som kostede en del fanger samt lægen, livet.

Krigsfangelejren blev brugt til husvildeboliger
efter krigens slutning i 1918. Kort tid efter i 1920 nedbrændte den.  

Kliple mærken

Markedspladsen midt i Løgumkloster
blev vigtig for handelen i byen. Studedrivere, svinedrivere og hestehandlere
fandt vej hertil. Der var forskellige markedsdage, men den største
var Klostermærken. Den blev oprindelig holdt på Sct. Batholomærus
den 24. august. Den omtales i en markedsbevilling fra den gottorpske
hertug i 1681.

Sidst i 1800tallet gik handelen med dyr
tilbage. Markedet blev præget af gøgleri og forlystelser.

Smådyrs – og krammermarked er
i dag henlagt til Slotsengen
bag kirken.  

Restaurering

Kapitelsalen
i det gamle cistercinerkloster  er fantastisk velbevaret. Det er
nok en af de mest velbevarede rum fra 1200 – årene. Men man kan sige,
vi har været heldige. Det var lige før, det hele ville have være
forsvundet.

I 1913  begyndte de tyske myndigheder,
at restaurere klosterkirken. Man bestemte, at kirken skulle have et
varmeanlæg. Det skulle ligge i kælderen. Da man var nået et stykke
ned, begyndte det at åbenbare sig rester af en flot bygningsværk.
Men der var ingen nåde. 

Tondersche Zeutung
argumenterede for den turistmagnet det ville være, hvis det hele blev
sat i stand. Fra højere sted blev der nu beordret, at den fuldstændige
restaurering skulle finde sted. Men så blev det hele sat i bero igen.
I 1916 blev der igen besluttet, at restaureringen skulle fortsætte.  

I 1920 overtog de danske myndigheder
restaureringen af kirke og kloster samt kapitelsalen. Denne var i dybeste
forfald, efter at være brugt som tørveskur (1708), Kvægstald (1732),
hestestald (1767). desuden er den også anvendt som gedestald. Nationalmuseet
afsluttede restaureringen i 1932.  

Kort levetid

Amtsbanen indstillede driften i 1926.
DSB overtog driften. Men det varede ikke længe. Ruten fik en meget
kort levetid.  

Gøglerstatue

I 1950erne tog den lokale præst Anders
Bork Hansen
initiativ til gøglergudstjeneste i kirken. I den østlige
ende af markedspladsen ses Gøglerstatuen.
Denne forstiller gøglerpræsten og to gøglere, rottekongen Cibrino
og Valdemar Jessen.  

Refugium og klokkespil

I 1961 blev et refugium indviet. Det
rummer kirkens sakristi og den omtalte kapitelsal. Det var faktisk munkenes
sovesal.

I 1973 indviede Frederik den Niende
et klokkespil i et højt tårn øst for kirken. Det består af 49 klokker
og er Nordens største. 

En tur i Løgumkloster

Hovedgaden er Storegade.
Den fortsætter ud i Østergade.
Ved den ligger Holmen, hvor der er indrettet et museum. Mod vest
fører Storegade ud til Slotsgade, som går forbi kirken
mod Tønder og Møllegade,
hvor den store ejendommelige markedsplads ligger i en stor trekant mod
Markedsdage.
 

Husene er gennemgående ikke gamle. Mange
er fra begyndelsen af 1800 – årene. Det skægge er at byggeskikken
ikke minder om husene længere vest på, som foreksempel i Højer.

En af de mere markante bygninger er
præstegården.
 

Kilde: Se

Litteratur Tønder

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:
Om egnen

Ulvejagt ved Tønder

Hostrup, Jejsing og præsten

Æ Kleinbahn I Aabenraa Amt (under Aabenraa)  

Hvis du vil vide mere:
Om Pietismen og kirkehistorie

Brorson – en præst fra Tønder

Møgeltønder Kirke

Præsten fra Daler

Tønder Kristkirke

Åndens folk i Tønder

Højer Kirke(under Højer)

To kirker i Aabenraa (under Aabenraa)

Livet omkring Bov Kirke (under Padborg/Krusaa/Bov)

Ryd Kloster (under Padborg/Krusaa/Bov)

Kirker og mennesker på Nørrebro
(under Nørrebro)

Grundtvig på Nørrebro (under Nørrebro)

En engelsk kirke ved Østerbro (under
Østerbro)  


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder