Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Margrete den Første og Sønderjylland

April 5, 2010

Intelligent og en god politiker var
hun. Men også hensynsløs over for sine fjender. Hun vidste, hvad
hun ville og de holstenske grever frygtede hende. Hun var i konstante
konfrontationer med dem. En tidligere elsker fik hun antagelig halshugget.
 

Kalmar
– unionen var genial

Som 10 årig prinsesse blev hun gift
med den norske konge. Det var i 1363.  Senere var skabelsen af
Kalmar – unionen en genial ide. Jo hun var genial Dronning Magrete
den Første.

Det var helt sikkert bevidst, at hun
ikke giftede sig igen, da hun blev enke i en alder af 27 år.  

Valdemar Atterdag samlede Danmark

Hendes far, Valdemar Atterdag
overtog et rige, der var aldeles svækket. Man kan godt vove den påstand,
at vi kan takke denne konge for, at Danmark
stadig er en selvstændig stat. Da han startede sin regeringsperiode
hørte kun en fjerdedel af Jylland
under den danske konge. Resten var pansat til den holstenske adel.  

Niels Ebbesens
mord på lederen af de holstenske grever, Gerhard den tredje
åbnede for Valdemars muligheder. Han fik ved at indgå ægteskab
med den slesvigske hertug Valdemars
søster Helvig mulighed for at indløse en række landsdele,
som havde tilhørt hertug Valdemar.
Nu tilhørte store landområder pludselig Valdemar Atterdag
som medgift.

Med utrættelig energi lykkedes det for
Valdemar
at samle riget. 

Valdemars
succes udløste krige med hansestæderne i 1362 – 64 og 1367 – 70. 

 I 1348 kontrollerede han hovedparten
af landet.  

Mecklenburgerne ville have tronen

Ved Valdemars
død i 1375 ønskede mecklenburgerne
at overtage kronen. Kongens eneste søn var død. Margrete
var allerede begyndt at købe sig til indflydelse.

Men syd på opgav de ikke så 
let. De holstenske grever fik lovning på Slesvig, Als og Langeland.
Det vil sige, at det var mecklenburgerne,
der lovede dette. Dertil kom Åholm
og Ravnsborg med hele Lolland
og Ribe Len.  

Greverne skulle selvfølgelig støtte
mecklenburgerne.
Og det gjorde den tyske kejser også. Man ville
have Albrecht til konge af Danmark.
Og denne Albrecht var søn af den ældste datter (Ingeborg)
af Konge Valdemar og Hertug Henrik af Mecklenburger.

En række adelsfolk, der var kendt i
det sønderjyske blandt andet Limbek
– slægten
støttede mecklenburgerne.
Denne slægt kender vi fra Trøjborg.  

Men allerede her trådte Magrete
frem som en stor strateg. Hun gav hansestæderne en række indrømmelser,
hvis de stemte på hende.  

Hun fik sin vilje

Den 3. maj 1376 faldt afgørelsen på 
Danehoffet
i Slagelse. Her var alle landets stormænd forsamlet.
Valget faldt på Oluf, Margretes og Haakons
søn. På grund af hans alder blev det under Dronning Margrete og
Kong Haakons
formynderskab.  

Der måtte en håndfæstning til, for
at tilgodese ridderstandens privilegier. Således måtte en krig ikke
startes uden denne stands accept.

Men mecklenburgerne
accepterede ikke valget. Men åbenbart blev et forlig indgået i 1376.  

i 1380 døde Haakon.
Nu stod Margrete alene som formynder.  

Hertugerne havde mistet meget af deres
position i Sønderjylland under Valdemar.
I 1374 nåde han at tilegne sig Haderslev Slot og By.  

Greverne
– de egentlige magthavere

Margretes
direkte fjender var hertugerne Heinrich
og Claus. De stillede sig i spidsen for de holstenske grever.
Økonomisk stod de meget bedre rustet end det danske kongehus.

Hele Als
kom under tysk ledelse og Haderslev
blev besat. Tønder blev frataget Henneke Limbeck,
som en overgang havde slottet.

Reelt var de holstenske grever nu
Sønderjyllands
egentlige magthavere.  

Grevskabet fik godkendt deres besiddelser

I 1376 fik grevskabet godkendt deres
besiddelser. Der findes faktisk et referat fra dette godkendelsesmøde
. I den Lübske Krønike har franciskaner – munken Dietmar
nedskrevet fredsbetingelserne: 

  1. Holstenerne skal besidde
    hertugdømmet Slesvig i arv fra far til søn, og derfor yde riget mandskab
    og tjeneste
  2. Den holstenske greveslægt
    skal altid have en til herre og hertug i Slesvig
  3. Ingen på
    begge sider må føre eller tillade nogen strid. Opstår der trods dette
    ufred, skal danskerne vælge to repræsentanter af det holstenske råd
    og holstenerne skal vælge to af det danske rigsråd. Disse fire skal
    forlige striden, hvis de kan. Kan de ikke det, skal de vælge en overdommer.
  4. Om slottet Tranekær, som
    hører til hertugdømmet, skal følgende gælde. Kongen af Danmark skal
    besidde det i tre år, og i den periode skal holstenerne have friserne
    under sig. Efter tre år skal det forblive således, hvis det behager
    begge parter, ellers kan de bytte og forblive venner.
  5. I nød skal de hjælpe
    hverandre mod fjender, hvis de bliver bedt derom, og holde en landefred
    med riget til lands og vands mod røvere.

 

Reelt beherskede holstenerne området,
men de havde lovet troskabsed over for den danske dronning. Dermed skulle
freden være sikret.  

Den
”Fuldmægtige” Frue

Men pludselig i 1387 døde Margretes
søn, Oluf, bare 17 år gammel. Margrete
var sidste led i den ældgamle kongeslægt.  

Hertug Albrecht
mente sig nu helt sikker på den danske krone. Han antog titlen Hertug
Albrecht – arving til Danmark.

Han anbragte også det kongelige danske våben med de tre leoparder
i sit segl.

Men kun en uge efter sønnens død, blev
Margrete
valgt til Fuldmægtig Frue og Husbond og til hele Danmarks
Riges Formynder.
 

Efterfølgeren Burgislav

Men der skulle jo også vælges
en efterfølger. Og det blev en lille dreng i Pommern.
Han var barnebarn af hendes Margretes
søster, Ingeborg. Hans navn var Burgislav.
Der var hermed en lille smule blåt blod i årene.  

Men man kunne jo ikke i Danmark have
en konge af dette mærkelige navn. Så han fik omdøbt sin navn
til Erik. Margrete antog ham som Fostersøn.  

I 1388 overgav de svenske stormænd i
rigsrådet regeringsmagten til Margrete.

I 1389 vandt Margretes
hær et stort slag i Skåne.
I 1396 blev Erik af Pommern
formelt hyldet på Landstinget.
Dengang var han 15 år.

I 1397 blev de tre nordiske kongeriger
forenet i et samlet monarki – Kalmarunionen.  

Brundlund Slot bygges

I begyndelsen af 1400tallet lå 
for enden af Vestergade i Aabenraa
Aabenraahus. Den blev nedbrudt samtidig med, at Margrete
begyndte at bygge Brundlund Slot.
Det skete samtidig med påbegyndelsen af Duborg Slot
i Flensborg.

Brundlund Slot
blev bygget på en holm i engene sydvest for byen. I befæstningen af
Brundlund Slot
indgik et vandmølleanlæg , som i dag er Danmarks
ældste vandmølle.  

Duborg Slot

De første fæstninger i Flensborg
By
er placeret på en høj banke, der blev kaldet Vor Frue Bjerg
eller Mariebjerget. Her lå tidligere en adelsgård tilhørende
Ivar Juel.
I 1409 solgte adelsmanden arealet til Margrete.
Fra 1411 lod hun Duborg Slot
opføre som et værn mod de holstenske grever.

Borgen blev opført på kun fem år,
men man fortsatte med at bygge efter dronningens død.

Duborg
var centrum for den danske kongemagt  i Slesvig
– Holsten
i 1500 – og 1600 – tallet. I samme periode var det
opholdssted for kongefamilien. Christian den Femte
blev født på slottet. I 1709 begyndte man at nedbryde slottet. I dag
er Duborg Skolen opført på arealet.  

Den falske Kong Oluf

I 1402 skete der noget mærkeligt i landsbyen
Grudentz
i Preussen. Her fandt nogle købmænd en stakkels
fattig mand. De spurgte, om han var kendt i Danmark,
for han lignede Kong Oluf meget. Han benægtede i første omgang,
at være konge af Danmark, men mændene omkring ham, tilbød
ham.

Der opstod nu forskellige konspirationsteorier
om, at dronningen havde forsøgt at forgifte ham, dengang.

Senere blev den stakkels mand dømt som
bedrager og brændt på bålet i Kalmar.  

Bryllup med prinsesse Philippa

Indledende forhandlinger blev ført om
ægteskab mellem Erik af Pommern
og den engelske prinsesse Philippa,
samt mellem den engelske tronfølger, prinsen af Wales
og Eriks søster, Katherina.

Englænderne forlangte ændringer i den
danske arvefølge, men dette blev ignoreret fra dansk side. Efterhånden
gik forhandlingerne i hårdknude.  

I 1405 skulle Kong Erik
dog modtage sin Philippa i Belgien.
Men ak, hun var forsinket. Man måtte tage hjem igen med uforrettet
sag.

Den 8. december 1405 fejredes brylluppet
første gang i Westminster Abbey
med en stedfortræder for Kong Erik.
Nu var Philippa officielt Danmark, Norge
og Sveriges dronning – uden i øvrigt på nogen tidspunkt at
have set sin brudgom.  

Først i sommeren 1406 sejlede Philippa
med et større rejseselskab på 204 personer fra havnebyen Lynn.
Det var en hel lille flåde på 10 store og 4 mindre skibe. Men vejret
var dårligt og selskabet skulle så meget igennem. Og den lille prinsesse
var dengang kun 12 år gammel.

Men langt om længe kunne den store bryllupsceremoni
finde sted i domkirken i Lund.

Eriks
søsters bryllup gik i vasken, fordi hun ikke kunne blive dronning i
England.
 

Margrete udnytter situationen

Ved forleningen i 1386 havde Dronning
Magrete
overdraget hertugdømmet Slesvig
til Grev Gerhard. Men denne blev dræbt under et felttog mod
det oprørske Ditmarsken. 300 adelsmænd blev dræbt under dette
felttog.  

Margrete
udnyttede situationen. Elisabeth,
enken efter Gerhard ledede hertugdømmet, men havde fået en
stor gæld. Hun måtte pantsætte Tønder Slot
med tilhørende herreder og hovedparten af Nordfriesland.
Samtidig overtog dronningen Haderslevhus
efter Henrik Ahlefeldt, der også faldt i det store slag i 1404.

Inden længe overtog hun Trøjborg.
I 1406 fik hun Slesvig Bispestol
med dens to borge. Svabsted og Stubbe
fik hun for en seksårig periode.  

Gennem målbevidste godskøb og tilpantninger
havde Margrete efterhånden fået herredømmet over det meste
af Slesvig.  

Enkehertuginden mister jord

Enkehertuginden
beherskede nu kun hovedslottet Gottorp,
byerne Sønderborg og Flensborg samt øerne Als og
Ærø.

Men landefreden blev truet hele tiden.
Den holstenske adel følte sig truet af dronningen.  

Enkehertuginden
blev gjort ansvarlig for en række plyndringer og lovovertrædelser
til et beløb af 11.400 mark. For at dække dette beløb overtog
Margrete Flensborg
med borgen Nyhus
til dronningen.  

Ny krig med greverne

Men holstenerne oprustede. De tog den
dansksindede biskop Johannes Skindelev
til fange. Såret og halvnøgen blev han ført fra Flensborg
sydpå. Enkehertuginden tilbød at købe Flensborg
tilbage, men dronningen afslog. 

Kong Erik
samlede en hær, der i sommeren 1410 erobrede Ærø
og Als. Men den 12. august led en jysk troppedeling et afgørende
nederlag i landsbyen Eggebæk.

Besættelsen af Ærø og Als
blev dog fastholdt. 

Et fredsmøde på Koldinghus
blev afholdt i 1411. Her aftalte man, at genoprette tilstanden fra før
krigsudbruddet.

Holstenerne skulle tilbagelevere bispestolen
i Slesvig og dens to borge. Kong Erik
skulle rømme Als og Ærø. Flensborg og Tønder
forblev dog under dansk styre.  

Mystikken om ridder Abraham Brodersen

Margrete
var en god strateg, men hun var også hensynsløs. Der var ikke nogen
der på nogen måde skulle træde hende over tæerne. Og det har ridderen
Abraham Brodersen
sikkert gjort. Han fik en meget fin begravelse.
Men hvad skete der egentlig?

Abraham Brodersen
var af hallandsk adel. Han blev meget brugt af dronningen, og han blev
meget rig. Til sidst er han ejer af 200 landsbyer i Skåne og Sverige.

Han blev høvedsmænd
på de vigtige hallandske borge, Varberg og Laholm.
Han blev udnævnt til lensmand i Kalmar, og hun bruger ham som
feltherre.

I 1393 førte hun dronningens hær mod
Stockholm.
I 1403 – 1404 blev han sendt til Gotland,
så denne ø også kunne blive lagt under Danmark.
Han blev rigsråd og var med i alle unionsmøder.  

Abraham Brodersen
hjalp Kong Erik i Sønderjylland. Als, Nordborg og Sønderborg
bliver belejret. Men pludselig blev Abraham Brodersen
anklaget for alt muligt.

Først anklages han for, at der ikke
var kraft nok i hans felttog. Siden bliver han anklaget for voldtægt.
Til sidst anklages han for tyranni, selvtægt og andre slemme ting. 

Den 27. august 1410 blev Abraham Brodersen
hashugget uden for Sønderborg.
Rygterne gik på, at han var Margretes
elskerinde. Var det hende der stod bag, eller var det Kong Erik
der var jaloux på hans succes.  

Margrete
inddrog hele hans formue. Dronningen fik fremtvunget at familien frasagde
sig retten til arv og de måtte fremsige, at dommen var retfærdig.

Allerede året efter Margretes
død, skænkede Kong Erik alt det gods som Abraham Brodersen
har ejet med rette
tilbage til arvingerne. Men nok engang skulle
de godkende, at han er rettelig undlivet efter landsloven. 

Død på 
Flensborg Fjord

En nat i 1412 lykkedes det holstenerne
at indtage dele af Flensborg.
Men en dom afgjorde at holstenerne skulle rømme byen.

Den 24. oktober kunne Kong Erik
og Dronning Margrete hyldes af befolkningen i Flensborg.
Sympatisører med de holstenske grever blev anholdt, og mange af dem
dømt til døden, deriblandt to præster. Den ene af dem fordømte hende
og fortalte hende, at hun inden to dage ville dø.  

Tre dage senere – natten til den
28. oktober døde dronningen ombord på sit skib i Flensborg
Fjord. (Se artiklen Okseøerne i Flensborg Fjord
– under Padborg).
 

Dronning Margrete den Første
er begravet i Roskilde Domkirke.   

Kilde:
Se

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse) 

Hvis du vil vide mere:
Læs

Abel og hans sønner

Enklaverne i Sønderjylland

Schackenborg i Møgeltønder (under
Tønder)

Trøjborg Slot
– nord for Tønder (under Tønder)

Bondeslægten fra Trøjborg (under
Tønder)

Bondeslægten fra Trøjborg
– endnu mere (under Tønder)

Tønderhus
– slot, borg og fæstning (under Tønder)

København i 1400tallet (under København) 

Ryd Kloster (under Padborg/Krusaa/Bov

Okseøerne i Flensborg Fjord (under
Padborg/Krusaa/Bov)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland