Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa

Aabenraa 1800 – 1850

Januar 16, 2010

Skibsfarten var både i frem
– og modgang. Kun halvdelen af børnene gik i skole. Borgerskabet
fastholdte det tyske sprog. Ved de danske gudstjenester sang man tyske
salmer. Kanoner og geværer blev hentet i Rendsborg og kanonbatterier
blev oprettet, for at forsvare byen mod de onde englændere
 

Som en Morten Korch
– roman

En tysk rejsende var begejstret for Aabenraa.
Han skrev: 

  • Byen med dens huse og røde
    tage, med dens spidse kirketårn, med dens gamle slot, med dens haver
    på bakkerne, og dens enge omkring den, lå
    foran mig. En krans af bjerge, løvklædte med ege
    – og bøgetræer, omgiver det hele, og i midten ligger denne søstad
    på bakker som en rubin på en grøn krone.

 

En anden berejst tysker, karakteriserede
byen som en temmelig nydelig, folkerig og meget velhavende by.
På en tur gennem byens gader fandt han alle indbyggere meget velklædte.

Han roste også Postgårdens
mahognikommode og – bordene samt sengenes fine linned.  

En pastor Wedel
fra Sjælland besøgte byen i 1801. Han fandt de fleste huse
smukke, og konstaterede at de næsten alle sammen var udbygget med karnap. 

  • I denne karnap sidder fruentimmerne
    om dagen ved deres rok, ramme eller synål for undertiden at kunne fornøje
    sig med at betragte de forbigående. Uden for døren er desuden sirlige
    bislag og hvilebænke, som især i aftenskumringen findes besat af damer
    og mandsfolk, der har lejlighed til på
    den tid at hvile sig fra dagens sysler.
  • Ingen nye moder har fordrevet
    indvånernes gamle tarvelighed, da staden for det meste består af handlende
    og sømænd, som skønt dragten er simpel, er den dog prægtig og af
    værdi. Damerne bærer silketøj, guldkæder, guldlivspænder og mange
    ringe.
  • Torvet er lidet med et
    vandspring i midten, hvor Neptun står, meget velgjort.

 

Ja man skulle tro, at man befandt sig
i en Morten Korch – roman.  

Tysk eller dansk?

Hvem var de dem fra Aabenraa?

En stor del var daglejere, sømænd og
tjenestefolk, som aldrig nåede at blive borgere i byen. Halvdelen af
tilflytterne kom fra Nordslesvig.
Og cirka en femtedel kom fra kongeriget. Fra underklassen var der kun
en tiendedel, der kom fra de tysktalende egne.  

I 1851 lavede borgmester Lunn
en undersøgelse over sprogforholdene i byen. Anledningen var, at der
i 1850 blev besluttet, at indføre dansk som undervisningssprog i byens
skoler.

Af byens 850 familier talte de 42 tysk.
Desuden var der 20 familier, hvor der blev talt tysk med børnene, men
ellers talte forældrene dansk indbyrdes.  

Doktor Neuber
ville i 1841 udgive et tysk ugeblad i Aabenraa.
Fra Provinsialregeringen på

Gottorp
lød beskeden, at det ikke var så god ide, da der næsten udelukkende
blev talt dansk i Aabenraa.

I 1811 havde amtmanden og provsten indberettet,
at der kun var behov for to tyske eftermiddagsprædikener om ugen.  

Nu var det bare sådan, at i Aabenraa
var det ret betydningsfulde mennesker, der talte tysk. Det var embedsmænd,
gejstlige, lærere, advokater, læger m.m. Dette forhold er nok bedre
beskrevet i artiklen om Skyttebrødrene.  

I retten brugte man det tyske sprog,
men det var nok mest på skrift. I Magistratens indberetning fra
1811 blev der ligefrem anført at ved forhør over ringere folk brugtes
det danske sprog.
 

Sproget er fattigt?

Nu stod det sikkert ikke så dårlig
til med sproget i Aabenraa som provst Paulsen
påstod i 1829. Han sagde, at Aabenraa er en af de grænsebyer, der
er så ulykkelig ikke at have et egentlig folkesprog.

Senere blev det påstået at den afart
af det danske sprog, der tales i Aabenraa, at den er så
fattig, at den mangler ord for alt, hvad der ligger uden for hverdagslivets
snævre områder, så eleverne for eksempel tænker og udtrykker alt,
hvad der har med religion at gøre, på
tysk.
 

Det gjorde det nok ikke bedre da den
før omtalte pastor Wedel igen besøgte Aabenraa
i 1810 mente, at sproget var vanskelig at forstå, halvt tysk, halvt
dansk med en fordærvet udtale.
 

Nu er den dialekt, man taler i dag i
Aabenraa
nok ikke meget forandret fra den gang. Da jeg i oktober
2009 skulle holde foredrag på Landbohøjskolen på
Frederiksberg
om Aabenraas historie
foregik det på sønderjysk. Og her har min Tønder – herkomst sikkert
skindet igennem. Af de 65 tilhørere har mange været fra Aabenraa,
og de forstod det udmærket. Forrige gang jeg holdt et foredrag på
sønderjysk, var det dog en tilhører fra Sønderborg,
der udtalte sig om, at han lige skulle indstille sine sprogøre til
Tønder – dialekten.  

Borgerskabet fastholdte det tyske

Man kan så undre sig at borgerskabet
i Aabenraa så længe kunne fastholde det tyske, som øvrighedens
sprog. Måske havde det noget at gøre med, at Magistraten kom til at
bestå af byens indflydelsesrige skibsredere og købmænd, der så en
ære i at holde traditionerne ved lige. Når en rådmand afgik, valgte
magistraten på livstid efterfølgeren. Af de 50 deputerede i tidsrummet
fra 1800 til 1850 var der kun 5 håndværkere.  

Ja det var håndværkerne, der dominerede.
I 1803 talte byen hele 433 håndværkere. Men også sømandsstanden
og skibsfarten dominerede byen. Besætningsmedlemmerne kom både fra
Aabenraa og Løjt.
Skipperne kom i begyndelsen fra Aabenraa,
mens Løjt Land senere kunne levere kaptajnerne.  

Tilbagegang for skibsfarten

Takket være udenlandske fragtfarter
var Aabenraa i det 18. århundrede blevet en velhavende by. Krigen fra
1807 – 14 forandrede dette. Aabenraa oplevede et kæmpe formuetab.
Aabenraas tab af skibe fra 1801 til 1811 udgjorde hele 66 pct.

I 1819 skrev skolekollegiet til kongen,
og fortalte, at 200.000 rbd. Aldrig var betalt i fragt, foretaget af
Aabenraa – skibe.
Af 66 større fragtskibe var de 46 faldet i
fjendens hænder og resten havde ligget stille i årevis.  

Dansk gudstjeneste
– med tyske salmer

I det 19. århundrede gennemførtes en
række mindre reformer til fordel for det danske kirkesprog i byen.
Men der var stor modstand mod disse reformer fra byens spidser. Og til
de danske gudstjenester blev der stadig sunget tyske salmer, selv om
der var kommet danske salmebøger. Ja en af dem kom endda fra en af
nabobyerne – Tønder.  

Skolevæsnet i dårlig forfatning

I 1742 vendte de deputerede sig imod
at ansætte underlærer Johansen
som skrive – og regnemester.
Hans tysk var simpelthen for dårlig. Man mente, at byens tyske skole
var det sted, hvor børnene skulle nyde en grundig undervisning i god
og ren tysk – skrivning.  

I 1800 var Skolevæsenet i Aabenraa
i en meget dårlig forfatning. Der var tre sæt skoler i byen. Den
Kommunale Byskole, den selvejende Günderothske Fattigskole,

og et varierende antal biskoler.

Byskolens
førstelærer kaldtes kantor.
Han ledede den såkaldte latinskole for de ældste elever. Skrive
– og regnemesteren,
der blev assisteret af en underlærer underviste
i den såkaldte tyske skole. Den blev besøgt af cirka 100 drenge fra
10 til 14 år.

En del af lærerens løn blev dækket
af byens kasse. Resten af lønnen kom fra det beløb, som forældrene
måtte betale. 

Kun halvdelen gik i skole

Fattigskolen
havde sine egne penge og lønnede en lærer, som i 1794 underviste 80
elever, både drenge og piger. Skolegangen her var gratis. Det var provsten,
der bestemte, hvem der skulle gå der.

Biskolerne
var beregnet til børn under 10 år, men da skolevæsnet var forsømt,
var det ikke ualmindeligt, at de fortsatte til konfirmationsalderen.  

Det var nok kun halvdelen af byens børn
mellem 6 – 14 år, der gik i skole. Fattigskolens elever forlod
skolen ved 11 års alderen, og bedre så det ikke ud for byens
piger.

Amtsstuefuldmægtig Thomas Iversen
udtalte i 1804, at ikke en af Byskolens
elever kunne skrive en linje korrekt på tysk. Og det blev overhovedet
ikke undervist i latin eller på dansk.  

Nødvendigheden af en skolereform blev
allerede lagt på banen i 1794 af Generalsuperintendent Adler.
Reformens gennemførsel blev i årevis forsinket på grund af en strid
mellem førstepræst Nissen
i Aabenraa og provst Posselt. 

En ny skoleordning

Den nye skoleordning blev vedtaget af
alle parter i 1807. Alle de bestående skoler, bortset fra Fattigskolen
blev forsamlet til en fælles byskole, til hvilken drenge og piger havde
lige adgang.

Latinskolen
blev opgivet, dog skulle kantoren
privat kunne forberede elever til universitetet. Alle biskoler blev
forbudt. Børnene blev skolepligtige fra det 6. år. Lærerne skulle
lønnes af kommunen. Børnene skulle hver dag sikres seks timers undervisning.
Danskundervisningen blev slet ikke nævnt i skoleordningen. Skolekollegiet
indførte den dog på egen hånd, antagelig allerede fra starten i 1807.  

Til de 600 skolepligtige børn rådede
man over 8 – 9 delvis ustabile og dårligt uddannede lærere. Lokaleforholdene
var også elendige. Ikke desto mindre lykkedes det inden for et par
år, at få ordningen til at fungere. I 1809 havde pigeskolen fået
den krævede indretning. 

Ud at tjene som 11
– årig

Fra 1815 blev der besluttet, at eleverne
i Fattigskolen daglig skulle have fire timers undervisning i
religion, læsning, skrivning og regning. Efter det 11. år måtte børnene
tage ud og tjene om sommeren og komme i håndværkerlære.

Konfirmationsundervisningen bestod af
to timers aftenundervisning de fem af ugens dage.  

Kantorklassen
fungerede dog ikke helt efter hensigten. Erhvervslivet var ikke tilfreds
med standarden. Men skylden for dette fik kantor Matthiesen.
Man mente, at han havde for mange skavanker. Manden var ikke læreruddannet
og efterhånden var han blevet senil.  

Fra 1814 – 1835 var der ansat
15 lærere ved skolevæsenet i Aabenraa.
De 7 af dem havde fået eksamen på seminariet i Tønder.  

Dansk sproget undervisning foregik et
par timer ugentlig skolens højere klasser. Det ansås ikke nødvendigt,
at børn i Fattigskolen skulle lære dansk, før de beherskede
tysk i skrift og tale. Men der var ingen problemer i Aabenraa
med at læse Fischers danske ugeblad.  

En utrættelig indsats af provst Poulsen
fik hele skolesystemet til at fungere i meget usle lokaler.  

Aabenraas forsvar

Statholderen Carl af Hessen
opfordrede i 1801 havnebyerne til at opbygge et forsvar, da et engelsk
angreb kunne forventes. I Aabenraa
manglede man dog både kanoner og geværer. Derfor bad man om hjælp.
Byen bad amtsforvalter, kaptajn Chr. von Born,
der var forhåndværende officer i hæren til at lede forsvaret.

Byfogeden, J. Chr. Hojer
blev fornærmet over denne udnævnelse. Han mente selv, at være den
rette mand, da han havde været Stadshauptmand
og forsvaret byen tidligere. Han fandt også borgmesterens og borgernes
foranstaltninger latterlige. 

Disse foranstaltninger bestod af, at
fire fiskere hele natten skulle ro rundt i havnen, forsynet med lygter
og bøsser. De skulle skyde, hvis de bemærkede noget fjendtligt.  

Overretsadvokat Lorentzen og købmand
Hermann Frees
fik fuldmagt til at rejse til Rendsborg
for at bede om at få udleveret 8 kanoner og 200 musketter til havnens
og byens forsvar.

Ved havnen blev byens krudt opbevaret,
og udkommanderede folk, holdt skiftevis vagt ved bygningen. Et batteri
blev opført ved havnen. Amtmand von Schmettau
havde indkaldt tolvmændene fra Løjt og Varnæs
for at få dem til frivillig at køre jord til batteriet. Men de ville
på ingen måde hjælpe til. De gav udtryk for, at de havde rigelig
at se til.  

Borgmester Bendix Schow
ønskede at der kom militær til byen, så man fik oprettet et ordentligt
forsvar. I december 1807 besluttede hærledelsen at opføre flere kanonbatterier
ved Aabenraa. Den mest omfangsrige kom til at ligge på Lindsnakke.

Man lod dog også bygge en kanonbåd,
der fik navnet Caroline.  

Fremmede tropper i byen

I årene 1808 og 1809 var mange spanske
og franske soldater indkvarteret i Aabenraa.
I december 1813 transporterede frivillige fra Aabenraa
kanoner og ammunition fra batterierne i byen til Middelfart og Strib.  

Et voldsomt indtryk efterlod det sig,
da den første afdeling kosakker i 1814 kom til byen. To uger efter
freden i Kiel den 28. januar viste borgerne i Aabenraa
deres kongetro. På borgmesterens initiativ havde byens borgere illumineret
deres huse. Der blev affyret kanonskud og i madam Rudebecks
gæstgivergård var der bal.  

Skibsfarten i fremgang

Krigen satte sine spor. I løbet af kort
tid erobrede Hamborg handelen på den jyske halvø. Fra København
vendte skippere tilbage til Aabenraa.

I midten af 1820erne var skibsfarten
på vej frem, og i begyndelsen af 1830erne voksede Aabenraas
flåde med yderligere 50 pct. Medvirkende til den positive udvikling
var sikkert det gode håndværk, man præsterede på de lokale værfter
i byen. Mange af Aabenraas skibe kom til at sejle for de handelshuse
fra Hamborg. Der har sikkert også været masser af kapital fra
Hamborg
i skibene fra Aabenraa.  

På Jacob Paulsens Skibsværft
var der i 1827 ansat 160 tømrere. Aabenraas erhvervsliv oplevede en
sand opblomstring. Hele eventyret bevirkede også en opblomstring i
indbyggertallet.  

Allgemeines Wochenblatt

Hans Kopperholdt
var medlem af en gammel skipper– og købmandsfamilie, der havde fået
sit knæk under krigen mod England. I sin ansøgning om at udgive et
ugeblad i Aabenraa, at han havde hustru og fire børn. Han skulle
have et erhverv, der kunne ernære ham. Det kom udgivervirksomheden
nu aldrig til. Men Koppenholdt
drev ved sin af et ølbryggeri, der efterhånden kunne ernære ham.  

Bladet Allgemeines Wochenblatt
skulle hovedsagelig bringe handels – og skibsefterretninger og være
et lokalt annonceorgan. Venner hjalp ham med det økonomiske, herunder
borgmester Schow og fysikus Neuber.

Egentlig skulle bladet have heddet Hamburger Nachrichten.
I kontrakten med bogtrykker Rathje
var nævnt titlen Nordischer Mercur.
De første numre udkom i 1826.

Bladet var mere moderne end for eksempel
Tondernsches Intelligenzblatt, det haderslevske Lyna

eller Flensburger Wochenblatt für Jedermann.  

Før 1834 var der kun ganske få 
lokale nyheder, og hvad der findes af politisk stof, var beskåret af
censuren. Der var påfaldende mange artikler fra kongeriget.
Der var også prøver på Aabenraa
– dialekten.
Ja man kan sige den var meget tolerant over for både
dansk og tysk. Kongefamiliens gøren og laden kunne også læses i bladet.  

Vi fortsætter i en senere artikel,
beskrivelsen af Aabenraa 1800 – 
1850.
 

Kilde:

Se Litteratur Aabenraa 

Hvis du vil vide mere:
Se

  • Aabenraas fattige
  • Muntre historier fra Aabenraa
  • Skibe fra Aabenraa
  • Flere skibe fra Aabenraa
  • Rådhuset i Aabenraa
  • Skyttelauget i Aabenraa

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Aabenraa