Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Kirker og mennesker på Nørrebro

December 6, 2009

Arbejderne på 
Nørrebro var i begyndelsen ikke meget for kirker. De ville hellere
have vækkelsesprædikanter og bedre social omsorg. Men de fik en masse
kirker og social omsorg, der blev udført af kirkerne. Det offentlige
var slet ikke i stand til dette. De fleste kirker på
Nørrebro blev bygget af penge, der blev indsamlet. Den første kirke
blev opført i 1861.
 

Da voldene faldt kom der rigtig gang
i byggeriet på Nørrebro. Byggespekulanterne havde gyldne tider.
De var selv med til at fastsætte lovgivningen. Med den store tilstrømning
af beboere til byggespekulanternes lejekasserne, fulgte nød og elendighed.
Dengang var det offentlige ikke gearet til at tage sig af dette.  

Den ældste kirke var Kirken udenfor
Nørreport.
Den lå dog langt fra det nuværende Nørrebro,
nemlig omtrent på hjørnet af det nuværende Frederiksborggade og
Nordre Farimagsgade.
Der skulle gå et par hundrede år før der
igen blev bygget en kirke i forstæderne.  

Stor kirkelig aktivitet

Det var godt, man havde de frivillige
og de kirkelige organisationer. Der blev bygget kirker, skoler, hospitaler,
diverse børnehjem m.m. De kirkelige menigheder på Nørrebro var virkelig
aktive dengang. Der var vitterlig også brug for deres hjælp.  

Det første kirkebyggeri blev opført
Nørre Fælled i 1861. Det var Sankt Johannes Kirken,
der blev opført.

De fleste kirker dengang blev opført
på privat initiativ eller efter forslag fra kirkelige eller efter
kommunale topembedsmænd. Ofte var det private indsamlinger, der dækkede
udgifterne. I nogle tilfælde fik man grunden foræret af magistraten
og hvis procentdel af byggesummen.  

Arbejderne ville ikke have kirker

Det tog ni år fra, at de første planer
for Sankt Johannes Kirken forelå, til kirken var opført. Fra
menigheden udgik der initiativ til opførelse af endnu to kirker –
Sankt Stefans Kirken
Ydre Nørrebro
og Sankt Jakobs Kirken Østerbro.

Således blev Sankt Stefans kirken
finansieret udelukkende af private midler.  

På landet var det præstegårdsjorden
og tiendet, der var præstens hovedindtægtskilder. I hovedstaden var
det afgifter for kirkelige handlinger og offer. Og jo flere præster
man var, jo flere var man om at dele kagen. Derfor ramte sognedelinger
præsterne på pengepungen.

Og så var det socialisterne. De
var modstander af kirkebyggeri. De troende burde selv betale for dette
byggeri. Arbejderbefolkningen ville helst være fri. De ville hellere
have forbedringer af de sociale forhold og vækkelsesprædikanter.  

Men den 5. maj 1872 måtte mange arbejdere
søge tilflugt i en kirke. Kniplerne var trukket og militær og politi
drev arbejderne på flugt. De stimlede sammen foran Sankt Johannes
Kirken.
Dørene til kirken blev trykket ind, og den yngre præst
havde pludselig fuldt hus i sin kirke.  

Han gjorde et kort ophold i sin prædiken.
Ingen forstyrrede ham, før han sted i talen sagde: 

  • Paa Moses Stol sidder nu
    de Skriftkloge og Farisæerne.

 

Så hørte man fra salen: 

  • Det er hørt.

 

Præsten bad nu en bøn og kirken tømtes
under orgelspillet. Arbejderne kunne igen få et par drag over
nakken. Men for en kort tid var kirken god nok for dem. 

Lukasstiftelsen
Nørre Allé åbnede i1908 et kirkerum. Det blev nedlagt
i 1931, og en ny kirke blev indviet i Gentofte
i 1932.  

Også på Skt. Johannes
Stiftelsen(det senere Nørre Hospital)

blev der opført et kirkerum i 1885. Det blev først nedrevet i 1978.
I De gamles By blev et kirkerum indviet i 1892.  

Den stakkels murer

En murer henvendte sig til Helligkors
Kirkens
præst, Pastor Ifversen for at blive gift. Men det
var et problem, mureren havde været gift før. Men havde fået Kongelig
Bevilling til sit ægteskabs ophævelse.

Pastoren nægtede, da det stred mod hans
samvittighed. Ministeriet påbød gentagende gange pastoren at efterkomme
ønsket, men lige meget hjalp det.

En domstol tilkender pastoren en bøde
på 200 kroner for at have undladt at opfylde, hvad det var ham lovlig
befalet som embedsmand.

Pastoren ankede afgørelsen og Højesteret
gav ham i 1903 ret. Mon ikke mureren alligevel blev gift af en anden
præst?  

Sankt Johannes Kirken

Sankt Johannes Sogn
blev udskilt fra Trinitatis
og Vor Frue i 1861. Kirken var den første kirke, der blev bygget
uden for Københavns volde. Inspirationen kom fra den unge teolog
Ludvig Helweg
i 1852.  

Men også andre arbejdede for en
kirke i området. Den unge teolog Nicolai Holten
var blandt de ivrigste. Men vi så navne som Fabrikant Anker Heegaard
og Wroblevski
og bankassistent og senere arkivar P.D. Feilberg,
blandt de ivrigste.  

Krigsministeriet
og Kommunen skænkede grunden, der var en del af Blegdamsfælled.
Pengene til byggeriet (116.000 rigsdaler – ca. 230.000 kr.) kom ind
først og fremmest via en indsamlingskomité under Foreningen til
Opførelse af en ny Kirkebygning paa Nørrebro.

Pastor O.M. Rafn
havde testamenteret sin formue på 9.000 rigsdaler til formålet.  

Kirken, som har navn efter evangelisten
Johannes
blev indviet i 1861 i overværelse af Kong Frederik
den Syvende
og biskop Martensen.

Dengang omfattede sognet 16.000 indbyggere
og omfattede hele Nørrebro og Østerbro
fra Ladegårdsåen til Hellerup
og ud til Brønshøj. Måske var det derfor, at der var plads
til hele 800 i kirken.  

I 1885 var sognet – på trods
af udskillelser af Sankt Stefans, Hellig Kors og Sankt Jakobs sogne
vokset til over 60.000 indbyggere, hovedsagelig tilflyttere fra landet.  

Kirken er bygget som en kirkehal med
tre lige høje spidshvælvede skibe og to korsarme, tårn med våbenhus
og hovedindgang i sydvest og kor med tresidet afslutning i nordøst.

På hver side af våbenhuset findes
to kapeller, ligesom der på hver side af koret befinder sig to
små udbygninger.  

Kirken er opført i gotisk stil af røde
mursten på en granitsokkel. Tårnet er 54 meter højt. Altertavlen
er fra 1818 og bestilt som altertavle til Christiansborg Slotskirke
og Vor Frue Kirke.  

Alt træværk var oprindelig malet i
en mørk brun egetræsfarve. Da træværket i 1961 blev afsyret for
at skabe en lettere og lysere stemning i kirkerummet, viste det sig
desværre at prædikestolens evangelistfigur var af malet gips og ikke
af træ. 

Brygger Jacobsen
skænkede to glasmalerier i 1911. de befinder sig i dag i koret. De
10 lysekroner stammer fra 1943.

Uden for kirkens sydlige korsarm findes
en mindesten over kirkens dynamiske første præst Rudolf Frimodt,
der er begravet her sammen med sin kone, Sophie Magdalene. 

Bethelemskirken

  • Lad en mand få
    en firkant, begrænset af fire gader, og lad ham få
    en trækirke eller en bygning i en baggård at tale i

 

Sådan sagde pastor Johannes Møller
på et møde i Bethesda på det nuværende Israels plads
i 1886. baggrunden var den fatale mangel på kirker i København.  

I juni 1886 stiftede tre unge velhavende
kvinder Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i København.
I 1889 havde man samlet så mange penge sammen, at man kunne købe en
tidligere frimenighedskirke i en baggård i Blågårdsgade.
Det lykkedes at få den første Bethlehemskirke
indviet og ansat en præst. Kirken blev drevet som en filial til
Sankt Johannes Kirken.
 

Den ny Bethlehemskirke
Åboulevarden blev bygget i 1938 som en efterfølger for
den lille baggårdskirke. Den første kirkebygning findes dog stadig.
Den er tilholdssted for Evangelisk Luthersk Missionsforening.  

Den ny kirke var starten på en
ny byggebevægelse, der gav sig udslag i ca. 60 kirker. Den nye forening,
der startede med baggårdskirken
bidrog med hele 14 kirker.

Den gamle kirkebygning er beliggende
i Blågårdsgade 40. Den blev opført i 1878 – 1879. Det var
en lille bygning med to små forværelser, præsteværelser og et kirkerum
på 10 x 19 meter. 

Kirken på Åboulevarden
er bygget ind i husrækken. En meget stor gotisk trappegavl efterlader
ingen tvivl. Her er en kirke. Arealmæssig er kirken ikke stor, men
med den geniale byggestil virker den stor.

Orglet er et legendarisk Marcussen
orgel fra Aabenraa. Her er ingen kirkebænke, men flytbare stole.
Det var hvis første gang, det blev indført i en dansk kirke. I dag
er der 200 sidepladser i kirken.  

Kirken har siden 1980erne været hjemsted
for en menighed præget af karismatisk højkirkelig spiritualitet. Tanken
fra den første kirke er genoplivet, og menigheden betaler selv lønnen
for den ene af kirkens to præster.  

Blågårdskirken

Det var her man for første gang mødte
Det Københavnske Kirkefond.
Det blev stiftet i 1886, og meningen
var at de folkerige sogne skulle udskilles og ikke være større end
at menigheden havde en nær og personlig kontakt til sine præster. 

Blågårds Sogn blev udskilt af
Sankt Johannes Sogn i 1905. Kirken blev opført i 1925 – 1926.
Prisen var 270.000 kr.

Den afløste en midlertidig kirke lavet
af kokolith (gips blandet med kokosnødaffald). 

En trappegavl i gotisk stil fylder næsten
hele facaden. Indgangen ligger i 1. sals højde. Væggene i kirkerummet
er hvidkalkede. Loftet er et hvælvet træloft. Alterbordet og lidt
af væggen er beklædt med farvede fliser i Kähler
– keramik.
Over den hænger et krucifiks i eg fra 1954.  

Egentlig var korets tre vinduer kun fyldninger.
Men efter de store gårdrenoveringer var det muligt, at realiserer et
vinduesprojekt. Vinduernes pastelfarver får kirkerummet til at syne
af noget eksotisk. Også her i kirken har man et orgel fra det berømte
Aabenraa – firma, Marcussen.

I kirken er der plads til 350.  

I 1999 blev sognet slået sammen som
et fællessogn med Hellig Kors Sogn
under navnet Blågårds Sogn.  

Kirken bruges også af den serbisk
ortodokse menighed til gudstjeneste om søndagen.  

Brorsons Kirken

Kirken har været meget omtalt på 
grund af iranske flygtninge og den meget progressive ungdoms – 
præst.

Kirken er fra 1901 og oprindelig opført
af Indre Mission. En 2 – øres indsamling ud over landet, samt
en lokal indsamling og støtte fra Kirkefondet
gjorde byggeriet muligt. Magistraten var så venlig at forære grunden.
Det var Indre Missions nestor, Vilhelm Beck, der indviede
kirken.  

Kirken er bygget som en byzantinsk ligearmet
korskirke. Den fremstår i dag som et markant kristent varetegn på 
det multietniske Nørrebro.
Et markant korshvælv præger kirkerummet. Overalt er der symboler fra
Evangelisterne.

Kalkmalerierne er kopier af ældre forbilleder.
En kæmpe lysekrone dominerer tårnhvælvet.

Altertavlen med motiver fra Jesu
korsfæstelse er fra 1903.  

Messingalterstagerne er skænket af Brorsons
efterkommere ved kirkeindvielsen. Prædikestolen er af granit. Oprindelig
var kirken forsynet med bænke. I 1961 blev der mærkværdigvis installeret
biografsæder i kirken. Disse blev i 1961 afløst af 250 stabelstole.  

Kirkens egentlige opgave i dag er at
være funktionskirke for børn og unge. Sognet er i dag sammenlagt og
er underlagt Blågårds Sogn.  

Hellig Kors Kirke

Hellig Kors Sogn
er udskilt fra Sankt Johannes Sogn.
En del af Sankt Stefans Sogn
overgik til dette sogn. Kirkegrunden er en del af den gamle kolera –
kirkegård fra 1853.

Navnet på kirken er sikkert inspireret
af, at den lå for enden af Korsgade.
Og grundstenen blev lagt den 28. juli 1887.

40 pct. af byggeomkostningerne blev betalt
af stat og kommune.  

En komité bestående af stiftprovst
Rothe
og borgmester H.N. Hansen foretog en indsamling. Kaffegrosserer
August Camél
og mange lokale håndværkere støttede også indsamlingen.
Næsten alt kirkens inventar er forsynet med sponsorernes
navne. Og som sønderjyde glæder man sig over at orgelet er sønderjysk.
Det stammer fra Bevtoft Kirke.  

Byggeomkostningerne var 330.000 kr. Og
tårnets pris (55 meter højt) vakte forargelse. Det kostede 30.000
kr.

Fra arkitektens side havde man satset
på murede og hvidkalkede hvælvinger. Men pengene rakte ikke.
I stedet valgte man det spidshvælvede træloft. Dette gør kirkerummet
noget mørkt og ubevist tilfører det noget mystik.  

Kirkerummet er holdt i gråt, grønt
og rødt, suppleret med små felter af gult og blåt omkring vinduerne.
Hele 600 siddepladser har den forholdsvis store kirke.  

Kirken er i dag Blågård Sogns
almindelige søndags – kirke.

Siden 1970 var kirken under pastor
Erik Bock
kendt for sine meget specielle kunstneriske initiativer
og events.  

Københavns første menighedssamfund
blev etableret omkring kirken i 1890. Det fire grundsætninger var 

  1. Bekendelse
  2. Samfundstugt
  3. Forbindelse til det kirkelige
    embede
  4. Den lokale begrænsning

 

Der udsprang aktiviteter som gårdmøder,
bladmission, søndagsskoler og KFUM og KFUK.
Generalsekretæren ved Kirkens Korshær
er traditionelt også præst ved Hellig Kors Kirke.  

Simeons kirke

Allerede i 1902 blev området, der dengang
mest bestod af gartnerier og haver, udskilt fra Sankt Stefans Sogn
som Sankt Stefans 2. sognedistrikt. Først i 1905 blev Simeons
Sogn
et selvstændigt sogn. Da kvarteret blev bebygget, og beboertallet
dermed stadig voksede, blev den vestlige del af sognet skilt fra som
Samuels Sogn
i 1923.  

Den første Simeons Kirke
var det såkaldte blækhus,
en midlertidig kirke opført i en slags samlesæt af jern importeret
fra England. Kirkefondet, der ejede jernkirken havde brugt den
fra 1896 – 1905 som foreløbig kirke i Nazareth Sogn
i Ryesgade Østerbro.  

I det nye sogn blev den placeret på 
en grund ude på Fælleden
bag ved Sjællandsgades Skole.
Jernkirken rummede 500 mennesker, men materialet var ikke særlig velegnet.
Kirken var stegende varm om sommeren og isnende kold om vinteren, selv
om den blev varmet op af to store kakkelovne.  

Regnens tromlen på taget og gadedrengenes
larm kunne sagtens overdøve præstens og Guds ord. Efterhånden rustede
jernet og i 1906 begyndte man via Kirkefondet
at samle penge ind til en rigtig stenkirke.  

I 1911 købte Kirkefondet
en grund af kommunen for 20.000 kr. Selve opførelsen af Simeons
Kirke
kostede 109.500 kr.

Den nye kirke gav anstød til, at det
nye kvarter omkring den nuværende Guldbergsgade
blev bebygget. Nye ideer om lys og luft var slået igennem. Nu var det
pludselig plads til små haver. Og til kirken blev der indrettet en
mindre klosterhave. 

Kirken er opført i barokstil. Den er
bygget sammen med Sjællandsgades Badeanstalt.
Dette giver anledning til udtrykket En ren sjæl i et rent legeme.

Omkring 1950 var der altid kø, for at
komme til badeanstalten, dog ikke til kirken.

Kirkens tårn er på 38 meter. Kirkens
søndre korsarm rummer menighedslokaler. I den nordre korsarm er der
bl.a. kordegnekontor. Kirken er hvidkalket med loft af krydshvælv.
Lyset kommer ind fra høje rundbuede vinduer.  

Den nuværende altertavle har titlen
Kristus velsigner børnene.
Selv om billedet er fra begyndelsen
af 1900 tallet, virker det næsten surrealistisk. Det er portrætter
af menighedens børn omgivet af huse og fabrikker fra Nørrebro.  

Den oprindelige altertavle Jesu i
Gethsemane have
hænger i våbenhuset. Ved korbuen modsat døbefonten
i bornholmsk granit, findes den udskårne prædikestol.

I dag rummer kirken 500 siddepladser.   

Sankt Stefans Kirke

I denne kirke har vi arrangeret tre – 
fire lokalhistoriske arrangementer, med ikke under 140 deltagere. De
ansatte i denne kirke har altid været særdeles aktive og haft mod
til nytænkning.  

Kirken er Nørrebros
næstældste kirke. Sognet er udskilt fra Sankt Johannes Sogn
i 1874 på initiativ af Rudolf Frimodt.
Hans ønske var, at der skulle opføres en kirke til de fattige i
lygtekvarteret
på det ydre Nørrebro.
Godt nok skulle kirken være beskeden, men også smuk. Og det er da
lykkedes ganske godt. Den kom til at koste 68.000 kr. og den blev bygget
for privat indsamlede midler. Grunden var en del af haven omkring
Kirstinedal.
Den blev skænket til sognet af ejeren, lensbaron
Løvenskjold.
 

Kirkens navn er inspireret af de barske
sociale forhold på Nørrebro.
Den hellige Stefanus var en af de syv fattigforstandere i den
første menighed i Jerusalem.  

Den fritliggende kirke er opført i senromansk
stil med rig anvendelse af rundbuefriser. Indvendig er kirken opbygget
som en lille basilika med pulpiturer over de smalle sideskibe og trælofter,
der følger spærene. Det lyse gråmalede træværk og de ret små proportioner,
gør kirken til en af de hyggeligste, varmeste og lyseste kirker i
København.
 

Skibets sidemure har hver fem fag vinduer
i to stokværk. De øverste er store og rundbuede og dem, der forsyner
rummet med lys.  

Der var oprindelig 700 siddepladser i
kirken. Koret er hævet 4 trin over skibet. Altertavlen som er indfældet
i nygotisk ramme, forstiller Jesus
på besøg hos Martha og Maria.
Frøknerne Dorph Petersen fra det nærliggende Blågården
stod model til de to søstre.  

Ved 25 års jubilæet i 1899 havde malermester
Schrøder
nydekoreret prædikestolen med symboler på tro, håb,
kærlighed og retfærdighed.
 

I 1929 blev der bygget et kapel til kirken.
Og i 1965 blev der indrettet et dåbsværelse. Belysningen blev udskiftet
i 1969.  

I forbindelse med restaureringen i 1974
blev der opsat et nyt alterbord. Prædikestolen blev sænket og trukket
nærmere koret. Døbefonten er af grønlandsk marmor. De to store kandelabre
på alteret blev skænket af Holmens Kirke.  

I 1993 blev der indrettet et nyt dåbsværelse
og informationskontor.  

Til højre foran koret står en lysbærer,
den første i sin art her i landet og tegnet og fremstillet af Over
Carlsen.
 

Ved en indsamling i menigheden i 1919
blev et maleri forestillende Sankt Stefans
martyrdød skænket til kirken. Kirkeskibet er skænket af skibsbygger,
Skifter Andersen, Aabenraa i
1882 sammen med to syv – armede lysestager.
Skroget til skibet har været model til skibet Heinrich Augusta,
som Skifter Andersen byggede til et købmandshus i Hamborg.  

I våbenhuset er en mindetavle over
Rudolf Frimodt.
 

Orgelet er meget specielt. Udover de
24 stemmer har det også et klokkespil. Som det eneste i Nordeuropa
har det også slagtøj, stortromme og bækken.  

Karmel

I Vedbækgade
ligger Karmel, som er tilknyttet Stefans Kirke.
Her har jeg både været til konferencer, møder og sågar til fest.  

Den smukke bygning hed dengang også 
Sankt Stefans Sognemissions Hjem.

I den høje kælderetage havde generalinde Harbou
lejet bespisningslokaler til Mødres og Børns bespisning. 

Ind af hovedindgangen var der plads til
300 mennesker. På første sal havde Frøken Marie Købke
lejet 8 rummelige værelser til Sankt Stefans Haandgerningsforening.
Denne virksomhed forgrenede sig på den tid over hele Nørrebro.  

På samme etage havde Sankt Stefans
Sygepleje
tre værelser til bolig for to uddannede sygeplejersker,
hvis virksomhed havde stor betydning for det fattige sogn.

På anden sal var værelserne lejet
ud til klokkerkontor.  

Karmel
blev indviet ved en smuk højtidelighed på Allehelgens Dag.
Bygningen var foreløbig den sidste af en række bygninger, der kom
de fattige til gode. Af andre kan nævnes Jagtvejens Asyl, Prinsesse
Thyras Asyl, Marthahjemmet, Sankt Stefans Børnely og Dronning Louises
Asyl.
Alt dette krævede en enorm indsats af præsterne og frivillige.  

Anna Kirke

Omkring år 1900 blev området udskilt
fra Sankt Stefans Sogn. Et selvstændigt kirkesogn med P.E.
Waidtløw
som præst opstod. Børnehjemmet Bethlehem
i Bjelkes Allé blev også et slags midtpunkt.

Sognet blev selvstændigt i 1912 og havde
da 9.000 indbyggere. I 1907 blev der købt to villaer på Bjelkes
Allé,
og her opførtes Anna Kirke
i to etaper fra 1914. Indtil da holdt menigheden gudstjenester i
Sankt Stefans Kirken
og i børnehjemmet.  

Indsamlingen til kirken blev foretaget
i hele landet. Det var de såkaldte Anna
– komiteer,
der stod for denne organisation. Hensigten var, at
alle kvinder og piger, der hed Anna,
skulle bidrage. Selv da skonnerten Anna af Thurø
løb af stabelen, blev der samlet ind.

Da jeg engang holdt foredrag i kirken,
lagde jeg mærke til en ældre kvinde, der troede jeg, var faldet i
søvn. Hun kom hen til mig bagefter, og fortalte, at hun hed Anna.
Hun var begejstret over det jeg sagde. Og så stod munden ikke stille.
Over en øl fortalte hun de næste tre kvarter fantastiske historier
fra Nørrebro. Jeg var meget beæret over, at måtte skrive i
hendes Gæstebog. For som Anna
sagde, her havde andre berømte personer også
skrevet.
 

Rørvarefabrikant Rasmus Christiansen
bidrog med en væsentlig andel. Historien bygger på, at han krævede,
at kirken fik navn efter sin elskede hustru.  

Den 27. december 1914 blev første etape
– stueetagen, indviet som kirke. I 1921 blev kirken udvidet med
den store sal, der er bygget som en lav bygning og vinkelret på 
den daværende kirke.

I 1928 stod hele kirken klar. Prisen
var 350.000 kroner. Kirkerummet på første sal havde dengang 600 siddepladser.
Kirken er bygget af røde mursten med tegltag.  

Alteret er fra 1935 og prædikestolen
er fra 1939. De er begge skænket af menigheden. Alteret viser motiver
fra Skærtorsdag og Langfredag. Prædikestolen viser den gamle Anna,
der sammen med Simeon bringer to duer til templet som offer for
Jesu
frembærelse i templet.

Døbefonten er en gave fra en familie
i sognet.  

I 1979 gennemgik kirken en større renovering,
hvor man fik et nyt orgel. Der blev lagt nyt gulv og bænke og træværk
blev malet. En længe tiltrængt elevator til første sal blev også
installeret.   

Kingos Kirke

I 1908 oprettedes Sankt Stefans nordre
Sogn.
Det oprindelige navn var Tagens Sogn.
Her lå endnu store gartnerier.

I 1909 skænkede kirkens nabo, tekstilfabrikant
Holger Petersen
grunden og sidenhen pengene til tårnet, der ellers
ikke ville være blevet bygget.  

Det Københavnske Kirkefond
stod for opførslen, godt hjulpet af en testamenteret gave på 72.000
kr. fra herredsfoged Johannes Erichsen
fra Løgstør.

Selve kirken danner nordfløjen i et
trefløjet anlæg med et i 1928 tilføjet menighedshus i syd og et tårn
med kobberstækt spir i nordøst.  

Menighedshuset kostede 78.000 kr. og
blev skaffet via en indsamling tegnet som ugentlige 2 – kroners
bidrag. Indgangsportalen er placeret under tårnet i det ene hjørne,
lige hvor Bragesgade og Nannasgade
mødes.  

Kirkens indre havde oprindelig 480 siddepladser.
Men flere restaureringer har gjort om på dette. I dag er der 170
siddepladser.  

Alterbilledet er malet af Erik Henningsen
i år 1900 og skænket til kirken i taknemlighed over, at hans søn
blev fundet i god behold efter at have været forsvundet på Nørre
Fælled.
Billedet forstiller Jesus
med en lille dreng på armen foran Nørrebros
huse og rygende skorstene. Faktisk samme tema – Lad de små
børn komme til mig
svarende til det som hænger i Simeons Kirke.  

Døbefonden er hugget i gotlandsk sandsten.
Dåbsfadet er af sølv og har Thomas Kingos
våbenskjold i emalje som dekoration. Orglet fra 1999 er bygget hos
Marcussen
i Aabenraa.  

Menigheden har været særdeles aktiv
i storbymission. I kirken har der været talrige indvandrer – 
og flygtningegudstjenester på engelsk.  

Samuels Kirken

I 1908 stiftedes et menighedssamfund
i Simeons 2. distrikt. I 1923 blev Samuels Sogn
formelt selvstændigt, men måtte, indtil Samuels kirken
var blevet opført, dele kirke med naboerne, dvs henholdsvis Simeons
Kirke
og Kingos Kirke 

Kirkefondet
havde købt grunden i Thorsgade
og en kirkekomité indsamlede penge. Indsamlingen foregik lokalt samt
i Ribe Amt og i Ulfborg – Hind herreder.

Hvad angår navnet på kirken, ja
så vandt det gammel – testamentlige navn Samuel
over navnet på den første præst på Nørrebro
– Rudolf Frimodt.
 

I første omgang byggede man en krypt,
der blev indviet til kirke i 1925. Den kostede 160.000 kr. Klokken var
en foræring fra Sankt Pauls Sogn
og Messias Sogn i Hellerup. 

Anden etape af Samuels Kirken
var selve kirkerummet med 400 siddepladser stod færdig i 1932. Krypten
blev herefter taget i brug som menighedslokaler.

I mange år var der indsamling til et
kirketårn. Men projektet opgav man i begyndelsen af 1990erne.  

Kirkens høje østgavl med det store
runde mosaikvindue og korset på toppen vender ud mod Thorsgade.
Kirken er bygget ind i husrækken. Bebyggelsen i kvarteret er forholdsvis
lavt, så kirken virker som monumental.  

Kirken har to lave sidebygninger. Den
ene fungerer som indgang til kirken, den anden som kontor. Facaden har
gotiske træk. Interiør og inventar virker ikke særlig dansk, nærmest
som fra engelske herrestæder. 

Kirken har ikke nogen egentlig altertavle.
Prædikestolen er enkel, af træ uden udskæringer og himmel. En
kopi af Thorvaldsens Kristusfigur blev i år 2000 anbragt lige
over for indgangsdøren. 

I 2001 fik kirken et nyt orgel. Den har
i dag 400 siddepladser. Siden 1971 har den også været hjemsted for
færøske gudstjenester.  

Også i denne kirke har jeg holdt
et par foredrag, og kender en del af kirkens ansatte som pragtfulde
mennesker.  

Katolikkerne på 
Nørrebro

I 1849 ophørte enevælden. Vi fik en
ny grundlov og dermed religionsfrihed. 

Historien begynder faktisk på 
Solitude,
hvor Monsignore B. Bernard
var administrator for Nordpolens apostoliske Præfaktur. Bernard
fik skøde på ejendommen den 12. september 1867. Men det var dog kun
ganske kortvarig, at Nørrebro
fungerede som bispesæde. Præfakturet blev delt i tre dele, og Bernard
rejste til Norge i 1869.  

Skødet overgik til tre medlemmer af
Sankt Ansgar Menighed.
I 1875 tog de første Jesuitter
fast ophold i Danmark, netop på Solitude.
En kort tid lejede de sig også ind i ejendommen Ewaldsgade 5.
I 1878 forlod paterne Nørrebro
til fordel for Kronprinsessegade 42.  

Katolikkerne bevarede dog deres tilknytning
til Nørrebro. I 1873 havde Sankt Joseph Søstrene
påbegyndt opførelsen af et hospital i Griffenfeldtsgade.
Hospitalets kapel blev indviet i 1875, og i 1883 fik man sin egen præst.  

Man ville dog gerne have sin egen sognekirke,
og den energiske præst Anton Neuvel begyndte en indsamling.
I 1890 havde indsamlingen nået 18.000 kr. Man anskaffede manufakturhandler
C. Heilbuth´s
ejendom, Nørrebrogade 27.
Her blev Sakraments Kirken opført.

Fra starten var det meningen, at der
også skulle være skole på stedet. 

 Sankt Ansgars Skole eksisterer
i bedste henseende på Nørrebro.
Vi skal helt tilbage til 1816, for at finde skolens rødder. Den første
katolske menighedsskole blev oprettet i forbindelse med den katolske
kirke i Bredgade. Men skolen er egentlig meget ældre.  

Sank Ansgars Kirke
i Bredgade blev bygget i 1742. Den gang havde man ikke religionsfrihed,
enevælden herskede. Kirken blev bygget på dispensation, og det var
mest for udlændinge. Til denne skole var der også tilknyttet en lille
menighedsskole.  

Inde i Bredgade
var skolen blevet for lille, derfor åbnede Sankt Joseph søstrene
en skole i Griffenfeldsgade 7
i 1906. I 1923 flyttede skolen til en bygning ved siden af kirken. På
det tidspunkt havde skolen 30 elever.  

Efter forskellige sammenlægninger blev
skolen på Nørrebro en del større. I 1940 blev der foretaget
en ændring af det katolske skolevæsen. Skolerne i Sankt Ansgar
og Sankt Maria
sogne blev sluttet sammen med Sankt Joseph Skolen.
Sammenslutningen fik navnet Katolsk Centralskole. 

Søstrene besøgte eleverne derhjemme
og længe før det blev almindelig i København, havde man i menigheden
indført en sundhedsordning.  

I 1969 blev Sankt Ansgars Skolen
en selvejende institution.  

Kristuskirken

Kirken tilhører Københavns
første Baptistmenighed. Inden grundlovens indførelse havde
menigheden mange sammenstød med myndighederne. Allerede omkring 1865
anskaffede menigheden sig en grund på Baggesensgade.
Men først i 1867 blev kirken opført efter en strid i menigheden.

I 1889 blev kirken udvidet med en tilbygning,
der rummede en menighedssal, pedelbolig og mødelokaler.  

I 1936 blev kirken renoveret, og der
blev bygget et tårn med forhal og to sideværelser. 

Daniel Kirken

Ejendommen Baggesensgade 6
blev i 1930 købt af Spiritistisk Mission
for 181.000 kr. Det var en gammel tanke fra medlemmernes side, at man
ville have sin egen kirkebygning. Allerede i 1918 oprettedes en kirkefond.
Her kunne medlemmerne bidrage med gaver m.m.  

De sidste Dages Hellige

Også De sidste Dages Hellige
har været aktive på Nørrebro.
Fra 1902 havde de til huse i Korsgade 11.
I 1930 solgte de ejendommen og flyttede til deres egen kirke ved
Borups Allé.
 
 

Metodistkirke

Skråt over for den mosaiske begravelsesplads
på Møllegade opførtes i 1892 Bethaniakirken.  

Det sociale arbejde

Menighederne havde travlt med det sociale
arbejde. Vi har allerede været inde på en del institutioner.
Blå Kors
var også aktiv i området.

De karaktersvage, der var forfalden til
brændevinen kunne få det fattige hjem ud i ruin.  

Nævnes skal også Kirkens Korshær,
der i 1920 oprettede et korps i Rantzausgade.
Foruden det sociale arbejde, havde man et natmission, hvor berusede
mænd kunne sove rusen ud.  

Frelsens Hær 
har fra 1894 lavet et stort stykke arbejde i kvarteret. De havde deres
egen bygning i Gartnergade 16.  

Good Templar på 
Nørrebro

Nordisk Good Templar Orden
havde deres Ordenshus i Griffenfeldtsgade 7. her var afholdsforeningens
faste borg. I 1904 lejede man den gamle skolebygning og indrettede mødelokaler
i klasseværelserne. Gymnastiksalen blev omdannet til festsal, hvor
dilettantskuespillere viste deres evner.  

I 1919 købte Templar Ordnen og Tempelridderordenen
ejendommen og i 1925 foretog man en gennemgribende restaurering. Her
startede Arbejdernes Teater  

Good
– Templar – Ordenen
blev oprindelig oprettet i New York
i 1851 som en forening, der hed Knights of Jerico.
Til Danmark kom foreningen i 1880, efter at foreningen var blevet splittet.
Man var åbenbart ikke alle helt lige over for Gud, for en stor del
af medlemmerne mente ikke, at de sorte
måtte være med i foreningen.

En betingelse for at være medlem var,
at man skulle afholde sig fra berusende drikke og tro på
en personlig Gud.
Desuden skulle man overholde ordenens love.

I 1800 tallet var Danmark det land, der
havde det største alkoholforbrug. Og på Nørrebro
har man ganske givet bidraget til at kunne opretholde denne rekord.  

Kilde:
Se

  • Litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere:

  • Nørrebro Overskrifter 1903
    – 1916 (Børnehjemmet Bethlehem i Bjelkes Allé)
  • Solitude, en lystgård på
    Nørrebro (Katolikkerne på Nørrebro)

 

Om nød og elendighed på 
Nørrebro:

  • Barn på Nørrebro
  • Byggespekulation på Nørrebro
  • Fattiglemmer på Ladegården
  • Fattiglemmer, bisser og bøller
    på Nørrebro
  • Ladegården dengang
  • Moral, etik, horeunger og
    fattighjælp

 

Om arbejdere og socialisme på 
Nørrebro

  • Kampen på Fælleden
  • Louis Pio på Nørrebro
  • Stauning på Nørrebro
  • Arbejdere og Industri på
    Nørrebro
  • Industri og arbejdere på
    Nørrebro (2)
  • Arbejderne på Nørrebro

 

Om Assistens Kirkegården:

  • Begravelse på Assistens kirkegård
  • Under jorden på Assistens
    Kirkegård
  • Da Gertud rejste sig fra kisten
  • Livet på Assistens Kirkegård

 

Mere
”Kirkehistorie” på dengang.dk

  • To kirker i Aabenraa (Aabenraa)
  • Livet omkring Bov Kirke (Padborg-Krusaa-Bov)
  • Ryd Kloster (Padborg – Krusaa
    – Bov)
  • En engelsk kirke ved Østerbro
    (Østerbro)
  • Højer Kirke (Højer)
  • Brorson – en præst fra
    Tønder (Tønder)
  • Møgeltønder Kirke (Tønder)
  • Præsten fra Daler (Tønder)
  • Tønder Kristkirke (Tønder)
  • Vajsenhuset i Tønder (Tønder)
  • Åndens folk i Tønder (Tønder)
  • Grundtvig på Nørrebro (Nørrebro)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro