Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Padborg – og nabobyerne

December 6, 2009

Dette er en flig af historien i Bov
og Holbøl sogne fra 1920 til 1940. Et særdeles aktivt foreningsliv
gjorde det bestemt ikke kedeligt at bo i området. Padborg Kommunalforening
kæmpede hårdt for at få de mest elementære ting igennem. Langs
Flensborg Fjord levede Sønderhav, Rønshoved og Kollund nærmest af
tyskerne. I Slutningen af 30erne blev tonen mellem de dansk
– og tysksindede hårdere.
 

Forhøjet skat

Efter Genforeningen blev 16 små 
kommuner ved grænsen samlet til sognekommunerne Bov og Holbøl.
Dette betød at beboerne i Holbøl og Hokkerup
måtte betale forhøjet skat. Bov Kommune
måtte gå ind og dække noget af Kragelunds
gæld.  

Bov Sogns Handels- og Håndværkerforening

Sognets handlende og håndværksmestre
mødtes i begyndelsen i Foreningen af Næringsdrivende for Bov Sogn,
men i 1924 brød de fleste fra Padborg ud af foreningen og stiftede
deres egen forening Padborg Handels
– og Håndværkerforening.
Efter to år sluttede de to foreninger
sig dog igen sammen under navnet Bov Sogns Handels
– og Håndværkerforening.
 

Man forsøgte at sikre medlemmerne økonomisk
ved at sikre, at de kommunale arbejder blev givet til de lokale. Man
forhandlede med både tyske og danske myndigheder om valutaproblemer.
Fælles lukketider besluttede man også i 1931. Således lukkede
man mandag til torsdag kl. 18. Om fredagen var det kl. 19 og der var
lang lørdag til kl. 21 – hver lørdag.  

Handels
– og Håndværkerskolen

Den vigtigste opgave var dog, at drive
den tekniske skole. Den blev åbnet i 1925 med tømrer, senere arkitekt
Haukohl
som leder. I begyndelsen var det Byggefagenes Mesterforening,
der stod bag. Men i 1931 overtog Handels
– og Håndværkerforeningen
skolen.

Den bestod såmænd af et aftenkursus
for lærlinge. Og det foregik på Padborghus.
I 1936 var man nået op på 45 elever, hvoraf halvdelen var handelslærlinge.

Foreningen arrangerede også vareudstillinger
på Padborghus.  

Padborg var en forholdsvis ny by – 
dengang. Men man savnede sin egen skole. Men det fik man aldrig. I stedet
voksede Frøslev Skole. Byen voksede frem til en rigtig by, men
det kneb med kommunal opbakning. Sognerådet var frem til 1929 domineret
af gårdmænd, der sagtens kunne klare sig uden gadelys og kloak hjemme
i Frøslev, Bov eller Vejbæk.  

Kampen mod kommunen

Allerede i 1923 tog købmand Chr.
Petersen
initiativ til at danne Padborg Kommunalforening.
Den første bestyrelse kom til at bestå af tre selvstændige og to
banefolk. Foreningen fik stor opbakning i befolkningen.

Den afgørende opgave var at sikre gadelys.
Pengene fik man fra gåsespil, basar og præmieskydning. Man søgte
at få opbakning fra kommunen, men her ville man ikke være med. Et
tilskud på 100 kr. kunne det dog blive til.  

Kommunalforeningen kæmpede også 
for fortove og gadenavne. Først i 1932 havde man fået kommunal godkendelse.
En lige så sej kamp var det, at få kloakeringen igennem.  

Kommunalforeningen havde stor tilslutning
til deres arrangementer. Således var den årlige juletræsfest på 
Padborghus
et tilløbsstykke.  

Ude vest på, lå Fårhus, Vilsbæk
og Kragelund.
Men vi må ikke glemme Frøslev,
der engang blev kaldt Sønderjyllands
største landsby. 

De rige tyskere ved fjorden

Ude ved Flensborg Fjord
Rønshoved, Sønderhav og Kollund.
Byerne var opstået som kolonier af småfolk, arbejdere og fiskere.
Og dem boede der stadig en del af, især i Sønderhav.
Men i 1890’erne ville velhaverne tættere til vandet og turisterne opdagede
det smukke sted.  

Omkring år 1900 var der skudt en række
små hoteller op i fjordbyerne. Kollund
havde endda hele tre kurhoteller at byde på. Kurhotellet,
Fjordhotellet og Wegeners Hotel. Rønshoved og Sønderhav

havde hver to hoteller. Det var et Strandhotellet
begge steder og desuden Skovly
i Sønderhav og Skovkroen
ved Rønshoved. Ja og så var det også et mindre gæstgiveri
over på Store Okseø.  

Om sommeren fyldtes hotellerne med badegæster.
Også efter 1920 udgjorde en stor del af gæsterne, tyskere. Gæsterne
kom fra den højere middelklasse. Det var endnu i 20*erne en højtidelig
stemning omkring feriegæsterne, især på Kurhotellet i Kollund,
der blev regnet for det fineste hotel.

Jo og så kunne man læse i Flensborg
Avis,
hvem der nu gæstede egnen.  

En del af omsætningen kom dog fra endags
– turister fra Flensborg.
Fjorddamperne sikrede en regelmæssig forbindelse mellem fjordbyerne
og storbyen. Disse dampere var den bedste kollektive transport dengang.

Hotelejerne tjente det mest på 
blot nogle få måneder. Om vinteren var det som regel kun værten
og en enkelt pige, der udgjorde hele besætningen.  

Grænsehandelen

Mange rejsende syd fra, benyttede fjordbådene
til at foretage grænsehandel. Gennem det meste af mellemkrigstiden
var en række fødevarer lettere eller billigere at få i Danmark.
Da der på et tidspunkt kun var tilladt at indføre 50 gram te eller
kaffe til Tyskland, fik de travlt i Kollund
med at veje poser med 49 gram af.  

De faste sommergæster satte deres præg
på Kollund og Sønderhav.
En del sommerboliger i området tilhørte tyskere. Disse forholdsvis
rige familier bidrog til købmanden og bagerens omsætning. Men også
en del velhavere, der levede af deres formue eller pension havde nedsat
sig her året rundt.  

Nogle af villaerne og sommerhusene i
Kollund
tilhørte ledende medlemmer inden for det danske mindretal
i Flensborg.

Fjordbyerne fik et noget tysk præg,
men det ændrede sig da grænsegendarmerne kom. Til området kom der
ca. 25 – 30 gendarmer.  

Starten på 
Rønshoved Højskole

I løbet af mellemkrigsårene forsøgte
højskolemanden, Aage Møller
at få nogle dansksindede med til at starte en højskole, men uden større
held. For egen risiko startede han i 1921 Rønshoved Højskole.
Begyndelsen var svær. I forvejen var der et børnehjem på stedet.
I 1928 stiftede Aage Møller
og hans kone yderligere en friskole. I 1930 var der en snes ansatte
på højskole og børnehjem, og hertil kom 43 elever. Rønshoved var
blevet institutionernes by. Det var som om stedet var blevet en enklave,
der levede helt sit eget liv.  

Fjordvejen

Fra 1933 til 1936 blev Fjordvejen
anlagt. Fjordbyene blev nu pludselig forbundet med hinanden og med
Rinkenæs
i øst og Kruså
i vest. Reelt var der ikke nok trafik til den dyre vej. Men anlæggelsen
havde politiske grunde. Man ville åbne fjordbredden til Danmark
og ikke kun til Flensborg.  

Et vandrehjem i Kollund

Det var også nationale hensyn,
der gjorde sig gældende, da Kollund i
1934 fik et vandrerhjem. Det var den nationale organisation Det Unge
Grænseværn,
der stod bag. Den danske ungdom var nu parat til at
indtage fjordbyerne. Det blev en vældig succes. Sidst i trediverne
var vandrerhjemmet det mest besøgte i hele Jylland.  

Kruså 
vokser

Kruså 
var en lillesøster til Padborg.
Også den var en ny by. Grænsen og hovedvejen førte til, at byen voksede
hurtig. Lige nord for Krusågård
krydsede hovedvejen landevejen fra Sønderborg
mod Tønder.  

Kruså 
var lige så lille som Padborg
før 1920. Her var herregården Krusågård,
en vandmølle, en landevejskro og nogle få huse. Allerede i 1920 oprettede
omegnenes bønder et andelsmejeri ved Korsvejen.
Samme år rykkede gendarmer og toldere ind. Toldvæsnet overtog kroen
og indrettede det til toldkammer.

Trods dette var der kun 120 mennesker
i byen i 1921. Men efterhånden som gendarmerne fik stiftet familie
og bygget hus i Kruså, steg indbyggertallet. Aktiviteterne trak håndværkere
og handlende til. I 1930 var der 175 indbyggere i det lille bysamfund.
De havde slået sig ned langs hovedvej 10 fra grænsen nogle hundrede
meter mod nord, omkring selve Korsvejen
og langs vejen mod Smedeby.  

Ligesom i Padborg
var det stans folk, der udgjorde den største gruppe. Landbrugerne var
der ikke så mange af. Der var også en del håndværkere og arbejdere.
Bager, slagter og 3 – 4 købmænd havde indfundet sig. Den største
købmand var Poul Thomsen. Han fik meget ud af grænsehandelen
i 30’erne.  

Bønderne taber magten

Ved valget i 1929 tabte bønderne magten
i Bov Kommune. Socialdemokraten N.S. Sørensen
blev ny sognerådsformand. I Fårhus
var han igangsætter af en ungdomsforening og et forsamlingshus. Han
satte en masse vejarbejde i gang for at komme arbejdsløsheden til livs.
For sin store indsats modtog han et ridderkors.

I 1934 blev købmand Nicolaus Wind
ny sognerådsformand. Egentlig var han brændselshandler og repræsenterede
håndværkerne og de handlende i sognet. Han beholdt hvervet indtil
1937.

Gårdejer Emil Mygind, Dubjerg
ved Kollund fortsatte som sognerådsformand indtil 1946.  

Skolevæsenet i området

Alle skoler overgik efter 1920 til at
undervise på dansk. Ved skolen i Bov
oprettedes der tysksprogede klasser. Skolerne i Bov og Holbøl
fungerede som landsbyskoler. Det vil sige, at de var 7 – årige skoler
med begrænsning af fag.

Den lille skole i Gejlå
havde kun en klasse i alle mellemkrigsår. Det samme gjaldt for Hønsnap
Skole
det meste af tiden. I Holbøl, Vilsbæk og Kragelund
havde man to klasser.

Skolerne i Frøslev, Bov og Kollund
var dog større allerede i 20’erne.  

I Bov
skete der store forandringer i skolevæsnet. Sognets indbyggertal blev
fordoblet efter Genforeningen. Frøslev Skole
var gammel og i dårlig stand. Man besluttede allerede 1921, at den
skulle erstattes af en ny og større skole. Den skulle også tage sig
af børnene fra det fremvoksende Padborg.
Den ny skole kunne dog ikke dække sognets behov. Også Kruså
voksede. I 1924 vedtog sognerådet at bygge en helt ny skole. Den blev
bygget i Kiskelund. Den fik dog kun en lærer, og blev i første
omgang sognets mindste.  

I lejede lokaler på Frøslev
Vestermark
indrettede man en skole, hvor børn af gendarmer og husmænd
blev undervist.  

I 1929 vedtog man at udbygge Bov Skole.
Også Frøslev Skole blev udvidet. Oprindelig ville man have
bygget en skole i Padborg, men Staten ville ikke rigtig være
med.  

Realeksamen i Tinglev og Flensborg

Forældrene udtrykte ønske om, at deres
børn fik mulighed for at komme i mellemskole og få realeksamen.
Dette var adgangen til et godt job inden for DSB og i toldvæsenet.
Indtil 1933 tog mange elever fra Bov sogn til Tinglev realskole
eller på Duborg skolen i Flensborg
for at få realeksamen.

I 1932 besluttede sognerådet at der
skulle være mulighed for at tage realeksamen på Frøslev
– Padborg Skole.
Dette betød at sognets skoleudgifter steg betragteligt.
I 1930 var der ansat 4 lærere. I 1937 var dette antal vokset til 13.

I Holbøl
var de seks steder, hvor man kunne låne bøger. Det samme var tilfældet
i Bov Kommune. Padborghus fungerede som det centrale bibliotek
med læsesal.  

Kirken og kroen havde tilbagegang

Folk mødtes rundt om i hjemmene. Jernbanefolk
mødte jernbanefolk, husmænd mødte husmænd og bønder mødte bønder.
Man fik tiden til at gå med at drikke kaffe og spille kort. Foreningslivet
havde fremgang, men kirken og kroen havde tilbagegang.  

Præsten i Holbøl 
advarer mod druk

I 1920 valgte både Holbøl
og Bov at beholde deres præster, henholdsvis pastor Andersen
og pastor Clausen. En af Holbøls
præster kaldte sognet ukristeligt. Måske var dette årsag til hyppige
udskiftninger af pastorerne i sognet. I Bov var det svært at få folk
i kirke, men når pastoren mødte op i de små bysamfund var tilslutningen
stor.  

Frimenigheder havde stor tilslutning.
I 1925 dannede højskoleforstander Aage Møller
en egentlig grundtvigsk frimenighed. En lille kreds af Indre Mission
i Padborg havde deres eget menighedshus.  

I Holbøl
mente præsten, at befolkningen gik for meget på værtshus. Pastor
Andersen
skrev i 1915, at der var 12 beværtninger i Holbøl
Sogn:
 

  • og i nogle finder der ofte
    drikkelag med skandalescener sted, særlig hyppigt i kroen i Holbøl.
    Tidligere var det også særdeles slemt i Vilsbæk. Nu efter at bevillingen
    er kommet på andre hænder er det blevet næsten mønstergyldigt. Også
    i Hokkerup er det temmelig galt. Da krigen begyndte, indtrådte der
    en vis bedring, men snart blev det så
    meget des værre. Drikkelaget har næppe nogensinde været så
    påfaldende som netop nu, det gælder især landsbyen Holbøl, hvor
    også adskillige kvinder er meget forfaldne. Også
    spillelidenskaben hersker i mangen en landsby.

 

Selv om kroerne lå tæt i Bov
Sogn,
så var præsten her ikke så bekymret. Sandheden var dog
også at bønder, håndværkere og arbejdere svigtede kroerne til fordel
for møder og idræt.  

Den danske nationale bevægelse

I Frøslev
havde foreningslivet gået sin sejrsgang længe før 1920. I 1930’erne
havde hele sognet et meget stærkt foreningsliv. 

Den danske nationale bevægelse spillede
en stor rolle i foreningslivet. Flensborg og Omegns Foredragsforening
havde op mod første verdenskrig mange medlemmer i flere sogne nord
og vest for byen. I 1922 tog man dog initiativ til at starte Bov
Sogns Foredragsforening
, der fortsatte i samme spor. Selskabelige
foreninger blev dannet både i Kollund
og Holbøl.

En masse ungdomsforeninger opstod efterhånden.  

Fodbold og gymnastik

Gymnastik og skytteforeninger opstod.
Også amatørteater blev dyrket.

Fodbold var kendt i sognene før 1920,
men først efter dette årstal blev det organiseret. Holbøl Ungdomsforening
deltog fra 1929 i Sønderjysk Idrætsforenings
turnering. I Kollund dukkede fodboldklubben Frem
op. I Padborg hed fodboldklubben Fremad.
Fra 1933 hed klubben Padborg Idrætsforening.
I Kollund skiftede klubben navn til Kollund Boldklub.  

I 1929 stiftedes Padborg Mandskor.
Det var næsten det største kor i Sønderjylland. Indre Mission
stod bag oprettelsen af FDF.
Det fik så Socialdemokratiet
til at oprette en lokal afdeling af DUI.
De fik også i 1934 oprettet deres eget orkester.  

Aktive foreninger

Sandelig fik man også Arbejdernes
Radioklub.
Modstykket var Kristelig Lytter Forening.
Og en haveklub med udstilling på Padborghus
havde man også fået. Også en skakklub var et af de talrige tilbud,
som Padborg kunne byde på.  

Særdeles aktiv var Frøslev
– Padborg Husflidsforening.
Her arbejde man med bogbinding, børstebinding
og fremstilling af modelmøbler i søgræs. Hvert år var der udstilling
Padborghus. Og foreningen var en af de talrige andre foreninger
der arrangerede bal.

Man har det bestemt ikke kedet sig i
Padborg
og omegn – dengang.  

Til bal ved Flensborg Fjord

Var man ikke med i en forening kunne
man gå til krobal, især langs Flensborg Fjord,
i både Kollund, Sønderhav og Rønshoved. Kollund
var et sandt mekka for den danseglade ungdom.  

Uden om foreningerne kunne man gå 
til komedie eller jazzkoncert på Padborghus.  

I Biografen

Biograferne bredte sig først i tyverne.
På landet mest som vandrebiografer. I 1926 oprettede bygmester og entreprenør
Jacob Petersen
en biograf i Padborg.

Padborg Folketeater
kunne byde på film onsdag, fredag og søndag aften. Man gik over til
talefilm i 1932, hvor man viste den første danske tonefilm Præsten
i Vejby.
 

Næsten halvdelen i Bov sogn
og en tredjedel i Holbøl havde stemt mod genforeningen med Danmark
i 1920. Tilflyttere til Padborg
rykkede stemmerne væk fra det tyske mindretal. Det lykkedes efterhånden
at få etableret tre tyske skoler i Bov sogn. 
 

Nazistiske hvervemøder

 
I begyndelsen af 1938 iværksatte det tyske mindretals nazistiske organisationer
en stor hvervekampagne i blandt andet Bov og Holbøl sogne.
Masser af møder blev afholdt, og ofte var de med den fremtrædende
ideolog Lorenz Christensen og kredsleder Jep Schmidt
fra Løjt.

Der blev oprettet afdelinger af Deursche
Jungenschaft
og Deutsche Mädchenschaft.
De var organiseret efter samme model som Hitler
– Jugend og Bund Deutscher Mädel.

Man lokkede med sportsaktiviteter, men viste også film fra partidagen.

Mindretallets leder, Jens Møller
optrådte ofte ved disse møder. Aftnerne blev afsluttet med Heil
for fører, folk og hjemstavn.
 

Senere blev der oprettet lokale afdelinger
af Schleswigsche Kammeradschaft
i begge sogne. Det var et militant uniformeret korps, kopieret efter
Hitlers s
tormtropper SA. 

Vogelgesang,
det tyske kreditinstitut var særdeles aktive i Bov og Holbøl
sogne. Forældrene blev truet med at sende deres børn i tysk skole.
Til gengæld fik børnene så mange gange en cykel for dette.  

Tonen mellem de dansk – og tysksindede
blev hårdere efter 1938 i Bov og Holbøl sogne.  

Kilde:
Se Litteratur

  • Padborg – Bov – Kruså

 

Hvis du vil vide mere:
Læs

  • Padborg – fra begyndelsen
  • Genforeningen i Bov Sogn
  • Frøslev – dengang
  • Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
    (under Sønderjylland)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov