Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Bondeslægten fra Trøjborg

December 6, 2009

Maren måtte ikke få 
sin Knud. Han var en ”Stodder”, sagde familien. Beskrivelsen af
familien Knudsen fører os til et gæstgiveri i Ribe og til Rejsby.
Videre møder vi Gyde Marie
i Forballum, Chritian Kold samt en nabo i Forballum. Det store slot
Trøjborg rives ned, og familien bosætter sig på
Visby Hedegaard
 

Maren måtte ikke få 
Knud

Knudsen – slægten på 
Trøjborg
stammede fra Rejsby Sogn.
Her boede i slutningen af det 18. århundrede Knud Lausten Knudsen.
Han var slægtens ældste.

Hans søn, Kresten Knudsen
blev født i 1773. I 1802 blev han gift med Maren Jensen,
datter af sognefogeden i Rejsby, Jens Lassen.  

Det var en vanskelig affære, at få 
dette bryllup i stand. Det kneb med formuerne hos lillebonden, Knud
L. Knudsen.
Sådan var tilfældet ikke hos modparten. Han var storbonde.

Men det var ikke kun pengene, der var
et problem. Både Marens brødre og far var imod det parti, som
datteren havde valgt. De ville sandelig ikke have sådan en Stodder
i familien, men Maren havde svaret dem: 

  • I skal ikke tege Jer den
    Sag saa nær. For om det bliver aldrig saa lidt, vi faar at hjælpe
    os med til en Begyndelse, saa skal vi dog aldrig søge Hjælp hos jer
    saa lidt som hos nogen anden

 

Et gæstgiveri i Ribe

Hun fik sin vilje, og de to unge rejste
til Ribe, hvor de slog sig ned ved Sønderport. Kresten Knudsen
blev handelsmand eller nærmere kreaturhandler. Han opkøbte kreaturer
Fyn og Sjælland. Han satte dem på græs på engene omkring
Ribe,
og solgte dem fede i Itzehoe
og Hamborg.  

Han var hele tiden på farten. Men
Maren
sad ikke uvirksom tilbage. De to havde indrettet et gæstgiveri
for især heste – og kreaturhandlere. Hun serverede aldrig mere, end
den enkelte kunne tåle. Det gik godt med gæstgiveriet, og de kom ikke
til at få hjælp fra Marens
slægtninge i Rejsby.  

Maren døde 87 år gammel i 1869.

Kresten
var ikke så robust som Maren.
Handler dengang, hvilede på tillidsforhold mellem sælger og køber
og på mundtlige aftaler og forpligtelser. Det lå måske til familien,
at handelen var slægtens levevej

To af Krestens
brødre blev således købmænd på Island.  

Sønnen, Knud Lausten Knudsen

I gæstgivergården i Ribe
kom der to sønner og fire døtre. Den ældste af sønnerne hed Knud
Lausten Knudsen
. Han blev født i 1806. Sin skolegang fik han først
i Ribe siden i Husum.
Efter konfirmationen kom han hjem og hjalp sin far med studehandelen.
Allerede dengang tog han selv ud for at afslutte en handel. Gennem årene
havde han meget med sin far at gøre. Faderen døde, da Knud
var 53 år.

De havde samme sind. De kunne være glade
og muntre, men de havde også stunder, hvor sindet var tungt og nedtrykt.  

Den anden søn havde slet ikke det samme
forhold til faderen. Han gav sig til at studere og blev senere præst.  
 

Gyde Marie i Forballum

I Forballum
i Mjolden Sogn døde i 1824 en meget rig bonde, Hans Ocksen.
Han efterlod sig en gård, der fyldte det meste af byen. Det hele blev
arvet af hans eneste barn, datteren Gyde Marie Ocksen.
Hun var 18 år. Hendes mor var død for mange år siden. Hun havde ingen
nære slægtninge i live.  

Hun blev forlovet med egnens rigeste
mand, Bror Thomsen fra Ballum.
Han var nu nok mere interesseret i alle hendes stude, og ville begynde
at handle med dem. Men hun lod ham vide, at disse stude endnu ikke var
hans. Han skulle ikke bekymre sig om hendes sager. Det gik helt galt,
da de forlovede mødtes til en løsøreaktion på Trøjborg
efter ejeren Kancelliraad, Holst. Bror Thomsen
mente, at Gyde Marie bød alt for hensynsløst på de mange smukke
ting. Han trak hende i kjolen og sagde: 

  • Gyde Marie, Gyde Marie
    hold nu op for Guds skyld.

 

Så blev hun sur, og lod Bror
vide, at han kunne tage hjem og ikke skulle vise sig i Forballum
igen.  

Knud og Marie får hinanden

Kort tid efter så hun første gang
Knud Knudsen,
der kom til byen for at foretage studehandel. Hun
erklærede med det samme, at hun ikke ville have andre end ham. De blev
da også forlovede og gift i 1826. De var begge 20 år gamle, og levede
de næste 25 år lykkelig sammen i Forballum.

Gyde Marie
var kritisk af natur. Hun var en sjælden smuk og statelig kvinde. 

Christen Kold møde familien Knudsen

Naboen hed Niels Andersen Hansen,
der gennem mange år blev en god ven til Knud Knudsen.
De var i 50erne begge rigsdagsmænd.

Børnene i de to gårde var jævnaldrende
og i 1838 tog de i fællesskab en huslærer til dem. Han hed Christen
Kold.
I en senere tale fortalte denne: 

  • Saa kom jeg til Sønderjylland
    for at være Huslærer hos den rige Knud Knudsen i Forballum. De Folk,
    jeg dér traf paa, var kristelige nok, de var ikke uvidende som Thyboerne,
    de var vidende. Men der var intet Liv i dem. Men hvorledes det var eller
    ikke, saa faldt det mig ikke ind at skaffe Liv i dem i den Retning.
    Derimod følte jeg, at de ikke var danske, og så
    tænkte jeg, at nu skal du tage fat.

 

Christen Kold
har utvivlsomt bidraget til at gøre Knudsen
mere bevidst dansk. Og han har haft betydning for Knudsens
store virksomhed og betydningsfulde støtte for højskolen i Rødding.
Knudsen
blev medlem af denne skoles bestyrelse, da denne blev oprettet
i 1844.  

Trøjborg rives ned

I 1851 købte han slottet Trøjborg
med dertil hørende gods. Og pludselig havde Knudsen
et kæmpe gods. Slottet havde også været anseligt. Fire to – etagers
fløje med fire tårne.

Knud Knudsen
ville ikke selv bo på slottet. Han ville kun være bonde og var bange
for at han ville få herremandsnykker
ved at bo der.

Derfor tilbød han staten slottet som
gave, hvis de ville oprette et seminarium der. Men staten mente, at
det ville blive for dyrt. Derfor lod Knud Knudsen
slottet bedrive i 1854. Et kæmpe mindesmærke blev pludselig væk for
eftertiden. 

Klosterbrødrene

Først i 60’erne var Knud Knudsen
med blandt de såkaldte Klosterbrødre
med Cornelius Appel i spidsen. De holdt møder for at protestere
mod Sprogreskripterne. Navnet til organisationen fik de, fordi
det første møde blev holdt i Løgumkloster.

Disse Sprogreskripter
vakte modstand hos befolkningen, fordi de ville påbyde dansk kirkesprog
og delvis dansk skolesprog i egne, hvor man hidtil havde haft tysk. 

Nye initiativer fra Visby

Sine sidste 15 år boede Knudsen
Visby Hedegaard. Han ofrede meget tid på at drive denne
til en god avlsgård. Han anlagde også et brændevinsbrænderi. Det
var for at få Spøl til kreaturfoder. Hans studestald gik der
gode rygter om.

Han var foregangsmand på landbrugets
område, og han var alt andet end smålig med penge, når det gjaldt
om at prøve eller gennemføre en ide. Således solgte han i 50erne
alt fæstegodset under Trøjborg
til meget små priser.  

En meget smuk hovedbygning til Hedegården
var opført af den forrige ejer, amtmand Neergaard.
Her modtog Knudsen og hans hustru, de mange gæster.  

Livsmodet daler hos Knud

1864 gjorde et stærkt indtryk på 
Knud Knudsen.
Det tungsind, han til tider var hjemsøgt af, var
kommet mere til udtryk de senere år. Efter krigen nedbrød det hans
livsmod helt. Han døde i 1866, mens han var på besøg hos en datter.  

Samtlige sogne, hvor igennem hans lig
måtte passare viste den sidste ære med klokkeringning. Fra hele Sønderjylland
strømmede folk til for at vise deres sidste ære.  

Hans
Ågesen

En af hans børn hed Hans
Ågesen Knudsen.
Han blev født 1831, og blev døbt Hans Ocksen
efter sin morfader. Efterkrigen 1848 ændrede han dette til Hans
Oksen
for at fjerne det tyske præg. Han ændrede det senere til
Hans Ågesen.

Han var elev på Rødding Højskole
og rejste derefter til England.  

Han blev forpagter på Trøjborg
efter at faderen havde købt den. I 1854 blev han gift med Flora
Tranberg
Lønborggaard.

De var meget forskellige. Hun var livlig
og en meddelsom natur, mild og glad. Han var mere stille af natur, tilbageholdende
og i det ydre meget kold. Han havde arvet moderens kritiske sans. Han
hadede det tyske regime.

Han var aktiv lige som sin far og medlem
af kredsdagen og Den Nordslesvigske Vælgerforening.
Sammen med sin kone gik han meget op i sang og musik.  

Knudsens
mange børn søgte efterhånden til Danmark.

Da han i 1906 efter 52 års lykkeligt
ægteskab mistede sin kone, solgte han Trøjborg
og flyttede til Fredericia,
senere til København, hvor han døde i 1917.  

Jens Lassen Knudsen

Kresten Knudsens
yngste søn hed Jens Lassen Knudsen
og var født 1819. Han kom også til handelen som faderens medhjælper.
Men det gik ikke så godt. Sønnen Knud
tog ham til Forballum, som medhjælper. Men Jens
følte sig ikke rigtig hjemme her. Han blev der kun i tre år. I 1841
besluttede han, at han ville være præst. 

Kilde:
Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Sønderjylland
    (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: 

  • Trøjborg – nord for
    Tønder
  • Tønder mellem dansk og tysk

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder