Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Padborg – fra begyndelsen

Oktober 13, 2009

Fra 1920 til 1930 voksede Padborgs
befolkning fra 25 til 1.200 indbyggere. Kromandens søn fra Krusaa blev
speditør. Der var 25 – 30 butikker i 1930, deriblandt 5 cykelbutikker.
Toldvæsnet, DSB og gendarmerne udgjorde de fleste. En ny byplan skulle
forene byen, men det lykkedes aldrig helt. Jernbanen delte byen og forretningerne. 
 

1921: 47 indbyggere

Da toget den 5. maj 1920 ankom hertil,
råbte konduktøren. Pattburg!
Det var en lille uanselig station, der åbenbarede sig. Her lå foruden
stationen, en lille jernbanerestaurant, en mølle, Hotel Pattburg
og et par enkelte huse mere.  

Bov og Holbøl Sogne
havde ikke færre end 4 stationer i 1920. Der var stationer i Pattburg
og Fårhus
på den jyske længdebane. Fra Pattburg
udgik der samtidig en jernbane til Tørsbøl,
og langs den var der stationer i Smedeby og Holbøl.  

Året efter genforeningen talte byen
47 indbyggere. Dengang talte man om, at nu var man snart lige så stor
som Vamdrup. Men det var sandelig langt igen. Vamdrup
tilhørte en af Danmarks største stationsbyer med 2.000 indbyggere.  

1925: 700 indbyggere

Men allerede i 1925 var der masser af
nye huse i Padborg. Masser af byggepladser og barakker mødte
den besøgende. Et par år havde man kaldt stedet for Paddeborg,
men det endte med Padborg. Efterhånden var befolkningsantallet
vokset til 700 indbyggere.  

1930: 1.200 indbyggere

5 år efter var en rigtig by vokset op.
Store stationsbygninger dannede statsbanernes sydligste forpost i Jylland.
100 huse lå nu på begge sider af stationen. Og op mod 1.200 indbyggere
havde byen nu. På mindre end de ti år havde Padborg vokset sig til
en stor stationsby. De andre stationsbyer var vokset frem mellem 1860
og 1914.  

     Var jernbanen Padborgs mor, så var grænsen
    byens far. Først da de to mødtes, og da grænsen løsrev Padborg fra
    Flensborgs skørter, kom der en by ud af det.
     

Jo, det var den danske stat, der skabte
Padborg. De danske etater holdt deres indtog i Bov sogn.
Først rykkede grænsegendarmeriet ind. Derefter toldvæsenet, som holdt
til ved grænsestationen i Padborg, hvor de rykkede ind med 10 mand.
DSB startede med en mindre bemanding, men den voksede gradvist de kommende
år.  

Toldvæsnet bygger

Toldvæsenet holdt i de første tre år
til i et telt. I 1923 fik de dog en barak ved stationen. I de første
år måtte de ansatte holde til på kroerne i Frøslev og Padborg.

I 1922 opførte toldvæsnet, Toldgården.
Det var et byggeri med 16 lejligheder opført direkte ved grænsen.  

Der bygges i Padborg

Øst for banen blev der bygget en del
huse og barakker langs Oksevejen
fra baneoverskæringen og op mod gården Oldemorstoft.
Ved viadukten åbnedes Petersen & Knudsens købmandsforretning
i en træbarak. Øst herfor blev der fra 1920 til 1923 bygget 5 – 7
huse og skure. Et enkelt af dem lå ved vejen ned mod stationen, men
de fleste lå ved en lille vej, der gik stik øst (det senere Østergade).  

Vest for banen, tæt ved møllen og
Gasthof Pattburg,
der havde skiftet navn til Hotel Padborg,
blev der frem til 1923 bygget en god håndfuld huse. Den tidligere murer
Thomas Hansen
drev i forvejen en købmandsbutik på hjørnet af
Frøslevvej og Oksevejen. Slagtermester Karing

byggede hus og forretning ved siden af i 1923. Flere huse fulgte nord
for slagteren og ind ad vejen til Frøslev.  

En ny byplan

Sognerådet mente, at det nu gik det
lige lovlig stærk. Man ville gerne have lidt styring i, hvad der skete.
Man besluttede derfor at bestille en byplan hos ingeniør Lützhöft
i Aabenraa.

Bydelen øst for jernbanen blev udset
til at rumme forretningskvarteret og de offentlige bygninger. Oksevejens
østligste del skulle gøres til den ny bys hovedgade. Med en sammenhængende
bebyggelse til forretninger, sagførere, læger m.m.  

Et stykke nord for viadukten skulle den
nye banegård ligge på østsiden af jernbanen. Ud for banegården tænkte
ingeniøren sig et stort torv med rådhus og hoteller. Øst for dette
skulle der bygges en ny kirke. Længst mod nord skulle den nye by have
sygehus, alderdomshjem og skole.

Derimod var kvarteret vest for jernbanen
ført og fremmest udset til private huse langs gader med træer. Længst
mod nordvest afsatte Lützhöft
dog plads til industri og pakhuse.  

Den virkelige udvikling levede ikke helt
op til disse ambitioner. Men i det store og hele blev planen dog fulgt
de følgende år.  

Udstykninger

Allerede i 1923 blev Padborg Byggeforening
dannet. Foreningen købte af kommunen Frøslev Skolelod,
der bestod af 33 byggegrunde. I 1929 kunne man aflevere et veludført
arbejde. Af de 33 oprindelige købere var der 14 banefolk og 8 gendarmer.

Udstykningen blev kendt som Nygade.  

I 1926 udstykkede møller Schmidt,
Padborg Mølle
en række grunde langs den senere Tværgade. .

Den overordnede plan blev ikke overholdt,
da der blev bygget et dusin huse ned langs Oksevejen.  

Forretningsgaden: Nørregade

I den nordlige ende af hovedgaden, den
senere Nørregade blev to anseelige toetagers forretningsejendomme
bygget 1923 – 24, Petersen & Knudsens Købmandsforretning og
Padborg Skotøjshus.
De lå lige ved siden af hinanden.

I syd lod bygmester Jacob Petersen
det store Tobakshus med flere forretninger opføre i 1925. Året
efter byggede bagermester Aksel Petersen
cafeen og hotellet Axelhus på nabogrunden mod nord.

Så skete der ikke mere i et par år.
Som forretningsgade fungerede det ikke rigtig. Der var for mange huller
i den 400 meter lange gade. 

I den lille Østergade
byggede Jacob Petersen i 1926 biograf ved siden af sin privatbolig.
Samme år blev der bygget en cykelforretning på Haralsdalvej.  

DSB bygger

En lille pause indtrådte i det private
byggeri i 1928 – 1929, men byggeaktiviteten havde også været særdeles
hektisk. Men DSB fortsatte med fuld kraft. Efter et par års udsættelse
besluttede ledelsen at iværksætte det store byggeri med grænsebanegården.  

Ved vestsiden af Nørregade
lod etaten to toetagers boligblokke opføre til etatens ansatte. Længere
mod nord blev to dobbelthuse opført.

I begyndelsen af 1927 kørte det første
tog over den nye viadukt. Der blev støbt perroner, ramper og veje samt
lagt 4 km spor.

De egentlige stationsbygninger blev rejst
1927 – 1928. Der blev også etableret postkontor samt lejligheder til
postmester og stationsforstander. I 1928 – 1929 blev det sidste lavet
færdig omkring stationen.  

Fleggaard starter

En politistation ved banegårdspladsen
blev også taget i brug i 1927. Foruden kontor og arrest rummede den
tre tjenesteboliger.  

Købmand Fleggaard
valgte at placere sin forretning ved banegården og politistationen.

To andre butiksejendomme blev ved siden
af Axelhus i den sydlige ende af Padborg
opført.

1930 og 1931 var de sidste heftige byggeår
inden krigen. Vest for jernbanen skete der ikke rigtig mere. Til gengæld
voksede byen mod øst. Man opgav kravet om, at der kun skulle være
forretninger på Nørregade. En enkelt ny butik, boghandelen etablerede
sig på Nørregade. En tysk privatskole og en brugsforening i
1934 var de sidste brikker i bybilledet.  

Man kunne nu endelig gøre status over
byudviklingen. Og egentlig hang byen ikke rigtig sammen. Det skyldtes
det meget brede jernbaneterræn. Selv byens centrum var delt. Der lå
en halv snes butikker på begge sider af viadukten.  

Mellem 25 og 30 butikker

I 1930 var der mellem 25 og 30 butikker
i Padborg. Byen var meget velforsynende med dagligvarebutikker. Der
var 4 købmænd og 1 brugsforening, 3 bagere, 2 slagtere, 1 mælkehandler,
1 gartner og et par små delikatessebutikker.

 

Thomas Hansen
specialiserede sig med tiden i isenkram, især glas og porcelæn. I
1935 havde han den næststørste indkomst i byen. Petersen &
Knudsen
udviklede sig til den største manufakturforretning. Købmand
Oswald Knudsen
havde den største indtægt.  

Padborg Brugs udvider

Købmand P:J: Fleggaard
specialiserede sig på vin. Han var efterhånden den tredjestørste
købmand i byen.

Efterhånden havde Padborg Brugsforening
også vokset sig stor. Den åbnede i lejede lokaler på hjørnet af
Tværgade
og Frøslevvej.
Efter lange diskussioner åbnedes i 1934 en ny butik på Valdemarsgade,
det senere Valdemarshus.  

Det var her på Valdemarshus,
at jeg mange år senere var med til at arrangere foreningsmesser.
Det ene år havde vi holdt det i lysets tegn.  

Tørsten slukkes på mange måder

Bagermester Axel Petersen
gik fra 1926 over til at drive konditori og hotel i Axelhus,
der lå i Nørregades sydlige ende. Der var også Bager Lampe
(Haraldsdalvej) og Bager Walther

vest for banen.

Den flydende føde kunne man erhverve
sig hos H.K. Henriksen i Nørregade.
Efter en begyndelse som mælkehandler, udvidede han sortimentet markant
med øl fra slotsbryggeriet i Kolding.
Ja så kunne man da på alle mulige måder få tørsten slukket i
Padborg.
 

I 1930 rummede byen hele 12 udvalgsbutikker,
herunder en boghandel, tre papir – og cigarbutikker, tre cykelhandlere,
en urmagerforretning, en skotøjsbutik, en isenkræmmer, en tapet –
og farvehandel, en elinstallationsbutik og et par tøjbutikker.  

Boghandel fra starten

Selvfølgelig skal vi da også omtale
boghandelen, hvor jeg sled i seks år. Fra de tidligste år havde byen
deres egen boghandel. Det første boghandlerpar Anna og Christian
Refslund
holdt op samme år som H. Møller
opførte en nyopført ejendom i Nørregade.

Møller
kombinerede forretningen med et Tatol – udsalg.
(Vi møder boghandlerparret i artiklen \”Besættelsen i Bov Kommune\”).  

Blandt pionerende i Padborg
var \”købmand\” Jens Petersen.
Han handlede med byggematerialer og brændsel. I 1935 betalte han den
største indkomstskat af alle forretningsfolk i sognet, selv om forretningen
ikke hørte til de største.  

Ingen stor handelsby

Ægteparrets Brandts \”blandede
landhandel\”
skal også nævnes. Den tilhørte de tidlige butikker.
Fru Brandt
solgte manufaktur herunder undertøj og strømper, mens
hendes mand solgte cykler. Der var ikke så mange tøjbutikker i byen.
De ophørte som regel efter et par år. Det ændrede sig, da Hausmann
etablerede sin butik i Tobakshuset
i 1931.  

Men egentlig var Padborg
ikke den store handelsby. Det kunne måske have noget at gøre med beliggenheden.
Og så var tøj – og skotøjshandelen i byen meget svagt udviklet.   

25 håndværksmestre

I 1930 var der 25 håndværksmestre i
byen. Den største var Jacob Petersen.
Han kastede sig over både grundspekulation og erhvervsvirksomhed. Men
en som jeg kan huske fra min tid i Padborg
var el – installatør K.K. Rasmussen.
Han var her allerede i 1930. Han fik konkurrence fra Gunnar Schroll.  

I 1935 blev Padborg
hjemsted for et lille fjerkræsslagteri. En maskinfabrik og en papirvarefabrik
opstod i 20´erne, men levede nap nok op til navnet.  

De første vognmænd

Bilen og især store lastbiler er noget
man kender i Padborg. I telefonbøgerne kan man i slutningen
af 1920erne se tre vognmænd annoncere med vognmandskørsel.

Max Widding
var nok den største af dem. 

Men ak, der kom andre til. Der var en
forpagter, der tilbød lastbilkørsel, og en mælkemand, der kærte
som DSB – vognmand.  

De første speditører

Næppe var Padborg
blevet dansk før de første speditører etablerede sig. Det var to
grænsespeditører, der tidligere havde virksomhed i Vamdrup. N.
Posselt Petersen
holdt i en årrække til på hjørnet af Østergade
og Nørregade
og brugte den tidligere papirvarefabrik som lager.

Det andet Vamdrup – firma
var C.G. Jørgensen som hurtig blev overtaget af DSB – kontrollør
J.W. Asmussen.
Sidst i 20erne blev firmaet købt af en tidlig medarbejder
i firmaet. Hans navn var Andreas Andresen.
I mange år kørtes firmaet under navnet C.G. Jørgensen,
men fra 1934 under eget navn.  

Kromandens søn bliver speditør

En slags speditør var også handelsgartner
Knudsen.
Han levede af at importere blomster.

Men så etablerede det store tyske firma
Schenker
sig i Padborg. De konkurrerede med Andreas Andresen
i, at være de største i byen.  

I Kruså
begyndte kromandens søn, Peter Hansen
at hjælpe chaufførerne på fiskebilerne fra Esbjerg
med at udfylde toldpapirer. I 1932 indløste han næringsbrev som speditør
og kom til Padborg.

Også en af Danmarks største vognmænd,
Jens Jensen i Bov
fungerede som speditør.  

Kilde:
Se

    – Litteratur
    Padborg 

Hvis du vil vide mere:
Se

    – Tog
    til Aabenraa (se under Aabenraa)

    – Genforeningen
    i Bov Sogn  
     
     
     


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov