Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Østerbro – overskrifter 1902 – 1919

September 13, 2009

Vi besøger Europas største badeanstalt
Helgoland. Vibengaard bliver præmieret og Sportsridderklubben Store
Vibenhus samler 80 deltagere til Hubertusjagt. Blindeinstituttet og
den gamle fabrik Øresund bliver besøgt. Man samler ind til Københavns
Idrætspark og ser tilbage til dengang Østerbro var idyllisk. Der var
brand i Jerusalemskirken og Hellerup Glasværk. Vi besøger Østerbro
handelsskole og Hans Just. Så rejses en skamstøtte for Struensee –
og så videre. 
 

Badeanstalten Helgoland (1902)

Den ny store sø – badeanstalt, der ligger
i Svanemølle – bugten ved den ny Strandvej,
og som sidste år blev åbnet for publikum, har allerede for længst
vundet så stor tilslutning fra publikums side, at Aktieselskabet har
udvidet den i forvejen omfattende virksomhed, så den i vinter har kunnet
byde velkommen i sin fortrinlige vinterbadeafdeling.

Det moderne badeetablissement ligger
med sine hvide tage i solen omgivet af Øresunds
blå vand. Den omfatter forskellige afdelinger – skolebade, herre –
og dameafdeling samt restaurant. Den kan let rumme 4.000 mennesker på
badeafdelingen og 4000 tilskuer omkring sportsbassinet. For de badegæster,
der dyrker søbad året rundt, er det interessant at vide, at der findes
centralvarme i de hyggelige omklædningsrum, ligesom der er indrettet
overdængede bassiner.

De varme saltvandsbade er Helgolands
specialitet. Vandet oppumpes direkte fra sundet og badet gives som
karbade eller douche.
Fyrrenålsbade kan man også få. Og så er
der en afdeling for både universal og lokal massagebehandling 

Det er hvis nok Europas største søbadeanstalt.
Den er bygget på ca. 2.400 pæle og har en facade på 30 meter. Længden
er 360 meter. Dette dækker 14.000 kvadratmeter.

En 110 meter lang bro fører fra land
til den private afdeling. Et højt tårn med ur til 4 sider viser, hvor
den begynder. Bassinet er 32 meter langt og 7 meter bredt. Damerne har
deres egen bassin. Endvidere forefindes der på anstalten kiosker til
cigarer, blade, postkort, chokolade, blade, chokolade og konfekt. Der
er sygeværelse og afdelinger for manicure og fodpleje samt frisørsalon.
Der er endvidere en cykelstald til 500 cyklister.  

Yderst mod rum sø er der en restaurant
med plads til 400 mennesker. Den er indrettet i 4 afdelinger og kan
benyttes i al slags vejr. Der er en enestående udsigt ud over Øresund.

Anstalten som kan gøre stor gavn for
det badende folk og en stor pryd for byen. Selskabet bag dette ejer
også en badeanstalt på Amager,
samt den gamle badeanstalt Helgoland
ved molen i Kalkbrænderihavnen.  

Flotte bygninger (1904)

Vibengaard
Strandvejen lige over for det gamle Vibenhus
er blevet præmieret. Arkitekt Rosen
har ofte overrasket ved den frodige fantasi.  Bygningen har med
sine røde mure og grønne tage sine spir og karnapper sine altaner
og forsiringer med sandsten og forgyldte skjolde efterladt et imponerende
indtryk. Lejlighederne er lyse og rummelige og indrettet efter alle
den moderne tids fordringer.   

Fælledparken (1905)

Som bekendt er det meningen, at det store
fællesareal som begrænses af Tagensvej, Nørre Allé, Jagtvejen,
Østerbrogade og Blegdamsvejen
i løbet af nogle få år skal undergå
en væsentlig forandring. Man vil beholde fællederne som byens lunger.
Vi er ikke forvænt med sådanne parker.

Der har i den anledning været nedsat
en kommission og udskrevet en konkurrence, hvis resultat forligger.
Der er dog ikke uddelt nogen førstepræmie, da ingen af de indkommende
udkast syntes værdig til dette.  

Sportsridderklubben til Hubertusjagt
(1906)

Det var et oplivende syn at se 80 medlemmer
af Store Vibenhus Sportsridderklub
samle sig ved Posemandens Hus.
De mange herrer var i røde jægerfrakker og hvide benklæder og de
elegante damer af hvilke mange red på en så moderne mode a la cavaliér.
Efter et kort foredrag af Ritmester Rørdam
startede den spændende hubertusjagt.  

Blindeinstituttet (1907)

Det er 50 år siden, den danske regering
ved lov vedtog oprettelsen af det institut som den dag i dag i de samme
bygninger udfører sit velsignelsesrige gerning.

Administrationen kræver meget arbejde,
idet eleverne ikke som i andre skoler, deles i klasser efter alder,
men her sysselsættes, dels efter fag i de håndværk, de lærer,
dels efter evner og åndelig standpunkt.

Næsten alle instituttets elever kommer
fra fattige hjem, det er husmands – og arbejderbørn, og ikke få af
dem er født uden for ægteskab. De kommer ofte i en ussel tilstand,
med eller de unoder en blind får, ved at blive overladt til sig selv.
De skærer de frygteligste ansigter og har mange pudsige snart stygge
bevægelsesvaner. Efterhånden som lægevidenskaben skrider frem, fortæller
forstander Plesner,
formindskes antallet af blinde. Ved folketællingen
i 1896 fandtes der 1.153 og i 1901 kun 1.047.

Anstalten huser indenfor sine mure 100
elever, deraf 63 drenge og 37 piger. Drengene oplæres som kurvemagere,
børstenbindere, rebslagere og skomagere, eller for de bedst begavedes
vedkommende som musikere. For øjeblikket der 15, der får musikundervisning,
og deraf menes 6 – 8 stykker at kunne ernære sig derved. Instituttets
elever opnår ofte stillinger som organister og 2 er endda blevet lærere
i musik.  

Fabrikken Øresund har jubilæum (1909)

Netop nu ved professor Julius Thomsens
død fejrer Kryolitfabrikken Øresund
sit 50 års jubilæum. På hans undersøgelser og beregninger, på hans
initiativ blev denne fabrik grundlagt og den åbnede på hans 33 årige
fødselsdag.

Han opnåede i 1853 patent for 10 år
på en metode til anvendelse af kryolit til fabrikation af de ret værdifulde
produkter natron og lerjord.
Disse kom senere i anvendelse ved fremstilling af jernkar og til fabrikation
af metallet aluminium.

Øresunds chemiske fabrikker har
haft en broget og ikke altid jævn blomstrende udvikling. Den startedes
af firmaet Theobald Weber & Co.
Og efter deres død var det Tietgen
og Julius Thomsen, der førte det videre.

I 1869 solgtes virksomheden ved en auktion
til G.A. Hagemann og Wilh. Jørgensen.

I 1902 omdannedes det til et aktieselskab.    

Københavns Idrætspark (1910)

En stor kreds af medborgere fra alle
samfundsklasser har med grosserer Emil Vett som den energiske
hovedkasserer og organisator udstedt et opråb om at støtte arbejdet
for ved dannelsen af en idrætshal at sikre opførslen af det store
prægtige idrætshus, som arkitekt Søren Lemche
har givet tegninger til.

Det er en betydningsfuld national sag,
det her drejer sig om. Det store kommunale fællesanlæg vil ved sin
idrætspark blive et centrum for at landets sunde og gode sportslige
udvikling.

Man må håbe, at denne sag får en stor
vækst, thi den nation, der sætter noget ind på at give sin ungdom,
en sund legemlig udvikling skal nok få at føle, at manddomskraften
vil stige i de kommende tider. Hvad har ikke verdens dygtigste folk,
englænderne opnået gennem deres systematisk udviklede idræt?

Når Fælledparken
nu får sin afdeling for idræt, så må vi også have huset bygget,
hvor gymnastikken får sit hjemsted.  

Østerbro – Erindringer (1912)

Det er næppe nogen bydel som Østerbro,
der har forandret sig og skiftet væsen så hurtig. Det var havernes
bydel, hvor lystgårde og landsteder lå. Der var udsigt ud på Øresund
med de store skibe, der skummede af sted for fulde sejl. 

Tæt ved Sundet lå det gamle kalkbrænderi
med sit mærkværdige udseende. Ovne til at brænde kalken i, og langs
sundet gik strandpromenaden, omtrent hvor nu Strandboulevarden er. 
Af den gamle strandpromenade er kun en stump tilbage nedenfor Gefions
Plads,
men ellers er det af det rigtige gamle Østerbro næppe meget
tilbage uden måske nogle træer gemt inde i en gård eller den lille
trægruppe, der står på Melchiors Plads.

Alt det andet gamle idylliske, maleriske
og træbevoksede Østerbro er konverteret til mursten og atter mursten
med brobelægning.  

Men søen, Sortedamssøen
ligger stadig derude på sin gode plads, og den er da hverken blevet
tilkastet eller overbygget.

Ganske rigtigt, søen ligger der. Men
den er blevet stukket, og har mere karakter af bassin med særlig afskårede
kanter. Men tidligere var det en rigtig indsø med strandbred, landsteder
på begge sider og de store blegdamme med de agtpågivende vægtere
med deres kohorn.

I baggrunden kunne man skimte trætoppene
fra den nu forsvundne Classens Have,
hvis ord er knyttet til livjægerne fra 1807.

I nærheden lå den såkaldte Manchester
– Fabrik,
senere Meyers Voksdugsfabrik,
hvor nu Soldenfeldts Stiftelse
er.  

I baggrunden til venstre ser man Tutein,
senere Rosendal ved hjørnet af den nuværende Slagelsegade.
Hvor poplerne ranker sig er nu Willemosegade
og længst til højre ligger kommandør Petersens
palæagtige bygning Det hvide Hus ved hjørnet af den nuværende
Classensgade,
hvor Rosenkilde Senior
boede i sin tid med familie.

Bag dette hus, lå en stor dyb dam, der
hørte til det Iselinske Kattuntrykkeri
Rosendal. Den gik parallel med Classensgade
omtrent i højde med, hvor Kastelsvejen
begynder.

I begyndelsen af forrige århundrede
blev den brugt til svømmeøvelser for eleverne på det Nachtegalske
Institut.
Dette var blevet oprettet på nuværende Hauserplads
af gymnastikpædagogen Nachtegal. 

Går man ned af Classensgade,
der indtil 1869 hed Citadelsvej,
er nu næppe mange, der ved, at der i det nuværende nr. 7 i juli 1857
af en tømmermester Møller
blev indrettet en badeanstalt med russiske samt varme Douche – og
Styrtebade.
Den bestod en halv snes år, men blev så nedlagt. Og
der gik da adskillige år inden Østerbro atter fik en Varmebadeanstalt.  

Når man kom til det sted, hvor nu
Kastelsvejen
skiller sig fra Classensgade
fortsatte gaden for ca. 70 år siden af en prægtig kastanieallé, der
bøjede mod nord og som udmundende i nuværende Livjægerallé,
der er en del af Classens Haves
grund.

Alléen
gik langs med de gamle fiskedamme, hvor der i sin tid lå et fiskehus,
der i 1746 beboedes af fiskemester Johan Wilhelm Schwermann,
som her havde traktørhus. Han ejede også et hus ved det nuværende
Nordre Frihavnsgade.

Dammen der senere kaldtes Aggersborg
Sø,
forsvandt først for ca. 30 år siden, og i denne lå der to
øer, en større og en mindre.  

På den større havde i midten af forrige
århundrede vekselmægler H.C. Aggersborg
opført en hyggelig stråtækt villa, indvendig rigt udsmykket. Villaen,
der var af træ lå på den nordlige side af øen med facade mod den
føromtalte allé. Adgangen til denne førte over en smal træbro. .

I søen var et svanepar, skænket af
selveste Fru Heiberg. En bådebro gav adgang til villaens flåde
– et par robåde.

I 1898 blev det hele jævnet med jorden.

I nærheden heraf var Classens
gamle hovedbygning beliggende, det lidet skjønne Justineborg. 

Rosenvænget
var adskilt til promenaden af en dyb grøft eller nærmere en å, i
hvis vand, der forekom den sjældent forekommende røde alge,
der hvis nok gav stof til en doktordisputats. 

Inde i selve Rosenvænget
vil man – så mærkelig det end lyder – finde et minde om det gamle
kongelige teater, der på det sted forsvandt for 50 år siden. Det er
nemlig de stenstøtter, som omgærder nr. 46 i Rosenvængets Allé.  

Jerusalemskirkens brand (1914)

Natten mellem den 20. og 21. januar blev
Jerusalemskirken – de fattiges kirke –

i Rigensgade lagt i aske. Det var hårdt, at se den smukke og
brugbare kirke gå op i luer. Det var et tungt slag for menigheden.
Gennem årene er der ført en række sociale tiltag fra kirken for byens
fattigste. Befolkningen opfordres til at hjælpe kirken med en indsamling.
Skal kirken opføres i samme skikkelse, ja så kræves der mindst 100.000
kr.

Pastor Basts
virksomhed ligger nu i aske. Der kom ingen til skade, skønt både de
hjemløse i krypten, Børnehjemmet og brand – og redningsmandskab ofte
var i fare. Forhåbentlig vil kirken snart igen rejse sig fra sin aske.    

Brand i Hellerup (1915)

Den brand, der for et par dage siden
hærgede Hellerup Glasværk
vil måske vise sig at få en større og alvorligere rækkevidde and
man i første øjeblik skulle tænke.

Sagen er nemlig den, at Hellerup Glasværk
er det eneste i Danmark, der i udstrakt målestok beskæftiger sig med
at fabrikere flasker. Og hvis flaskemaskinerne viser sig at være ødelagt,
vil bryggerierne og andre flaskeaftagere på en følelig måde få det
at mærke, idet det sandsynligvis vil vise sig umuligt at fremskaffe
fra udlandet. Hellerup Glasværk
fremstillede 50.000 flasker pr. dag.  

Østerbro Handelsskole og Læreranstalt
(1917)

Ingensinde har kravene til de unges uddannelse
været større end nu. Den enkeltes kundskaber og dygtighed er en livsbetingelse
ikke alene for samfundet, men også for vedkommende selv, om han eller
hun da skal stå videre end til middelmådighedens trøstesløse tilværelse.

Østerbro Læreranstalt og Handelsskole
har med heldig hånd løst en betydelig del af den store opgave at bibringe
de unge en god uddannelse. Skolen blev oprettet den 1. marts 1915, og
har i dette korte tidsrum været besøgt af ca. 700 elever.

Den enkelte elev har lærerstabens opmærksomhed.
Derfor sinkes den flittige og intelligente elev ikke af den mindre fremmelige.

Skolens ene afdeling – Handelshøjskolen
omfatter fagene, dansk, regning, skrivning, maskinskrivning, bogføring
og stenografi samt sprog.

Skolens betalingsvilkår er yderst moderate,
ligesom den råder over hele og halve fripladser for flinke elever.

Undervisning om aftener er selvfølgelig
også en mulighed.  

Et mærkeligt mindesmærke (1918)

Det er i disse dage, takket være en
ung dansk historiker rejst en diskussion om den så miskendte danske
statsmand Struensee, der den 28. april 1772 mistede livet for
bøddelens økse. Han faldt som offer for den smålighed, der desværre
også i tidligere tider fandt man det retfærdigt, at den dygtige statsmand
blev henrettet.

Det er først i vore dage, altså næsten
150 år efter, at man har fået øjet op for hvordan Struensees
reformer i hovedsagen falder sammen med nutidens demokratiske og humane
krav. I virkeligheden var Struensee måske en af de største
statsmænd, vi har haft.

Han fortjente et bedre mindesmærke end
den skamstøtte over dansk småløshed, der rejst ude på Østerfælled.
Det var her hans hoved og højre hånd måtte falde for øksen.  

Hans Justs Magasiner (1919)

Efter års energifyldt arbejde stod firmaet
Hans Just
for nogle måneder siden overfor virkeliggørelsen af
en ide, der slægtled frem vil skabe det gamle og ansete monument. Det
drejer sig om firmaets smukke virkelige granodiøse pakhus i Århusgade.

Ved ordet pakhus forbinder man i al almindelighed
sikkert begrebet om et let forhutlet, ynkværdigt træskur. Men det
er langt fra tilfældet med denne bygning.

Hans Justs Magasiner
er lidt af en skyskraber, der fuldstændig dominerer sine omgivelser
og dertil fornem og stilfuld.

Pakhusets samlede gulvareal er 13.145
m2. Den an klare en samlet belastning på 20.000.000 kg. Trappetårnets
højde er 30 meter. En ikke ringe højde, når man betænker at Rundetårn
er på 36 m.

Der findes i pakhuset en 1 tons og 2
tons vareelevatorer. En vognelevator kan løfte 12 tons. Så er der
en personaleelevator, der kan klare amerikanske hastigheder af 60 meter
i minuttet.

Man har brugt ikke mindre end 1.000.000
kg cement og 330.000 kg. Jern. Man må lade firmaet, at foretagendet
er dristigt og stort slået op, med sikkert blik for Københavns muligheder
som Nordens handelsmæssige stabelplads. Allerede nu er hver en plads
i den store bygning optaget.   

Kilde:

     Se litteratur Østerbro

    – Gamle
    aviser og tidsskrifter
     

Hvis du vil vide mere:

Se de fleste artikler om Østerbro
– de indeholder ting, der her er beskrevet


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro