Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov

Frøslev – dengang Sønderjyllands største landsby

April 15, 2009

Bryllups – og begravelsestraditioner
var specielle i Frøslev. En gammel østrigsk kanon var en del af bryllupstraditionen.
Den mest berømte digter i området, Karsten Thomsen boede her. Selv
om man talte dansk derhjemme var skolesproget tysk. En speciel styreform
sørgede i mange år for alt det praktiske.
 

Tænk dengang var Frøslev, Sønderjyllands
største landsby. Hele 33 gårde skulle der have været der.  Nævner
man ordet tænker man straks på Frøslev Grænse, og Frøslevlejren.
De mere lokale tænker på Frøslevskrinet, Frøslev Polde og Frøslev
Kro. Og nævner man kroen kommer man til at tænke på kroejeren og
egnens største digter, Karsten Thomsen. 

Er der journalister til stede?

Og på Frøslev Kro sad jeg for mange
år siden sammen med min kone og hørte et fantastisk foredrag af Peter
Brixtofte. Jeg havde lovet at tage referat. Det var partiet Venstre,
der arrangerede. Egentlig havde jeg ikke noget med det parti at gøre,
men min kone Hanne og mig kendte et ægtepar, der var medlem. Og da
jeg dengang var sekretær i den lokale handelsforening, kunne jeg lige
så godt tage referat. Men Peter Brixtofte kiggede skeptisk på mig,  

  • Er der journalister til
    stede?

 

Nej det var kun Uwe. Vi fik en god snak
bag efter. Og min kone og ham havde fælles minder fra det københavnske.

Jo, det er skam sket meget i Frøslev
i tidens løb. 

Mystik og Mytologi i Frøslev

Hvorfor hedder det Frøslev? Ifølge
H.V. Clausens gamle Rejsehaandbogen, betyder det 

    – Fyrstens
    efterladenskab eller ejendom 

Men andre menter at ordet har relation
til den nordiske mytologi. Der knytter sig også en hvis overtro til
stedet. Slottet på Elfingebjerg
spøger hele tiden. Og ved Frøslev Polde skulle en rytter være omkommet
(Se mere i artiklen Anekdoter fra Bov Sogn).

Her kan du også læse om den synske
Anna og slaget om vejen.  

Dansk i kirken

I Hanved var der ofte præster, der agiterede
for tyskheden. Således også i 1636, hvor Christian den Sjette udnævnede
Stefan Klotz
til superitendent.
Denne Klotz var for øvrigt skyld i, at Danmark i 1657 erklærede Sverige
krig. Og da svenskerne kom, var Klotz den første, der flygtede.

Det var det tyske sprog, der var fremherskende
i kirken. Men i 1851, kom der en medhjælper fra København, H.P.
Beck.
Han fortalte børnene under konfirmationsforberedelserne,
at det var vigtigt, at man bevarede det danske og det sønderjyske sprog.   

Mergling giver en rig far, men fattig
søn

Enhver bonde i Frøslev måtte selv sørge
for at sælge sine produkter. Sidst i firserne solgte man en del mælk
til Flensborg. Først den 26. juli 1889 startede mejeriet i Frøslev.
Jordene i Frøslev var af meget forskellig beskaffenhed. Man kendte
ikke rigtig til brugen af kunstgødning dengang. Man vidste dog at
mergling
havde en gavnlig virkning. Men det er ikke uden grund at
følgende ordsprog opstod dengang: 

    – Mergling
    giver en rig far, men en fattig søn.
     

Tørv – en vigtig indtægtskilde

Frøslev – bønderne fik også solgt
en del boghvede til spritfabrikkerne i Flensborg. De allerfleste livsfornødenheder
producerede man dog selv, brød, øl, ost og smør. Linned og uldtøj
blev lavet hjemme af egne produkter. Der blev holdt mange får, som
havde masser af føde i Frøslev Sand.

Mange bønder var tørvebønder. Man
arbejdede fra 5 om morgen til kl. 29 om aftenen.  

Tørvene blev opbevaret i lader om vinteren.
De blev kørt til Flensborg, hvorfra tørvene blev solgt til teglværker.

Landsbyens interesser blev varetaget
af sognevalgte mænd. I fællesskab havde man en markmand, fårehyrde
og nattevægter. Til at varetage fælles anliggender antog man to oldermænd,
altid en ældre og en yngre.  

Byforsamlinger

Byforsamlingerne blev afholdt i forsamlingshuset,
senere på kroen.

Et sprøjtehus blev indrettet, og det
frivillige brandværn blev oprettet i 1886.

På sprøjtehuset sad i mange år et
udhængsskab. Skulle man giftes, blev det proklameret i dette skab.
Hvis nogle havde indvendinger mod dette giftemål, skulle man inden
for 14 dage protestere mod det.  

Bryllupper foregik om fredagen

Og bryllupper i Frøslev foregik næsten
altid om fredagen.

Bruden havde et halvt år i forvejen
syet udstyr. Sengetøj og linned til et helt liv, dynebetræk og håndklæder
og lagner i dusinvis skulle være klar inden brylluppet. Masser af særke,
der gik ned til knæene hørte også med. Dødeskjorten til hende og
hendes mand måtte ikke glemmes.  

I brudgommens hjem blev der slagtet og
bagt. Stuerne blev tømt for møbler, og lange borde og bænke som var
lånt på kroen blev stillet op. Bysvenden, en ung mand i nabolaget
fik en lang liste med navne på dem, der skulle inviteres. Og så begav
han sig rundt 

    – Æ
    sku hils fra Kedde å spøe om I vill kom tæ kost Fredaw den 12. e
    klokk tre.
     

En skaffer som regel smeden og to vinskænkere
samt opvartningspiger blev inviteret. Så blev der også inviteret en
brudesmykker og en brudgomsfører.

Brudgomsføreren kom med slør og hestevogn
og kusk til brudeparrets tur til Hanved Kirke. Efter en salme viede
præsten de unge. Det hele tog kun 15 minutter. Men som regel indfandt
brudeparret sig søndagen efter sammen med familien sig i kirken, hvor
præsten bad for dem.  
 

Salut for brudeparret

Når brudeparret nærmede sig Frøslev,
blev de modtaget med salut af mange skud fra gårdene. Der blev skudt
med gamle muskedonnere og jagtgeværer.

I smedjen stod en lille kanon, der var
glemt af østrigerne i 1864. Ud fra denne kom et ordentlig skud. Så
kraftig at kanonen tog et par kolbøtter. Når brudeparrets skål blev
drukket om aftenen var kanonen placeret ude foran vinduet. Og den blev
så bragt til salutering.  

Men denne tradition blev forbudt i 1898,
da et køretøj med brudeparret kørte løbsk og vognen væltede på
kropladsen. Bruden kom slemt til skade.

Men kanonen blev nu alligevel brugt indtil
1914. Østrigerne havde fyldt den med jernstumper, og kunne skyde hele
200 meter.  

Når brudeparret kom til brudgommens
hjem, blev de modtaget med musik og lykønsket af gæsterne. Så kom
vinskænkeren med to glas, når de kom ind i forstuen. Det var portvin,
som kostede hele 75 pf. pr. flaske.

Skafferen fik placeret brudeparret og
gæsterne ved bordet efter familie, stand og alder. Et kaffebord med
masser af tort og så kan det ellers være at mundtøjet gik.

I forrige århundrede fik mændene piberne
stoppet. Omkring 1900 blev der serveret cigarer til 4 pf. Stykket.

Efter at kaffen var drukket var der tid
til at bese gaverne og udstyret. Blev brudeparret i Frøslev gik alle
hen til det nye hjem. 

Bagefter drak man vin til maden og senere
bollepunch
og små sorte.  

En død mand i Frøslev

Når en mand var død i Frøslev, gik
to store drenge fra hus til hus og sagde omtrent følgende: 

    – Vi
    sku hils fra Trine Clausen å sej te Pete va døe e nat.
       

Til de nærmeste blev det sagt: 

    – Vi
    sku hils å sej, om I vil kom å klej e lig e daw klok tow
     

De vaskede så liget og klædte det i
ligskjorten og lagde det på frisk halm i sengen. De lagde det på
skrå.
Så kom snedkeren og tog mål til kisten, der blev lavet
af 1 ¼ tommers uhøvlede brædder, som blev malet sort af kulstøv,
der blev frasigtet smedekul hos smeden. Håndtag og skruer blev købt,
og var forsølvet.

Når kisten stod færdig, gik man til
naboer og slægtninge og sagde: 

    – Vi
    sku bej jer te kistelæg e daw e klok tre e mandfolk te æ javten.
     

Kvinderne hjalp med at lægge den afdøde
i kisten og fik så kaffe med sukkertvebakker og gewürztvebakker
(de var gennemskårne og med korender i).

Mandfolkene fik om aftenen to kaffepunche,
og så tog de afsked med den døde. Samme dag havde ligasynsmændene
været der og fundet de bestemte tegn og underskrevet en attest på,
at afdøde ikke var skindød. Ligsynsmændene var udpeget af kommunen
og har i funktion i Frøslev indtil 1930. Dengang var det sjældent
at en læge så den døde. 

Dagen før begravelsen gik man rundt
fra hus til hus og sagde: 

-Vi sku hils å bej jer om I vil følle
e lig te e ligstej i Hanved å så tæ kaffe e klok ått.
 

En ældre kone gik til slægt og venner
og bød til edelse. Hun sørgede for bærere og to skammelpiger.
Hun inviterede skafferen og lånte forskellige sager, især sølvskeer.
Disse blev viklet i forskellige farvede tråde, så de kunne kom tilbage
til de rette ejermænd.  

Egen ligvogn

På begravelsesdagen samledes følget
kl. 8 om morgenen i den afdødes hjem. Bønderkonerne havde alle en
pot fløde med. Dengang var der endnu ingen mejeri i Frøslev, og fløden
kunne ikke købes.

I alle rum i hjemmet var der dækket
til kaffe, og når et hold var færdigt, blev kopperne byttet om, og
skafferne fik et nyt hold ind, så alle fik kaffe.

På bordet stod små skåle med grovtobak,
så piben kunne stoppes. Ved siden af stod kandis til kvinderne.

Når alle havde fået kaffe, stod lærerne
og 10 store børn parat til at synge liget ud. De sang et par
salmer og læreren bad fadervor. Liget lå ofte utildækket, så alle
kunne se det, lige til kisten skulle bæres ud til ligvognen.

Frøslev by fik en ny ligvogn i 1880
og den blev brugt til 1940. Førhen brugte man en almindelig kassevogn.  

En lang tur til kirken

Klokken 10 kørte de så mod Hanved.
Det tog cirka 2 ½ time. Ligfølget bestod af 10 – 25 vogne, hver forspændt
med to heste. Alle havde sort tøj på, mændene med høj cylinderhat,
kvinderne med sort skulderdug (sjal).
I vognen var der fodposer af fåreskind eller også teglsten, der var
varmet i kakkelovnen og indsvøbt i papir, så fødderne kunne holdes
varme på den lange kirkevej. Mændene havde gerne en tyk ulden kørekappe.
Bagefter kørte ligvognen en vogn med to skammelpiger. De havde et sort
kors, 1,30 meter langt og en perlekrans.

De gik foran kisten til graven og bar
to skamler til at sætte kisten på, når bærerne skulle skifte. Når
graven var kastet til, blev korset sat i jorden og kransen hængt over.  

Kisten kom ikke ind i kirken, men blev
båret rundt om den til graven. Følget samledes så i kirken. Efter
prædiken skulle der ofres ved alteret til præst og degn. De pårørende
skulle lægge pengebeløbet indpakket i papir, andre ofrede i reglen
20 pf. Til præsten og 5 eller 10 til degnen. 

Vinsuppe og kogt skinke

Når begravelsen var forbi, kørte de
som skulle til spisning straks hjem. De fleste andre blev en tid i Hanved,
ordnede grave på kirkegården eller besøgte familie og venner og kom
først hjem om aftenen.

Hele dagen gik til en begravelse, man
da havde folk tid nok. Det skete også at man gik til kros og fik nogle
store grog til 20 pf. Stk. Men de blev ikke hængende. Det var ikke
velset, at man kom fuld hjem fra en begravelse.  

Når de indbudte var samlet ved bordene,
bad skafferen bordbøn, først på dansk og så på tysk. De fik overalt
samme ret ved begravelse. Vinsuppe kogt på store byggryn med svesker,
rosiner eller blommer med flere flasker rødvin og rom i. Dertil friskbagt
hvedebrød med et godt lag hjemmekværnet smør. En herlig ret som smagte
godt efter en lang køretur. Derefter serveredes stuvede kartofler og
kogt, røget skinke, senere kaffe og tobak. Der blev ikke drukket kaffepunche
ved en begravelse.

Og de to retter er ikke så ualmindelige
i Sønderjylland. Det fik vi ofte serveret i min barndom i Tønder.  

Som det også var tilfældet ved et bryllup
fik syge og gamle bragt mad ud i en hengeljot

Dagen før begravelsen sad der en kone
og kneppede sukker med en sukkertang. Man kunne dengang kun købe
sukker i faste blokke på 5 – 8 kg. Det må have været anstrengende,
at få dette ned i de små stykker, som vi kender i dag.  

Hanved Kirke med i traktaten

Frøslev by havde boelsbegravelser
på nordsiden af Hanved Kirke. Det var indført i grundbogen for hver
ejendom med 8 – 14 begravelsespladser. I traktaten mellem Danmark og
Tyskland i 1920 står der, at der endnu er tilladt slægter i lige linie
at benytte dem fremover.

Efter Genforeningen blev flere borgere
fra Frøslev begravet derover.  

Ny styrelsesform

I 1890 kom der en ændring i forvaltningen
af herredet. Kongelig herredsfoged Koop fratrådte sin stilling,
og i hans sted blev der udnævnt amtsforstandere i Flensborg Amt. Et
amt dengang var på samme størrelse som et sogn. I Bov Amt blev gårdejer
Wiesendanger
amtsforvalter. Man havde også en amtstjener til rådighed.
Denne havde som regel i uniform, og det var til ham, man i første omgang
henvendte sig.

I 1893 kom der en forordning om, at alle
kommuner med over 40 stemmeberettigede medlemmer fik ret og pligt til
at ordne kommunens anliggender ved et folkevalgt kommuneråd.

Foruden kommuneforstanderen og dennes
stedfortræder, som var selvskrevne medlemmer af rådet, valgte kommunen
6 andre medlemmer.  

40 \”vandsteder\”

På ældre målebordsblade var der indtegnet
40 vandsteder i engene vest for Frøslev Plantage. Det var vandhuller
gravet til kreaturerne. Når vandet stod højt havde disse vandsteder
forbindelser til en grøft. Men egentlig foretrak bønderne rigtige
brønde med rent vand.  

Ingen blomster til tyske soldater

I Frøslev strøede pigerne ikke blomster
for de tyske soldater, som man gjorde længere vest på. Der holdtes
heller ingen taler for dem. Bønderne nægtede ligeledes at køre med
deres oppakning.

Da dragonerne fra Randers senere blev
indkvarteret i Frøslev, var der mange der frygtede for egnens piger,
men heldigvis blev de ikke så længe.

Da man i Frøslev fejrede kongens fødselsdag
med dans og musik ville de få tysksindede have dette forbudt, og forlangte
en militær indgriben.

Karsten Thomsen

Tilbage til Karsten Thomsen. Han var
en agtet mand i byen – først lærer, siden kommuneforstander og medlem
af kredsdagen for Flensborg Landkreds.

Karsten Thomsen lavede en studehandel
i kredsdagen, der bevirkede, at der kom en Provinsialvej
fra Flensborg til Frøslev.

Da den tyske kulturminister på en rundrejse
kom til Flensborg blev Karsten Thoms

præsenteret således: 

    – Karsten Thomsen aus Frøslee!
    Spricht mit Vorliebe Dänish
     

Han arbejdede også for bygget en
annekskirke
i byen. Det var ret langt, at skulle helt til Hanved.
Men det blev ikke til noget. Godt nok havde egnens rigeste bonde,
Jørgen Hansen
givet tilsagn om 1.200 kr., men han døde desværre
inden planerne blev en realitet.  

Da præsten spurgte den 14 – årige Karsten
Thomsen spurgte ham om han skulle konfirmeres på dansk eller tysk,
svarede denne: 

    – Æ tænke, det er bedst, vi blyvr
    ve det dansk.
     

Det første digt eller sang som Karsten
Thomsen var omkring 1860. Den hed: 

    – O’hør min Pig (Pich), og sig
    do mæ, vil do int vær min kjærrest?
     

Karsten Thomsen skrev nogle saftige
indlæg om danskheden I Hanved Sogn. Dette bevirkede at H.P. Hansen
tog kontakt med de dansksindede i Frøslev. 

Frøslev Polde

Et fantastisk landskab åbenbarer sig
i Frøslev Polde. Det er høje lyngklædte klitter. Dengang kunne man,
inden plantagen kom, nyde en fantastisk udsigt fra toppen.

Frøslev Mose er et sted for naturelskere.
Et stort dyreliv er herude – også i den nærliggende Kragelund Mose.
I Frøslev Plantage fandtes der tidligere omstrejfende kronhjorte og
dådyr.

Er du i området, skal du absolut besøge
den særegne natur omkring Frøslev. 

I skole i Frøslev

I det 18. århundrede var der indrettet
en dårlig og mangelfuld skole i Harreslev, Frøslev, Ellund og Gottrupel.
Lærerne gik omkring og fik kosten hos de beboere, der havde børn i
skolen, og lønnen blev fordelt efter børnenes antal.

I 1799 oprettedes en distriktsskole i
Simondrys. Der blev dog bibeholdt de små distriktsskoler for de mindre
børn. Denne skole bestod til 1833. Samme år oprettedes en distriktsskole
i Frøslev, en i Harreslev og byskole i Ellund og Gottrupel. Børnetallet
opgives i 1834 til at være ikke mindre end 100.   

Skønt folkesproget i Frøslev fra de
ældste tider har været dansk, var undervisningssproget dog som overalt
i Flensborg Kreds indtil 1852 udelukkende tysk. Fra januar 1852 til
maj 1864 var skolesproget dansk med to ugentlige tysktimer.

Under det tyske regime var undervisningssproget
fra 1864 igen tysk indtil 8. november 1920.

Da det danske sprog blev indført i undervisningen
den 8. november 1920, var det mulighed for 4 – 6 tysktimer, for de børn
over 10 år, der ønskede det.

Skolen havde stor indflydelse på sine
elever – kulturelt og moralsk. 

Ved Genforeningen var der næppe mere
end 15 pct. fra tysktalende hjem. Men sproget på legepladsen gav et
andet indtryk. Alle sanglege var på tysk.  

På Frøslev – Padborg Skole var der
i 1939, 325 elever fordelt i 9 folkeskoleklasser, 4 mellemskoleklasser
og 1 realklasse. De blev alle sammen undervist af 13 lærere.  

Hjem til Danmark

Den 10. februar 1920 blev der rejst 29
flagstænger, og alle blev forsynet med et Dannebrog. De tysksindede
flagede med det slesvig-holstenske eller det tyske rigsflag. Det var
den dag, hvor Frøslev stemte dansk. 149 mod 106.  

Hvis du vil vide mere:

Læs Besættelsen i Bov Kommune

       
Anekdoter fra Bov Sogne

       
Frøslevlejeren

       
Faarhuslejren 

Kilde:

Se Litteratur Padborg/Bov/Krusaa 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Padborg / Kruså / Bov